Bornholmtunnelen

1866

Ekstra Bladet 21. oktober 2007

Af Jacob Ludvigsen, Alfabetisk direktør

Tillad et partsindlĂŚg fra Danmarks sidste tropekoloni, den københavnske omegnskommune Bornholm. For den minoritet, der er bosat i eller besøger klippeøen, er det velkendt, at søtransporten er dyr og ustabil. Engang sikrede  Dampskibsaktieselskabet paa Bornholm af 1866 sikrede prĂŚcisionsforbindelsen København-Rønne. I 2004 blev denne livline kappet af Folketingets hĂŚrvĂŚrksmĂŚnd, og samfĂŚrdslen afhĂŚnger nu af en energislugende maxispeedbĂĽd pĂĽ ruten Ystad-Rønne. 

Torsdag, fredag og i går var ”Villum Clausen” upasselig på grund af et hul i skroget, der skyldtes påsejling af en sten på bunden af Rønne Havn. 7.000 efterårspassagerer blev udsat for en nødfartplan. I perioden november 2006 – februar 2007 var hurtigfærgen helt ude af drift efter et havari. Trafiktilliden er truet.

Tunnel – er du tosset? Nej, Bornholm har aldrig fået motorveje, naturgas, metro eller en bro og har en del til gode. En liga af bornholmere arbejder på at forbinde Sandhammeren i Skåne med 36 km. tunnel til Vang på Vestbornholm. Den 5. 5. 2005 kl. 05:55 tog vi symbolsk første spadestik, nu leder vi efter 750.000 kr. til en COWI-undersøgelse, der skal vise, om det undersøiske klippemassiv kan klare en boret tunnel, eller om den skal støbes. Heraf afhænger prisen. www.bornholmtunnel.dk

Tilgængelighed er forskellen på udvikling og afvikling. Selv romantikere må erkende, at Bornholm med en tunnel bliver uafhængig af vejr, vind, energipriser og forurening. En fast forbindelse vil åbne for tilvandring af mennesker og virksomheder, og på længere sigt vil Staten Danmark slippe for at bevilge en lille milliard i tilskud. Bistands-Bornholm er lige så dyr som Færøerne, der er i gang med at afvikle afhængighedsforholdet – og i øvrigt har tilbudt Østersøens tunnelforkæmperne assistance.

Gĺ til oversigt for presseklip.