Bornholmtunnelen

Tiden inde til at tĂŠnke stort

Bragt i Bornholms Tidende den 21-12-04

Det, der begyndte som en slags dÄrlig joke, bliver lÞsningen pÄ Bornholms mange problemer, skriver Peter Andreas Harteg.

Af Peter Andreas Harteg

For fire og et halvt Ă„r siden flyttede jeg tilbage til Bornholm – efter ti Ă„r i eksil i hovedstaden.

AndengangsfÞrder kalder man sÄdan en som mig pÄ Bornholm.

Her i Rutskers hĂžjder, hvor jeg bosatte mig med familien, kan man se over til lyset i Sverige.

Det minder én om, at der trods alt er en verden udenfor Bornholm. En verden, der nogle gange er svÊr at nÄ.

I bestrÊbelserne efter at integrere os i det bornholmske samfund tegnede vi abonnement pÄ Bornholms Tidende.

Der kan siges meget positivt om dette medie, men det er sjÊldent, at man siger noget positivt om noget pÄ Bornholm.

Efter et par Ärs gennembladning dukkede dette absurde spÞrgsmÄl op en tilfÊldig dag: Hvad ville der mon overhovedet stÄ i avisen, hvis der ikke var transportproblemer til og fra Þen?

FĂŠrgedebat

Jeg kom til at lide af en kvalmende fornemmelse af at vÊre blevet fyldt sÄ meget op af fÊrgedebat, at jeg ikke gad fÞlge med lÊngere.

En lidt anderledes kvalmefornemmelse end den, der opstÄr pÄ en sejltur med for hÞj bÞlgehÞjde, men i bund og grund samme ubehag.

En kold dag ude pÄ marken med udsigten over til lysene i Sverige stod jeg med en lille indeklemt lÊngselsfÞlelse efter Kafe Kys i LÊderstrÊde eller Cafe Wilder pÄ Christianshavn.

Pludselig sĂ„ jeg det helt klart for mig – en oplevelse af at se lyset. Inspireret af et rĂžrpostsystem, som jeg sĂ„ i en bank i Rotterdam i 1991 (og som man ogsĂ„ vil kende, hvis man har set filmen Brazil fra 1985), sĂ„ jeg for mig, hvordan man kunne lĂŠgge et rĂžr her fra Bornholm og hele vejen ind under RĂ„dhuspladsen i KĂžbenhavn.

Folk skulle skydes afsted i en lille kapsel, og sÄ kunne man rejse distancen pÄ ganske fÄ minutter.

SÞgning pÄ nettet

Ved lidt sÞgning pÄ nettet opdagede jeg, at en amerikaner allerede har taget patent pÄ sÄdan et system. Der er bÄde firmaer i England og Tyskland, der har arbejdet med lignende systemer.

Der er desvĂŠrre tale om rene tegnebrĂŠtsprojekter, og man fĂ„r aldrig nogen pĂ„ Bornholm til at gĂžre noget, som ikke nogen har prĂžvet fĂžr andre steder i verden – dertil er bornholmerne for pragmatiske.

Omkring samtidigt – der for to Ă„r siden – afleverede jeg mit speciale pĂ„ KĂžbenhavns Universitet.

Jeg skrev om IT-udvikling pÄ Bornholm.

En af mine konklusioner er, at det ikke er IT- og videnssamfundet, der fÄr Bornholms Þkonomi op pÄ ret kurs igen.

Det bliver brugt igen og igen i den politiske debat, at informationsteknologien nok skal fÄ Bornholm pÄ banen igen efter fiskerikrisen.

Gang pÄ gang viser det sig, at det ikke holder stik, og Bornholm sakker lÊngere og lÊngere bagud i udviklingen.

Bundrekorder

Det bornholmske samfund har flere kedelige bundrekorder: Det stĂžrste antal arbejdslĂžse, laveste uddannelsesniveau og det stĂžrste forbrug af lykkepiller.

Godt nok viste en undersÞgelse pÄ et tidspunkt, at vi ogsÄ er de mest lykkelige mennesker i Danmark, og det hÊnger mÄske sammen med det med lykkepillerne. Eller ogsÄ er det alt det andet immaterielle, som vi er sÄ rige pÄ herovre.

