Bornholmtunnelen

Initiativgruppe bag tunnelprojekt

Velfunderet orienteringsm√łde i Gudhjem

Af Torsten Sletskov, HODDAN 19-04-2006

Politikere, erhvervsfolk og repr√¶sentanter fra forskellige interessegrupper, bl.a. Bornholms Passagerforening, Pendlerforeningen og KulturBornholm var m√łdt op til det f√łrste officielle orienteringsm√łde, hvor konsulentfirmaet COWI gjorde rede for forskellige l√łsningsmodeller.

Velforberedte og interesserede var Venstre, Socialdemokraterne, Regionslisten, Dansk Folkeparti og de √łvrige deltagere repr√¶senteret ved m√łdet, og der blev enighed om at danne en initiativgruppe bag tunnelprojektet. Initiativgruppen er √•ben for interesserede, og der blev opfordret til at f√• flere engageret i gruppen bag det sp√¶ndende projekt.

Realistiske facts

Orienteringsm√łdet gjorde nemlig ikke tunnelprojektet mindre interessant, idet der blev lagt yderst realististiske facts p√• bordet. - Noget, som ingen i sin vildeste fantasi havde dr√łmt om for blot f√• √•r siden.

F√¶rdigbyggede tunneller i b√•de ind- og udland blev omtalt - tunneller p√• F√¶r√łerne, og ikke mindst verdens l√¶ngste, den 25 km lange L√¶rdalstunnel i Norge.

Sprængt, boret eller sænket tunnel

Der blev n√¶vnt tre typer tunneller, en spr√¶ngt, boret eller s√¶nket. L√¶rdalstunnelen i Norge er spr√¶ngt, Storeb√¶ltstunnelen er boret og √ėresundstunnellen er en s√¶nket tunnel. Priserne p√• disse stiger i den n√¶vnte r√¶kkef√łlge.

P√• samme m√•de g√¶lder priserne ogs√•, n√•r der skal tages stilling til enten en 1-r√łrs vej, en 1-r√łrs jernbane med pendultog, en 2-r√łrs vej eller en 2-r√łrs jerrnbane, hvor sidstn√¶vnte er den dyreste l√łsning.

Unders√łgelser

Allerf√łrst skal der naturligvis foretages nogle unders√łgelser:

  1. Geologisk kortl√¶gning, evt. seismiske unders√łgelser
  2. Tunneltekniske studier, indledende overslag af alternative tunnell√łsninger
  3. Studie af sikkerhedskoncept
  4. Trafikprognoser, art, farligt gods m.m.
  5. Indvirkning p√• milj√ł
  6. Erhvervsm√¶ssig og √łkonomisk udvikling som f√łlge af tunnelen - heraf effekt af nedl√¶ggelse af f√¶rger
  7. Finansieringsmuligheder og organisatoriske forhold

Forunders√łgelserne kan forventes at bel√łbe sig til en halv million kroner; mens hele projektet sandsynligvis vil kunne sp√¶nde fra 5 milliarder og op til 20 milliarder kroner.

Staten og udkantsområder

Det blev p√• m√łdet n√¶vnt, at staten vel i sin natur har en forpligtelse overfor udkantsomr√•der, og fordelene ved en tunnel dels kan fremme besk√¶ftigelsen, afkorte transporttiden v√¶sentligt, g√łre transport af varer betydeligt lettere og dermed √łge konkurrenceevnen - og fremfor alt vende udviklingen med hensyn til den store affolkning af Bornholm (minus 3.000 de seneste 10 √•r, hvor Sk√•ne har set plus 100.000 i samme periode).

Endvidere kunne EU-midler komme p√• tale med hensyn til egnsudvikling. Disse muligheder skal ogs√• unders√łges.

Det blev ogs√• n√¶vnt, at man kunne have et konsortium eller en entrepren√łr, der kunne investere i projektet og i en √•rr√¶kke modtage afdrag p√• tunnelen. Statens tilskud til f√¶rgerne skulle i stedet tilfalde konsortiet bag tunnelen, s√• den kan blive betalt.

2018?

Afstanden fra Sandhammaren til Bornholm er ca. 33 km; men tunnellens l√¶ngde skal ses alt efter, om man v√¶lger vej- eller jernbanel√łsningen, idet en jernbane knap t√•ler samme stigning som en vej.

En vejtunnel vil kunne f√łres op 2 km fra kysten p√• Bornholm, imens en jernbanetunnel m√•ske skal bruge op til 10 km.

Der var forst√•else for, at en bornholmtunnel er en langvarig proces, unders√łgelserne er nok den korteste del, mens den politiske proces med forhandlinger og dr√łftelser nok vil tage noget l√¶ngere tid.

Men m√•ske kan tunnellen, om alt g√•r vel, allerede v√¶re en realitet i 2018.

M√•ske bliver Klemensker igen stationsby, da Klemensker ligger ca. 10 km fra kysten, forudsat man v√¶lger jernbanel√łsningen.

Kilde.