Bornholmtunnelen

Hvem er det, der Ăžnsker en tunnel?

LĂŠserbrev i Bornholms Tidende 20-10-2006

Tak til Peter Andreas Harteg, formand for Foreningen Bornholmtunnel, for »sober oplysning« (18/10). Nu ser det endelig ud til, at der kan skabes mere klarhed over, hvad planerne for en tunnel til Sverige gÄr ud pÄ. Og lad mig straks beklage ordet »TT = tunneltosser«, som jeg har brugt imod tunnelfolket. Det trÊkker jeg i mig igen. Det var udelukkende en reaktion pÄ det utrolige sludder, som Kirsten Seeger bragte mig i avisen. Hun kunne med stor fordel have brugt pladsen fÞrste gang til »sober oplysning«, men valgte i stedet at gÄ efter personen og ikke bolden.

DĂ„rlig research – fra en journalist? Det skriver Harteg. Jo, det kan vĂŠre rigtig nok. Der var ingen research, for jeg er ikke mere aktiv journalist, sĂ„ jeg mĂ„ anmode om at blive sidestillet med »Maren i KĂŠret« og alle andre almindelige mennesker pĂ„ gulvet. Harteg kan ikke stille krav om, at det kun mĂ„ vĂŠre »eksperter«, der udelukkende skal ytre sig i avisens lĂŠserbrevsspalter. Han arbejder jo med et projekt, som rammer os alle pĂ„ Bornholm. Og det, der har min sĂŠrlige interesse, er lige netop det, som Harteg sneg sig lidt uden om i sit indlĂŠg: Bivirkningerne for Bornholm og bornholmerne efter bygning af en evt. tunnel.

Her er jeg uenig med Harteg, der anfĂžrer, at sĂ„danne spĂžrgsmĂ„l fĂžrst kan have interesse senere i projektet. Nej, det bĂžr vi alle vide mere om nu – inden der foretages ret meget mere i denne sag. Derfor vil jeg gerne stille fĂžlgende spĂžrgsmĂ„l til tunnelfolket:

1. Harteg mener, at »vi skal have vendt den demografiske udvikling pĂ„ Bornholm, og at vi skal byde skĂ„ninge velkomne«. Javel, men hvem er »vi«? Er det alle bornholmerne, nogle enkelte, lokalpolitikere, tilflytterne – eller blot Hartegs tunnelbestyrelse? Hvis det er alle bornholmere, der Ăžnsker en tunnel, hvordan har man sĂ„ fundet ud af det?

2. Hvorfra har Harteg og Co. fÄet den opfattelse, at det overhovedet er nÞdvendigt at vende den demografiske udvikling? Og hvilken garanti er der for, at den vil blive vendt ved at bygge en tunnel? Er det en fordom, en antagelse, resultatet af en undersÞgelse, eller har man hentet viden fra andre tunnelbyggerier (jfr. sammenligning af pÊrer og Êbler)?

3. Har man taget stilling til (eller besluttet sig for at undersÞge), om Bornholm (og Þens »sjÊl«) vil Êndre sig markant ved en fast forbindelse? Det kan ikke vÊre Harteg ukendt, at ganske mange bornholmere gerne ser, at Bornholm bevares »bornholmsk« frem for, at Þen ender som et stykke gennemsnitsdanmark eller for den sags skyld et stykke gennemsnitssverige/-skÄne (jvf. Harteg selv: »Vi skal byde skÄninge hjerteligt velkomne«).

4. Har man tÊnkt over, at somme mÄske ville mene, at en rÊkke bekostelige faciliteter pÄ Bornholm kunne undvÊres, nÄr/hvis muligheden for at »smutte hurtigt over og hjem« mÄtte blive en realitet? Hvad skal Bornholm f.eks. med et kunstmuseum m.fl., hvis Lousiana og Statens Museum for Kunst pÄ det nÊrmeste kommer til at ligge »lige om hjÞrnet«? Etc. Etc.

Jeg er fuldstĂŠndig enig i, at man teknisk set sagtens kan bygge en tunnel. Alt kan bygges i dag. Og jeg finder det ogsĂ„ prisvĂŠrdigt, at nogen nu pĂ„tager sig en forundersĂžgelse deraf. Men jeg finder det betĂŠnkeligt, nĂ„r/hvis den bornholmske befolkning ikke kan fĂžlge med/ytre sig/deltage i alle stadier af udviklingen. OgsĂ„ i det, der sker lige nu. Derfor kan det ikke vĂŠre for meget forlangt, at vi informeres lĂžbende – og sobert(!). Tidendes redaktion mĂ„ kunne give plads til et uddybende synspunkt fra Harteg herom.

Freddie Ottenheim
Anders MĂ„ns StrĂŠde 1,
Listed

Gć til oversigt for presseklip.