Den nuvérende trafiklþsning er et uhensigtsméssigt kompromis mellem turistbranchen, den godstunge industri og det þvrige erhvervsliv – som ingen parter er tilfreds med.

Turismen

Et U-land er ofte kendetegnet ved, at en af de stĂžrste indtĂŠgtskilder kommer af turisme.

Udskiftningen af en stabil og ufleksibel fĂŠrgelĂžsning til en fleksibel og ustabil hurtigfĂŠrge vidner om turismens stigende betydning for Bornholm.

HurtigfÊrgen er god til mange turister om sommeren, men kan ikke klare efterÄrsstormene.

Turismen bliver holdt kunstigt i live ved, at folk kan gÄ pÄ dagpenge i vinterhalvÄret.

I bund og grund er turismen en ret dÄrlig satsning for et samfund, der vil noget mere end blot servicere dem, der er rigere end én selv.

Der er en lille hĂ„ndfuld forholdsvis store virksomheder pĂ„ Bornholm, der ved opfĂžrelse af nye produktionsbygninger pĂ„ Bornholm de senere Ă„r har vist, at de vil noget godt for Bornholm og Ăžens indbyggere. Og tĂžr. Bornholm har andet at byde pĂ„ end turisme. Disse virksomheder fĂ„r pĂ„ ingen mĂ„de den positive opmĂŠrksomhed i den offentlige debat pĂ„ Ăžen – som de er fortjent til. Alt drukner i Ă„ndsforladt fĂŠrgedebat.

TĂŠnk stort

Det er tid til at tÊnke stort. Vi mÄ have en tunnelforbindelse til Sverige, sÄ vi fÄr bragt rejsetiden til KÞbenhavn ned pÄ under to timer.

Vi mĂ„ have en fast forbindelse til resten af landet, sĂ„ vi kan mĂžde til de mĂžder, som vi skal mĂžde til og til tiden – og uden at have vĂŠret til brĂŠkfest pĂ„ hurtigfĂŠrgen pĂ„ vejen derover.

Vi mÄ simpelthen give Bornholm den stabile og fleksible livsnerve til omverdenen, som konstant efterlyses i den offentlige debat pÄ Þen.

Vi har brug for, at politikerne gÄr ind i sagen nu. Kun de to bornholmske folketingsmedlemmer, Thor Gunnar Kofoed og Jeppe Kofod, samt regionsrÄdspolitiker Elly Wolff har udtalt sig positivt om en tunnel.

Tidligere amtsborgmester Knud Andersen frygter at Ăžen oversvĂžmmes af en- eller to-dages turister. Dette kan naturligvis reguleres i prissĂŠtningen.

Danmarks mÄske kommende statsminister, Mogens Lykketoft har for nyligt sagt, at han ikke tror, at tunnelen bliver aktuel i hans tid som aktiv politiker. ForhÄbentlig har han et standpunkt, til han tager et nyt.

Prisen

Prisen for en tunnel mellem Bornholm og Sverige vil ligge pĂ„ et sted mellem to og 30 milliarder kroner – et skud i tĂ„gen er 10 milliarder kroner.

Statens Ärlige tilskud til BornholmsTrafikken pÄ omkring 100 millioner kroner kan i stedet bruges til afdrag pÄ et lÄn i denne stÞrrelsesorden.

Den nÞjagtige pris pÄ en tunnel kender ingen, fÞr der ivÊrksÊttes en undersÞgelse af forholdene i undergrunden i Bornholmsgattet og man rÄdfÞrer sig med blandt andet norske tunneleksperter.

En sÄdan undersÞgelse bÞr ivÊrksÊttes nu.

LÊs mere om tunnelprojektet pÄ bornholmtunnel.dk pÄ internet.

Peter Andreas Harteg er cand. mag. i humanistisk informatik fra KĂžbenhavns Universitet. Han flyttede fĂžrste gang til Bornholm som 12-Ă„rig og forlod Ăžen efter studentereksamen i 1990. I 1994 var han stiftende formand for Foreningen BAGlandet Bornholm, der blandt andet arbejder for, at unge bornholmere rejser tilbage efter endt uddannelse. De sidste seks Ă„r har han arbejdet indenfor IT-branchen.

Se udklip fra Bornholms Tidende 21-12-2004 (199,8 KB)

Gć til oversigt for presseklip.