Bornholmtunnelen

Er Bornholm det rette sted?

Synspunkt i Bornholms Tidende 13-09-2006

Af Peter Andreas Harteg

Krisen kradser og der resigneres med bÞrnehaveagtige diskussioner i vores kommunalbestyrelse om, hvorvidt man mÄ kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade, skriver Peter Andreas Harteg.

Beskatningsgrundlaget pr. indbygger pÄ Bornholm er cirka 27.000 kr. lavere end landsgennemsnittet. Det svarer til, at kommunen fÄr 10.000 kr. mindre pr. indbygger, i alt knap 400 millioner kroner om Äret.

SÄ er der heldigvis kommunal udligning, og dette kolossale efterslÊb er et rigtigt godt udgangspunkt for at fÄ op imod det dobbelte i statstilskud.

Men i forhold til resten af landet er vi simpelthen for dÄrlige til at tjene penge her pÄ denne Þ, pÄ trods af Þens unikke beliggenhed og fantastiske ressourcer.

Det kan godt vÊre, at organisationen i regionskommunen skal slankes, og der skal ske omstruktureringer pÄ bÞrne- og ungdomsomrÄdet.

Men for hver kommunal arbejdsplads, der mistes, bliver beskatningsgrundlaget pÄ Þen endnu mindre. Serviceforringelser vil utvivlsomt fÞre til en fortsat affolkning.

Flere omrÄder

Jeg kan sagtens pege pÄ flere omrÄder inden for det offentlige, hvor pengene fra besparelserne i stedet skulle ledes hen.

Det stÄr skidt til for Þens offentlige bÞrneinstitutioner og skoler. Snerydningen er vÊsentligt forringet, og sagsbehandlingen inden for nogle omrÄder i den offentlige administration er mangelfuld og langsom.

Vi har borgmesterens ord for, at det ikke er en sober og velovervejet tone, nÄr Ken Bolmar kalder noget for en »slÞv« sagsbehandling.

Det er ikke den enkelte medarbejder i regionskommunen, der er slþv – tvértimod er der flere, der arbejder for to personer.

Derimod er det kommunen som helhed, der for en borger kan opleves som en slĂžv organisation.

For eksempel opfylder kommunen ikke sin tilsynspligt inden for naturbeskyttelsesomrÄdet, og den har angiveligt lange sagsbehandlingstider pÄ bygge- og anlÊgsomrÄdet.

Krisen kradser, og der resigneres med bÞrnehaveagtige diskussioner i vores kommunalbestyrelse om, hvorvidt man mÄ kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade.

Grimt og inhumant

De bornholmske medier er et ustandseligt ekko af ordet »nedskÊringer«. Det er grimt og inhumant at give de gamle pÄ plejehjemmene sÄ meget stress over lukningstrusler, at mÄske nogle af dem dÞr tidligere af det. Her er bare sÄ meget dÄrlig atmosfÊre.

Endnu en gang overvejer jeg, om Bornholm er det rette sted at bo for vores familie, der snart tĂŠller fire bĂžrn.

Jeg vil ikke nedskÊre, men ekspandere og udvikle og sÊtte noget nyt i verden. Bornholm stÄr alt for ofte som en magnetisk pol, der skubber udvikling og vÊkst fra sig.

Jeg savner at se en beregning pĂ„, hvor stor del af en offentlig ansats lĂžn, der ryger tilbage i kommunekassen i form af skat – og gennem at holde erhvervslivet i gang pĂ„ Bornholm.

Ved at spare for eksempel en fjerdedel af kommunens lĂžnudgifter vil man give hele det bornholmske samfund endnu et puf i den gale retning. Vi vil blive fĂŠrre indbyggere, og beskatningsgrundlaget pr. indbygger vil falde yderligere.

Lavkonjunktur

Der har vÊret lavkonjunktur pÄ Bornholm siden fiskerikrisen i slutfirserne, og det er endnu ikke lykkedes Þens politikere at fÄ vendt udviklingen.

Bornholmsk politik handler om at skĂŠre, hvor det gĂžr mindst ondt. Den bornholmske politiker sidder krampagtigt med sin kniv.

Det minder mest af alt om den gamle vittighed om, hvad det er der sidder i et hjĂžrne og langsomt bliver mindre.

Det gÊlder om at finde frem til Þens potentialer, og der ligger et kÊmpe potentiale gemt i at fÄ bragt beskatningsgrundlaget pr. indbygger op pÄ landsniveau.

