Arkiv 2008-2009

70 vil høre om fremtidens trafik

TV 2/Bornholm 15. januar 2008  15:18 
 
Der er foreløbigt 70 tilmeldte til et foredrag med fremtidsforsker Uffe Palludan om fremtidens trafik, til arrangørernes store tilfredshed. 
Interessen for at høre om Fremtidens trafik i Øresunds- og Østersøområdet er helt på linje med arrangørernes forventninger.

Det er foreningen Bornholmtunnel der har inviteret nationaløkonom og fremtidsforsker Uffe Palludan til at give sine visioner for udviklingen af en integreret Øresundsregion, og foreløbigt er der tilmeldt 70 deltagere.

– Jeg havde regnet med 50 – 70 deltagere i alt, og da der er seks dage til fristen udløber, så synes jeg det tegner meget positivt, siger Peter Andreas Harteg, der er idémanden bag tunnelprojektet.

Til gengæld går det ikke så godt med indsamlingen til en forundersøgelse af, hvad en eventuel tunnel mellem Skåne og Bornholm vil koste.

– Der er slet ikke kommet nogen penge ind i 2008. Men der er et par fonde, der i øjeblikket overvejer, om de vil yde et tilskud. Jeg er optimistisk efter Peter Juel Jensens seneste udmelding, og tror, at vi har fundet pengene til forstudiet om et halvt år, siger Peter Harteg. 

Af Jesper Ransborg Jensen (kilde)

Pæn interesse for trafikforedrag

DR Bornholm 16. jan. 2008 kl. 10.47

Her knap en uge før Uffe Palludan kommer til øen for at tale om “Fremtidens trafik i Øresunds- og Østersøområdet”, er der kommet 70 tilmeldinger til det gratis foredrag, oplyser Peter Harteg fra Foreningen Bornholmtunnel, der er med-arrangør af mødet.

Uffe Palludan er nationaløkonom og fremtidsforsker. Han er mest kendt for at være en del af den gruppe, der formulerede visionerne for udviklingen af en integreret Øresundsregion, og han har siden 1990 taget aktiv del i debatten om regionens udvikling.

Palludan har blandt andet tilbage i 1998 deltaget i debatten om Rønnes kommuneplan.

Han forudsagde ved dén lejlighed at Rønne har en mulighed for at blive et trafikknudepunkt for sejladsen i Østersøen.

Foredraget holdes på mandag klokken 19 på Hotel Fredensborg i Rønne.

Skrevet af: Steen Kure (kilde)

Trafikforsker: Tænk stort

22. jan. 2008 05.59

Tænk stort – kasinoer og luksushoteller langs strandene eller et kunstmuseum som Guggenheim i Spanien og måske en Danfoss fabrik.

De muligheder kan en tunnel mellem Bornholm og Sverige give. Sådan lød beskeden fra fremtidsforsker og økonom Uffe Palludan til sine ca. 70 bornholmske tilhørere, efter et foredrag i går på Hotel Fredensborg i Rønne.

Men det kræver, at en tunnel er mulig at bygge og ikke er for dyr. Og så skal bornholmerne gribe de muligheder, som den vil medbringe.

– Bornholm er isoleret, og det skal brydes, hvis øen skal udvikle sig, sagde han efter mødet.

Skrevet af: Maja Korshin

Kilde

Radioindslag

Er det overhovedet realistisk med en tunnel mellem Bornholm og Sverige? Det holdt fremtidsforsker Uffe Palludan foredrag om i går.

Download podcast (MP3 – 5:05 min)

Tunneldebat uden konkrete løsninger

Artikel i Bornholms Tidende 22-01-08 (JPG – 129 KB)

Tænk stort for Bornholms skyld

Synspunkt af Bjørn Carlsen, Bodilsker i Bornholms Tidende fredag de 1. februar 2008.

Mandag den 21. januar 2008 burde have været en skelsættende dag på og for Bornholm. Trafikforskeren Uffe Palludan var indbudt af Bornholmtunnel.dk til at holde et foredrag om trafikudviklingen i Danmark og mulighederne for Bornholm i fremtiden.
Et meget stort antal kommunalpolitikere glimrede med deres fravær. Blandt medlemmerne af kontaktrådet var det kun en smule bedre. Jeg havde i hvert fald forventet at se de kommunalpolitikere, som samtidig sidder i kontaktrådet. Jeg kan have overset nogen, men jeg så kun én.
Når man beskæftiger sig med noget så afgørende for Bornholm som trafikken til og fra øen, undrer det mig, at man kan lade være med at komme til et så interessant og inspirerende møde. Nå – men alle kan jo have haft hver deres grund til fraværet.

Hovedbudskabet fra Uffe Palludan om fremtidige bornholmske trafikløsninger var helt klart, at beslutningstagerne »skal tænke stort«, tænke i større sammenhænge og i større tilknytning til, hvad der i forvejen er foretaget og foretages af trafikinvesteringer i de kommende år – samt ikke mindst se på mulighederne for, hvad der fremover sker i Østersøområdet.
Især det polske område og dets udvikling fandt Uffe Palludan meget interessant – ikke mindst for Bornholm. Netop her er der grundlag for en stor og for andre lande anvendelig vækst i årene fremover. Han lagde ikke kun vægt på muligheden for turisme, men også muligheden for langt større samhandel og kulturel udveksling.
Uffe Palludan fandt det også værd at ofre mere end én tanke på, hvad Skåne og ikke mindst Malmø vil have af betydning for Bornholm i fremtiden.
Når man så tænker på, hvor småt vi rent trafikmæssigt tænker her på Bornholm, og hvor mikroskopisk at »Christiansborg« tænker Bornholm ind i en dansk kontekst på trafikområdet, så kan man kun se, at udviklingen på Bornholm vil fortsætte i samme nedadgående retning som nu.
Med det absurde teater, der for tiden foregår på »Christiansborg« omkring det kommende færgeforlig, kan man kun få oplevelsen af, at Bornholm ville være betydeligt bedre tjent ved at have en status som for eksempel Ålandsøerne.

Historien viser, at det seneste årti har hverken de lokale politikere eller »Christiansborg« tænkt særlig stort i færgebetjeningen af Bornholm. I det nye færgeforlig tænkes der kun på det minimale.
Tænk blot på de store kapacitetsnedsættelser som forliget indeholder – eller rettere sagt: De store kapacitetsnedsættelser, som forliget er omsat til i udbudsteksten. Det er alt andet end at tænke stort.
Fra Bornholms Passagerforenings side har vi i adskillige år peget på, at transporten skal foregå under så miljørigtige forhold som overhovedet muligt.
Naturligvis mener vi ikke, at færgebetjeningen skal foregå med sejlskibe. Men alene at satse på hurtigfærger for så vidt angår personbefordringen for at komme 10 minutter hurtigere mellem Rønne og Ystad – i stedet for at satse på mere miljørigtige superfærger, som også kan kombinere person- og godsbefordringen samt sejle under næsten alle vejrforhold – forekommer ikke indsigtsfuldt.

Det forekommer også direkte tåbeligt, at godset fremover skal sende en stor andel af godsmængden via Ystad (formentlig på særlige godsfærger) og ad landevejen til København, i stedet for at få det sejlet til Køge, som nu.
Og dette kun fordi man ikke magter at finde en kreativ løsning med en dobbeltrettet natforbindelse, der ikke samtidig medfører at der skal ligge en færge uvirksom hen i 18 timer i døgnet i Køge.
Vi har under forhandlingerne foreslået en løsning, hvor godset delvis – sammen med passagerer – kunne blive fragtet til København uden særlige omkostninger og uden en »liggetid« på halve eller hele døgn i København. Men det ville godset under ingen omstændigheder høre tale om.
Nu bliver godset – lidt tragikomisk – alligevel tvunget til at sende en del af godset via København, men nu på en miljømæssigt dybt forargelig transportmåde (blandt andet lastbiler på de svenske landeveje).

Bornholm tænkte desværre ikke stort eller konstruktivt, da vi sendte Bornholms ønsker til »Christiansborg«. Og det, ønskerne er omsat til, er desværre blevet et kludetæppe af et færgeforlig, med en besked om, at bornholmerne – og ikke mindst erhvervslivet – bare har at indrette sig efter, hvad »Christiansborg« har besluttet.
Hvornår politikerne på Christiansborg bliver endeligt enige om, hvad det er, de har vedtaget i forliget fra august 2007, det véd vi ikke. Men alt imens stiger risikoen for, at det nuværende færgeforlig forlænges endnu mere end de 16 måneder, som allerede er vedtaget. En forlængelse helt uden de nødvendige kapacitetsudvidelser, som er absolut påkrævede.
Ja – det er sandelig småt med at tænke stort om den samfundsbegrundede færgebetjening af Bornholm.

Polarisering og politisering

Trafikpolitikken bygger på, at hele Danmark skal være ensartet

Synspunkt af Kirsten Seeger, Østermarie,
bragt i Bornholms Tidende mandag 25. februar 2008

Danmark er et lille land, et lilleputland, javel, men Danmark har både kanter og hjørner. Vi taler så meget om diversitet, vi dyrker den ligefrem. Vi rejser ud og beundrer den andre steder.

I Danmark skal vi imidlertid helst være ens. At Danmark består af øer, fortrænger vi ved at bygge broer og tunneler. På vore landkort trækkes øerne tættere på Jylland, så man rigtig kan se, hvor tæt vi står hinanden.
Der er dog én undtagelse: Bornholm. Bornholm ligger meget ubekvemt, og hvad gør man så? Ja, det mest radikale er helt at udelade øen, og det sker da også ofte. Den hyppigst anvendte metode er dog at placere øen i Kattegat. Så er landet ligesom blevet samlet, ikke?

Det kan godt være, at det glæder nogen, men det er temmelig usmart helt at se bort fra fakta – og fortrænge problemerne – i stedet for at løse dem. Det gælder også indfaldsvejene til København. Fortrængninger og lappeløsninger gennem årtier har skabt det kaos, trafikanterne kaster sig ud i hver dag.
Men de har dog noget at kaste sig ud på. Både veje og jernbaner eksisterer. På Bornholm har vi kun noget at kaste os ud i: Havet eller den blå luft. Bornholmernes faste forbindelse til København blev allerede for flere år siden afløst af en højst problematisk og usikker forbindelse til Køge – og en hurtig, men endnu mere ustabil forbindelse til Ystad.

Vi kan ikke længere være sikre på at færgen sejler, for hurtigfærgen kan ikke sejle i bølgegang, og de nye færger til Køge har ikke maskinkraft nok.
Det er ganske undgået politikernes opmærksomhed, at det blæser mere, end det har gjort før, og at færgetrafikken derfor temmelig hyppigt må indstilles. Det betyder, at vi ikke kan få aviser, post, varer, gæster – eller selv komme frem.
En motorvej ville være sagen, men den mulighed står jo ikke åben for bornholmerne. Men kan man lave en tunnel fra England til Frankrig, kan man vel også lave en fra Bornholm til Skåne.
Tunnelerne på Færøerne betjener en befolkning, der svarer til Bornholms i størrelse, og den samlede længde af dem svarer til afstanden fra Bornholm til Skåne.

Da hurtigfærgen nedsatte transporttiden fra Rønne til København til tre timer, så man et trafikspring, der skabte optimisme på øen. Men efter EU-licitationen og Transportministeriets »vi alene vide« dispositioner er mismodet i nogen grad vendt tilbage.
Øens gode idéfolk er nu kommet med utraditionelle løsningsforslag, og en tunnelgruppe har set dagens lys. Den arbejder på at skaffe Bornholm en fast og sikker forbindelse til fastlandet. Uafhængig af vejr og vind og køreplaner.
Nu gælder det om at få medlemmer og midler, så man kan foretage indledende undersøgelser. Bornholmtunnel.dk har allieret sig med COWI, der har store erfaringer i tunnel- og brobygning, og udviklingen kan følges på www.bornholmtunnel.dk på internet.

Færingerne har for længst fået deres hjemmestyre, men bornholmerne bliver stadig dirigeret fra København og må finde sig i arrogante ministres åndsforladte replikker om, at vi skal glæde os over det gode vejr og den smukke natur, og ikke brokke os så meget.
Bornholm er en fremskudt dansk bastion, meget tættere på Sverige, Polen og Tyskland end på Danmark, og burde have nemme forbindelser, men her bestemmer en tilfældig gruppe »københavnere« hvor færgen skal sejle hen – og helst også hvornår og hvor ofte, samt hvilken type det skal være.

For nylig talte trafikforskeren Uffe Palludan om Bornholms muligheder i fremtiden. Hans hovedbudskab var, at beslutningstagerne skal tænke stort, tænke i større sammenhænge og i større tilknytning til, hvad der i forvejen er foretaget og foretages af trafikinvesteringer i de kommende år, og se på mulighederne for, hvad der fremover sker i Østersøområdet.
Desværre for Bornholm er det ikke store tanker der tænkes på Christiansborg – eller for den sags skyld i kommunalbestyrelsen. Det eneste virkelig store er de kommende kapacitetsforringelser. Christiansborgpolitikerne lader til at være både blinde og døve for bornholmernes ønsker og argumentation.

Har været bragt i dagbladet Information den 18/2 2008.

Tunnelforening har brug for nyt blod

TV 2/Bornholm 22. april 2008  13:56 
 
Det går trægt med indsamlingen til en forundersøgelse af tunnelprojektet. Formanden håber på, at nye bestyrelsesmedlemmer kan sætte gang i pengestrømmene.

Der er brug for friske kræfter i Foreningen Bornholmtunnels bestyrelse.

Det konstaterer foreningens formand, Peter Andreas Harteg, forud for generalforsamlingen i Aakirkebyhallerne den 24. april.

For halvandet år siden tilbød konsulentfirmaet COWI at lave en forundersøgelsen for 725.000 kroner. Men ind til nu er det kun lykkedes at samle 6.000 kroner ind, og dermed er der brug for nye kræfter til at overtage arbejdet med at samle penge ind til forundersøgelsen, siger Peter Harteg.

