Et kraftigt tunnel-signal
Rundspørge til politikere
Bornholms Tidende, tirsdag 10. januar 2012 kl. 16:52
– Der er sendt et kraftigt signal fra kommunalbestyrelsen om at bakke op om et forstudie om tunnelforbindelsen.
Det mener René Nordin Bloch, formand for Tunnelbornholm og socialdemokratisk medlem af kommunalbestyrelsen efter en rundspørge, foreningen har foretaget til medlemmer af kommunalbestyrelsen.
Den viser, at 12 siger ja, 7 måske og 6 nej til en mulig statsbetalt tunnel-forundersøgelse.
– Et forstudie af geologien, de tekniske muligheder og økonomien i projektet, vil koste omkring 10 millioner kroner, hvilket svarer til tre ugers tilskud til færgetrafikken. Så kan vi finde ud af én gang for alle, om det er en realistisk mulighed for Bornholm, siger René Nordin Bloch.
Læs meget mere i dagens udgave af Bornholms Tidende, hvor de enkelte kommunalpolitikeres svar også kan ses.
Af Jens Stubkjær
Kilde: http://www.bornholmstidende.dk/?Id=32746
Foretag en behovsanalyse
Bornholms Tidende, mandag 30. januar 2012 kl: 15:00 af: Ianto Tryfan Davies Gerdes, suppl. Bornholms Passagerforening, Lyrsbyskov 2, Østermarie
I 2017 skal en ny aftale om den samfundsbegrundede færgebetjening træde i kraft.
Det ligger bestyrelsen i Bornholms Passagerforening stærkt på sinde, at vi inden 2017 får belyst, hvilke behov det bornholmske samfund har for en samlet transportløsning.
Desværre har borgmesteren stillet sig som talsmand for, at der ikke skal foretages en behovsanalyse eller en klarlæggelse af mulighederne for en sådan samlet transportløsning med den begrundelse, at det vil koste flere hundrede tusinde kroner. Det er ikke eneste tilfælde; borgmesteren ønsker f.eks. heller ikke en forundersøgelse af muligheden for en tunnel.
Hvad hun baserer sin kalkulation på med hensyn til undersøgelse af en samlet transportløsning, véd vi ikke, men så længe der overhovedet ikke er udarbejdet en analyse- og indholdsbeskrivelse, kan man umuligt have overblik over, hvad en undersøgelse vil koste. Når man tænker på, at staten i den indeværende periode for færgeforliget vil give et samlet tilskud til færgedriften på over 1,2 mia. kr., så kunne det være, at et par hundrede tusinde kroner ville være givet godt ud. Måske kan der opnås betydelige besparelser i en ny udbudsperiode, ligesom der formentlig kan undgås en lang række af de problemer, vi har haft siden udliciteringen begyndte i 2005.
Det forekommer f.eks. stadig besynderligt, at ingen af de kommercielle rederier i Østersøen anvender katamaranfærger. Alle meldinger fra såvel rederier som passagerer lyder igen og igen, at de konventionelle superfærger i langt højere grad foretrækkes. Sådanne færger – som f.eks. sejler mellem Tallin og Helsinki – har en helt usædvanlig stor driftssikkerhed, høj komfort, sejler hurtigt og er alligevel langt mere miljøvenlige.
Føtex på Rønne Havn/Bornholmertunnel
Bornholms Tidende, tirsdag 31. januar 2012 kl: 15:00 af: Jørn Holger Christensen, Thorkildsvej 19, Rønne
»Ny Føtex deler bornholmerne,« 23. januar skriver DR P4, at befolkningen på Bornholm er delt i spørgsmålet om et Føtex på Rønne Havn 45 % »JA« og 45 % »NEJ.« 25. januar kan man så høre på TV2 News, at man har prøvekøbt 32 af de mest populære dagligvarer til kr. 463,71, som i Bilka ville have kostet kr. 964,32. Dette kan også læses på TV2-Tekst-TV side 155.
Hvis man så prøver at tænke lidt længere frem i tiden, TÆNK hvis vi fik en tunnel til Sverige, fri for afhængigheden af færgernes sejlplaner og flyenes flyveplaner, så kunne vi bare tage vores bil og køre til Sverige og videre ud i den vide Verden, hvor end man skulle hen – skønt endelig uafhængig af vind og vejr, om færgerne kan, og hvornår de sejler, eller om flyene kan og hvornår de starter og lander.
MEN HOVSA! Hvis bornholmerne får denne mulighed, hvad vil der så ske med de lokale handlende i Rønne, Nexø og ude på øen. Så er det pludselig ikke mere et Føtex på Rønne Havn, der truer. Nej nej, det er noget meget større, en Bornholmer-Tunnel til Sverige. Ikke nok med at handelen centraliseres, som man råber så højt om, hver gang noget planlægges at ligge i Rønne og ikke ude på øen, men pengene sendes ud af landet, skatteindtægterne kommunale, kirke og statsskatterne falder – Uha! Gekås Ullared AB (»Mega stort supermarket i skøn natur, helt bestemt en tur værd.«) Danska Vägen 13, 310 60 Ullared, Sverige.
Fjern centraliseringen: Byg en tunnel
Rønne vil få en langt mere ydmyg placering i det bornholmske samfund:
Bornholms Tidende, tirsdag 14. februar 2012 kl: 15:00 af: Freddie Ottenheim, Listed
Den bornholmske centralisering – med samling af alle øens levedygtige faciliteter udi Rønne – svæver ikke længere som en risiko i luften.
Rådhusets placering i Rønne er den sidste brik frem til den lodrette kendsgerning, at Bornholm i dag er blevet en ø uden demokratisk balance.
