Bornholmtunnelen

Præstens prædiken

Sognepræst Lars Morthorst Christiansen prædiken ved gudstjenesten i Ruts Kirke Kristi Himmelfart 5. maj 2005 kl. 9:00


Indledning

Kristi Himmelfartsdag er en lidt underlig dag i kirkeåret. En dag som i folkemunde ofte er blevet til Kristiflyvedag eller lign. Vi har måske i hovedet et billede af en raket som stiger til vejrs med Jesus i.  Men inden vi går hjem i dag håber jeg vi har et andet billede inde i hovedet. Nemlig Kristus som bliver sendt og os der bliver sendt ud.

Præstens prædiken


Som nogen af jer ved bliver der skrevet historie i Vang i dag – så vidt jeg har forstået bliver 1. spadestik til tunnelen til Sverige taget derude i dag. Om det bliver til mere kan man selvfølgelig tvivle på. Men hvis nu vi leget med på tanken og siger at der om 10 år ligger en tunnel fra Vang til Sverige så synes jeg da det ville være dumt ikke at bruge den. Når muligheden er der så er det bare om at komme af sted, og især hvis vores nuværende færger bliver ved med at være så ustabile. Hvis tunnelen var der så var det bare om at bruge den.

For mig handler Kristi Himmelfart lidt om det samme. Nemlig at kontakten mellem Himmel og jord er skabt. Og det er dumt hvis vi ikke bruger den. Jesus har været her på jorden og skabt kontakten – som Gud, som menneske og nu fuldendes det han skulle ved at han vender tilbage til himlen i triumf. Og samtidigt opfordres vi som kirke til at benytte den kontakt som er skabt mellem himmel og jord – en kontakt som vi kan få gennem dåb og tro

På den måde er Kristi Himmelfartsdag påskens højdepunkt. Der gik 40 dage med fastetiden op til påske og nu er der gået 40 dage siden påskedag, hvor Jesus har været sammen med sine disciple og nu møder han dem igen til sidst som der står. Jesu liv her på jorden startede ellers så ynkeligt, småt og koldt i en Krybbe i Betlehem, men nu er det ved at finde sin afslutning og fuldendelse i triumf. Det lød småt da han på korset sagde det er fuldbragt, men påskemorgen viste Gud sin kraft igennem ham og i dag bliver det fuldendt når Jesus får alt sin magt og herlighed tilbage, og vi har dermed kontakt til himlen igennem tro på ham.

Så det er en afslutning og en fuldendelse, hvor Jesus bliver sendt tilbage og hvor han sender sine disciple. Jesus bliver sendt tilbage til himlen og disciplene bliver sendt ud i hele verden. Vi vil se på hvad der skete den gang og hvad det betyder i dag.

Hvordan er stemningen på den allerførste Kristi Himmelfartsdag?

Jeg kommer til at tænke på om det kan sammenlignes med min start i Hasle-Rutsker som præst. Jeg kom i marts måned og jeg skulle så overtage konfirmanderne, som et par kollegaer havde haft. Og jeg må sige at der gik vikar i den i de uger der var tilbage af den konfirmandforberedelse. Især det ene hold de skulle virkelig prøve den nye præst af nu da den erfarne præst var væk. Og det blev lidt af en oplevelse for mig – men jeg overlevede og en brat opvågning til virkeligheden for den unge præst.

Jeg tænker på om stemningen hos disciplene har været lidt på samme måde den dag, den allerførste Kristi himmelfartsdag. At der er gået lidt vikar i den – at disciplene har følt at de stod på meget usikker grund.

Men hvad sker der? Der sker det at Jesus som det sidste han gør viser sig for disciplene og bebrejder dem for deres hårdhjertethed. Han siger til dem at de burde ha troet på på dem der sagde at han var stået op.

Og måske har han alle os i tankerne. Alle os som lever så mange år efter den første Kristi Himmelfart. Vi er jo henvist til at nøjes med at tro på det som vidnerne har sagt. Hvordan skal folk da kunne tro det som disciplene kom med hvis disciplene ikke en gang selv kunne tro det som de hørte fra vidner.

Ud over at Jesus på den måde sætter fokus på at det kan være svært at tro for disciple så tror jeg også han begynder at forberede dem på pinse – for hvad er det der sker om ti dag når vi fejrer pinse? Der sker det at Helligånden bliver sendt til Kristi kirke. En sendelse som har meget med denne tro at gøre. Helligånden er faktisk den der gør det muligt for os at tro. Uden Helligånd ingen tro.