– Det vigtigste, der er sket i den tid, som foreningen har eksisteret, er, at flere politikere – både i folketinget og i kommunen – er begyndt at se realismen og potentialet i tunelprojektet. Der et rigtig godt grundlag for en ny bestyrelse at arbejde videre på, konstaterer han, og opfordrer både medlemmer og andre interesserede til at dukke op til generalforsamlingen.

Ikke-medlemmer skal dog forhåndstilmeldes.
 
Af Jesper Ransborg Jensen – Kilde

Tunnelfolk mangler penge

bornholm.nu tirsdag 22. april 2008 kl: 14:27

Foreningen Bornholmtunnel har meget svært ved at skaffe de 725.000 kr., som en forundersøgelse vil koste.

I oktober præsenterede rådgivningsfirmaet COWI sit tilbud på at undersøge mulighederne for en 35 km lang jernbanetunnel fra Vang til Sandhammaren i Skåne. Men her halvandet år efter har foreningen kun en kassebeholdning på lidt over 6.000 kr., oplyser formand Peter Harteg.

Foreningen holder ordinær generalforsamling på torsdag.

En tunnel til Sverige kan ifølge de første beregninger komme til at koste alt mellem 5 og 50 milliarder kroner. Til gengæld vil rejsetiden mellem København og Bornholm kunne komme ned på halvanden time.

Af Bjarne Hansen – Kilde

Tunnel-forening træt af afslag

DR Bornholm 25. apr. 2008 18.40

Foreningen Bornholmtunnel, der havde generalforsamling i går, er træt af at få afslag efter afslag på fondsansøgninger.

Ud af foreningens ca. 160 medlemmer dukkede otte op i aftes, og de talte blandt andet om foreningens økonomi.

Der er kommet 6.000 kr. ind til forundersøgelsen, så der er meget lang vej til de 725.000 kr. den koster, siger formand Peter Andreas Harteg:

– Vi har haft mange succeser, men vi har ikke nået vores overordnede mål med at skaffe penge til en forundersøgelse, og det er en gevaldig stor skuffelse, siger han.

Tunnelforeningen håber, at de to bornholmske folketingsmedlemmer vil følge op på muligheden for, at staten kan medfinansiere forstudiet. Desuden håber foreningen på opbakning fra blandt andet Vækstforum.

Skrevet af: Sofie Rønde Mathiesen – Kilde

Tunnel er ikke glemt

12. maj 2008 kl. 07.55

Planen om en tunnel til Bornholm er ikke glemt, men den står ikke forrest på socialdemokraten Jeppe Kofods dagsorden.

Foreningen Bornholmtunnel forsøger at skaffe 725.000 kroner til en forundersøgelse af mulighederne for en tunnel.

Og derfor håber foreningen, at øens to folketingsmedlemmer husker deres løfte om at undersøge, om staten kan betale forundersøgelsen.

Men lige nu er der større ting at tage sig af, for eksempel færgerne, siger Jeppe Kofod:

– Jeg har selvfølgelig diskuteret det med folketingsgruppen, men vi har været mere optaget af at få vores trafikforlig – altså den nuværende trafik – til at blive noget vi kan leve med på Bornholm, og det er vores første prioritet, siger Jeppe Kofod.

Skrevet af: Lene Jensen – Kilde

Ny formand for tunnelforening

Bornholm.nu Torsdag 29. maj 2008 kl: 09:47

Bestyrelsen i Foreningen Bornholmtunnel har konstitueret sig efter generalforsamlingen, og den ny formand er Kirsten Seeger.

Hun har hidtil fungeret som foreningens sekretær.

Den tidligere formand Peter Andreas Harteg ønskede ikke genvalg som formand pga. travlhed.

Øvrige medlemmer af bestyrelsen er uændret Thor Gunnar Kofoed, Henrik Espersen og Torsten Sletskov. Suppleanter er Jacob Ludvigsen og Jan Harvest.

Foreningen tæller 163 medlemmer.

Kilde: http://www.bornholm.nu/?Id=19048

Bornholmtunnel får ny formand

DR Bornholm 29. maj 2008 10.38 Bornholm

Foreningen Bornholmtunnel har fået ny formand.

Ved konstitueringen efter den seneste generalforsamling er valget faldet på Kirsten Seeger.

Tidligere formand Peter Andreas Harteg ønskede ikke genvalg på grund af travlhed, men er fortsat med i bestyrelsen.

Øvrige medlemmer af bestyrelsen er stadig Thor Gunnar Kofoed, Henrik  Espersen og Torsten Sletskov. Suppleanter er Jacob Ludvigsen og Jan Harvest.

Bestyrelsens vigtigste opgave er fortsat at skaffe penge til et forstudie om en tunnelforbindelse mellem Bornholm og Skåne. Foreningen mangler fortsat over 715.000 kr. for at nå sit mål.

Foreningen Bornholmtunnel tæller 163 medlemmer.

Skrevet af: Stine Bram Nielsen – kilde

Kirsten Seeger formand for Bornholmtunnel

TV 2/Bornholm 29. maj 2008  10:57 
 
Den tidligere formand, Peter Andreas Harteg, trak sig på grund af travlhed, men foreningen arbejder videre.

Kirsten Seeger er blevet valgt som formand for Bornholmtunnel.

– Min opgave bliver hovedsageligt at være den koordinerende for den samlede bestyrelse, siger Kirsten Seeger efter generalforsamlingen.

Målet er der heller ikke rokket ved. Det er at skaffe penge til en forundersøgelse af, hvordan man kan gribe et tunnelbyggeri an. Det har COWI givet et bud på og det vil koste 725.000 kroner.

Foreningen er 715.000 kroner fra målet.

Foreningen, der har 163 medlemmer, er vant til at der bliver trukket på smilebåndet af deres plan. Men de møder ustandseligt mennesker, der fortæller dem, at man andre steder i verden ikke er så tilbageholdene med at bygge tunneler. Det behøver heller ikke at være så dyrt.

En billig tunnel til omkring 2 mia. kroner svarer til fem års drift af BornholmsTrafikken, hedder det på foreningens hjemmeside.

Af Michael Aarup  – kilde

Minister kalder tunnel spændende

Bornholm.nu, Tirsdag 30. september 2008 kl: 21:16

Trafikminister Lars Barfoed (K) kalder en tunnel mellem Bornholm og Skåne for en spændende vision, men den har lange udsigter.

Foreningen Bornholmtunnel arbejder for en 35 km lang jernbanetunnel fra Vang til Sandhammaren i Skåne. Prisen vil være alt mellem 5 og 50 milliarder kroner. Til gengæld vil rejsetiden mellem København og Bornholm komme ned på halvanden time.

I en mail til bestyrelsesmedlem Peter Andreas Harteg skriver ministeren, at tunnelen er en spændende vision.

“Men vi har mange investeringsprojekter foran os, og vi bliver nødt til at prioritere investeringerne de steder, hvor det kan løse de største trængselsproblemer, og hvor investeringerne giver størst samfundsøkonomisk nytte,” skriver Lars Barfoed.

Han mener, at staten allerede i dag gør meget for at sikre en god trafikbetjening til og fra Bornholm.

“Men hvis det en dag viser sig, at en tunnel er en god samfundsøkonomisk investering, er det ikke utænkeligt, at man en gang ude i fremtiden vil se færgerne blive afløst af en tunnel til Sverige,” lyder det fra ministeren.

Af Bjarne Hansen – kilde

Minister sætter tunnel på stand by

DR Bornholm 01. okt. 2008 08.56

En tunnel under vandet mellem Bornholm og Sverige ligger ikke i det næste sving på landevejen, hvis man spørger transportminister, Lars Barfoed.

For selvom Bornholmtunnelen er et interessant projekt, så skal pengene foreløbig bruges på andre trafikforbedringer, mener ministeren:

– Bornholmstunnelen er en spændende vision. Men vi har mange investeringsprojekter foran os, og vi bliver nødt til at prioritere investeringerne de steder, hvor det kan løse de største trængselsproblemer.

Det skriver Lars Barfoed til formanden for Foreningen Bornholmtunnel, Peter Andreas Harteg.

Kilde.

Behersket tunnelstøtte fra ny minister

TV 2/Bornholm 01. oktober 2008 09:13

Transportminister Lars Barfoed afviser ikke, at der engang ude i fremtiden kan komme tunnel til Bornholm. Men det det er ikke på ønskelisten foreløbigt.

En ny transportminister betyder ikke nye løfter om tunnel til Bornholm.

Peter Andreas Harteg, der er manden bag tunnelvisionerne og medlem af tunnelforeningens bestyrelse, har henvendt sig til Lars Barfoed, og bedt ham om en udtalelse om tunnel projektet, og ministeren har svaret.

– Bornholmstunnelen er en spændende vision. Men vi har mange investeringsprojekter foran os, og vi bliver nødt til at prioritere investeringerne de steder, hvor det kan løse de største trængselsproblemer, og hvor investeringerne giver størst samfundsøkonomisk nytte, siger transportminister Lars Barfoed.

– Vi gør allerede i dag meget for at sikre en god trafikbetjening til og fra Bornholm. Men hvis det en dag viser sig, at en tunnel er en god samfundsøkonomisk investering, er det ikke utænkeligt, at man en gang ude i fremtiden vil se færgerne blive afløst af en tunnel til Sverige, siger Lars Barfoed.

Med andre ord, skal vi ikke sætte næsen op efter, at tunnelbyggeriet gå igang indenfor en overskuelig fremtid.

Peter Harteg hæfter sig dog ved, at ministeren ikke er afvisende og kalder projektet en spændende vision.
 
Af Jesper Ransborg Jensen – kilde 

Tid til at tale tunnel

Leder i Lokalavisen Bornholm 12. november 2008

Tabu er et fremmedord, der via engelsk er importeret fra Polynesien, også et fjernt liggende ø-rige. At noget er tabu vil sige, at man for sin egen skyld skal lade være med at bringe det på bane. Et af de bornholmske tabuer gælder visionen om en tunnelforbindelse mellem Sandhammeren i Skåne og Vang. Mellem disse to punkter er der blot 36 kilometer, hvilket pudsigt nok svarer til den samlede længde af de færøske tunneller, der har spillet en positiv rolle for de nordatlantiske øer. 

Tanken om at bore en tunnel er oprindeligt tænkt af multimennesket Peter Andreas Harteg i Rutsker. Han organiserede, at en gruppe fremtrædende bornholmere mødtes den 5.5. 2005 kl. 05,55 for at tage det første spadestik, så var den klaret. Siden har han oprettet en hjemmeside, stiftet en forening, knyttet kontakter til fagfolk og startet en indsamling. Han repræsenterede Bornholm i 2006, da den 6.3 km lange Norðoyatunnilin åbnede på Færøerne. 

Tøvende nikker de bornholmske folketingsmænd ja til, at det ville åbne helt nye muligheder for Bornholm at blive landfast med Europa via fire faste forbindelser fra Rønne til Fredericia. Men de har vanskeligt ved at fremføre idéen uden at blive jordet af folketingskolleger, der har helt andre trafikale projekter i hovedet og finder, en tunnel til den fjerne landsdel er pengespild. Endnu er det ikke lykkedes at finde 750.000 kr. til en indledende undersøgelse af omkostningerne ved en fast forbindelse. 

Tunnel eller ej? Man kan først afgøre det, når det er undersøgt, om en tunnel kan bores, eller om grundfjeldet er for porøst. Den viden har vi ikke. Den romantiske forestilling om, at det mest naturligt at sejle frem og tilbage, kan sagtens vedligeholdes af lystsejlere. For det arbejdende Bornholm vil en køretid på under to timer til København uden risiko for aflysninger af færge og fly være et mirakel. 

Tænk, hvad en tunnel kan gøre for at fremme tilvandringen til Bornholm. Over en kort årrække ville indbyggertallet måske vokse med 10.000 yngre, erhvervsaktive mennesker. For turismen ville det åbne helt nye perspektiver, og Bornholms kulturliv ville blomstre, fordi foredragsholdere og musikere kan nå ud og hjem uden overnatning. Fra at være en ø i langsom afvikling kunne vi blive et attraktivt land med hurtig udvikling. 

Tør vi ikke tale om den tunnel? Den hører da hjemme i diskussionen om den grønne ø, der sparer på energien. Færgernes forbrug forarger. Vejen til vækst går under Østersøen, fordi havet udgør en barriere, som altid vil stille Bornholm lidt ringere i konkurrencen med Vestdanmark, om man så må kalde de vestligt beliggende danske landsdele. 

Tag tunnelen på dagsordenen, kære Bjarne Kristiansen, Jacob Kjøller, Thomas Thors, Torben Rønne-Larsen, Annelise Molin, Sanne Landin, Leif Olsen, Birte Skot-Hansen, Steen Colberg Jensen,  Henry Schou Madsen, Bente Johansen, Ole Peter Andersen, Peter Ole Petersen, Winnie Aakerman Grosbøll, Ken Bolmar, Niels Jørgensen, Poul Overlund Sørensen, Carl Ilsøe, Bente Helms, Bjarne Westerdahl, Søren Alexandersen, Erik A. Larsen, Henning Busted, Birger Rasmussen, Martin Sten Jørgensen, Lars Kjøller og Anne Margrethe Roesen. 

Jacob Ludvigsen

jal@lokalavisenbornholm.dk

Sympati og skepsis

Artikel i Lokalavisen Bornholm 19. november 2008

Download artikel (PDF – 545 KB)

Download vox pop (PDF – 3.15 MB)

Tunnel kan vende udviklingen

Artikel i Lokalavisen Bornholm 26. november 2008

Visionen om en fast forbindelse mellem Bornholm og Skåne deler kommunalbestyrelsen.

Lokalavisens rundspørge har givet to nye svar. Begge stiller sig positiv til tanken om en tunnel. Bente Johansen fra Regionslisten:

– Jeg har en personlig holdning til en eventuel tunnel. Det er jo ikke til at vide, om det er praktisk gennemførligt, men der er nogle meget spændende perspektiver i at være uafhængig af vejr, vind, oliepriser og manglende kapacitet.