Lokalpolitikerne behøver ikke sende os flere løgne og tågesnak – om at de også vil se på den slags sager ud fra en demokratisk synsvinkel. Ordet løftebrud er blevet også en bornholmsk sportsgren (hvis det da ikke har været det hele tiden). Vi kan omskrive Admiralens Vise således:
»Flyt aldrig fra Rønne
– lad de andre flytte
her får du alt – i sus og dus
som kommunen vil beskytte«
Forskelsbehandling blandt øens borgere er evident, og til os, der bor i udkants-Bornholm, fremstår realiteterne klart og tydeligt: Der er ikke mere at slås for, vi har tabt kampen for et anstændigt liv og virke uden for Rønne, fordi vi mister alle vore støttefaciliteter, og vi vil fortsat blive underkendt, uanset vi måtte vælges ind i øens »demokratiske« organer. Tilbage til os er blot placeringen som – Bornholms nyttige idioter.
Netop i en sådan situation vil det give rigtig god mening at bygge en tunnel mellem Bornholm og Sverige. Også selv om jeg personligt er imod en sådan (pest eller kolera?). For hvad vil der ske, hvis der kommer en tunnel? Jo, Rønne vil miste sit monopol på stort set alt – og visne…
Det begynder allerede i samme sekund, tunnellen åbnes for trafik. Præcis på denne dag vil Rønne miste først sin status som øens trafikknudepunkt! Katamaranen har sejlet sin sidste tur, terminalen på havnen er gabende tom, og de flere gange daglige kaskader af rejsende, der vælter op igennem byen – og besøger de handlende – kommer ikke mere!
Butikkerne vil gå glip af tusinder af strøgkunder, der lige skal have de sidste varer med hjem, inden de farer videre ud på øen. Og selvfølgelig vil det være absurd at forestille sig, at bussernes udgangspunkt fortsat bliver fra færgeterminalen på havnen, når der ikke mere kommer færger og mennesker ad den vej.
Det næste bliver, at al varelevering ud til øen nu ikke længere udgår fra Rønne. Nej, varedistribution til hele øen vil ske direkte ud fra tunnellens munding på Nordlandet. Herfra sendes varerne direkte til Allinge, Gudhjem, Nexø og Aakirkeby og selvfølgelig til – Rønne.
Der er vel ingen, der tror på, at transportsektoren først vil køre alle varerne fra tunnellen til Rønne – for derefter at køre dem tilbage til Allinge, Gudhjem, Hasle osv.? Hallo! En kørt kilometer med en bemandet lastbil koster – afhængig af størrelse, brændstofforbrug og afskrivninger – et sted mellem 15 og 20 kr. Og med de priser kører man ikke først en stor omvej til Rønne – bare fordi man »plejer« at køre ud herfra.
Nej, alle transport- og distributionscentre etablerer sig ved mundingen af tunnellen – og andre, tilstødende erhvervsgrene følger trop. Rønne vil dag for dag miste virksomheder, penge, omsætning – og visne…
Og med virksomhederne flytter også medarbejdere ud af byen, for de vil bo i nærheden af der, hvor det sker. Huspriserne i Rønne vil rasle ned – og huse vil stå tomme. Rønne er pludselig blevet til udkants-Bornholm. Tunnellen vil ramme Rønne som en klaphammer!
Omvendt vil strækningen mellem Hasle og Allinge-Sandvig opleve et gigantisk opsving – med nye boliger, der skyder op, mange nye forretninger og arbejdspladser.
Kun fantasien sætter grænser for, hvad Nordlandet kan få ud af tunnellen. Rønne vil få en langt mere ydmyg placering i det bornholmske samfund – og blive en mere jævnbyrdig konkurrent til øens andre byer. Og lige netop dét vil måske skabe bedre balance – og især et bedre demokrati – her på øen.
Fornuften kan først sejre om fem år
Bornholms Tidende, fredag 9. marts 2012 kl: 15:00 af: Søren Wolff, Nybyvej 5, Aakirkeby
Hver gang der kommer fornuftige forslag på, hvordan man kan ændre sejladsen mellem Bornholm og omverdenen, får man en kold spand vand i hovedet i form af oplysninger om, at det på grund af det offentlige udbud ikke kan lade sig gøre før om 4-5 år, når reglerne for det nuværende udbud udløber.
[…]
I øvrigt synes jeg, at man hurtigst muligt skal skaffe penge til en undersøgelse af etablering af en tunnel mellem Bornholm og Skåne.
Giv os et rør til omverdenen
Bornholms Tidende, onsdag 4. april 2012 kl: 15:00 af: Anne Margrethe Roesen, Tejn, næstformand i Tunnelforeningen
Historien fortæller, at bornholmerne reagerer, når situationen er blevet presset nok. Jeg synes, at vi borgere nu er nået til, at nok er nok.
De åbne fiskerbåde blev skiftet ud engang i forrige århundrede, med lukkede både efter en voldsom storm, hvor mange både sank. Jernbanen kom og skabte udvikling, da hestediligencen blev for langsom fra den ene side af øen til den anden. 1912 står der på Allinge stationsbygning, altså mere end 100 år siden at øen fik et velfungerende transportsystem, som virkede til udvikling af samfundet de næste 60 år.
Nu må tiden være kommet til den næste gennembrydende udvikling: Planlægning af en fast forbindelse mellem Bornholm og Skåne. Vi har sidst hørt om syge sengeliggende patienter, som skal bryde alle regler på Færgen og ligge på vogndækket under overfarten. Transporten med fly er hindret af Arbejdstilsynet. Og sidstnævnte har forbygget mange ulykker og varige skader på os danskere, så det er helt rimeligt, at de også ser på falckreddernes arbejdsforhold.
At rejse med Færgen på en solskinsdag, når søen er stille, det er en fornøjelse, men vores livline til omverdenen er ikke altid en skøn forårsdag, men lige så tit i bølger, vind, tåge og lignende. Vi er dybt afhængige af naturens luner omkring os. Det kunne ændres ved, at politikerne og den politiske ledelse var mere fremsynet end til blot at overveje, hvordan man samler administrationen, og hvor det skal være.
