Bornholmtunnelen

Hvad Danmark og Bornholm skal leve af i fremtiden

FORS√ėGS-√ė. Bornholm har eksperimenteret med lidt af hvert, og Den P√¶ne Pen vil altid v√¶re positiv, ogs√• n√•r det g√•r ad Hekkenfeldt til. Nu g√¶lder det om at bruge de kommende dage p√• at tale om de emner, der er f√¶lles for os alle, og som m√•ske kan bringe os videre. Pennen er optimistisk.

Tirsdag 14-06-2011 kl: 21:17 af Jacob Ludvigsen 

Den pæne pen
Lokalavisen Bornholm nr. 24 ‚Äď 140 - 2011

FREMTID. Har Danmark en fremtid ‚Äďhar Bornholm? Det m√• vi sandelig h√•be. Folkem√łdet kan m√•ske bringe os lidt n√¶rmere svaret. Den P√¶ne Pen giver et kort rids af udviklingen. Er Kina en trussel eller en mulighed? Er vi for dvaske i forhold til dem? Og hvilket ord med T beskriver Bornholms muligheder for at undg√• en sk√¶bne som udkant?

HALLO-HALLO. F√łrst var vi samlere og j√¶gere, derefter blev vi b√łnder, fiskere og handelsfolk og h√•ndv√¶rkere; udviklingen blev drevet af specialisering og st√łrre enheder, og da elektriciteten og forbr√¶ndingsmotoren sammen med telegrafen og dampskibene dukkede op, m√•tte noget vige for det nye. Det er l√¶nge siden, vi tog afsked med telefondamen, nu m√łder vi hende kun, n√•r vi skal klage over en forkert regning.

Landbosamfundet udviklede sig s√• meget, at det afviklede sig selv, maskinkraft og stordrift kr√¶vede ikke det samme folkehold som i hesteplovens tusind√•rige epoke. Industrialiseringen tog over med udspring i lokale geniers opfindelser, der kunne masseproduceres og transporteres i et omfang, der ikke tidligere havde v√¶ret muligt. Og f√łr vi fik set os om, var industrien p√• vej mod √łst, og vi m√•tte tr√łste os med, at det trods alt var os, der havde den store viden, og at kinamanden var billigere end Ikastpigen.

Snart er kineserne klogere end os, og den viden, de m√•tte mangle, kan de sagtens k√łbe hos os. Dette er ikke et angreb p√• Den Kinesiske Folkerepublik, dens folk og regering. Vorherre bevares! Vi har ingen adkomst til at kritisere den m√•de, hvorp√• Kina har h√¶vet sig fra kulturrevolutionens galskab til et industri- og it-samfund med indbygget v√¶kst. Vi har endnu det russisk-kinesiske f√¶llesmarked til gode, men det kan blive en st√¶rk magtfaktor.

Bornholm er en del af Danmark, og Danmark er en del af et synkende Europa med f√¶lles m√łnt uden f√¶lles √łkonomisk politik. Danmark er knap s√• h√•rdt ramt som Gr√¶kenland, Portugal og Irland, men nu g√•r den √łkonomiske udvikling gradvist bagl√¶ns, vi befinder os i recession med udsigt til fald i eksporten og et ubeslutsomt hjemmemarked med permanent uro omkring ejendomme og l√•nefinansiering plus en banksektor, pr√¶get af u√¶rlighed og gr√•dighed. I Kina ville de v√¶rste af de bankdirekt√łrer, vi har l√¶rt at kende siden 2007-8, ikke l√¶ngere have deres gang p√• denne jord, s√• brutale midler undg√•r vi heldigvis hos os, et sikkert tegn p√• at vi er mere civiliserede.

Eksporten af svinek√łd til Japan er s√• stor, at den kan d√¶kke vores indk√łb af Toyota, Suzuki, Honda, Mitsubishi og andre m√¶rker fra Solens Rige. Hvis man vil v√¶re lidt besk, er det lidt underudviklet, at vi sejler fnugfrit k√łd tusindvis af kilometer og til geng√¶ld modtager h√łjt udviklet teknik. Selve opdr√¶ttet, aflivningen og parteringen er s√• industrialiseret, som den n√¶sten kan blive, alligevel er der en sk√¶vhed i bytteforholdet.