– Det kunne jeg personligt godt bruge til noget. Jeg hørte fremtidsforskeren Uffe Palludan på Hotel Fredensborg for et års tid siden ved et offentligt møde om tunnellen. Han havde nogle vinkler, jeg aldrig havde tænkt over. Det kunne være det, som lige bestemt vendte udviklingen på Bornholm. Vores identitet som øboer, som nogle er bange for, at vi skal miste, er jeg til gengæld ikke bekymret for – især fordi der snart ikke er mere at miste.

Venstres Martin Sten Jørgensen er helt klar i mælet og svarer ja, ja og ja til de tre spørgsmål:

Mener du, at en fast forbindelse mellem Skåne og Bornholm vil være en fordel for Bornholms fremtidige erhvervsudvikling, bosættelse og turisme??

Vil du og dit parti gøre en indsats for at fremme tekniske og geologiske undersøgelser, der kan kvalificere debatten og give et indtryk af, hvad projektet koster?

Vil du til sin tid være med til at rette en samlet bornholmsk henvendelse til regering og folketing for at få den faste forbindelse skrevet ind i den overordnede planlægning af Danmarks infrastruktur?

Hermed har en halv snes folkevalgte tilkendegivet deres holdning, og banen er stadig åben.

Af Jacob Ludvigsen

Download som PDF (932 KB)

Bornholm som case i skolebog

P4 Bornholm 26. nov. 2008 10.56

Bornholm bliver case i en ny undervisningsbog til folkeskolens 7. til 10. klasser.

Bogen “Region Hovedstaden” skal give danske skoleelever en forståelse for, hvilken rolle de fem regioner spiller i det danske samfund.

I bogen fortæller blandt andre kommunalbestyrelsesmedlem for Regionslisten, Ken Bolmar, om sin skuffelse over de eksisterende færgeforbindelser, om sin opbakning til en tunnel mellem Bornholm og Sverige og om behovet for øget tilflytning.

Erhvervschef og erhvervsambassadør Lene Grønning fortæller blandt andet om sit arbejde med at gøre Bornholm synlig i resten af landet.

Det er forlaget Alinea, der udgiver bogen i samarbejde med Danske Regioner.

Redigeret af: Stine Bram Nielsen

Kilde.

Ris til udvikling og tunnel-undersøgelse

P4 Bornholm 27. dec. 2008 10.26

Regeringen har igen i år været dårlig for bornholmerne.

Ikke overraskende er det det svar, som MF for Socialdemokratiet, Jeppe Kofod, giver, på spørgsmålet om regeringens indsats i forhold til klippeøen.

– Det er især passiviteten, der har været slem. Den manglende støtte, som øen har oplevet i forhold til nye uddannelser og regionalpolitik for alvor, siger Jeppe Kofod.

Den holdning bliver fejet af banen af venstremanden Peter Juel Jensen, der har et noget overraskende syn på, hvor det har haltet for regeringen.

– Jeg har slået på i min folketingsgruppe, at hvis der skulle laves en undersøgelse af en fast forbindelse over Kattegat, så skulle man også lave en seriøs forundersøgelse af mulighederne for en fast forbindelse til Bornholm. På det område, kunne man godt have gjort mere, siger han.

Skrevet af: Anders Køpke Christensen

Kilde.

Færger eller tunnel – Bornholms forbindelse med omverdenen

Læserbrev i Bornholms Tidende lørdag 3. januar 2009 kl: 10:00 af: Jens Keller, Skibsfører, Melsted Langgade 15, Gudhjem

Mange skribenter skriver om forbindelsen mellem Bornholm og Sverige eller Sjælland. Gennemgående kritiseres Bornholmstrafikken, og navnligt synes hurtigfærgen at stå for skud for skribenternes kritiske meninger.

Tunnelløsningen, som foreslås af flere, må betragtes som den forkromede løsning, der dog vil kræve velvilje fra politisk hold, men som bestemt må betragtes som en realistisk mulighed rent teknisk, men derimod næppe på grund af store omkosninger vil finde økonomisk og politisk genlyd.
I et længere perspektiv vil denne løsning, hvad enten der kan blive tale om en sprængt eller boret tunnel eller sågar en sænketunnel, dog temmelig sikkert være billigste og givet vis også den miljømæssigt set bedste løsning.
Færger
Traditionelle færger – superfærger – fregatfærger (enkelt skrog) – katamaranfærger – meningerne er mange også fra de, der ikke er helt klar over, hvad de enkelte typer indebærer af fordele og ulemper.
Alle færgetyper har deres fordele og ulemper og ligegyldigt hvad, der vælges, vil det altid være et kompromis.
For de traditionelle færger kan der af fordele nævnes, at de er relativt billige i anskaffelse, relativt billige i drift og har relativt gode søgåede egenskaber.
Ulemper er først og fremmest lav fart (maksimalt 18-20 knob) og deraf stor overfartstid, en anden ting er, at disse skibe bl.a. på grund af udstrakt brug af hængedæk er langsommelige at laste og losse og derfor ofte har stor håndteringstid i havn (turn around time). Dette sidste gør, at køretøjer ofte må være i opmarchområdet i god tid inden afgang, og således vil den samlede overfartstid føles endog endnu længere. Da der ofte er tale om ret beskeden maskinkraft, kan visse former for havnemanøvrer under ugunstige forhold blive vanskelige, og det ses undertiden, at denne type af færger må have assistance fra bugserbåde for sikkert at kunne manøvrere.
Superfærger ligner traditionelle færger en del, men er mere strømlinede og optimeret for større fart. Der er ofte tale om meget stor maskinkraft og således gode manøvre muligheder. Maksimal fart ligger ofte på 28-30 knob, men kun under gunstige vejrbetingelser. Superfærgernes største ulempe er deres meget store brændstofforbrug.
Som eksempel på dette kan nævnes, at Gotlandsbolaget (Rederi AB Gotland) har to superfærger, nemlig »Gotland« og »Visby«. Disse færger er i stand til fuldt lastede at holde 28, 5 knob i godt vejr, men da anvendes også den fulde maskinkraft på 50.400 kw svarende til næsten 70.000 Hk – det er næppe uoverskueligt, at sådanne færger vil have et meget stort forbrug af brændstof og således med dagens høje oliepriser være meget kostbare i drift. Ligeledes har sådanne færger en turn around time, der er meget lig de traditionelle færgers.
Fregatfærger (enkelt skrog = monohull) er endnu mere strømlinede og optimerede for høj fart. Gotlandsbolaget har to sådanne færger: »Gotlandia« og »Gotlandia 2«. Disse er relativt smalle færger med en maksimal fart på 32 knob og kan medføre 700 passagerer og 160 personbiler. Fartpotentialet i denne skibstype er også stærkt afhængigt af, hvorledes de er lastet, ligesom også vind og navnlig bølgehøjden her spiller kraftigt ind.
Fartøjerne har en maskinkraft på 36.000 kw svarende til 49000 Hk, altså meget lig hvad »Villum Clausen« har, men med betydeligt mindre fartpotentiale og mindre kapacitet af såvel passagerer som biler.
Også fregatfærger er noget mere langsommelige at losse og laste og vil med samme kapasitet have noget længere turn around time sammenlignet med katamaranfærger.
Også fregatfærger er noget følsomme over for dårligt vejr med stor bølgehøjde og vil også med moderate bølgehøjder være henvist til at sejle med reduceret fart.
Katamaranfærger er flerskrogsfartøjer, sædvanligvis to sammenhængende slanke skrog, hvilket i reglen byder på stor stabilitet og brede vogndæk, der er hurtige at losse og laste – ja sine steder losses og lastes færgerne praktisk taget på samme tid, hvor ilandkørsel sker via bov rampe og ombordkørsel sker via siderampe. Dette tilsikrer meget kort turn around time. Der findes flere designs af undervandsskrog såsom wave piercing, swath m.fl., og hver især byder disse på fordele og ulemper. I reglen er katamaranfærger udrustet med stor maskinkraft, og da fartøjerne er ret brede, befinder fremdrivningsaggregaterne (ofte water jets) sig et godt stykke fra hinanden og giver derved et godt moment med gode manøvreegenskaber til følge. Fartøjernes ringe dybgående bevirker dog, at der kan forekomme betydelig afdrift, og det kan således være nødvendigt med en relativt høj fart ved anduvning og afsejling fra havneanlæg.
Katamaranfærger vil alt andet lige være mere brændstoføkonomiske sammenlignet med superfærger og/eller fregatfærger. De største ulemper ved katamaraner er deres følsomhed over for bølgehøjder og is. Der findes dog typer, der udmærker sig ved at være mindre følsomme over for disse forhold.
Set i lyset af ovenstående sammenligning er det vanskeligt kategorisk at fremhæve en skibstype frem for en anden, da der altid vil blive tale om et kompromis. Det er efter min bedste over bevisning derfor ikke noget enkelt valg, der skal træffes – og uanset hvilke skibstyper, der vælges, vil der altid kunne fremsættes kritik.

Kilde

Rend mig i rundkirker og røget sild

Information 13. januar 2009
Skrevet af: Thomas Aue Sobol

Københavnere rejser til Bornholm for at finde ro. Imens flygter unge øboere i stort tal den anden vej, så den lille ø i udkantsdanmark risikerer at blive tømt for ung, kvalificeret arbejdskraft. De, der er tilbage, drømmer om grøn energi, nyrige polakker – eller en tunnel til Sverige

Vi er 20 minutter fra Rønne, da søsygen sætter ind. Indrømmet, der skal ikke meget til, så jeg vil ikke bebrejde den udskældte katamaran Villum Clausen noget. Da jeg før afrejse talte med journalist, reklamemand og Christiania-grundlægger Jacob Ludvigsen var der anderledes sving i bølgerne.

“Hvad er gået i stykker?” råbte Ludvigsen til sin kone, der syntes at befinde sig i den modsatte ende af bornholmerhjemmet.

“Nu siger min kone, at Villum Clausen er gået i stykker. Den har fået en på sinkadusen. Det er skandaløst,” råbte Ludvigsen om færgen, der er opkaldt efter en bornholmsk frihedskæmper.

Rigtig nok. Villum Clausen skulle repareres. Igen. Sådan var det også i sommer, da den blev sat ud af spillet midt i højsæsonen. Når det sker, spiller bornholmerne det sikre kort – den gamle og langsomme kæmpefærge Povl Anker.

De usikre forbindelser mellem Bornholm og ‘Vestdanmark’ får en del af skylden for, at Bornholm lider under hjerneflugt og har svært ved at trække nyt liv til øen. Men det vender vi tilbage til. Nu skratter det i Villum Clausens højttalere:

“Vi har en nyhed om bord i dag …”

Spændingen trækkes ud.

“… der er Susie til 98 kr.,” fortsætter manden.

Jannie, en ung, blond passager hæver blikket fra sit Femina og siger:

“Det er så typisk bornholmsk, det der.”

Hun foreslog selv sin kæreste at sætte sushi på bordet i hans café i Nexø. Men der er grænser for, hvad man kan servere for bornholmerne.

Beaujolais og tunnelsnak

Jeg har inviteret mig selv til at fejre ankomsten af årets unge vin Beaujolais Nouveau Primeur på Radisson SAS Fredensborg Hotel i Rønne. Det er også hoteldirektør Birte Jensens 40 års-jubilæum og en god chance for at se, hvad der rører sig på Bornholm på denne tid af året. Og jo, alle pingerne er samlet her i aften: Politikere, skriverkarle, kunsthåndværkere og businessmænd langer lækkerier over på tallerkenerne: Rådyrrillette med rosmarin, torskebrandade med trøfler, jordbærtærte med flødeskum og en rugbrødssuppe, som chefredaktøren for Bornholms Tidende dagen derpå beskriver som “Noma-agtig” efter den københavnske superrestaurant.

Og så frisk Beaujolais selvfølgelig – masser af frisk Beaujolais.

Midt i det hele trykker den velklædte hoteldronning Birte hænder, der hastigt glider ud af nypressede jakkesæt og skjorter. Rygtet siger, at hun sidder på 40 pct. af øens senge, men jeg får aldrig spurgt hende, om det er rigtigt.

“Så kan du se, at der er liv på Bornholm om vinteren,” sagde hun før ankomsten.

Intet ville være nemmere end at lave en historie om det modsatte: Turistsæsonen har slået fejl, befolkningen skrumper og bliver gammel, de unge flygter, fiskeriet er næsten dødt, og der er mere narko og mindre militær. Men lad os endelig lede efter nogen, der kan se lys for enden af tunnelen.

Mens aviserne bukker under i København, får Bornholm nye. Jacob Ludvigsen skriver for den gratis ugeavis Lokalavisen Bornholm og har brugt et af sine første indlæg til at genoplive ‘tunnelsagen’.

Vi slår os ned og i det, der føles som en Børge Mogensen-sofa, og Ludvigsen taler straks om “Bornholms trafikale efterslæb”.

“Herregud, det betyder ikke så meget for turisten, om sejlturen varer en time mere eller mindre. Men for de pendlere, der bjærger føden i København, eller for bornholmske virksomheder, der skal til møde i Aalborg, er det afsindig vigtigt. Det giver et handicap at være underkastet de luner, der er forbundet med vejr, vind og vaklende materiel,” siger Ludvigsen og tænker på Villum Clausen.

Han flyttede til Bornholm efter at have opgivet “pøbelvældet” på Christiania i 1970’erne og er i dag flittig pendler. Lidt senere skærper han tonen om transporten.

“Det kvaser jo ens dag!”

Pupillerne bag de tykke brilleglas synes at trække sig sammen – som når man bliver ramt af et skarpt lys. Ludvigsen mener, at Bornholm overhovedet ikke har fået “en bønne” af den infrastrukturudvikling, Vestdanmark har haft glæde af.

En tunnel til Sverige ville batte noget.

“Det vil give en nettotilførsel af mennesker, for så vil man kunne arbejde i København og komme hjem samme dag. Teknisk set er det også muligt i dag, men man kan ikke gøre det ret mange dage i træk,” siger han og tilføjer lidt efter:

“Der er i hvert fald to folketingsmedlemmer, der flyver frem og tilbage hver dag, og de har jo fribilletter.”

