Er Bornholm det rette sted?
Synspunkt i Bornholms Tidende 13-09-2006
Af Peter Andreas Harteg
Krisen kradser og der resigneres med børnehaveagtige diskussioner i vores kommunalbestyrelse om, hvorvidt man må kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade, skriver Peter Andreas Harteg.
Beskatningsgrundlaget pr. indbygger på Bornholm er cirka 27.000 kr. lavere end landsgennemsnittet. Det svarer til, at kommunen får 10.000 kr. mindre pr. indbygger, i alt knap 400 millioner kroner om året.
Så er der heldigvis kommunal udligning, og dette kolossale efterslæb er et rigtigt godt udgangspunkt for at få op imod det dobbelte i statstilskud.
Men i forhold til resten af landet er vi simpelthen for dårlige til at tjene penge her på denne ø, på trods af øens unikke beliggenhed og fantastiske ressourcer.
Det kan godt være, at organisationen i regionskommunen skal slankes, og der skal ske omstruktureringer på børne- og ungdomsområdet.
Men for hver kommunal arbejdsplads, der mistes, bliver beskatningsgrundlaget på øen endnu mindre. Serviceforringelser vil utvivlsomt føre til en fortsat affolkning.
Flere områder
Jeg kan sagtens pege på flere områder inden for det offentlige, hvor pengene fra besparelserne i stedet skulle ledes hen.
Det står skidt til for øens offentlige børneinstitutioner og skoler. Snerydningen er væsentligt forringet, og sagsbehandlingen inden for nogle områder i den offentlige administration er mangelfuld og langsom.
Vi har borgmesterens ord for, at det ikke er en sober og velovervejet tone, når Ken Bolmar kalder noget for en »sløv« sagsbehandling.
Det er ikke den enkelte medarbejder i regionskommunen, der er sløv – tværtimod er der flere, der arbejder for to personer.
Derimod er det kommunen som helhed, der for en borger kan opleves som en sløv organisation.
For eksempel opfylder kommunen ikke sin tilsynspligt inden for naturbeskyttelsesområdet, og den har angiveligt lange sagsbehandlingstider på bygge- og anlægsområdet.
Krisen kradser, og der resigneres med børnehaveagtige diskussioner i vores kommunalbestyrelse om, hvorvidt man må kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade.
Grimt og inhumant
De bornholmske medier er et ustandseligt ekko af ordet »nedskæringer«. Det er grimt og inhumant at give de gamle på plejehjemmene så meget stress over lukningstrusler, at måske nogle af dem dør tidligere af det. Her er bare så meget dårlig atmosfære.
Endnu en gang overvejer jeg, om Bornholm er det rette sted at bo for vores familie, der snart tæller fire børn.
Jeg vil ikke nedskære, men ekspandere og udvikle og sætte noget nyt i verden. Bornholm står alt for ofte som en magnetisk pol, der skubber udvikling og vækst fra sig.
Jeg savner at se en beregning på, hvor stor del af en offentlig ansats løn, der ryger tilbage i kommunekassen i form af skat – og gennem at holde erhvervslivet i gang på Bornholm.
Ved at spare for eksempel en fjerdedel af kommunens lønudgifter vil man give hele det bornholmske samfund endnu et puf i den gale retning. Vi vil blive færre indbyggere, og beskatningsgrundlaget pr. indbygger vil falde yderligere.
Lavkonjunktur
Der har været lavkonjunktur på Bornholm siden fiskerikrisen i slutfirserne, og det er endnu ikke lykkedes øens politikere at få vendt udviklingen.
Bornholmsk politik handler om at skære, hvor det gør mindst ondt. Den bornholmske politiker sidder krampagtigt med sin kniv.
Det minder mest af alt om den gamle vittighed om, hvad det er der sidder i et hjørne og langsomt bliver mindre.