Måske er denne bebrejdelse en måde for Jesus at få fokus væk fra disciplenes egen formåen og over til hvad Helligånden kan. Og det gælder både i deres tro eller mangel på samme og det gælder i den store opgave som han så giver dem. En stor opgave som han giver netop dem som står og tvivler, dem som i påsken forlod ham da det blev farligt, det var dem der blev indsat som vikar til den store opgave.

Opgaven han giver dem er nemlig at gå ud i alverden og prædike for at føre til tro og dåb. En kæmpe opgave som kirken nu i snart 2000 år har kæmpen med og stadig kæmper med at opfylde.

Og det fascinerende er jo at det budskab som disciplene gik med dengang og det vi går med i dag er nøjagtig det samme. Budskabet har ikke forandret sig det mindste. Midlerne har forandret sig en masse – dengang gik, red og sejlede, i dag kører, flyver vi og bruger internet og TV – men budskabet har altid været det samme.

Og det som det skal føre frem til er også stadig det samme – nemlig tro og dåb.

Og denne tekst har nogen gange været brugt til at slå os i folkekirken oven i hovedet med. Hvor man siger at her kan vi jo selv se – rækkefølgen er tro og dåb ikke dåb og tro. Altså vil nogen sige at barnedåb er helt forkert – for det lille barn kan jo ikke tro det som der bliver prædiket.

Men så har man jo igen glemt Helligånden? For hvad er det der gør at et barn kan tro, en voksen kan tro, et spædbarn kan tro – et foster kan tro – det der gør at alle disse kan tro er Helligåndens gave. Tro er ikke en præstation, men en gave fra Helligånden.

Og hvem siger at Gud ikke kan give Helligånden til et foster, til et spædbarn, til en konfirmand, til en voksen, til en olding. Faktisk vil jeg sige at hvis jeg ikke troede på at det lille barn havde troen på Gud så ville jeg ikke turde døbe det. Det lille barn er nøjagtig lige så afhængig af Helligånden som giver troen som gave, som alle vi andre er. Troen er alene Guds gave til os, hvad enten vi er 2 måneder eller 20 år. Det fik disciplene måske lært den første Kristi Himmelfart eller også fik de det lært senere. Fik lært at det var ikke deres fantastiske talegaver eller mod der gjorde forskellen. Forskellen blev gjort ved at Jesus fulgte med dem og Helligånden gjorde det levende.

Hvis Jesus ikke var faret til himmels så var han jo stadig bundet af vores tid og sted, men nu da han er faret til himmels har han mulighed for at være alle steder på en gang. Være nær og gå med alle steder og på den måde skabe tro ved sin Hellige ånd.

Og i dag er det så os han bruger til at gå ud og sige at tunnelen er åben, kontakten mellem himmel og jord er skabt.

Lad os håbe det ikke er os som er så dumme at vi ikke bruger den tunnel som er skabt – for det budskab at kontakten er skabt er for godt at gemme – det skal spredes. Det minder om historien om violisten Fritz Kreisler som levede fra 1875-1962 han tjente en formue fra hans koncerter og kompositioner. Men han gav det meste væk. På en at hans turneer opdagede en meget eksklusiv violin, men han var ikke i stand til at købe det. Senere, efter at have tjente penge nok, rejste han tilbage for at ville købe violinen og prøve den. Men til hans store sorg var den allerede blevet solgt til en samler. Kreisler opsøgte samleren og tilbød ham at købe violinen. Men samleren sagde at det var et klenodie for ham og ville derfor ikke sælge. Skuffet var Kreisler ved at gå, da han fik en ide. ”Kan jeg få lov til at spille på violinen bare en sidste gang før den skal overgå til tavshed” spurgte han. Det fik han tilladelsen til og en fantastisk skøn og hjertebankende musik fyldte rummet og samleren blev meget bevæget. ”Jeg har ingen ret til at beholde den selv” udbrød han. ”Den er din, hr. Kreisler. ”Tag violinen med ud i verden og lad folk høre musikken”

Vores budskab om at der er skabt kontakt mellem himmel og jord er som sød musik – og selvom vi kun er indsat som vikarer til at gå med budskabet, så har himlen Herre lovet at han vil gå med os.

Så det er bare om at komme i gang. Som også disciplene fik besked på da de stod og kiggede efter Jesus da han for til himmels. De to mænd som kom og trøstede dem sagde at de ikke skulle stå der og kigge op – for Jesus skulle nok komme igen, men inden da havde de verdens bedste budskab at gå med – om kontakten til himlen igennem som kan findes i dåb og tro. Amen

Læs mere om Rutsker kirke på http://www.haslerutsker.dk/