Bornholmsk mindreværd

Da Bornholm toppede formmæssigt, boede der lige under 49.000 mennesker på øen, nu er tallet nede under 43.000. Arbejdsstyrken er faldet med 10 procent inden for 10 år, viser en erhvervsrapport fra 2007, mens andelen af 20-30-årige i styrken er faldet med hele 42 pct. Af alle udkantsområder i Danmark er Bornholm det sted, som flest unge kvinder forlader. Som en symbolsk kamp for tunnelen – og mod hjerneflugten – tog Ludvigsen og en gruppe bornholmere den femte i femte klokken 5.55 det første spadestik til en fast forbindelse til Sverige, noget som ville bringe transporttiden fra Rønne til København ned på under to timer.

Men en tunnelsejr synes langt væk, og der er en reel risiko for, at kampen ender som flere andre af de slag om Bornholm, som Ludvigsen gennemgår denne aften på Fredensborg Hotel. Tag for eksempel bankkrisen i 1990’erne, hvor Bikuben og Finanstilsynet med Ludvigsens ord “raidede Bornholmerbanken som en rockerbande” og åd den op. Heller ikke slaget om sproget, bornholmsk særstatus, fritagelse for statsskat eller fordelagtige toldregler er endt med sejr. Og nå ja, så var der jubelfiskeriet, der endte med fallit.

Ludvigsen bærer stadig det bornholmske flag (Danebrog med et grønt kors i det hvid, red.) på den skræddersyede jakke, men han mener, bornholmerne lider under et mindreværdskompleks.

“Det er det, der fører til sætninger som: ‘Det går aldrig’, og: ‘Vi risikerer også at blive til grin over …’ Når bornholmske politikere kommer til forhandling på Christiansborg, så bliver de meget små, og dørene bliver pludselig meget høje. Derfor kommer de heller ikke hjem med de mest fremragende resultater,” siger Ludvigsen.

Kommentaren skyller vi ned med en ny øl fra Svaneke Bryghus, produceret særligt til Birtes jubilæum. Der er nu også masser af glæder på Bornholm: Teater, kunstmuseum, biografer, et rigt foreningsliv “og mere egnsorienteret litteratur pr. 1.000 indbygger, end i Rødovre”, som Ludvigsen udtrykker det.

Selv vil han være med til at levere en avis, der dyrker det nære, og som ikke ligesom konkurrenten, Rytterknægten, er “pressemeddelelsernes eldorado”.

Hjerneflugten er sværere at finde et svar på.

“Hvad i alverden skal jeg foreslå? Der er jo ingen, der kommer med noget!”

Et rullebord med oste for tusindvis af kroner triller forbi os, og juletræerne er pyntet af øens kunsthåndværkere. I baren står vinsælgere med laksefarvet slips og 24 karat guld på fingeren. Det betyder noget at kunne komme her hos Birte.

Ingen rundkirker

Det har været frostvejr i nat, og på torvet i Rønne er der øer af fin pulversne. Jeg ser Ludvigsen gå ind i et telt med sin kone – der er vist julemarked. Inde på Café Gustav skutter Søren Berlev fra Gasolin sig. Han spiller i aften. Vi skal møde Bornholms erhvervsambassadør Lene Grønning. Det er hende og Bornholms Vækstforum, der har ansvaret for at ruste Bornholm til fremtiden. Ludvigsen talte også om dette forum på Fredensborg Hotel.

“Der er oprettet et vældigt ambitiøst – det er ikke mit yndlingsord, men jeg tror det passer til dem – vækstforum, som har de mest visionære planer om, hvad der skal ske på Bornholm. Lad mig sige det sådan: Jeg glæder mig til at se de store resultater, som vækstforummet vil frembringe de kommende år!”

Lene Grønning flyttede med mand og børn til Bornholm for lidt over to år siden.

“Jeg er blevet hængt voldsomt ud i den lokale presse, fordi jeg har sagt, at rundkirker og røget sild er ligegyldige. Selvfølgelig er det en del af kulturen, men vi er jo ikke et egnsmuseum, vi er et moderne samfund. Det er derfor, mange er bange for at flytte til Bornholm – der er ingen, der vil flytte bagud i verden,” siger Grønning.

Selv flyttede hun fra Roskilde til Rønne, fordi hun var træt af at bruge halvanden time i trafikken, når hun skulle til og fra arbejde i København.

“Den første måned på Bornholm vidste jeg ikke, hvad jeg skulle gøre, når jeg kom hjem 16.05. Jeg havde aldrig haft de eftermiddage til rådighed i mit voksenliv. Det var virkelig mystisk,” fortæller erhvervsambassadøren.

Den næste time gør hun alt for at sælge øen til mig: De seneste tre år er der flyttet flere til Bornholm, end der er flyttet fra. Det er lige så hurtigt at komme på arbejde i København fra Rønne, som det er fra Roskilde. Flyveren koster 425 kr. hver vej, hvis man bestiller en uge i forvejen og en “strandvejsvilla med klipper i baghaven” står i 1,5 mio. kr. Læg dertil skov, hav og lys selvfølgelig, masser af lys.

Alt sammen måske ikke så nyt, men Bornholm har ikke råbt højt nok om det, mener hun. Så samme salgstale er i år sendt ud til børnefamilier på Østerbro og Amager.

4.000 bornholmere står foran at skulle på pension de kommende år.

“Vi har kniven for struben,” siger Grønning.

Derfor skal der også lægges noget helt nyt oveni.

“The bright and greenisland,” lyder Bornholms nye slogan.

Det er ikke tilfældigt, at det er på engelsk – de seneste år er der flyttet 10 tyske familier til, og polakkerne står forhåbentlig og tripper. Brigth står for de lyse hoveder og lyset over Bornholm. Green for satsningen på miljørigtig energi. Nordens største konferencecenter er på tegnebrættet – drevet CO2-neutralt. En slags Green Tech Campus er også under etablering, hvor DTU og Risø vil forske i grøn teknologi. Elbiler, Villum Clausen på rapsolie eller en tur i en vindmølle kan også være med til at forlænge turistsæsonen, mener Grønning. Og så skulle der gerne drysse job af til de unge, veluddannede bornholmere, som tøver med at vende hjem.

“De unge må gerne tage ud i verden og blive kloge, men de må også rigtig gerne komme tilbage og bruge deres viden på at skabe dét på Bornholm, som ingen endnu har opfundet,” opfordrer erhvervsambassadøren.

Grønning ryster på hovedet af Ludvigsens tale om mindreværdskomplekser og mener, at hun ikke har oplevet større stolthed noget ander sted i verden – heller ikke på Sicilien.

– Og hvad med den tunnel?

“Jeg skal ikke befinde mig i en tunnel dybt under vandet i mere end 48 minutter,” svarer hun.

Grønning er frisk nok. Rend mig i rundkirker og røget sild! Det er jo det, hun siger.

Maxicontainere

Fra Rønne kører jeg gennem skoven Almindingen, forbi Ekkodalen og mod Svaneke. Her er sneplettede marker under en usædvanlig bred, pastelfarvet himmel. Bornholm er gavmild. Her er natur i lige så rigelige mængder, som der var Beaujolais på Fredensborg i aftes.

Mine tidlige minder herfra stammer fra teenage-lejrturene med stærke øl og farlige kys på glatte klipper. Jo, der var noget eventyrligt over Bornholm, og det er der stadig. Når man står ved Svanekes kyst, og bølgerne brager mod blikket, er det svært ikke at lege med tanken om selv at komme tættere på naturen.

Om vinteren har bornholmerne det hele for sig selv.

Og derfor ligner Gudhjem lige nu også en kulisse. Gaderne er afklædte, butikker og hoteller lukkede, alt levende krøbet i ly for vinterstormen, lige bortset fra en ensom sort kat. Jeg er her for at høre om en sag, som kan kaste lys over, hvorvidt bornholmerne er parate til at omfavne den udvikling, erhvervsambassadøren og andre ønsker.

Henning Larsen Architects har tegnet en række sorte, kubistiske luksusferielejligheder, som skal placeres på en klippeskrænt med ansigtet mod vandet og skulderen mod byens gamle, gule huse, som det kræver byggetilladelse at ændre så meget som en skorsten på. Henning Larsen-projektet ser ud til at blive godkendt af kommunalbestyrelsen, men har sat Gudhjem på den anden ende.

Jeg går ind til bageren – et af de få steder, der holder åbent.

“Det kommer til at misklæde hele byen,” siger en kunde.

“I Rønne kan de ikke se, hvad vi kan se her,” supplerer en anden.

“Vi er skikkelige. Vi finder os i det – indtil vi bliver invaderet af nogen, vi ikke kan lide,” hævder en tredje kunde med henvisning til bornholmernes kamp mod skiftende besættelsesmagter.

Ludvigsen støtter kritikerne.

“Det må føles som et ubærligt overgreb, at man vil klaske nogle sorte maxicontainere op på et fint stykke klippe. Så kan de ligge der og grine ned til byen,” sagde han på Fredensborg.

“Måske malede vi hoteller i 1970’erne og lagde en blød madras i bunden af en seng, men det er ikke nok mere. Hvis vi skal møde de unge, må vi også have noget, der ligner resten af verden, ellers kommer de ikke,” svarede erhvervsambassadøren.

“Vi skal tage den udvikling, der kommer, men lige den udformning -” siger en fjerde bagerkunde, inden han går ud i kulissen, favnen fyldt med franskbrød.

17-årige Heidi bag bagerdisken taler hellere om weekendens bytur, hvor hun mødte tre jyder.

“De syntes, at vi var snobbede og lukkede. De sagde, at min venindes kjole lignede en dug. Men en af jyderne havde selv et juleslips på, det skulle han måske lige have tænkt over.”

Heidi har ikke tænkt sig at sætte en prop i Bornholms brain drain.

“Jeg skal af sted lige efter 3.g. Der er ikke udfordringer nok på Bornholm. Der er ikke noget her, jeg ikke har prøvet.”

Tror på polakkerne

Det var i Nexø, at fiskeriet var kæmpestort, og ud af fiskeriet voksede kæmpevillaer med swimmingpools i baghaven og havet buldrende i forhaven. Men så kom bankerotten. Om Nexø siger man nu, at de unge ikke kan blive til noget, for fiskeriet er jo stort set væk.

I cafeen på torvet møder jeg igen 27-årige Jannie Pedersen, som jeg sad over for på Villum Clausen ved ankomsten til Rønne. Hun har boet syv år i København, men overvejer nu at vende hjem. Hendes kæreste, 33-årige Jonas Glud, har tidligere været salgschef for Sonofon, men er allerede returneret til Bornholm og har købt havnegrillen og bageriet, som nu er udvidet med en café.

“Jeg begyndte med brunch i februar, men Bornholmerne synes, det er sindssygt at gå ud og spise morgenmad for 100 kr., når man selv kan bage et brød for en femmer,” siger han.

Jonas har tjent en del penge i København, og når han kommer kørende i sin mørke Kia med tonede ruder, kigger bornholmerne efter ham. Tidligere i år købte han et fireetagers hus af en mand i fiskeribranchen i nabobyen Årsdale, og nu sidder han i Svanen eller Ægget med havet som forhave og kan næsten dyppe fødderne i bølgerne.

Adspurgt hvorfor han opgav København, svarer Jonas:

“Det var ræset.”

At udvikle cafeer er måske ikke det, som erhvervsambassadøren mener skal fremtidssikre Bornholm, men Jonas og Jannie er alligevel eksempler på det, øen har brug for – at de unge kommer hjem og gør noget. Og Jonas har ideer om mere. De store havnearealer, som fiskeriet tidligere brugte, kunne laves om til kæmpe akvarier med fisk fra Nordsøen, og man kunne sende turister ud i miniubåde for at se på livet under havet. Oplevelsesturisme, hedder det. Det er dét, Bornholm skal leve af, mener den tidligere salgschef.

Mens tyskerne er blevet fattigere efter genforeningen, så vokser polakkernes formuer, og i sommerperioden er der en direkte færge fra Polen til Nexø.

“Polakkerne har lagt mange penge her de sidste to somre. Det er super, at Nexø får dem, så de ikke bare kommer til Rønne,” siger Jonas og holder liv i kampen mellem center og periferi, som har taget fart efter kommunalreformen, hvor forvaltningerne rykkede sammen i Rønne.

Jonas klager over, at hurtigfærgen Villum Clausen slet ikke har kapacitet nok om sommeren, når der er tryk på.

– Men hvad så med den tunnel?

“Ha ha ha!”

Den tidligere salgschef ler højlydt.

“Vi bor 42.000 mennesker her, og så skulle de bygge en tunnel til mange milliarder? Der sker jo aldrig!”

Lokalavisen Bornholm og Ludvigsen holder nu stadig liv i drømmen. Bornholmerne har tidligere vist, at står de sammen, har de styrke. Som da 12.000 mennesker tog hinanden i hånden og slog ring om Almegård Kaserne, der var truet af lukning.

Spørgsmålet er, hvad der i sidste ende er stærkest på Bornholm. De knyttede næver eller ‘vi risikerer jo også at blive til grin over …’

Kilde

Tunnel til Bornholm i år 2017

En tunnel vil sikre trafikken i 50-100 år frem i tiden

Synspunkt i Bornholms Tidende, lørdag 17. januar 2009

Valget den 17. november 2009 har betydning for fremtidens trafikbetjening af Bornholm og dermed hele udviklingen på øen.

Bornholm har brug for en fast og stabil forbindelse til omverdenen. Vi har brug for at bryde med flere årtiers kuldsejling, mens det øvrige land er blevet bundet tættere sammen internt og med udlandet med faste forbindelser.

Vi skal have stabile, hurtige og brændstoføkonomiske færger eller en tunnel. En tunnel er muligvis et mere realistisk bud på en fremtidssikret forbindelse, end færger der opfylder alle de tre nævnte krav på en gang.

En tunnel vil sikre trafikken i 50-100 år frem i tiden, og i byggeperioden vil den markant øge beskæftigelsen og omsætningen på øen.

