Bornholmtunnelen

Grønt lys til en forundersøgelse

Hvordan det forholder sig med en Bornholmertunnel, vil fremtiden vise.

 
Af folketingsmedlem Joan Erlandsen (V) fra Rø
 
Synspunkt i Bornholms Tidende onsdag 17. oktober 2007

Så er der sendt et klart »grønt« signallys til de bornholmske tunneltilhængere, og der tales ikke længere om »politiske klovnerier« i denne sammenhæng.

Det »grønne« lys blev afsendt af den trafikpolitiske ordfører fra Det Konservative Folkeparti, Henriette Kjær.
Oven i dette hører, at Vejdirektoratet har udsendt en såkaldt visionsliste over større vejplanlægninger, hvor det slutteligt bemærkes, at dukker der ekstra penge op, så nævner Vejdirektoratet en tredje Lillebæltsbro og så - en bornholmertunnel. Den er altså sevet ind på lystavlen, om man så må sige.
Vejdirektoratet gør dog opmærksom på, at da der er hårdt brug for penge til renoveringer af for eksempel motorring 3, der er så nedslidt, at der skal en total renovering til, og hvor det samtidig viser sig, at en stor del af de danske broer er så nedslidte, at det kræver mange økonomiske ressourcer at reparerer disse, så har det med økonomien faktisk lange udsigter.
For eksempel skulle Langelandsbroen efterhånden være i en så elendig forfatning, at der er brugt træklodser til at understøtte bropillerne.

Så de »politiske klovnerier«, der i november 2005 meget bombastisk blev udtalt omkring det bornholmske tunnelprojekt er måske manet i jorden. Man kan aldrig vide. Men da jeg besøgte Færøerne i slutningen af august 2007 med Færøudvalget, måtte jeg erkende ved selvsyn, hvor meget det betyder at binde et øsamfund sammen ved hjælp af tunneller. Det åbnede for mit vedkommende mange perspektiver, og var noget af en øjenåbner.
Når det handler om kostprisen på disse undersøiske tunneller, er det jo, set i et økonomisk infrastrukturperspektiv, pebernødder vi taler om. Der er ingen tvivl om, at de til stor gavn for samfundets udvikling.
Kostprisen for den undersøiske tosporede betalingstunnel, der strækker sig fra øen Vagar til øen Streymoy på en længde af cirka 4,9 km. var på daværende tidspunkt 230 mio. kr. Byggeåret var 2002.
Den anden undersøiske tosporede betalingstunnel, der strækker sig fra øen Eysturoy (Leirvik) til øen Bordoy, (Klaksvik) strækker sig med en længde af 6,3 km. og havde i byggeåret 2006 en kostpris på ca. 340 mio. kr.

Men det undersøiske tunnelbyggeri på Færøerne stopper ikke med disse to. På tegnebrættet ligger Skalafjordstunnellen, der skal forbinde Torshavn med Østerø. Teknisk direktør David Reinert Hansen, som sidste år var på besøg på Bornholm, gav en grundig gennemgang af dette store projekt.
Det er et privat selskab, der står bag Skalafjordtunnellen, som bliver 11 km. lang og kommer til at ligge cirka 200 meter under havets overflade. Byggeriet starter i 2008, og de samlede udgifter forventes at være omkring 800-900 mio. kr. Der skal anvendes 75 årsværk til byggeriet de første tre år.
Det forventes, at omkring 3-4.000 personer i døgnet vil benytte tunnelen i 2012, og at antallet på lidt længere sigt vil stige til omkring 6-7.000 personer i døgnet. Der vil være brugerbetaling på cirka 50 kr. pr. vej, og efter 25 år vil tunnelen overgå til offentligt eje.

Når man taler med lagmand Johannes Eidesgaard og rigsombudsmanden på Færøerne, Søren Christensen, er der ingen tvivl om, at der er samfundspolitisk enighed om, at alle egne, hvor det er samfundsøkonomisk ansvarligt, skal der være faste vejforbindelser, og at der er en sammenhæng mellem nye linjeføringer og egnsudvikling, både på kortere og længere sigt. Med den planlagte Skalafjordstunnel mellem Torshavn og Østerø forbindes 86 procent af befolkningen.
Nu er undergrunden på Færøerne af en noget bastant karakter, hvilket også fremgår af de to undersøiske tunneller, der fungerer perfekt som vigtige bindeled i det færøske samfund.
Hvordan det forholder sig med en Bornholmertunnel vil fremtiden vise. I første omgang er der givet »grønt« lys for en indsamling, hvor midlerne skal anvendes til en forundersøgelse af dette.
Men det kan da ikke være uvæsentligt for bornholmske tunnelelskere, at de konservatives trafikpolitiske ordfører har givet »grønt« lys. Om tunnelen har sin »gang på jorden« ja, det vil fremtiden vise. Og fremtiden - ja, den er det som bekendt svær at spå om.

Kilde

G til oversigt for presseklip.