Bornholmtunnelen

TRIST at tunnel er tabu

Bornholms Tidende, Sektion 2, Side 4, 2. maj 2015
 
Klumme. Af JACOB LUDVIGSEN

Den 5. maj 2005 - 05.05.05 kl. 05.55 - stod en gruppe bornholmske patrioter (ikke idioter!) i Vang med arbejdshjelme, hakke og spade, parat til at grave det f√łrste hul til tunnelen. Blandt de fremm√łdte var tunnelpion√©ren Peter Harteg, advokat Christian Dohn, redakt√łr S√łren Wolff, pr√¶sident Carsten Seeger og denne pen.

På tirsdag er det ti år siden, og foreningen Bornholmtunnel er stiftet i 2006.

Hvor l√¶nge skal den tale for d√łve √łren? Hvis Bornholm ikke var plaget af permanente trafikproblemer, ville vores fortr√¶ffelige avis blive n√łdt til at sk√¶re sideantallet ned. Bj√łrn Carlsen, hvis ukuelige energi som formand for Bornholms Passagerforening svarer til tre gennemsnitspolitikeres, kunne slappe af. Erhvervslivet, befolkningen og ferieg√¶sterne ville ikke l√¶ngere beh√łve at bekymre sig.


Natdamperijn

Flyforbindelsen plages af ufornuftige beslutninger i den udenlandsk ejede - hvorfor egentlig det? - Kastrup Airport. Bornholmerflyets direkt√łr, Jesper Rungholm, l√¶gger ikke skjul p√• sin vrede over den arrogante forringelse af indenrigsflyvningens ventetider og vilk√•r.

Fragtf√¶rgen Hammerodde er sat ud af spillet p√• grund af noget grimt p√• bunden af K√łge Havn. Vikaren Gute har sv√¶rt ved at sejle, n√•r vinden bl√¶ser.

Skam f√• de kortsigtede beslutningstagere, der for 11 √•r siden afskaffede Natdamperijn for at begunstige K√łge Havn og √ėresundsbroen. Sikkerheden ved at kunne g√• ombord om sent aftenen og v√¶re fremme tidligt n√¶ste morgen var uvurderlig.

Et bånd mellem to hovedstæder blev skåret over.

At Bornholms skæbne afhænger af trafikforbindelsernes regularitet, prisniveau, hyppighed og komfort er almindelig kendt, og derfor er det så gådefuldt, at det nærmest er tabu at tale om en tunnel.


Den skuffende lederartikel

I det √•r, hvor Tidende har haft en ny mand i hj√łrnekontoret, har avisen bragt ca. 300 ledende artikler, der har udm√¶rket sig ved at handle om Bornholm i lyst og n√łd. Forg√¶ngeren spildte spaltepladsen med overs√łiske ligegyldigheder, som han havde sakset et eller andet sted og sat sit m√¶rke under. Kun sj√¶ldent optr√•dte Bornholm i lederspalten.

L√¶nge ventede man p√•, at S√łren Christensens forfriskende frejdige pen ville besk√¶ftige sig med en fast forbindelse mellem Sk√•ne og Bornholm.

Og s√• kom skuffelsen torsdag den 16. april: " Jeg har det meget sv√¶rt ved det projekt, og jeg er ked af at sige det: Det er alts√• ikke en sag, man kan snakke om ovre, uden at folk bryder ud i grin og henviser til De Nattergales The Julekalender, hvor vittigheden blandt andet gik ud p√•, at v√¶rten i radioavisen berettede om faste forbindelser mellem Jylland og fjerne afkroge af kongeriget som F√¶r√łerne og Christians√ł.

Jeg har tidligere sagt, at om vi s√• plastrede hele √ėsters√łen til med asfalt og gjorde Bornholm landfast med Sj√¶lland, s√• ville vores udfordringer ikke v√¶re l√łst af den grund. Nogle bornholmere glemmer, at Bornholm er n√•ja, en √ł. Det betyder udfordringer indimellem, men det er vel ogs√• charmen?".