Det er efterhånden gået op for selv de mest reaktionære natfærge-til-Købenavn-tilhængere, at det ikke drejer sig om at bevare, men at udvikle trafikken.

Flertallet af øens indbyggere vil have en hurtig forbindelse med mange afgange. Hastighed og frekvens er nyt og godt.

Stabiliteten har vi regnet med som den selvfølge, »Povl Anker« og »Jens Kofoed« har givet os siden 1979, og den er til stor overraskelse for mange slut nu.

Til november får vi forhåbentlig en borgmester, der vil vise, hvor meget borgmesterposten kan bruges til.

Bjarne Kristiansens holdning til tunnelprojektet har været, at så længe der ikke er interesse fra svensk side, kan han ikke bakke op om initiativet.

Det svarer til, at kommunen kun vil ekspropriere en grund, hvis ejeren beder om det, eller at man kun vil tage ned og handle i Brugsen, hvis brugsuddeleren ringer til én og beder om det.

Det er ikke svenskerne, der mangler en fast forbindelse til Bornholm, men bornholmerne der mangler en hurtig, stabil og miljømæssig forsvarlig forbindelse til omverdenen.

Det er altafgørende, at øens borgmester engagerer sig i tunnelprojektet, og det behøver ikke at være dyrt. Måske behøver hverken kommune eller stat at punge ud for forstudier og projektering. Er der politisk opbakning både lokalt og på Christiansborg, kan projektet komme i udbud.

En mulighed er et såkaldt BOT-projekt (Build-Operate-Transfer), hvor et eller flere firmaer står for anlæg og drift i en årrække, hvorefter projektet overgår til staten.

Med Bornholms nuværende økonomiske situation er der op mod en mia. kr. i statsstøtte (herunder 130 mil. kr. til Bornholmstrafikken), som kan bruges på en bedre, fremadrettet måde.

Staten kan f.eks. yde et statsgaranteret lån på de 10-30 mia. kr., som tunnelen vil koste, så man holder renteudgifterne i projektet nede.

Får vi til november en borgmester med slag i, kan der sættes gang i forundersøgelserne og projekteringen de næste par år.

Kommer byggeriet f.eks. i gang år 2012, har vi måske en tunnel allerede år 2017. Tunnelen kommer, og det sker forhåbentlig snart.

Peter Andreas Harteg er bestyrelsesmedlem i Foreningen Bornholmtunnel. Han bor på Knarregårdsvej 5 i Rusker.
bornholmtunnel.dk

Kilde

Tunneltosserne ender med at få ret

Læserbrev i Bornholms Tidende mandag 19. januar 2009

Tunneltosserne. Det er der nogen, der kalder os, der mener, at en tunnel mellem Bornholm og Sverige er fremtidens løsning på øens forbindelse med omverdenen.

Det synes jeg er en ganske god betegnelse, og jeg er ikke spor ked af at blive opfattet som en tunneltosse. Det viser sig ofte, når man har mulighed for at kigge i bakspejlet, at det var de fanatiske tosser, der fik ret.

Alle mulige danske projekter om bro- eller tunnelprojekter har været udsat for samme skepsis som Bornholmertunnelen.

Men det, der undrer mig allermest i denne sag, er, at der ikke er tilslutning til at lave en undersøgelse af, om det er muligt rent økonomisk. Jeg er tilhænger af en tunnel, hvis den – som jeg tror – kan etableres for et rimeligt beløb. Hvis den koster ligeså meget som en Storebæltsbro, så kan jeg forstå modstanden. Men ingen kender etableringsomkostningernes omfang, før der er blevet lavet en undersøgelse.

En tunnel skal naturligvis ligesom en færgerute administreres, og jeg ville være ganske tryg ved, at man overlod denne opgave til Bornholmstrafikken, der jo har stor erfaring i, hvad Bornholm har behov for på transportområdet. Jeg synes til gengæld, at enhver form for udlicitering af administrationsopgaven ville være ved siden af, og jeg tror da også, at denne liberalistiske holdning til, hvordan samfundsvigtige opgaver løses, har lidt endeligt skibbrud, inden tunnelen bliver realiseret.

Der er efterhånden så mange eksempler på, at udlicitering af offentlige opgaver ikke er så ligetil og fornuftigt, som visse yderligtgående på højrefløjen har forsøgt at overbevise sig selv og os andre om, siden? statsministeren i sin politiske ungdom skrev om minimalstaten. Noget, som han heldigvis har fortrudt ganske alvorligt, ligesom han har fortrudt 25 års modstand mod grønne tiltag.

Der er dem, der mener, at en bornholmsk tunnel først kan realiseres den dag, der vises svensk interesse for den. Men at svenskerne ikke er helt vilde i varmen for at deltage i et sådant projekt, kan jeg da godt forstå. Mange skåninger vil sikkert have stor sympati for projektet. Men det er jo heller ikke nogen tilfældighed, at det er fra Bornholm, man styrer trafikken til Ystad. Det er jo os, der har behovet til hverdag, mens det for skåningerne først og fremmest er fornøjelse og ferie, der giver lyst til at rejse over Østersøen.

Det er i nedgangstider, man skal tænke store tanker. Og en tunnel mellem Bornholm og Skåne vil give rigtig mange arbejdspladser i etableringsperioden. Når først tunnelen er kommet, vil mange af de barrierer, som Bornholm i dag slås med, være nedbrudte, og vi vil givetvis kunne se en meget lysere fremtid i møde med mulighed for at blive et selvhjulpet samfund.

Turismen vil i langt højere grad kunne blive et helårsprojekt.

Jeg kender flere, der mener, at vi ikke skal have flere turister på øen. De sidder naturligvis selv lunt i svinget og vil gerne have Bornholms herligheder for sig selv og ønsker ikke at dele dem med massevis af turister. Jeg taler ikke umiddelbart for masseturisme, men for en stærk forøgelse af antallet af turister, der er parate til at betale for kvalitet, så også flertallet af bornholmerne får råd til det.

Et godt eksempel på, at masseturisme i øvrigt kan føre til kvalitet, er den spanske middelhavsø Mallorca. Jeg havde selv fornøjelsen at besøge den for 40 år siden. Dengang var det en af Spaniens fattigste regioner – med et liv som i middelalderen, så snart man kom uden for Palma. Der var masser af fattigdom. Jeg besøgte Mallorca igen i fjor, og nu er øen blevet en af Spaniens rigeste regioner med en imponerende infrastruktur og et meget velordnet samfund.

En tunnel vil helt givet kunne hjælpe Bornholm på vej i samme retning. Måske bliver vi ikke Danmarks rigeste region, men bare vi kommer på højde med gennnemsnittet, så ville det også være et betydeligt fremskridt.

Af Søren Wolff, tunneltosse, Bodernevej 13, Aakirkeby

Kilde

Tunnel har lange udsigter, siger transportminister

TV 2 / Bornholm 04. februar 2009 12:07 
 
Der går lang tid, inden Bornholm får tunnel til Skåne, lyder svaret fra transportminister Lars Barfoed til tunneltankens bagmand.

Tunnelentusiasterne skal ikke forvente overdreven støtte til planerne om en tunnel mellem Bornholm og Skåne fra den siddende transportminister.

Tunneltankens bagmand, Peter Harteg, skrev i starten af december til finansminister Lars Løkke Rasmussen for, dels at fortælle ham om tunnelplanerne, dels for at høre, hvilken holdning manden, der sidder på rigets pengekasse, har til en tunnel, som i sidste ende ville skulle bygges for statspenge.

Finansministeren har bedt transportministeren svare på brevet, og her fremgår det, at Lars Barfoed “med interesse vil læse resultatet af de forundersøgelser” som tunnelforeningen arbejder på at få lavet. Der er dog langt endnu, inden foreningen har rejst de nødvendige penge til forundersøgelsen.

Lars Barfoed bemærker også, at han forventer, at Bornholm også mange år frem i tiden vil blive betjent af færger – ikke af en tunnel til hverken biler eller tog. 

Af Jesper Ransborg Jensen
 
Kilde

Minister: Tunnel ikke lige om hjørnet

P4 Bornholm 04. feb. 2009 14.26 Bornholm

Transportministeren er igen kommet med en kommentar til de bornholmske planer om en tunnel til Sverige. Lars Barfoed mener, en tunnel har meget lange udsigter men tager ellers ikke stilling til selve idéen.

Svaret er givet på vegne af finansministeren og formanden for
infrastrukturkommissionen, og Lars Barfoed skriver følgende til Peter Andreas Harteg fra Foreningen Bornholmtunnel:

– Jeg vil med interesse læse resultatet af de forundersøgelser, som jeres forening kommer frem til. Det er dog min forventning, at Bornholm vil blive betjent med færger mange år ud i fremtiden.

Af Sofie Rønde Mathiesen

Kilde

Transportminister ser frem til tunnel-undersøgelse

Bornholms Tidende 6. februar 2009

Kastrup – fatamorgana

Bornholms Tidende tirsdag 24. marts 2009 
Af Søren Wolff, Bodernevej 13, Aakirkeby

Jeg synes naturligvis, at passagerforeningen må bruge al den tid og spalteplads, den vil til at drømme videre om en skibsrute fra Rønne til Kastrup.

Men der er mange grunde til, at det for mig er et rent fatamorgana. Der er ikke politisk interesse for projektet, og brugerne bliver i højere og højere grad optaget af tidsforbruget.

Skulle man endelig bruge kræfterne på et langsigtet og perspektivrigt projekt, kunne jeg anbefale passagerforeningen at interessere sig for en tunnel mellem Skåne og Bornholm.

Med sådan en vil vi kunne køre med tog fra Bornholm til hjertet af København og være fremme på en times tid – let og behageligt, uafhængige af vind og vejr.

Kilde

Bro Bro Drille

Leder i Lokalavisen Bornholm 25. marts 2009

Centraliseringsdjævelen fryder sig

Ingen har opgjort, hvad det betyder af udgifter for de ansatte

Bornholms Tidende fredag 3. april 2009
Af Søren R. Wolff, Aarkirkeby

Politistationen i Allinge lukker. Politistationen i Aakirkeby er lukket for længst. Der er ikke mere politi i Hasle og i Svaneke. Snart lukker man vel også politistationen i Nexø.

Og om nogle få år nedlægger man politidirektørjobbet på Bornholm for at lægge politiet på Bornholm under en overordnet, central enhed på Sjælland. Centraliseringsdjævelen har ramt den offentlige danske service.

Politidirektøren på Bornholm mener, at politiet på Bornholm kommer tættere på borgerne i Allinge ved at nedlægge politistationen dér. Jeg har lidt svært ved at se logikken.

Jeg får også mere og mere svært ved at se logikken og især det fornuftige i, at Bornholms Kommune centraliserer mere og mere i Rønne.

Jeg ser jævnligt om morgenen resultatet af denne trang til centralisering: En flere timer lang kø af biler fra Nexø via Aakirkeby til Rønne. Og denne kø har helt givet den modsatte retning ved arbejdstids ophør.

Måske spares der penge i den offentlige administration. Men ingen har opgjort, hvad det betyder af udgifter for de ansatte, der må investere i biler – og CO2-forurening så det basker. Det kommer også til at koste i form af slid på de offentlige veje.

Der skal etableres flere parkeringspladser i Rønne. Der skal bygges nye kontorer. Bare for at tjene centraliseringsdjævelen og en eller anden drøm om en økonomisk gevinst, som jeg, hvis man gjorde hele regnestykket op, slet ikke tror eksisterer i den store sammenhæng.

Nu må der siges stop. Hvis centraliseringen på Bornholm fortsætter – er det bare begyndelsen på enden for Bornholm. Det næste bliver nemlig, at man centraliserer Bornholm væk fra landkortet, og så kan naturen rigtig udvikle sig – uden at blive forstyrret af intelligens.

Det startede med, at amtmandsembedet blev nedlagt, så fulgte obersten/kommandanten. Det næste bliver politidirektøren. Så følger dommeren. Så bliver Bornholms Kommune for lille – og bliver lagt sammen med Sjælland.

Så flytter alle de administrative medarbejdere til Sjælland – tilbage kan blive et såkaldt borgerservicekontor i Rønne, der har betjening en eller to gange om ugen. Så er der ikke mere basis for daglig færgebetjening til Bornholm – og tankerne om en tunnel er forlængst opgivet.

Hvis denne udvikling fortsætter – så er det Bornholms egen skyld. Vi forstod ikke at holde fast i tide og forstod ikke at holde igen overfor den rivende udvikling – eller den rivravruskende vanvittige afvikling.

Vi lod os narre af centraliseringsdjævelen. Det er måske ikke synd for os, men for de efterkommere, der må henslæbe deres tilværelse på et overbefolket Østsjælland og Amager, hvor jyder, fynboer, bornholmere og andre øboer til den tid må kæmpe om pladsen. Og så bliver politidirektørens ønske om at komme tættere på folk for alvor indfriet.

Kilde

En ø, du ikke kan nå

Misforståede besparelser og snæversyn er ved at affolke Bornholm. Er det, hvad Folketinget ønsker?

Kronik i Politiken den 16. april af Kirsten Seeger

Vi har haft besøg af transportministeren på Bornholm. 

Venlig mand, lytter til de indfødte og ønsker kun det bedste for det lille samfund. Mobilitet og fleksibilitet for eksempel. Og derfor viser han os, hvad regeringen har tænkt sig at gøre for den kollektive trafik.

Han tænker her på togene og viser os, hvor og hvordan der skal udvides. 

Der kører ikke tog på Bornholm.

Veje skal der også til: nye motorveje i Jylland og på Sjælland til at fjerne det værste tryk – og cykelveje. Det skal være meget nemmere at være cyklist.

Der er ingen motorveje på Bornholm – og vi har et glimrende og veludbygget cykelvejnet.

Ministeren har sat en time af til at tale med Bornholms Passagerforening og menige bornholmere.

Han mener det godt.

Så kommer Danmarkskortet på skærmen. Vi havde håbet, det ville være et korrekt kort, det drejer sig jo om trafikforbindelserne, men nej, alt er som det plejer at være: på dette officielle kort fra trafikministeriet er Bornholm placeret i ’splendid isolation’ nederst i højre hjørne i sin egen lille kasse helt uden kontakt til resten af Danmark.