Det gælder om at finde frem til øens potentialer, og der ligger et kæmpe potentiale gemt i at få bragt beskatningsgrundlaget pr. indbygger op på landsniveau.
Det kan godt være, at det ikke er rettidigt at bringe dette på bane i forbindelse med budgetforhandlingerne, der jo er en meget pragmatisk ting, men findes der nogen andre tidspunkter på året, hvor det er mere passende?
Kniven for struben
Politikerne sidder selv med kniven for struben og frygter, at kommunen kommer under administration.
Nogle gange tænker jeg, at det måske vil komme øens udvikling til fordel, hvis Bornholms Regionskommune kom under administration, i stedet for at de bornholmske politikere selv sidder og saver den gren over, som de sidder på.
Det må da føles dumt.
Måske burde jeg vise lidt større respekt for det hårde arbejde, som det er for vores folkevalgte at tage de upopulære beslutninger, der skal føre til balance på årets budget.
Måske har jeg for lidt indblik i, hvor kompliceret den offentlige økonomi er skruet sammen med udligningsordninger og særtilskud og strukturer, der ikke står til at ændre.
En ting er sikkert: Jeg fatter ikke, hvorfor man ikke begynder at kigge mere på indtægtssiden. For der kan snart ikke skæres mere af dette i forvejen alt for amputerede samfund.
At bygge en tunnel
Jeg har i nogle år argumenteret for, at vi får gang i byggeriet af en tunnel mellem Bornholm og Skåne, og en lille håndfuld visionære politikere har turdet tage ideen til sig.
Naturligvis skal man tage ideen med et vist forbehold, for der skal være økonomi i et sådant projekt.
Jeg savner alligevel en større politisk interesse for projektet, for det vil uden tvivl få endnu større betydning for Bornholm end stiftelsen af Dampskibsselskabet i 1866 – og dermed regelmæssig rutetrafik.
Bygningen af en tunnel vil spæde milliarder af kroner ind i det bornholmske erhvervsliv i form af arbejdspladser og underentrepriser til bornholmske virksomheder.
Det langsigtede perspektiv er det væsentligste: En fast forbindelse vil give højere frekvens, stabilitet og kapacitet — både billigere og mindre miljøforurenende end ved færgedrift.
Ligestilling
Vi vil få trafikal ligestilling med det øvrige land, og dermed en reel mulighed for at bringe beskatningsgrundlaget pr. indbygger op på landsgennemsnittet.
En tunnel alene vil ikke redde Bornholms økonomi. Det er politikernes opgave at få vendt udviklingen. Og det skal ske aktivt, både før og efter etableringen af en fast forbindelse.
Politikerne skal tænke i nye baner, når der skal penge i kommunekassen. Der skal kapital til øen.
Den foreslåede skattestigning må for mig at se gerne være højere – privatøkonomien er ophedet, og vi har lave boligudgifter på øen.
Jeg tror, at vi er mange, der gerne vil yde lidt mere for at få det hele til at hænge sammen.
Man kunne for eksempel undersøge mulighederne for et frivilligt og fradragsberettiget snerydningsgebyr for erhvervsaktive husstande på landet – der sikrer, at vi igen får ryddet sne på landevejene på et acceptabelt niveau.
Millionerne mangler
Når der for eksempel mangler 100 millioner på årsbudgettet, svarer det til knap 2.300 kr. pr. indbygger – eller lidt over seks kr. pr. dag pr. indbygger.
100 millioner er et astronomisk stort beløb, mens seks kroner om dagen per person er ikke mange penge. For kun 190 kr./md. kan man som indbygger bevare op mod 300 offentlige arbejdspladser på Bornholm.
Det er i det perspektiv, at den offentlige service skal markedsføres – ikke afvikles.
Tænk hvis budgetforhandlingerne i stedet handlede om, hvor man kunne bruge et par hundrede millioner ekstra til størst gavn for øens indbyggere?
Peter Andreas Harteg fra Rutsker er initiativtager til planerne om en tunnel