10 mio. kr. koster en forundersøgelse af jordbundsforholdene i Østersøen mellem Bornholm og Skåne. Det svarer til 20 dages tilskud til vores nuværende livline, som spyr mængder af CO2 ud, på årsbasis svarende til en procent af alle danske bilisters udledning, så meget sviner Færgen, når den sejler mellem Bright Green Island og fastlandet! 10 mio. kr. svarer til det beløb, havnen og kommunen skændes om, hvem der har ret til.
Det er gået op for politikerne ovre, at Bornholm har særlige transportudfordringer, så lad os da opleve en mere fremsynet politik, uden der bliver brug for uendelige debatter helt op til et par måneder før, en ny sejlplan skal sættes i værk.
Lad se en langsigtet strategi, som én gang for alle vil hjælpe på problemer for fragten, pendlerne, sygetransporter og os helt almindelige borgere, som har brug for at besøge familie. Giv os et rør til omverdenen, så kan vi selv bestemme, hvornår vi vil til og fra øen. Det vil være muligt med tre timers busdrift til Hovedbanen, mere direkte kommer man vist ikke til København.
Der er alt for megen »brandslukning« i transportpolitikken. Selvfølgelig skal vi have færgen, indtil vi får en tunnel, men derefter vil alle de nuværende ulidelige debatter være overflødige. Lad Bornholm komme videre i udviklingen.
Det er nok ikke tilfældigt, at der i 40 år har været en tunnel under Limfjorden, og nu i 20 år under Storebælt, og ligeledes under Øresund, og en ny er på vej til Femern. Hvorfor skal Bornholm ikke følge med?
Glem al den romantiske og nostalgiske snak om færger. Se fremad og giv os en fast forbindelse, som rækker mindst lige så langt frem i historien som jernbanerne kom til. Så vil man huske, at Bornholm havde en visionær ambitiøs kvindelig borgmester, som turde skabe fremtid frem for at sidde fast i traditioner. Lad os komme i gang med fremtiden, fordi vi husker fortidens succeser.
Tunneloplæg koster 10 mio. kr.
Bornholm.nu Tirsdag 1. maj 2012 kl. 07:33
Foreningen Bornholmtunnel skønner, at det vil koste 10 millioner kroner at få foretaget en forundersøgelse for en tunnel mellem Bornholm og Skåne.
Det oplyser foreningens tidligere formand, nuværende næstformand René Nordin Bloch.
Foreningen vil det kommende år primært arbejde videre med kravet om en forundersøgelse.
”Forundersøgelsen for en Kattegat-tunnel vil koste ca. 10 mio.kr. og det forventer vi også at en forundersøgelse for en Bornholmtunnel vil koste, det er altså kun ca. 2½ uges statsstøtte til Bornholmstrafikken. Det mener vi er overkommeligt og det vil give os alle på Bornholm et godt og professionelt beslutningsgrundlag for en tunnel,” lyder det fra René Nordin Bloch.
Husstandsomdelt avis
Foreningen vil fortsætter sit informationsarbejde det kommende år og har en arbejdsgruppe, der er i gang med at udarbejde en kommende husstandsomdelt avis om tunnelen.
”Vi vil desuden indlede en tættere dialog med de forskellige erhvervsorganisationer på Bornholm for at afdække deres holdninger og forventninger til en tunnel og vi vil selvfølgelig fortsætte med vores foredrag og debatmøder i forskellige foreninger på Bornholm. Til Folkemødet vil vi også være massivt tilstede blandt andet med et tunneldebatmøde,” oplyser René Nordin Bloch.
Tunnelundersøgelse koster 10 mio. kroner
P4 Bornholm 01. maj 2012 09.20
En forundersøgelse af en tunnel mellem Sverige og Bornholm vil koste 10 milioner kroner.
Dét fortalte den afgående formand René Nordin Bloch på tunnelforeningens generalforsamling i går.
2½ uges statsstøtte
– Forundersøgelsen for en Kattegat-tunnel vil koste ca. 10 mio.kr. og det forventer vi også at en forundersøgelse for en Bornholmtunnel vil koste. Det er altså kun ca. 2½ uges statsstøtte til Bornholmstrafikken. Det mener vi er overkommeligt og det vil give os alle på Bornholm et godt og professionelt beslutningsgrundlag for en tunnel, sagde René Nordin Bloch.
Mere information
Foreningen vil fortsætte informationsarbejdet det kommende år.
– Vi har en arbejdsgruppe der godt er i gang med at udarbejde en kommende husstandsomdelt avis om tunnelen, oplyste Bloch på mødet.
Til Folkemødet vil foreningen også være tilstede – ikke overraskende med et tunneldebatmøde.
Ny forkvinde
Næstformand Anne Margrethe Rosen blev valgt som formand og René Nordin Bloch fortsætter som næstformand.
Skrevet af: Steen Kure
Formandsskifte i Tunnelforeningen
Bornholms Tunnelforening byttede om på formand og næstformand, da der i aftes var generalforsamling i foreningen. Ny formand er Anne Margrethe Rosen.
TV 2/Bornholm ti 01.05.2012, 08:26 – Af Matilde Flindt
Bornholms Tunnelforening holdt i aftes generalforsamling. I den forbindelse trak René Nordin Bloch sig som formand og overlod i stedet posten til Anne Margrethe Rosen, der tidligere har være næstformand i foreningen.
René Nordin Bloch bliver ny næstformand. Han har længe ønsket at trække sig som formand på grund af meget arbejde i andre sammenhænge
Tunnelforening Bornholm: Tid til tunnelundersøgelse
P4 Bornholm 04. maj 2012 07.42
Cimber Sterlings konkurs får Tunnelforening Bornholm på banen:
– Det må være nu, at der afsættes 10 mio. kr. til en forundersøgelse af en fast forbindelse mellem Bornholm og Skåne, siger formanden Anne Margrethe Roesen.