Kortet skulle ellers vise trafikforbindelserne.

Som det fremgår af kortet har vi kun én: hovedvejen fra Rønne til Nexø. Måske formodes vi bare at blive på øen og ikke brokke os så meget. Det er så til gengæld for meget forlangt.

Danmark er et ørige, men det er ved at være glemt, for alle større øer har efterhånden fået sig en bro- eller tunnelforbindelse, så Sjælland er blevet fastland i den nye selvopfattelse. Ja, hele Danmark er i virkeligheden ét stort fastland.

I transportministerens mobile Danmark eksisterer færgefarten ikke. Åh jo … den er der vist nok et sted, men nærmest som et eksotisk islæt. 

Og eksotisk er det – for der, hvor andre kan komme vidt omkring ved hjælp af en motorvej, er bornholmernes motorvej en færgeforbindelse. Hvor resten af landets befolkning kan bruge deres motorvej døgnet rundt og uden at skulle betale ekstra, koster vores hver gang, vi vil benytte den, og den er kun åben få gange i døgnet. 

Vores motorvej er desuden afhængig af vejret. Hvis det stormer på andre motorveje, kan man stadig komme frem, når man bare er opmærksom på faldende træer og sidevind, men hvis Østersøen viser tænder, må hurtigfærgen tages ud af drift.

Mobiliteten er ikke lige tilstedeværende overalt i landet, på Bornholm er den af og til ganske vanskelig at finde, og selvom ministeren trækker statistikken frem – den vi godt ved kan bruges til hvad som helst – og siger, at vejret kun har været skyld i aflysning af 1 procent af afgangene, så ved vi, at Villum Clausen også aflyses af tekniske årsager såsom motorhavari, fiskekasser i waterjet’ene osv. 

Vi ved også, at samme hurtigfærge var ude af drift i mere end en måned i 2008 pga. skader, og for os er det ligegyldigt, hvad årsagen er – det er usikkerheden, der betyder noget.

Vi ved også, at man kan gå ind på Bornholmstrafikkens hjemmeside og ved selvsyn overbevise sig om, at der næsten ikke har været nogen aflysninger. Det kan nemt give anledning til forvirring og frustration, for det stemmer slet ikke med vore egne erfaringer om manglende sejlads med ’Villum Clausen’. 

Det hjælper til gengæld, når man betænker, at hvis man tager en færge ud af drift, bliver dens afgange ikke aflyst. Færgen er taget ud af drift, altså er der slet ikke nogen afgange, der kan aflyses!

Kunne man forestille sig, at der i vore dage skulle store overvejelser til, om det kunne lade sig gøre at fjerne sig 150 km fra hjemmet? Nej, vel? Man pakker det nødvendige, sætter sig ind i sin bil – eller tager toget – og så af sted.

Bor man på Bornholm, skal der derimod planlægges: Kan jeg komme af sted om 14 dage, eller skal jeg regne med, at det blæser? Er der overhovedet plads til bilen – eller køjeplads? Kan færgen sejle med den bølgehøjde, der måtte være til den tid? Skal jeg hellere tage af sted dagen før? Måske flyve? Måske opgive og blive hjemme?

Af og til virker det, som om Bornholm er en ø, man ikke kan nå – eller ikke kan komme væk fra.

Vi har gjort en del på øen for at få flere tilflyttere. Vi er jo selv så glade for øen og dens natur, dens ro og fred og pragtfulde luft, at vi meget gerne vil dele den med andre. Og på et tidspunkt så det ud til at virke: færgekapaciteten og afgangshyppigheden var i top. Oveni kom hele to flyruter og tale om trafikudvidelser sydpå.

Måske kunne de nye bornholmere ikke få et attraktivt job på øen, men med disse nye trafikale muligheder kunne der jo pendles. Og det blev der. Det fungerede.

Men der er en slange i ethvert paradis, og på Bornholm er der … ja færgetrafikken, udbudsrunden, sparerunderne, myndighedernes manglende forståelse for problemerne, og hvordan man løser dem. 

I stedet for øget aktivitet har vi oplevet nedlæggelse af statslige arbejdspladser, og efter den nye udbudsrunde kommer natfærgen fra 2011 kun til at sejle fra Køge til Bornholm. Skal man til Sjælland fra Bornholm, må man på dagtur eller over Sverige. Med natfærgen er der den fordel, at man ikke spilder tid – man kan komme sovende til destinationen.

Denne usikkerhed med hensyn til transporten og alle de overvejelser, der skal til, burde være helt overflødige i et moderne, mobilt samfund, men her er de en del af dagligdagen, og det kan nemt flytte fokus fra mere kreative opgaver.

Havde ministeren haft et korrekt kort, der både havde placeret Bornholm det rigtige sted og desuden viste færgeforbindelserne, kunne han måske også have fået øje på de muligheder, der er for Bornholm til at skaffe sig direkte kontakt til andet end den øvrige del af Danmark: lige nord for øen ligger Sverige. 

Vi har allerede forbindelse til Ystad, ja – og om sommeren også til Simrishamn, og lige syd for ligger Polen og Tyskland.

Det er efterhånden 20 år siden, muren faldt, og Polen er også kommet med i EU, men en bilfærgeforbindelse til Polen eksisterer ikke, lidt sommerturisme er, hvad det kan blive til.

Bornholm har mange tyske turister, men færgen til Tyskland sejler kun i sommermånederne, og fragtforbindelserne går rundt om Sjælland. Direkte eksport til de to sydlige markeder burde ellers være indlysende i disse miljøtider.

Men skibstrafik til udlandet kan ikke modtage statsstøtte. Reglerne er utroligt rigide. Et enkelt blik på et korrekt kort kan ellers dokumentere, at både Sverige, Tyskland og Polen ligger meget tættere på Bornholm end resten af Danmark, og at der vil være god fornuft i at have tætte forbindelser den vej. Måske endda samfundsbestemt. Især når man betænker Bornholms status som turistø.

Der er en hel del regler og forordninger, der ikke tager hensyn til Bornholms geografiske placering, ligesom der er situationer, hvor Bornholm skiller sig ud af andre årsager.

Man kunne tage et eksempel som jordvarme. Det er efterhånden mange år siden, man begyndte at interessere sig for det fænomen. At der også er noget, der hedder bjergvarme kunne jo kun interessere nordmænd og svenskere. 

Ingen skænkede det åbenbart en tanke, at når man kalder Bornholm ’klippeøen’, er det fordi her er klipper – bjerge. Derfor kom man først sent i gang med at udnytte bjergvarmen. Og sådan er der så meget, når man ikke ulejliger sig med at undersøge tingene grundigt.

Vidtskuende bornholmere har naturligvis længe overvejet muligheden af en fast forbindelse til Sverige – nærmere bestemt til det gamle danske land Skåne. Så kunne man helt holde op med at spekulere på bølgehøjden og sejlplanen. På den måde ville Bornholm blive landfast med Sjælland, og man kunne rejse når som helst. Det ville virkelig være en motorvej og et løft for Bornholm.

Som det er nu, virker det snarere, som om det passer myndighederne udmærket at sende bornholmere og turister en rundtur om Sverige i stedet for at sørge for den direkte forbindelse over vand. Men der er jo selvfølgelig også en Øresundsbro, vi skal være med til at betale.

Svenskerne er ellers ikke særligt interesserede i, at vi kører igennem. At både Bornholm og Sverige er dele af EU er vist ikke rigtig gået op for svenskerne: Der er specielle regler for medtagning af hunde, for folk der bruger medicin og så videre og så videre, ligesom det er en yndet sport for det svenske politi at stoppe bilisterne, der kører til og fra færgen i Ystad og foretage spritkontrol. Det er ikke ofte, der fanges spritbilister, men trafikken kan da blive generet i udstrakt grad.

I Folketinget diskuterer man en fast forbindelse til Tyskland, vi synes, man skulle diskutere en fornuftig ligestilling af danske borgere. Folketinget burde finde midler til en forundersøgelse, der kunne fastslå beskaffenheden af undergrunden mellem Bornholm og Skåne. Består den af granit, kalk, sandsten, østersøkvartsporfyr eller hvad? 

Der er slet ingen tvivl om, at en tunnel kan bygges, spørgsmålet er blot, om prisen bliver 5 eller 50 mia. kroner. Det afhænger nemlig udelukkende af bunden.

En tunnel er selvfølgelig fremtidsmusik – se bare hvor lang tid det tog med Storebæltsforbindelsen. Færgetrafikken er derimod i allerhøjeste grad nutid. Vil man det, man prædiker: et dynamisk, mobilt, fleksibelt samfund, så må man mindske bureaukratiet og skabe muligheder for tilflytning og virksomhedsvækst.

Fremme ideerne i stedet for at hæmme dem.

Faktisk er der utroligt mange kreative ideer på Bornholm. De er ikke alle bæredygtige, men selv de bæredygtige får ikke mange muligheder for at blive gennemført. Alt for mange instanser gør deres yderste for at forhindre det. I andre sammenhænge kan man godt tale om positiv særbehandling og se det fornuftige i det. I tilfældet Bornholm sker det yderst sjældent.

Se på et korrekt kort og forklar det fornuftige i at placere overvågning af bornholmsområdet i Frederikshavn.

Hvordan retter man op på det skæve Danmark? 

Det er ikke nemt at komme nogen vegne med det, når man kan finde på at lave et officielt Danmarkskort med angivelse af trafikforbindelser uden at have en eneste færgerute med – det er virkelig svært at forestille sig, at der er tale om et ørige.

I stedet for at placere Bornholm i et eller andet hjørne uden relationer til sine virkelige naboer, burde man i alle sammenhænge sørge for, at kun korrekte kort måtte gengives. På den måde kunne alle danskere få en rumlig fornemmelse af, hvor øen befinder sig, og hvordan den kan komme i kontakt med verden omkring sig.

Korttegnere og designere ville blive udfordret på deres kreativitet til at placere disse kort i forhold til en given tekst, så både læsere og forfattere/journalister kunne være tilfredse.

Som det er nu, bliver Bornholm anbragt i en lomme uden kontakt til tid og sted, frit svævende i det blå hav.

Region Hovedstaden har fundet på at lave kort, hvor Bornholm er seks gange mindre end den øvrige region. Det siger på én gang noget om hovedstadens vurdering af egen betydning, og om hvordan man ser på kolonien Bornholm.

Det ligner i forbløffende grad de kort, der har Grønland med i en målestok, så dette kæmpeland bliver på størrelse med – Bornholm.

Da trafikministeren var færdig med sit indlæg om den generelle trafiksituation i Danmark, var der et kvarter tilbage til at stille spørgsmål fra salen.

Trafikministeren skal ikke klandres. Han tog med åbent sind til Bornholm, og i modsætning til forgængeren Flemming Hansen ville han gerne i ægte dialog med bornholmerne.

Fra mere officiel bornholmsk side bør man nok gøre mere for at forklare helt essentielle ting:

Bornholm har ikke tog og ikke motorveje. Til gengæld – og ofte som kardinalpunkt – en flaskehals af en adgangsvej: færgetrafikken.

Trafikministeren kan mene, at der er større problemer andre steder i landet, hvor trafikken er tættere, køerne længere. Selvfølgelig er der det, for der bor kun 43.000 på Bornholm – om sommeren ca. dobbelt så mange eller mere til. 

Trafikken kan blive endnu mere sparsom og dermed et endnu mindre problem: Den kan holde helt op. Der er allerede ved at blive sat prop i den flaskehals.

For bornholmerne og Bornholms overlevelse findes der imidlertid ikke noget større problem end forbindelsen til og fra øen, og vores eneste mulighed for transport af gods – altså den virkelige udveksling af varer, biler og mennesker – sker via færgerne. 

Misforståede besparelser og begrænsninger tjener til at affolke øen. Er det virkelig det, Folketinget ønsker?

Kilde

Bornholms udvikling/afvikling

Synspunkt i Bornholms Tidende mandag 27. april 2009 kl: 15:00
Af Poul Aksel Eriksen, Skovløkken 16, Aakirkeby

Jeg har fået en masse respons på mit indlæg i Bornholms Tidende, den 20. april 2009, mail, breve, telefonopkald og personlige henvendelser vel i alt ca. 50 stykker, der stort set alle er 100 procent enige med mig.

Én ville endda have, at jeg skulle starte en folkebevægelse for decentralisering og borgerindflydelse, en anden ville have at jeg skulle stille op til kommunevalget, beæret takkede jeg dog nej til begge tilbud, for det første på grund af min alder, og jeg har absolut ingen politiske ambitioner og for det andet mener jeg at sagen er for vigtig til at koble på et enkelte parti eller liste, det må være noget der interesserer bredt.

Samme dag som mit indlæg blev offentligt gjort, havde Bornholms Tidende en nyhed, kommunens embedsmænd forventede et yderligere fald i de kommende år på tror jeg 600 indbyggere og en yderligere skævvridning af alderssammensætningen. Dette er heller ikke blevet kommenteret fra politisk hold.

Alle må da kunne se det går den gale vej for Bornholm, men tilsyneladende er der ingen der ønsker en offentlig diskussion, om hvad årsagen er og om der er noget der kan gøres anderledes, for modvirke denne udvikling. Heldigvis er der en der offentligt vil stå frem og fortælle, at han ikke er enig med mig, nemlig Flemming Kristiansen fra Rønne. Det kan give mig anledning til at uddybe mit synspunkt.

Han mener ikke at den øgede centralisering er medvirkende til denne udvikling og at folk i Stenløse m.m. vil holde sig på maven af grin over at høre mine bekymringer over mangel på nærhed i servicen på landet. Nu nævnte jeg Stenløse, Farum og Karlslunde som eksempler på, hvor vi kunne rekruttere nye borgere, fordi jeg tilfældigvis kender lidt til disse områder. Jeg tror ikke at du i disse områder kan finde et sted, hvor den offentlige service som skole og børnepasning er længere væk end i en radius på en til tre km. Det er et krav fra borgerne der, for at få deres daglig dag til at hænge sammen, da de som regel begge er udearbejdende.