Bornholm bidrager flittigt til svineproduktionen med over 400.000 stykker, svarende til ti grise pr. bornholmer pr. √•r. De grise, der har f√•et lov at leve lidt l√¶ngere med bedre plads og foder, fri luft og halm at lege med, kaldes Bornholmergrise og lanceres som et specialprodukt. Ellers skal man ud p√• landet til J√łrgen Hallegaard og hans p√łlsemageri, bortset fra ham har f√łdevare√łen Bornholm ikke l√¶ngere en slagterforretning. Der l√• en h√•ndv√¶rksslagter i Aakirkeby, men bornholmerne var for dovne til at handle der, og s√• m√•tte den lukke. Det er ikke altid de andres skyld, n√•r det g√•r sk√¶vt p√• Bornholm. For tiden rejser kreaturerne til Sj√¶lland for at d√ł, kun grise kan aflives p√• Bornholm.

Fiskeriet er en skygge af sig selv, og de sild, der skal r√łges, er fanget i Kattegat. B√•de Danmark og Bornholm skal leve af f√łdevarer, blandt andet. Med selvst√¶ndig m√łlle og lokalt andelsejet mejeri er √łen bedre stillet end s√• mange andre.

For omkring ti √•r siden blev Bornholm udpeget som it-√ł, og Ericsson overvejede at placere et udviklingscenter. 25 millioner kroner blev stillet til r√•dighed. Det mest synlige resultat var et call-center, der blev indrettet p√• den skrantende landevejskro i Klemensker. Her skulle arbejdsl√łse bornholmere opkvalificeres til at kunne passe servicetelefoner for mange forskellige firmaer, og tilskudskronerne fossede i lommen p√• den tilrejsende iv√¶rks√¶tter. P√• et tidspunkt var den fest forbi, han gik konkurs og s√•vel callgirls som det modsatte k√łn stod med h√•ret ned ad nakken. Bagefter viste det sig, at bagmanden havde udf√łrt samme nummer i seks andre danske amter, alle steder var det endt med konkurs og g√¶ld til det offentlige. Man havde ikke fundet det forn√łdent at tjekke manden p√• forh√•nd.

Hvad udviklingscentret ang√•r lykkedes det lige akkurat at indrykke en helsideannonce med jobtilbud, hvoraf de fleste var s√• specialiserede, at de kr√¶vede omfattende uddannelse eller import af specialister ‚Äď kort efter blev Ericsson n√łdt til at spare, og der var ikke l√¶ngere mulighed for at g√łre Bornholm til den gr√łnne it-√ł.

Frit fiber til alle venter de fleste stadig p√•, men det g√¶lder mange omr√•der i det vestligere Danmark, som vi siger her i det √łstligste. Og det er en uundv√¶rlig motorvej for informationer, men de skal helst have en h√łj v√¶rdi og skabe v√¶kst, da vi ikke kan leve af at spille PlayStation. Dansk producerede mobiltelefoner er en bristet dr√łm fra det gamle √•rhundrede.

Gr√łn √ł med selvforsyning. Biokraft skulle omdanne gylle til el. Det er ikke g√•et som ventet, men √łgede kapaciteten for det antal millioner pis, der produceres. Bornbiogasol var en plan om at forvandle bioaffald til motorbr√¶ndstof, men damen med den hemmelige formel blev sur og gik sin vej efter at v√¶re kommet p√• kant af Danmarks Tekniske Universitet. Men der er flere andre gr√łnne projekter. Kan Bornholm leve af gr√łn energi? Kan Danmark? Svaret bl√¶ser i Vestas-vinden.

Turisme. Jo, og tak fordi I er kommet til folkem√łdet her lige inden h√łjs√¶sonen. Tusindvis af iskager vil blive nydt, og der bliver k√ł p√• restauranterne. For Bornholm er det et vigtigt erhverv, om end s√¶sonen er kort, ogs√• Danmark som s√•dan har gl√¶de at tilrejsende, men vi skulle n√łdigt ende som en slags forlystelsespark for indiske velhavere.

Vi ved, at b√łrn i Asien bliver strengt opdraget i skole og hjem, s√• de kan blive flittige og dygtige. Vi ved ogs√•, at der er megen slaphed i det danske undervisningsv√¶sen. Er det her, vi skal begynde, hvis Bornholm, Danmark og Europa ikke skal ende som en parentes i verdens historie? Det er noget af det vigtigste, der skal tales om p√• folkem√łdet.

For Bornholms vedkommende starter antiudkantsordet med T. T for tunnel.

GŚ til oversigt for presseklip.