Langvarig løsning efterlyses
Foreningen mener at den nuværende situation, hvor Bornholm igen er delvis afskåret fra Danmark, må lede til en mere langvarig løsning på øens transportproblemer.
– Mange bornholmere er afhængige af sikker daglig transport til hospitaler i Hovedstadsregionen, til arbejdspladser og til venner og familie ovre. Den nuværende situation er absolut uholdbar, hvis Bornholm skal have en sikret fremtid som et aktivt ø-samfund, mener Anne Margrethe Roesen.
Dyr færgedrift
Hun fremhæver, at staten betaler 200 mio. kroner om året for at opretholde en færgedrift til og fra Bornholm, som langt fra er tilstrækkelig for øens behov.
– En fast forbindelse løser ikke den nuværende situation, men indenfor 10-15 år vil der være mulighed for at være kommet ud over alle problemer med at komme til og fra øen, hvis den nuværende politiske ledelse er visionær nok til at tage de fornødne beslutninger nu, understreger Tunnelforeningen.
Skrevet af: Jens Ørberg
Tunnelforening: Tid til forundersøgelse
Cimber Sterlings krak viser, at det er tid til at lave en forundersøgelse af en tunnel til Skåne. Det mener Tunnelforening Bornholm.
TV 2/bornholm fr 04.05.2012, 11:34
Af Jesper Ransborg Jensen
Transportminister Hans Henrik Dam burde finde de anslået 10 millioner kroner, en forundersøgelse af en tunnel til Skåne koster.
Det mener Tunnelforening Bornholms formand, Anne Margrethe Roesen.
– Mange bornholmere er afhængige af sikker daglig transport til hospitaler i Hovedstadsregionen, til arbejdspladser og til venner og familie der bor ovre. Den nuværende situation er absolut uholdbar, hvis Bornholm skal have en sikret fremtid som et aktivt ø-samfund med relationer, samarbejde og udvikling til resten af Danmark og verden, siger hun.
Har Bornholm en plan hvis vi afskæres fra omverdenen?
Læserbrev i Bornholms Tidende, torsdag 10. maj 2012 af: Søren Wolff, Nybyvej 5, Aakirkeby
I forbindelse med Cimbers sørgelige, men forudsigelige konkurs opstår der mange spørgsmål. Siden flyvningens indførelse mellem Rønne og København har vi her på øen været overladt til mere eller mindre private interessers forgodtbefindende.
Det betyder, at det bornholmske samfund ingensomhelst indflydelse har på flyrutens opretholdelse. Og muligheden for hurtig transport til København har vel aldrig tidligere været så betydningsfuld. Selv direktører for Bornholmerfærgen (tidligere Bornholmstrafikken) er ofte blevet observeret i Bornholms Lufthavn.
Desværre er der intet, der tyder på, at Bornholm nogensinde vil få en flyrute, der er sikret af det offentlige. Så vi kan forvente at blive ladt tilbage en anden gang, hvis et luftfartsselskab går konkurs.
Vi har grund til at takke Cimber for indsatsen i en række år. Og vi har grund til at være glade for, at DAT stod klar i kulissen.
Men vi må stille os selv det spørgsmål: Hvad er vigtigst? At vi har en flyrute, eller at priserne er i bund? For mig at se er det vigtigste, at vi har en flyrute, og man kan håbe, at bornholmerne bakker op om DAT i stedet for at hoppe med på en udmarvende priskonkurrence.
Jo mere privatiseret trafikmidlerne bliver – det gælder såmænd også Bornholmerfærgen – jo større er Bornholms risiko for at stå tilbage uden faste forbindelser til omverdenen. En uhyggelig tanke, men altså ikke helt urealistisk. Også derfor er det ikke et øjeblik for tidligt, at man får skabt grundlaget for en undersøgelse af, hvad det vil koste at etablere en tunnel mellem Bornholm og Skåne. Bornholm har brug for en forbindelse, der altid er til stede.
Tænk, hvad der ville ske, hvis f.eks. Storebæltsbroen blev gjort ubrugelig i en lang periode. Hvad mon den danske stat ville gøre for at klare sådan en situation? Det findes der ganske givet en plan for. Men har vi på Bornholm en plan for, hvad vi vil gøre, hvis vi bliver afskåret fra omverdenen?
Byforening vil også have tunnel
P4 Bornholm 11. maj 2012 15.42
Skaf ti millioner, så vi kan få undersøgt, hvad en tunnel mellem Bornholm og Sverige koster.
Normalt er det Tunnelforeningen, du hører det budskab fra.
Men Åkirkebytinget opfordrer nu også kommunen til at skaffe pengene til en forundersøgelse i et høringsvar til Bornholms Udviklingsplan 2012, fortæller tingets formand Robert Johnsen.
– Tinget tror, at trafikafviklingen vil blive meget smidigere med en tunnel. Så er Bornholm ikke afhængige af vind og vejr og is. Det vil formentlig ikke blive billigere, men der vil ikke være slåskampe mellem erhverv og turisme, for man bare køre, når det passer bedst, siger han.
Kristendemokraterne: Tid til tunnel
P4 Bornholm 21. maj 2012 09.17
En fast forbindelse mellem Skåne og Bornholm står højt på ønskesedlen for Kristendemokraterne på Bornholm.
– Kommunen bør skaffe midler til at få lavet en forundersøgelse af en tunnel, understreger partiet i et høringssvar til Bornholms Udviklingsplan 2012.
Med i udviklingsplan
– Kommunen bør tage stilling til en fast forbindelse, og ønsket bør medtages i udviklingsplanen, mener partiets lokale formand, Bjarne Hartung Kirkegaard.