Og det er netop Bornholms problem, der opstår ved den øgede centralisering. Vores største aktiv for at få tilflyttere, er husene på landet, der kan de holde hest, kaniner, høns eller andet og deres børn kan få en masse frisk luft og legemuligheder. Vi kan ikke og skal ikke forhindre vores unge at forlade øen for at få en uddannelse, men vi skulle gerne kunne lokke dem tilbage, når de har stiftet familie og fået børn og hvor et aktivt familieliv tæller mere end cafelivet.

Her er det vores landejendomme med lidt jord, der er et godt lokkemiddel. Beskæftigelsessituationen er jo desværre sådan her på øen, at vi ikke kan tilbyde beskæftigelse til dem. Derfor: Hvis de vælger at flytte til Bornholm, må i det mindste den ene og forhåbentligt kun i en periode indrette sig på at være pendler, det vil sige kombinere en hjemmearbejdsplads med tre til fire dage typisk i København, og hvis så den tilbageblevne ægtefælde ikke kan få dagligdagen til at hænge sammen på grund af den manglende offentlige service, ja så fravælger de Bornholm. Skole og børnepasning skal være indenfor meget rimelig afstand. Det må enhver børnefamilie, da kunne overbevise dig om Flemming Kristiansen. Det var det jeg mente med at en familie ikke bytter et parcelhus ud i Stenløse med tæt offentlig service, med et i Rønne for at flytte til en ø, med dårligere beskæftigelsesmuligheder end der hvor de kommer fra.

Derfor er rammebetingelser og indholdet i det vi kan tilbyde vores tilflyttere meget vigtigere end om overskriften er på engelsk eller ej.

I den anledning kan jeg heller ikke lade være med at undre mig over at kommunalbestyrelsen eller vækstforum ikke har fundet anledning til at støtte tunnelforeningens ønske om at få undersøgt om det er praktisk og økonomisk muligt at lave en tunnel mellem Bornholm og Sverige. Tænk hvad det vil betyde for vores pendlere, hvis de kunne komme fra og til øen i døgnets 24 timer. Det kunne måske sikre dem en dag eller to ekstra om ugen i familiens skød. Det ville i det mindste min datter blive glad for.

Men nej, det bliver afvist på forhånd som et fantasifoster. Men hvordan kan man afvise noget, der ikke er undersøgt? Jeg kender adskillige efter min mening vidende og kloge folk, som mener at det er en undersøgelse værd, men hvorfor mener dem der sidder på pengekassen ikke det?

Med hensyn til Føtex. Hvis vi skal have en sådan forretning, så for mig gerne, men hvorfor ikke placere den et sted, hvor den vil gøre gavn for livet på Bornholm og ikke skade det?

En placering på Rønne havn må da være udtænkt i en ond drøm, alle os der jævnligt kæmper for at finde en parkeringsplads på havnen, har da den helt klare holdning, en detailforretning har da ikke noget at gøre på havnen, hvis den endelig skal placeres i Rønne og ikke et sted, hvor den vil være til gavn for hele Bornholm, placer den ved Vibegård, men ikke på havnen, det kan da ingen gå ind for, eller kan de?

Med hensyn til kunststofbanen, det er et helt andet spørgsmål, hvorfor skal den placeres på en bar mark, hvorfor ikke følge Rønne Idrætsklubs forslag og placere den på grusbanen på stadion Rønne nord, der er omklædningsrum, bad, cafeteria og andet, da banen måske kun er i brug tre til fire måneder om året, og det kan formentligt gøres for den halve pris. Så må det være rablende galt at placere den ved DGI stadion.

Alene merudgiften af driften af sådanne nyetablerede faciliteter ved DGI stadion bliver dyr, og det vil belaste fodboldklubberne dyrt, en udgift som de forståeligt gerne vil tørre af på kommunen.

Idrætten er i forvejen hårdt presset, så hvorfor dog belaste budgettet unødvendigt??

Til slut vedrørende Kongrescenter. Det påstås at investorerne kræver, at det skal ligge på/ved DGI-stadion. Hvorfor dog det??

Her er svaret, at logistikken kræver det. Her er jeg helt målløs og trods flere forsøg er det ikke lykkes mig at få det uddybet.

Et kongrescenter, der hvor det er planlagt kræver transport fra havn og vel især fra lufthavnen, hvor formentligt hovedparten af gæsterne vil komme fra. Og når de sidder i bussen har de vil ingen betydning om de køre fra lufthavnen til Aakirkebyhallerne eller til et kongrescenter ved DGI-stadion, så er det plus/minus fem minutter vi snakker om. Og det samme gælder, når de skal transporteres til og fra overnatningsstederne.

Men investorerne kræver det, siger man igen og igen, og det er det jeg har svært ved at tro på, men da jeg har ladet mig fortælle, at vores lokale forsikringsselskab er en af disse investorer, håber jeg der er en her fra, der vil fortælle mig om årsagen, når folkene bag kongrescentret ikke vil eller kan fortælle det.

Derfor et konkret spørgsmål til Bornholms Brand. Er det korrekt, at I er en af de investorer, der har krævet at kongrescenter skal ligge ved DGI-stadion, og der derved er sket et fravalg?. Dels de faciliteter vi har, og som der efter min mening opfylder de krav man kan stille til et kongrescenter, og dels hvis man ikke mener at de kan bruges, hvorfor vælger man så ikke et andet sted på Bornholm, der er hundredvis af steder på øen, hvor et sådan center kunne blive placeret naturskønt i modsætning til den planlagte placering.

Jeg håber at dette indlæg kan sætte skub i en diskussion. Det er i det mindste et af formålene. Hvad kan vi gøre for at vente udviklingen på Bornholm? Det er et alt for vigtigt spørgsmål, alene at overlade til politikerne.

Og i den forbindelse håber jeg ikke at udsagnet fra Freddie Ottenheim i flere læserbreve er korrekt: At politikerne i kommunalbestyrelsen har berøringsangst over for vælgerne. I det mindste er de jo ikke meget for at bruge tid på en offentligt diskussion om vigtige emner har erfaringen vist os.

Kilde: http://www.bornholmstidende.dk/?Id=6752

Replik til udvikling og afvikling

Synspunkt i Bornholms Tidende tirsdag 28. april 2009
Af naturfilosof Ivar Nielsen, Pileløkken 7, Allinge

Poul Aksel Eriksen fra Aakirkeby håber på at få startet en debat om ud- eller afvikling på Bornholm, også med deltagelse af de bornholmske politikere, og al held og lykke med det!

– Sådan som jeg ser hvad der er foregået politisk i det indeværende valgår, har politikerne på det nærmeste set helt bort fra en debat med Bornholms befolkning.

Mange beslutninger er foretaget rent administrativt og BRK har stort set kun haft en dialog på lederniveau med diverse berørte områder som er blevet behandlet, rationaliseret og generelt indskrænket hen over hovedet på den bornholmske befolkning.

Indtil flere af de af BRK behandlede områder kan efter min mening ikke komme ind på lystavlen som tiltag der kan leve op til PAE’s normer for en tiltrækning af tilflyttere.

Panikken på skoleområdet, den indskrænkede borgerservice, forringelsen af brandberedskabet, fjernelse af valgsteder, nedlæggelse af plejehjem, borgere der ikke bliver hørt etc. – alt imens man holder skåltaler for decentralisering og styrkelse af landdistrikterne. Det er ikke udvikling, men afvikling.

Et kommende politisk tiltag for udvikling bør efter min mening starte i det nye valgår med simpelthen at annullere diverse afviklingsbeslutninger foretaget i indeværende valgår for at dæmme op for en uafvendelig negativ spiral som disse beslutningerne vil medføre på langt sigt. Og måske er den rigtige kommende udvikling at prioritere mere direkte på bornholmernes trivsel og mindre på en markedsføring af turismen og andet som »man plejer« for det har man gjort i lang tid?

Om Tunnel-tankerne. Disse tanker er i mangt og meget opstået p.g.a. Bornholmstrafikkens dispositioner og manglende effektivitet og rådgivning i Trafikkontaktrådet. Derfor er det først og fremmest her, problemerne med den udenøs trafik skal løses. Personligt håber jeg tunneltankerne er en død sild og jeg foretrækker absolut noget vand omkring Bornholm som en naturlig barriere og stødpudezone for alskens dårligdomme i tiden udefra.

Apropos pendlernes situation. Nu truer regeringen med at indskrænke kørselsfradragene væsentligt hvilket vil gå kraftigt ud over Bornholms pendlere. Men i øvrigt synes jeg det er for langt ude at folk der bor på Bornholm rejser 200 km hver dag for at komme på arbejde. Indgår disse rejser også i Bornholms CO2-regnskab?

Om kongrescenter. Jeg kan godt forstå at man taler for faciliteterne i Aakirkeby. Men ellers kunne Bornholm vel slå mange fluer med et smæk ved at lave et moderne uddannelsescenter, Bornholms Universitet, med tilhørende kongrescenter?

Angående borgerinddragelse i beslutningsprocesserne, synes jeg det var et godt signal der nyligt kom fra Jørgen Hammer, Formand for de lokale Borgerforeninger, med en opfordring til politikerne om at inddrage øens borgerforeninger i de politiske beslutningsprocesser. Lad os håbe hr. Hammer kan hamre sig igennem den politiske mur.

Slutteligt et NB til øvrige læserbrevs-skribenter: Det er naturligvis en privatsag, men det ville lette en indbyrdes kommunikation hvis man angiver sin mail-adresse i læserbrevene.

Kilde: http://www.bornholmstidende.dk/?Id=6765

Formand: Hold op med at grine af tunnel

DR Bornholm 28. apr. 2009 kl. 17.06

Bornholmerne skal først tro på en tunnel, før fondene vil åbne kasserne for alvor.

Det erkender Kirsten Seeger, der er formand for Foreningen Bornholmtunnel, der holder generalforsamling i aften.

– Hvis folk skriger af grin eller sukker dybt hver gang, man nævner ideen om en tunnel til Skåne, så når man ikke langt. Derfor må vores første opgave være at pege på, at det faktisk er en realistisk mulighed, siger hun.

Foreningens næste skridt er at samle penge ind til en for-forundersøgelse af havbunden omkring den planlagte tunnelrute til Sverige. Og foreningen giver ikke op, før det viser sig, om havbunden egner sig til en billig tunnel.

Daniel Øhrstrøm Poulsen

Kilde: http://www.dr.dk/Regioner/Bornholm/Nyheder/Bornholm/2009/04/28/170102.htm

Tunneldrømmen lever (II)

TV 2/Bornholm tirsdag 28. april 2009 kl. 21:23 
 
Foreningen Bornholmtunnel lever i bedste velgående – tirsdag aften holdt man generalforsamling.

At får lavet en forundersøgelse af havbunden mellem Bornholm og Sverige står stadig højt på ønskesedlen hos Bornholmtunnel. En undersøgelse kræver støttekroner fra politikerne, så initiativtager Peter Harteg ser frem til kommunalvalget med spænding.

Et formandsskifte står også lige for i foreningen, da Kirsten Seeger ønsker at stoppe. Men valget blev udskudt i en måned, da formandskandidat og socialdemokrat Rene Bloch ifølge foreningsparagrafferne ikke har været medlem længe nok til at kunne vælges til ny formand nu. 
 
Af Christian Hansen

Kilde: http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/news.asp?id=42063

Tunnelforening satser på bredt politisk fremstød

Artikel i Bornholms Tidende onsdag den 29-04-2009

Download (jpg – 206 KB)

Lad os få den tunnel-analyse

Notits i Ugeavisen Bornholm den 6. maj 2009 side 23

For megen romantik og for få fakta

Bornholmtunnel informerer upræcist og populistisk, mener dagens skribent.

Synspunkt i Bornholms Tidende lørdag 9. maj 2009 af Freddie Ottenheim, Listed

»Hvis vi får en tunnel til Sverige, så kan jeg lige efter arbejde kl. 17 køre fra Nexø og nå Operaen i København kl. 20 – og så kan jeg igen være hjemme i min seng allerede lidt over midnat« (citat slut).

Et lille uddrag af en samtale, jeg forleden havde med en bornholmsk tilflytter, som selv mente, at det var, hvad der ligger i den “markedsføring”, som udgår fra Bornholmtunnels bestyrelse, herunder informationer, man kan læse ud af hjemmesiden Bornholmtunnel.dk på internet.

Jeg må indrømme, at jeg var lidt målløs. Fordi den pågældende virkelig selv troede på, at han i sin egen bil kunne få lov til at køre ned i en 35-40 km lang tunnel og trykke pænt på speederen hele vejen over (under). Jo, i hvert fald i forhold til Operaen, vil det være »sådan set det samme, om man bor på Bornholm eller i Nykøbing Falster« (citat slut).

Det er ikke første gang, jeg har hørt disse naive forestillinger, og nu mener jeg, det er på tide at anmode Bornholmtunnel om at udgive nogle informationer, der ligger tættere på realiteterne end det, som vor gode mand og mange andre end ham har opfattet.

Jeg har nu genlæst bornholmtunnel.dk og begynder at forstå lidt af, hvorfor folk render rundt med den slags blår i øjnene. Det er »salgsgas«, der her fyres af. På hjemmesiden skriver man f. eks., at ».der er sikkerhedsmæssige hensyn, der taler for en biltogstunnel som under den Engelske Kanal« (citat).

Må jeg så spørge, hvorfor hjemmesidens hovedillustration, det øverste billede på alle sites, netop viser en tunnel, hvor bilerne kører selv og ikke ombord på et tog?

Må jeg samtidig gøre opmærksom på, at der i tilfældet den Engelske Kanal aldrig, hverken før, under eller efter byggeriet, herskede den ringeste tvivl blandt seriøse eksperter om, at det er alt, alt for farligt at lade folk tumle rundt i deres egne biler gennem et så langt, lukket rør under havet. (Kun investorerne mente, at det burde kunne lade sig gøre!). Så formuleringen »der taler for.« er både underdrevet, tendentiøs og utroværdig.