Det kan godt vÊre, at det ikke er rettidigt at bringe dette pÄ bane i forbindelse med budgetforhandlingerne, der jo er en meget pragmatisk ting, men findes der nogen andre tidspunkter pÄ Äret, hvor det er mere passende?

Kniven for struben

Politikerne sidder selv med kniven for struben og frygter, at kommunen kommer under administration.

Nogle gange tÊnker jeg, at det mÄske vil komme Þens udvikling til fordel, hvis Bornholms Regionskommune kom under administration, i stedet for at de bornholmske politikere selv sidder og saver den gren over, som de sidder pÄ.

Det mÄ da fÞles dumt.

MÄske burde jeg vise lidt stÞrre respekt for det hÄrde arbejde, som det er for vores folkevalgte at tage de upopulÊre beslutninger, der skal fÞre til balance pÄ Ärets budget.

MÄske har jeg for lidt indblik i, hvor kompliceret den offentlige Þkonomi er skruet sammen med udligningsordninger og sÊrtilskud og strukturer, der ikke stÄr til at Êndre.

En ting er sikkert: Jeg fatter ikke, hvorfor man ikke begynder at kigge mere pÄ indtÊgtssiden. For der kan snart ikke skÊres mere af dette i forvejen alt for amputerede samfund.

At bygge en tunnel

Jeg har i nogle Är argumenteret for, at vi fÄr gang i byggeriet af en tunnel mellem Bornholm og SkÄne, og en lille hÄndfuld visionÊre politikere har turdet tage ideen til sig.

Naturligvis skal man tage ideen med et vist forbehold, for der skal vÊre Þkonomi i et sÄdant projekt.

Jeg savner alligevel en stĂžrre politisk interesse for projektet, for det vil uden tvivl fĂ„ endnu stĂžrre betydning for Bornholm end stiftelsen af Dampskibsselskabet i 1866 – og dermed regelmĂŠssig rutetrafik.

Bygningen af en tunnel vil spĂŠde milliarder af kroner ind i det bornholmske erhvervsliv i form af arbejdspladser og underentrepriser til bornholmske virksomheder.

Det langsigtede perspektiv er det vĂŠsentligste: En fast forbindelse vil give hĂžjere frekvens, stabilitet og kapacitet — bĂ„de billigere og mindre miljĂžforurenende end ved fĂŠrgedrift.

Ligestilling

Vi vil fÄ trafikal ligestilling med det Þvrige land, og dermed en reel mulighed for at bringe beskatningsgrundlaget pr. indbygger op pÄ landsgennemsnittet.

En tunnel alene vil ikke redde Bornholms Þkonomi. Det er politikernes opgave at fÄ vendt udviklingen. Og det skal ske aktivt, bÄde fÞr og efter etableringen af en fast forbindelse.

Politikerne skal tÊnke i nye baner, nÄr der skal penge i kommunekassen. Der skal kapital til Þen.

Den foreslĂ„ede skattestigning mĂ„ for mig at se gerne vĂŠre hĂžjere – privatĂžkonomien er ophedet, og vi har lave boligudgifter pĂ„ Ăžen.

Jeg tror, at vi er mange, der gerne vil yde lidt mere for at fÄ det hele til at hÊnge sammen.

Man kunne for eksempel undersĂžge mulighederne for et frivilligt og fradragsberettiget snerydningsgebyr for erhvervsaktive husstande pĂ„ landet – der sikrer, at vi igen fĂ„r ryddet sne pĂ„ landevejene pĂ„ et acceptabelt niveau.

Millionerne mangler

NĂ„r der for eksempel mangler 100 millioner pĂ„ Ă„rsbudgettet, svarer det til knap 2.300 kr. pr. indbygger – eller lidt over seks kr. pr. dag pr. indbygger.

100 millioner er et astronomisk stort belÞb, mens seks kroner om dagen per person er ikke mange penge. For kun 190 kr./md. kan man som indbygger bevare op mod 300 offentlige arbejdspladser pÄ Bornholm.

Det er i det perspektiv, at den offentlige service skal markedsfþres – ikke afvikles.

TĂŠnk hvis budgetforhandlingerne i stedet handlede om, hvor man kunne bruge et par hundrede millioner ekstra til stĂžrst gavn for Ăžens indbyggere?

Peter Andreas Harteg fra Rutsker er initiativtager til planerne om en tunnel

Gć til oversigt for presseklip.