Kristendemokraterne fremhæver, at en tunnel vil kunne sikre en regelmæssig og sikker transport til og fra øen.
Et aktiv for Nordbornholm
Kristendemokraterne ønsker at alle større byer fasdtholdes som levende miljøer hele året, og ved at lade en fast forbindelse blive forankret på Nordlandet, så vil erhvervslivet fremmes på den del af øen, mener Bjarne Hartung Kirkegaard.
Bedre færgeløsninger
Nu og her ønsker partiet fokus på bedre færgeløsninger – og en direkte færge mellem Bornholm og motorvejen nær København nævnes som en mulighed.
– Også færgedriften mod Polen kunne støttes, så der fremmes og fastholdes aktiviteter på øens østside, skriver Kristendemokraterne.
Skrevet af: Jens Ørberg
Skåne graver ud til tunnel
Første spadestik…
Bornholms Tidende, Onsdag 13. juni 2012 kl: 13:41 af: Jens Stubkjær
På mandag tager den skånske “Föreningen Stöd Bornholmstunneln” et første symbolsk spadestik til den tunnel mellem Skåne og Bornholm, som foreningen arbejder for.
Også i Skåne er der således kræfter, der arbejder for en tunnel mellem Skåne og Bornholm.
Der vil være medier og folk fra Bornholm med til begivenheden.
Det oplyser foreningens sekretær, Keyo Ghettson, til Bornholms Tidende.
Foreningen er en søsterforening til Foreningen Bornholmtunnel her på Bornholm.
Svenskerne vil også have en tunnel
P4 Bornholm 13. jun. 2012 16.05
Nu er svenskerne også klar til at tage det første symbolske spadestik til en tunnel mellem det svenske fastland og Bornholm.
Den svenske søsterforening “Støt Bornholmstunnelen” har reserveret den 18. juni til formålet, fordi de mener, at en forbindelse under vandet kan være med til at forene den sydlige del af Skandinavien, og skabe vækst for både Bornholm og Skåne.
Et andet argument for en tunnel er ifølge den svenske forening, at en tunnel er en bedre miljømæssig løsning end den nuværende transportform med fly og båd.
Skrevet af: Ida Hasgaard Røntorp
Första spadtaget för Bornholmstunnel
Grävning på svenska sidan Tunnelprojekt ligger i tiden och till de mer spektakulära hör drömmen om en tunnel mellan Skåne och Bornholm.
SVT.SE – Publicerad 18 juni 2012 – 08:56 – Uppdaterad 18 juni 2012 – 18:53
Skriv ut Idag togs det första symboliska spadtaget för en fast förbindelse från den svenska sidan.
– Vi tror att det är mycket realistiskt med en tunnel, med tanke på alla andra infrastruktursatsningar man har gjort. Och en tunnel behövs för att utveckla den här sidan av Skåne, säger Krister Gustavsson, ordförande föreningen Stöd Bornholmstunneln.
Den framtida tunneln är tänkt att gå från Sandhammaren på svenska sidan till Rö på Bornholm. Den skulle blir runt fyra mil lång och kostnaden gissar man skulle uppgå till mellan fem och tio miljarder kronor.
En galen idé tycker en del.
– Men ju fler gånger man säger det desto mindre absurt blir det. Nu är det självklart att vi ska ha en tunnel, säger Anne Margrethe Roesen, orförande föreningen Bornholmstunnel.
För Bornholmarna har frågan gått från att vara en smula ploj till att bli allt mer allvar. Flera händelser de senaste åren har understrukit hur sårbara de är. När Kimber Sterling gick i konkurs stod de till exempel inför hotet att vara utan flygförbindelser och man minns de fasansfulla snöstormarna som lamslagit ön.
– Det är många situationer där man verkligen känner sig isolerad, säger Peter Andreas Harteg, grundare föreningen Bornholmstunnel.
Om tunneln ska bli nåt mer än bara spadtag i sanden måste entusiasterna få upp frågan på den politiska dagordningen.
– Men vi är optimistiska. 2020 åker jag i en biltunnel mellan Skåne och Bornholm, det blir grymt, säger Peter Andreas Harteg.
Lillemor Birgersson
Svensk tunnelforening tog spadestik
Der er nu også på skånesiden markeret ønsket om en tunnel mellem Bornholm og Skåne.
TV2 Bornholm ma 18.06.2012, 13:53
Af Jesper Ransborg Jensen
Foreningen Bornholmtunnel tog i dag det andet spadestik til en tunnel mellem Bornholm og Skåne.
Det skete klokken 10:30, hvor repræsentanter fra den bornholmske forening og den skånske søsterforening symbolsk tog et spadestik på Sandhammeren på skånesiden, under overværelse af flere svenske medier, fortæller Anne Margrethe Roesen, der er formand for Foreningen Bornholmertunnel.
Den svenske søsterforening med navnet Støt Bornholmstunnelen har omkring 50 medlemmer.
Spadtag för tunnel till Bornholm
Nyheter P4 Malmöhus
Publicerat: måndag 18 juni kl 16:08
Anne Marherethe Roesen, Krister Gustafsson. Två ordförande för varsin tunnelförening som vill ha en förbindelse mellan Skåne och Bornholm. Foto: Kristoffer Lieng/Sveriges Radio
En tunnel till Bornholm, det är vad två systerföreningar i Sverige och Danmark hoppas på. För sex år sedan togs det första spadtaget på Bornholm. I dag togs det första spadtaget på den svenska sidan, på stranden i Mälarhusen.
En tunnel till bornholm, det är vad två systerföreningar i Sverige och Danmark hoppas på. För sex år sedan togs det första spadtaget på Bornholm och idag togs det första spadtaget på den svenska sidan, på stranden i Mälarhusen. Anne Margrethe Roesen ordförande för den danska tunnelföreningen. Reporter: Kristoffer Lieng
Måndag 18 juni 2012 kl 16:11 (Nyheter P4 Kristianstad)
Föreningarna på båda sidor hoppas att en tillförlitlig landförbindelse kommer att skapa tillväxt inflyttning och framtidstro i två avfolkningsbygder. Bornholmarna blir allt färre och är nu lika många som de var år 1900.