Men S√łren, selv om ens venner i Jylland fniser, s√• kunne vi p√• Bornholm vel godt dr√łfte en tunnel uden at bryde ud i grin? .


Pebern√łddegr√¶nsen

Danske ingeni√łrer, is√¶r fra COWI, bygger tunneller over det meste af kloden og har gennem en √•rr√¶kke udviklet ekspertise p√• topniveau. COWI har gentagne gange udtrykt velvilje med hensyn til at gennemf√łre en forunders√łgelse.

For at kunne forholde sig sagligt til milliardinvesteringen er det n√łdvendigt at vide, hvad der gemmer sig p√• bunden af √ėsters√łen. Hvis det er massiv granit, kan vi bore en tunnel. Ellers skal der langt dyrere s√¶nkekasser til. Sp√łrgsm√•l om prisen kan f√łrst besvares, n√•r eksperterne har aflagt rapport.

En forunders√łgelse kan udf√łres for omkring 10 millioner kroner, og det er under 5 % af statens tilskud til opretholdelse af den samfundsbetingede f√¶rgetrafik. I betragtning af de uhyrlige summer, der jongleres med i fx " Togfonden", turde 10 millioner v√¶re under pebern√łddegr√¶nsen.

Derfor skal forunders√łgelsen gennemf√łres, den er jo ikke ensbetydende med et endeligt tilsagn. Tv√¶rtimod kan det v√¶re, at dens resultat er s√• nedsl√•ende, at dr√łmmen m√• deponeres i en klippegrotte.


Fordele ved fast forbindelse

Bornholm kan blive en del af Skandinavien, Danmark og Europa, n√•r biler d√łgnet rundt kan k√łre frem og tilbage. Glem snak om et biltog, de afskaffes rundt omkring i Europa, og det vil v√¶re latterligt med en jernbane, der ender p√• Bornholm, hvorefter bilerne med besv√¶r og forsinkelse skal bumles ned fra jernbanevogne.

Hvis tunnelen engang bliver virkelighed, k√łrer vi i selvstyrende el-og brintbiler, og milj√łjammeren over menneskets n√¶stbedste ven efter vovsen vil forstumme.

Pendlere kan komme frem og tilbage, n√•r det passer. Man kan k√łre hjemmefra om morgenen kl. 6 og v√¶re tilbage 10 timer senere, og s√• er det realistisk at have sit virke i K√łbenhavn eller Sk√•ne. I Jylland er det ikke ualmindeligt at k√łre 100 kilometer frem og tilbage for at komme p√• arbejde.

Eller tænk på dem, der tager fra Falster og retur hver dag.


Bornholmerbyrden

Virksomheder vil f√łle sig tiltrukket af naturen og billige byggegrunde, og n√•r logistikken ikke l√¶ngere er et problem for personer og produkter, bliver det realistisk at etablere sig p√• Bornholm. Indbyggertallet og velstanden vil stige.

Bornholm er bistandsklient. Vi koster staten omkring en milliard om året. Det præcise tal mangler vi, fordi der ikke udarbejdes et nationalregnskab, der viser balancen mellem vores bidrag til statskassen og omvendt.

Hvis man forestiller sig, at statens udgift ved at eje Bornholm vokser i de næste 50 år på grund af affolkning, vil omkostningerne ved at have os på slæb måske andrage 75-100 milliarder i nutidskroner. Ordet " bornholmerbyrden" vil opstå.

Herfra skal lyde en hilsen til Harteg, Wolff, Dohn, Seeger med flere, der for ti √•r siden stillede op i den √•rle morgen for at tage det f√łrste spadestik. Vi var optimister og lader os ikke sl√• ud, men n√•r projektet kan aff√¶rdiges med nogle overfladiske betragtninger om jyske fnis, vil det stadig v√¶re op ad bakke at s√łge i dybet.

Bornholm er bistandsklient.

Vi koster staten omkring en milliard om året.


GŚ til oversigt for presseklip.