Bornholmtunnelen

Tunneltosserne ender med at fÄ ret

LĂŠserbrev i Bornholms Tidende mandag 19. januar 2009

Tunneltosserne. Det er der nogen, der kalder os, der mener, at en tunnel mellem Bornholm og Sverige er fremtidens lÞsning pÄ Þens forbindelse med omverdenen.

Det synes jeg er en ganske god betegnelse, og jeg er ikke spor ked af at blive opfattet som en tunneltosse. Det viser sig ofte, nÄr man har mulighed for at kigge i bakspejlet, at det var de fanatiske tosser, der fik ret.

Alle mulige danske projekter om bro- eller tunnelprojekter har vĂŠret udsat for samme skepsis som Bornholmertunnelen.

Men det, der undrer mig allermest i denne sag, er, at der ikke er tilslutning til at lave en undersÞgelse af, om det er muligt rent Þkonomisk. Jeg er tilhÊnger af en tunnel, hvis den - som jeg tror - kan etableres for et rimeligt belÞb. Hvis den koster ligesÄ meget som en StorebÊltsbro, sÄ kan jeg forstÄ modstanden. Men ingen kender etableringsomkostningernes omfang, fÞr der er blevet lavet en undersÞgelse.

En tunnel skal naturligvis ligesom en fÊrgerute administreres, og jeg ville vÊre ganske tryg ved, at man overlod denne opgave til Bornholmstrafikken, der jo har stor erfaring i, hvad Bornholm har behov for pÄ transportomrÄdet. Jeg synes til gengÊld, at enhver form for udlicitering af administrationsopgaven ville vÊre ved siden af, og jeg tror da ogsÄ, at denne liberalistiske holdning til, hvordan samfundsvigtige opgaver lÞses, har lidt endeligt skibbrud, inden tunnelen bliver realiseret.

Der er efterhÄnden sÄ mange eksempler pÄ, at udlicitering af offentlige opgaver ikke er sÄ ligetil og fornuftigt, som visse yderligtgÄende pÄ hÞjreflÞjen har forsÞgt at overbevise sig selv og os andre om, siden? statsministeren i sin politiske ungdom skrev om minimalstaten. Noget, som han heldigvis har fortrudt ganske alvorligt, ligesom han har fortrudt 25 Ärs modstand mod grÞnne tiltag.

Der er dem, der mener, at en bornholmsk tunnel fÞrst kan realiseres den dag, der vises svensk interesse for den. Men at svenskerne ikke er helt vilde i varmen for at deltage i et sÄdant projekt, kan jeg da godt forstÄ. Mange skÄninger vil sikkert have stor sympati for projektet. Men det er jo heller ikke nogen tilfÊldighed, at det er fra Bornholm, man styrer trafikken til Ystad. Det er jo os, der har behovet til hverdag, mens det for skÄningerne fÞrst og fremmest er fornÞjelse og ferie, der giver lyst til at rejse over ØstersÞen.

Det er i nedgangstider, man skal tÊnke store tanker. Og en tunnel mellem Bornholm og SkÄne vil give rigtig mange arbejdspladser i etableringsperioden. NÄr fÞrst tunnelen er kommet, vil mange af de barrierer, som Bornholm i dag slÄs med, vÊre nedbrudte, og vi vil givetvis kunne se en meget lysere fremtid i mÞde med mulighed for at blive et selvhjulpet samfund.

Turismen vil i langt hÞjere grad kunne blive et helÄrsprojekt.

Jeg kender flere, der mener, at vi ikke skal have flere turister pÄ Þen. De sidder naturligvis selv lunt i svinget og vil gerne have Bornholms herligheder for sig selv og Þnsker ikke at dele dem med massevis af turister. Jeg taler ikke umiddelbart for masseturisme, men for en stÊrk forÞgelse af antallet af turister, der er parate til at betale for kvalitet, sÄ ogsÄ flertallet af bornholmerne fÄr rÄd til det.

Et godt eksempel pÄ, at masseturisme i Þvrigt kan fÞre til kvalitet, er den spanske middelhavsÞ Mallorca. Jeg havde selv fornÞjelsen at besÞge den for 40 Är siden. Dengang var det en af Spaniens fattigste regioner - med et liv som i middelalderen, sÄ snart man kom uden for Palma. Der var masser af fattigdom. Jeg besÞgte Mallorca igen i fjor, og nu er Þen blevet en af Spaniens rigeste regioner med en imponerende infrastruktur og et meget velordnet samfund.

En tunnel vil helt givet kunne hjÊlpe Bornholm pÄ vej i samme retning. MÄske bliver vi ikke Danmarks rigeste region, men bare vi kommer pÄ hÞjde med gennnemsnittet, sÄ ville det ogsÄ vÊre et betydeligt fremskridt.

Af SĂžren Wolff, tunneltosse, Bodernevej 13, Aakirkeby

Kilde

Gć til oversigt for presseklip.