– Detta kommer ju inte bara gynna Bornholm utan det kommer gynna den här sidan av Skåne också så inte bara Öresundsregionen får alla pengar, säger Krister Gustafsson som är ordförande för föreningen på den svenska sidan.
Bornholmstunneln är inget skämt och ett högst realistiskt projekt försäkrar Peter Andreas Harteg som var den först fick idén.
– En tunnel skulle inte behöva kosta mer än 10-12 miljarder danska kronor och på sikt bli mer lönsam än färjorna som förbrukar 10 ton olja per tur, säger Peter Andreas Harteg.
P4 Kristianstad: http://sverigesradio.se/sida/artikel.aspx?programid=101&artikel=5157063
Ønsker gratis tunnelundersøgelse
P4 Bornholm 28. jun. 2012 18.22
10 millioner kroner til en forundersøgelse af en mulig bornholmertunnel skal komme et andet sted end fra kommunekassen.
Men sagen skal med i Bornholms Udviklingsplan 2012, der er kommunens katalog over visioner og konkrete politikker for øen de kommende år.
Det mener Kristendemokraterne i følge partiets mand i kommunalbestyrelsen, Bjarne Hartung Kierkegaard.
– Jeg synes en forundersøgelse af en tunnel hører med i planen, men jeg ønsker ikke, at vi selv skal betale, sagde han, da planen var oppe i kommunalbestyrelsen torsdag.
SF’s Leif Olsen gentog sit partis holdning til sagen.
– Det er urealistisk og derfor ikke noget, SF vil have med i planen, sagde han.
Bjarne Hartung Kierkegaard sagde i en replik, at tunnelundersøgelsen er en god idé for at få afklaret sagen.
– På Færøerne har de mange tunneller, så det her er kun et spørgsmål om politisk vilje, sagde han.
Udviklingsplan vedtaget til ny runde
I en lang og detaljeret debat vedtog kommunalbestyrelsen torsdag Bornholms Udviklingsplan for 2012, som den foreligger nu. Men der kommer en ny debatrunde i august.
TV2 Bornholm to 28.06.2012, 18:22, opd.:to, 19:18
Af Niels Clausen
Forslaget til Bornholms Udviklingsplan 2012 blev vedtaget af kommunalbestyrelsen den 1. marts 2012 og har været i offentlig høring frem til 21. maj 2012.
I høringsperioden er der kommet 21 høringssvar i alt samt supplerende bemærkninger fra Teknik & Miljø om bl.a. vandhandleplaner.
Den nedsatte projektgruppe har behandlet de indkomne handlingssvar, og har på den baggrund forslag til ændringen af udviklingsplanen.
Hvis man ønsker at vide mere om udviklingsplanen så kan man via nednestående link og under dagsordenpunkt 2 finde links til de forskellige bilag i sagen. de er alle PDF-dokumenter.
Kommunalbestyrelsen skulle under mødet torsdag tage stilling til udviklingsplanens godkendelse og tage stilling til redegørelsen for kommunalstrategien, der også ligger som bilag.
SF’s Leif Olsen efterlyste under debatten nye fora for lokal debat, så debatten ikke altid “finder sted via de kære lokale medier”, som han udtrykte det.
En tunnel mellem Bornholm og Skåne, der også optræder i de forskellige høringssvar, blev mødt med ordene:
– Tag nu og spørg svenskerne først. Og i øvrigt er en tunnel ikke vejen frem for Bornholm, sagde Leif Olsen.
Venstre slog et slag for at det lokale erhvervsliv, får mulighed for at deltage i offentlige projekter på lige fod med andre virkomheder i det øvrige land.
– Ikke en forfordeling, understregede Steen Colberg.
Han understregede også at det var vigtigt “at holde hele Bornholm i brug”. Altså at der også i fremtiden en decentral struktur i det offentlige Bornholm.
– Men blot at man får muligheden for at være med i udbuddene, når de mange penge, som regionskommunen bruger i mange projekter er i spil, sagde Steen Colberg.
Bente Johansen fra Det Radikale Venstre kunne i modsætning til SF godt se det kloge i en tunnel, der gør bornholmerne uafhængige af færge- og flytider.
Bente Johansen slog også et slag for hurtigere internetforbindelser, mere uddannelse og borgerinddragelse.
Socialdemokraternes René Nordin Bloch erklærede sig enig med Venstre i, at erhvervslivet skal have gode rammevilkår.
– Og så synes jeg at at projektet Bright Green Island fra at være en måske luftig ide, har udviklet sig til at være meget konkret og lovende.
Borgmester Winni Grosbøll (A) bidrog i debatten med blandt andet at understrege at hun ikke tror på en tunnel mellem Bornholm og Sverige.
– Så vil jeg helllere bruge penge at sikre bornholmerne billigere fly, sagde hun.
Venstres Steen Colberg supplerede med en bemærkning om, at en finansiering af en tunnel efter hans mening lå andetsteds end hos kommunalbestyrelsen på Bornholm.
I det hele taget var det stort set kun tunnelen, der bød på uenigheder. En ophævelse af bopælspligten i bornholmske boliger, kunne SF dog ikke tilslutte sig.
Efter debatten lagde borgmesteren op til at hun sammen med gruppeformændene tager en drøftelse, der skal luge ud i de mange forslag, så de kan danne grundlag for en mere overskuelig debat.