Under hjemmesidens afsnit »Stabil, hurtig og høj frekvens« står der videre, at: “En tunnel fra Bornholm til Sverige vil give mulighed for togforbindelse til København på under to timer og biltog med overfartstid på under en time inklusive ombordkørsel, begge dele gerne i timedrift” (citat).

Læg mærke til den sidste sætning “begge dele gerne i timedrift”. Det er ren populisme – for det drejer sig kun om, hvad tunneltosserne selv – og “gerne” – ønsker indført. Og der er flere af den slags manipulerende “gummi-gloser”, der flyder rundt i hjemmesidens tekst, og jeg synes, man skulle luge grundigt ud i møget.

Godt! Men lad os for en stund forestille os, at en tunnel bygges, teknologien er på plads og økonomien tilvejebragt. Så følger her nogle spørgsmål til selve den efterfølgende tunneldrift, herunder vedligeholdelse m.m.

Første spørgsmål er: Hvornår kører så det tog, som min bil og jeg skal med? Her svarer Bornholmtunnel som nævnt: »Gerne i timedrift«. Men det korrekte svar afhænger vel af, hvor mange biler, der skal med(?). En forretningsmæssig forsvarlig og rentabel drift giver svaret: Principielt kører toget, når toget er fyldt op! Hvad har man ellers forestillet sig?

Næste spørgsmål: Hvor mange biler skal toget kunne rumme? Skal vi have små, korte tog med mange afgange? Ellers skal vi have store, lange tog med få afgange? Ja, hjemmesiden siger klart: “Stabil, hurtig og høj frekvens” – altså det første! OK. Men netop det er vel den driftsøkonomisk dyreste løsning! Så ud fra et forretningsmæssigt synspunkt er hjemmesidens ønske om “høj frekvens” som skåret ud af en kærlighedsroman. Altså urealistisk, medmindre man da fra politisk hold anbefaler – og finansierer – de fordyrende omkostninger ved mindre tog og hurtigere frekvens.

Tredje spørgsmål: Vil biltogene køre i timedrift? Heri ligger jo implicit, at der er tale om timedrift døgnet rundt (altså som Radioavisens timedrift). Svaret er, at det kan man ikke på forhånd vide noget som helst om! Så det er igen ønsketænkning uden realiteter bag.
For det første er kapaciteten vidt forskellig på hverdage og weekender. Og for det andet vil der blive taget hensyn til, hvor meget togpersonale, der skal ansættes til at forestå togdriften.

Der vil blive ansat færrest muligt, og ingen skal bilde mig ind, at der ikke vil blive søgt sparet mest muligt på driften i nattetimerne, hvor personalet er dyrest. Så i videst muligt omfang vil man formentlig undgå togkørsel om natten og nøjes med 16-timers-, altså to-holds-drift. Taler det for timedrift? Næppe!

Altså! Vil det mon ikke være rimeligt at antage, at tunnellens kommende togdrift vil blive planlagt efter principielt de selvsamme logistiske principper, som ligger bag dem, der i dag bruges af Bornholmstrafikken? At når der er biler nok, så sejler vi! Og næste gang, vi sejler er, når der igen er biler nok til at fylde endnu en færge. Så pænt tilpasset, som det ellers er muligt? Det bygger man en sejlplan op efter! Og tidsplanen vil så i øvrigt variere alt efter årstiden – og størst mulig rentabilitet. Mon ikke? Det lyder nok mere rimeligt – frem for de blomstrende forhåbninger, som tunneltosserne lægger for dagen..

Mit sidste spørgsmål drejer sig om tunnellens plan B: Hvad har tunneltosserne forestillet sig, at der skal gøres, hvis tunnellen af en eller anden uventet grund, f.eks. en ulykke, må lukkes i kortere eller længere tid?

Jeg går ud fra, at man stadig erindrer, at den engelske kanaltunnel i 90-erne var lukket i ganske lang tid, fordi en lastbil på toget eksploderede mange kilometer inde i tunnellen. Kort sagt: Hvordan ser Bornholmtunnels plan B i grunden ud? Det står der intet om på hjemmesiden! Kan Bornholm tåle, at tunnellen lukkes i en uge af en ulykke som den på Kanalen? Uden færgeforbindelser? Næppe!

Så har tunneltosserne vel en »Povl Anker«, der altid ligger klar i Rønne havn? I så fald vil det være en sensation at finde et rederi, som vil stille en færge til rådighed døgnet rundt – blot for med kort varsel at træde ind, når tunnellen svigter. (Alle er formentlig klar over, at samme dag, som tunnellen åbnes, nedlægges enhver form for færgedrift til og fra Bornholm!) Eller tror tunneltosserne måske på en ny tunnel fri for ulykker? Selvfølgelig ikke – men hvorfor skriver de så ikke noget om det på hjemmesiden?

Her kan man absolut ikke sammenligne forholdene med tunnellen mellem Frankrig og England, hvor trafikken begge veje er så enorm, at der sideløbende med tunnellen fortsat er god plads til samtidig færgedrift døgnet rundt. Det bliver der netop ikke med en Bornholmtunnel. Her er vi i en helt, helt anden situation. Ja, faktisk kunne man på Sveriges-siden af tunnellen opstille et “Blind Vej”-skilt for bilister. Der er ingen gennemgående trafik. Du skal samme vej hjem igen!

Jeg undrer mig over tunnelromantikernes mangel på interesse for at undersøge, hvordan en helt almindelig dagligdag ser ud, hvis tunnellen kommer – samt en konsekvensberegning af mulige, uventede hændelser (ulykker). Og hvor stor er egentlig gevinsten for Bornholm med en tunnel. Det er da den slags spørgsmål, man burde undersøge længe før, man foretager sig noget som helst andet!

Foreningen bør da først fremskaffe os nogle seriøse drifts-, vedligeholdelses- og ulykkesanalyser, inden man f.eks. spilder en million kroner på foreløbige hav- og bundforholds-undersøgelser. Fordi de samlede ulemper ved tunneldrift allerede her kunne vise sig at være så store, at traditionel færgetrafik fortsat vil være at foretrække. Men romantikere vil måske helst ikke lade sig distrahere af veldokumenterede indvendinger, så de hoppes over?

Sluttelig er jeg helt enig med Ivar Nielsen, der i sit Synspunkt (28/4) skriver: »Personligt håber jeg tunneltankerne er en død sild og jeg foretrækker absolut noget vand omkring Bornholm som en naturlig barriere og stødpudezone for alskens dårligdomme i tiden udefra« (citat).

Som Ivar Nielsen ønsker heller ikke jeg en tunnel – indrømmet. Så vi kan næppe reddes for sagen. Men for alle andres skyld bør Bornholmtunnel-foreningen forbedre sin information ved at gøre den mindre populistisk og mere troværdig.

Kilde: http://www.bornholmstidende.dk/default.asp?Id=6904

Tunneltosse

Læserbrev i Bornholms Tidende onsdag 13. maj 2009 Jørgen Jakobsen, Snellemark 19, Rønne

Jeg vil gerne vide om tunnelprjektet kan gennemføres overhovedet. Jeg er hverken for eller imod en tunnel, ønsker kun at blive klogere.

Hr. Nielsen fra Allinge (9. maj) har åbenbart ikke meget tilovers for mennesker, som ikke deler hans opfattelse, at tunnel skal vi ikke have, og undersøges skal det heller ikke.
Jeg skal forsøge at leve op til overskriften.

Kilde: http://www.bornholmstidende.dk/?Id=6976

Tunnelvrøvl

Læserbrev i Bornholms Tidende fredag 15. maj 2009 Jørn Holger Christensen, Thorkildsvej 19, Rønne

Den 13-05-2009 spørger Jørgen Jakobsen, Snellemark 19, Rønne, om Bornholmertunnelprojektet kan gennemføres?

Selvfølgelig kan projektet gennemføres, men det er jo ikke helt gratis. Til sammenligning er her nogle facts om Eurotunnelen under den engelske kanal mellem Folkestone, England og Sangatte, Frankrig:
Prisen for Eurotunnelen var 126 mia. kroner – nok til at betale 700 Golden Gate-broer. Det var en budgetoverskridelse på 80 procent. Teknologi: 13.000 ingeniører, teknikere og håndværkere byggede tunnelen. Den udgravede jord forøgede Storbritanniens areal med 90 hektar.
Læs selv flere facts om Eurotunnelen på denne website: http://www.dr.dk/Videnskab/Emner/Samfund+kultur+og+fremtid/Verdensvidundere/112039.htm
Så mon vi så ikke godt kan få skrinlagt alle planer om dette Utopia, en tunnelforbindelse mellem Bornholm og Sverige (eller København for den sags skyld) er?

Tunnel-foreningen fik ny formand

TV 2 / Bornholm 08. juni 2009 21:53

René Bloch blev her til aften valgt som ny formand for Foreningen Bornholmtunnel. For ham er tunnel-projektet ikke en joke. 
Det startede som en vittighed og et spadestik. Men efter ganske kort tid blev ideen om en tunnel mellem Bornholm og Sverige alvorlig.

Nu arbejder foreningen på at skaffe 700.000 kroner, som skal gå til en forundersøgelse der kan fortælle noget om, hvad en tunnel egentligt vil koste at bygge.

Foreningen har søgt en masse fonde om penge til det projekt, men støder hver gang på den forhindring, at ingen tager dem alvorligt. Foreningen Bornholmtunnel mener, at en stor del af grunden til det er, at forslaget ikke indtil videre har haft lokal politisk opbakning.

Det håber man, at der kan blive lavet om på i nærmeste fremtid. Folkene i foreningen, der tæller flere kendte bornholmere, vil i hvert fald arbejde for en bredere folkelig og politisk opbakning.

Af Michael Aarup

Kilde.

René Bloch er ny tunnelformand

P4 Bornholm 09. jun. 2009 05.36

Foreningen Bornholmtunnel har fået ny formand – socialdemokraten René Bloch. Det blev besluttet på en ekstraordinær generalforsamling og konstituerende bestyrelsesmøde i aftes.

Peter Harteg fra foreningen er ikke i tvivl om, at René Bloch er den rigtige mand på posten.

– Tunnelsagen har i forvejen rigtig mange gode venstrefolk. Det er godt nu at få en engageret, aktiv socialdemokrat ind i sagen. Her er en åbning for et bredt politisk samarbejde om en tunnelløsning, skriver han.

Niels Thrane blev valgt som kasserer og kristendemokraten Anne Margrethe Roesen blev også bestyrelsesmedlem.

Thor Gunnar Kofoed fra Venstre fortsætter som næstformand, og afgående formand Kirsten Seeger fortsætter i bestyrelsen som sekretær.

Henrik Espersen og Peter Andreas Harteg var ikke til valg i år og fortsætter også i bestyrelsen.

Som suppleanter blev valgt afgående kasserer for foreningen, Torsten Sletskov, tidligere kommunal vejchef, Jan Harvest og kommunikationsdirektør Jacob Ludvigsen.

Redigeret af: Stine Bram Nielsen

Kilde.

Tunnel vil gøre øen overrendt

P4 Bornholm 10. jun. 2009 kl. 05.24

Har foreningen Bornholmtunnel overhovedet noget at kæmpe for?

Foreningen fik forleden ny formand, socialdemokraten René Bloch, men regionsrådsmedlem og tidligere amtsborgmester Knud Andersen er ikke i tvivl:

– Jeg vil faktisk slet ikke have nogen tunnel siger han.

Knud Andersen peger på, at en tunnel til Sverige vil ødelægge øens særegenhed som et lidt eksotisk og isoleret område.

– Det er ikke en løsning for Bornholm. En bedre færgebetjening er der langt mere perspektiv i, siger han.

Knud Andersen henviser til Ø-land som et skrækscenarie.

– Efter de har fået broen er Ø-land ændret fra et roligt og fredeligt område til et sted, der er alt for overrendt, siger han.

Skrevet af: Peter Skafte

Kilde

Tænk stort, tænk tunnel, erklærer borgmester

Lokalavisen Bornholm, 24. juni 2009

– Tænk stort. Tænk tunnel. Og skrot færgerne. Lollands borgmester foreslår nu en tunnel mellem Langeland og Lolland.

Bornholm er ikke ene om at drøfte fordelene ved en fast forbindelse under havet. Også på den anden side af Østersøen ser man perspektiver i at forbinde landområder med en tunnel.

– Engang imellem skal man tænke stort, og en tunnel kan give adgang fra det fynske område til Fehmern-forbindelsen på hurtig og sikker måde, siger Lollands borgmester, Stig Vestergaard, til P4 Sjælland.

Forslaget kommer efter, at Langelands og Svendborgs borgmestre foreslog at sætte hurtigfærger ind på ruten mellem Spodsbjerg og Tårs for ikke at blive klemt og glemt, når Fehmernlinjen står klar i 2018.

Fremtidsforsker Uffe Palludan anslår, at det formentlig vil komme til at koste 10 mia. kr. at bore en tunnel over det 14 km. brede Langelandsbælt. Palludan har tidligere holdt foredrag på Bornholm, hvor han pegede på de fordele, som 36 kilometer tunnel til Skåne vil medføre.

Efter den tyske forbundsdags vedtagelse af den faste forbindelse mellem Lolland og Fehmern følger diskussionen om en bro eller en tunnel, siger forbundsdagsmedlemmet fra det liberale FDP, Patrick Döring til det tyske mindretals avis Der Nordschleswiger, som også bekræfter, at der eksisterer et udpræget tysk ønske om en tunnel mellem Lolland og Femern.

Ifølge epn.dk ønsker både det konservative CDU og socialdemokraterne SPD nye miljøundersøgelser, som menes at ville tilgodese en tunnelløsning i stedet for de foretrukne danske planer om en bro til både tog og biler. Tysklands trafikminister Wolfgang Tiefensee har fremhævet, at Danmark har hovedansvaret for byggeriet, som finansieres af Danmark og at Danmark har stor erfaring fra både Storebælt og Øresund med hensyn til at sikre den bedst tænkelige miljørigtige løsning.

Af Jacob Ludvigsen