Fast forbindelse til Bornholm? (2)
Læserbrev i Bornholms Tidende 08-03-2006
Der kan være mange gode grunde til at foretrække at sejle med en færge på havets overflade frem for at tage turen gennem en tunnel i den dybe undergrund. I sit læserbrev i Bornholms Tidende den 7. marts 2006 fremfører Niels Stubkjær dog en del usaglige argumenter mod tunnelprojektet. Jeg vælger at se den flittige skribents læserbrev som en venlig opfordring til endnu engang at mane nogle udbredte fordomme og misforståelser til jorden.
Niels Stubkjær skriver: »Hvad prisen på en tunnel vil blive, kan de få en idé om, ved at se på den tunnel mellem England og Frankrig, der blev taget i brug for 12 år siden. Den kostede 80 milliarder kr., men så billig bliver en tunnel fra Bornholm til Sverige langtfra. Østersøen er meget dybere end Kanalen, og priserne er steget meget i EU siden 1994«.
Først det med dybden: Kanaltunnelens gennemsnitsdybde er 45 meter under havets bund, og jernbanen er på det dybeste sted 115 meter under havets overflade. Til sammenligning er der højst 50 meter dybt mellem Bornholm og Sverige, og en stor del af vejen er dybden 20-30 meter. Altså er der ikke dybere end i Kanalen.
Kanaltunnelen er ikke et eksempel at følge, men et at lære af. Prisen for Kanaltunnelen var ikke 80, men over 100 mia. kr. (omkring 10 mia. engelske pund). Med en budgetoverskridelse på 80 procent har selskabet bag tunnelen været på fallittens rand i mange år.
Priserne for bygning af tunneler er ikke steget, siden Kanaltunnelen blev bygget. Tværtimod. Kanaltunnelen var et ambitiøst pilotprojekt forud sin tid. Teknologi og knowhow har udviklet sig siden – især inden for borede tunneler. Storebæltstunnelen, der åbnede 1997, kostede til sammenligning den halve pris pr. km.
Sprængte undersøiske vejtunneler i Norge og på Færøerne bygges i disse år så billigt, at det næsten ikke er til at forstå. Den 29. april i år åbner den 6,2 km lange Noroyatunnilin, der koster under en halv mia. kr. Hvis den samme teknologi kunne bruges til en Bornholmtunnel, ville prisen for de 35 km til Sverige blive under to mia. kr. Et umiddelbart bud på en Bornholmtunnel, der har lydt fra en tunnelekspert, er en pris på omkring 10 mia. kr.
Niels Stubkjær skriver: »At køre gennem tunnel til Sverige vil blive så rasende dyrt, at alle, der selv skal betale billetten, vil benytte færge eller fly«.
Naturligvis skal vi ikke have en tunnel, hvis der ikke er god økonomi i det. En tunnel med tog, der kan køre på elektricitet fra vind- og vandkraft, vil stå stærkere mod fremtidens høje oliepriser end hurtigfærger og fly. En investering i en forundersøgelse giver os bedre svar end et greb ned i lommeulden og alle fordommene.
Niels Stubkjær skriver, at »Bornholmske erhvervsmænd samles en dag i april for at drøfte mulighederne for en fast forbindelse til Sverige«.
Til mødet den 18. april i Gudhjem er det ikke kun bornholmske erhvervsmænd, men bornholmske politikere og andre med interesse for Bornholms trafikbetjening, der er inviteret. Formålet med mødet er at drøfte, hvordan vi får igangsat de første forundersøgelser, så vi kan komme nærmere et realistisk bud på prisen.
(Jeg er i øvrigt familiært forbundet med Niels Stubkjær, men det er en helt anden historie).
Peter Andreas Harteg
Knarregårdsvej 5, Rutsker
bornholmtunnel.dk