Link til kommunalbestyrelsens dagsorden
http://www.tv2bornholm.dk/?newsID=62328Alle behøver ikke at være med i alle foreninger:
Vores Bornholm og vores ø
Tirsdag 27. november 2012 kl: 15:00 af: Anne Margrethe Roesen, formand for Tunnelforeningen Bornholm
Jeg har besøgt hjemmesiden for foreningen Vores Bornholm og ville have skrevet en hilsen der. Men jeg kan se, at den er under opdatering og først kommer igen i februar.
Tunnelforening Bornholm har et godt samarbejde med f.eks. Passagerforeningen og nogle af de politiske foreninger, og vi vil gerne opfordre til et tæt samarbejde med alle foreninger – også Vores Bornholm.
Vores Bornholm – ja det er jo ikke kun en forening, men et fællesskab, et samfund, en kommune for alle os, der bor på øen. Vi føler alle, at vi tilhører Vores Bornholm. Derfor må et hvert tiltag, enhver forening, hjemstavnsklub og aktivitet i lokalsamfundet hedde Vores Bornholm.
Det er fint, at en til to procent af øens fastboende befolkning mødtes i Kyllingemoderen og satte nogle punkter op på væggene, men det giver intet ejerskab på Bornholm, og på hvad bornholmere mener.
Jeg oplever, at der er bred opbakning blandt bornholmere til at få undersøgt havbunden med henblik på en fast forbindelse mellem Bornholm og Skåne. Vi har en forening med nogle medlemmer, men det er den brede opbakning, som skal støtte op om behovet for at få flere fastboere, flere turister, flere virksomheder, flere pendlere og flere arbejdspladser til Bornholm.
Vi skal lade være at hylle os ind i EU-tilskud, skræmmekampagner fra andre øer, negative udtalelser som: »det nytter ikke noget, det kan ikke lade sig gøre hos os« osv. Hvis vi vil noget på Bornholm, må vi starte med at støtte hinanden. Det vil sige støtte os selv og de initiativer, der kommer fra kommunens indbyggere. Uanset om de kommer fra den del af øen, hvor vi selv bor, eller udspringer af det fællesskab vi selv er aktive i.
Vi kommer ingen vegne med udvikling af vores samfund og fællesskab, hvis vi ikke står sammen. Underskrifterne mod atomaffaldet er et rigtig godt eksempel på, hvad man kan nå, når man løfter i flok.
Alle behøver ikke at være med i alle foreninger, men det vil være et stort skridt fremad, hvis vi stod mere sammen i de foreninger, som er i gang. Mange mangler medlemmer til bestyrelser, til aktiviteter, til støttemedlemmer. Alt sammen forværres af, at mange rejser fra øen pga. arbejde eller uddannelse eller savnet af familie.
Vi er dog stadig nogle, der bliver her, og som er rigtig glade for det. Vi må styrke hinanden i vores tiltag og støtte op om et hvert initiativ, der gøres, for at Bornholm kan blive en bedre ø at bo på.
Vi må undgå, at alt for mange huse står tomme, således at hele landsbyer ligger øde, som det gør nogle steder i Nord- og Vestjylland. Vi må glæde os over vores gode busforbindelser, fly og færger, hvor vi har meget gode forhold sammenlignet med andre kommuner i de tyndt befolkede områder i Danmark.
Det vil være dejligt, hvis flere af de 25-55 årige ville bo fast på Bornholm, og det er så baggrunden for at Tunnelforening Bornholm eksisterer. Vi arbejder på at få politisk og økonomisk opbakning til en forundersøgelse af Bornholmergattet/Hammerhusgattet, hvad man nu vil kalde det. Vi arbejder på at få samme beløb, som havnen i Rønne fik til trafikomlægning, dvs. 10 mio kroner.
Når en forundersøgelse er lavet, kan man få en rimelig drøftelse af projektet – en fast forbindelse fra Bornholm til omverdenen; ligesom Sjælland, Fyn, Møn, Mors, Als, Tåsinge, Langeland, Lolland, Falster og alle de andre danske øer, som er kædet sammen af broer, tunneler og dæmninger.
Jeg vil opfordre foreninger og fællesskaber på hele Bornholm til at støtte hinanden i arbejdet på en fælles fremtid for Vores Bornholm. Måske kan vi holde et årligt møde med deltagere fra alt det, som er i gang, og derudfra gå videre med få enkeltsager, som vi så kan slå igennem med, ligesom modstanden mod atomaffaldet. Alt behøver dog ikke at være modstand, også udviklende tiltag vil have en lige så stor effekt.
Lad os sammen med kommunalbestyrelsen styrke udvikling af Vores Bornholm.
Tunnel kan forhindre kabelbrud
Torsdag 27. december 2012 kl: 10:24 af: Flemming Kofoed
kommentar fra foreningen Bornholmtunnel
Den usædvanligt lange strømafbrydelse, der mørkelagde Bornholm i mange timer, kunne sandsynligvis være undgået, mener formanden for foreningen Bornholmtunnel, Anne Margrethe Roesen.
Hun peger på, at det undersøiske kabel flere gange er blevet revet op, når skibe har kastet anker, og at det sandsynligvis er årsagen til uheldet juledags aften og nat.
– Når tunnelen er en realitet, kan den også lede strømkablet fra Skåne til Bornholm. Det er blot en af de positive følgevirkninger, skriver Anne Margrethe Roesen i en pressemeddelelse.
Foreningen planlægger en offensiv i 2013, der også er valgår.
Den seneste meningsmåling, gennemført for P4 Bornholm, viste at 62 procent bornholmerne ser positivt på en fast forbindelse, tilføjer hun.
Højhastighed er vigtig for Bornholm
Synspunkt i Bornholms Tidende, fredag 8. marts 2013 af: Anne Margrethe Roesen, formand for Tunnel Bornholm
Højhastighed er kodeordet til meget, både internet og tog mellem landsdelene. Internettet er mange politikere enige om, især efter at de har prøvet at ringe eller bruge internetforbindelser, når de deltog i Folkemødet.
Så bliver det lysende klart for alle, at her mangler en hel del højhastighed. Så derfor er der lagt penge til side til fibernet udvikling.
Højhastighed er magien for at få folk hurtigere til og fra København. I TV blev det vist, hvilke strækninger der skulle have fart på, og et par borgmestre stod frem og sagde, at de ville også have mere fart på til deres kommune. Ministeren mente, at det var tilstrækkeligt med det fremlagte.
Men der var intet om Bornholm – og ingen borgmester der stod frem. Vi lå helt ude øst for København og blikket var kun vendt mod vest! Altså vendte ministeren ryggen til Bornholm.
Men det har jo vist sig, at når fødderne stemmer, så kan man råbe Christiansborg op. Vi har set det med underskrifterne imod atomaffaldet og underskrifterne imod kasernenedlæggelsen.
Så det eneste, vores politikere i kommunalbestyrelsen har respekt for, er åbenbart underskriftsindsamlinger. Det er et stort arbejde at påtvinge vælgerne, når de nu har stemt, for at politikerne skal tale befolkningens sag.
Ikke kun indad til i debatter om skoler, arbejdsløshed og nedskæringer, og almindelig jammer over manglende indtægter, hver gang en familie giver op og tager færgen bort fra øen, for aldrig mere at vende tilbage.
Nej, vi vil gerne se, at vores folkevalgte er synlige i et højhastighedstempo, når der vedtages så urimeligt forskelsbehandlende beslutninger som togdrift, der kun går vest.
Højhastighedstog kan også blive en del af vores fremtid,ved at bygge en tunnel med højhastighedstog, hvor biler kan køres til Skåne på 15 min, hver halve time, i stil med metrotogene. Derved kan turen til København køres på omtrent halvanden time. Dvs. en halvering af den nuværende rejsetid.
En tog-tunnel er også mere trafiksikker end en bil-tunnel, og vi kender det jo fra færgelastninger, at man kører frem og ombord, når der grønt, og lige sådan ved afkørsel.
Metroen i København er ubemandet, og det kunne blive det samme med et metrolignende højhastighedstog. Lad fremtiden komme til os her på Bornholm, vi kan ikke leve af to måneders turisme, og 10 måneders stagnation.
Vores politikere og vi borgere er nødt til selv at være fremme, når det gælder nytænkning og fremtid for næste generation. En sådan hurtig forbindelse vil også fremme turismen, da det uden tvivl vil tiltrække nysgerrige ligesom andre tunneller og metroen har gjort. Lad os turde.
Realdania og andre er interesserede i at give penge til svømmeland og aktiviteter ude i naturen, mon ikke de kunne være interesserede at få en mindeplade på et tunnelbyggeri?
Det første stop er ca. 10 mio. kr. til en undersøgelse af bundforholdene mellem Skåne og Bornholm. dernæst til betaling af selve projektet. Til sammenligning kostede forundersøgelser af en et nyt jernbanespor på Sjælland ca. 500 mio. kr., og der er afsat 27,5 mia til højhastighedstog. En ny motorvejstrækning mellem Herning og Holstebro på 32 km er budgetteret til 3,9 mia.
Helt op til bundforholdene i Hammergattet, så bedømmes en tunnel mellem Skåne og Bornholm til en pris på 5-10 mia. Vi kan også bare sammenligne med den omtalte udgift til en ændret svømmehal i Rønne, for dette beløb kunne der betales tre gange forundersøgelse af Hammergattet!
Christian Boye fra COWI’s danske afdeling for tunnelbyggeri fortæller om mulighederne for en fast forbindelse mellem Skåne og Bornholm ved TunnelBornholms møde i Dansk Metals lokaler sidst i april.
Her håber jeg, at kommunalbestyrelsen, fagforeningsfolk og erhvervsledere fra hele øen vil lytte med og stille spørgsmål. En tunnel skal bygges, før der bliver forbindelse, og ved Storebæltsforbindelsen var ca. 4.000 beskæftiget i de 5-7 år, det tog at færdiggøre projektet. Så bornholmske arbejdspladser kan få udbytte af en fast forbindelse, allerede inden at det er muligt at køre igennem.
Så lad vores politiske beslutningstagere komme op i højhastighed, for det haster med arbejdspladser og udviklingsmuligheder for både turismen og helårsbeskæftigelsen.
Skåne-forening støtter tunnel til Bornholm
Ønsket om at undersøge mulighederne for en fast forbindelse mellem Sverige og Bornholm deles nu også af Foreningen Skånsk Fremtid.
TV 2/Bornholm ma 15.04.2013, 07:45På generalforsamlingen i går vedtog medlemmerne en udtalelse, der konstaterer, at et flertal af den bornholmske befolkning tilslutter sig tanken om en tunnel mellem Bornholm og Skåne.
– Vi tilråder, at der snarest iværksættes en forundersøgelse, der kan kaste lys over omkostningerne og de samfundsmæssige fordele ved at etablere en fast forbindelse, hedder det i resolutionen, der blev fremlagt af formanden, Knud J. Holdt.
Han påpegede, at Bornholm er den sidste danske del af Skånelandene, og glædede sig over, at skånske sympatisører i 2011 oprettede Föreningen Stöd Bornholmstunnelen for at styrke foreningen Bornholmtunnels arbejde.
– Hvis afvikling skal vendes til udvikling, må Bornholm opgraderes trafikalt. En 36 kilometer lang tunnel åbner mulighed for et tættere erhvervsmæssigt og kulturelt samarbejde mellem Skåne og Bornholm, der er uafhængigt af særdeles energikrævende færgedrift og ustabilt vejr, understreger resolutionen.
Skånsk Fremtid opfordrer Bornholms Kommunalbestyrelse til at rette henvendelse til regering og folketing med begæring om, at der gennemføres en forundersøgelse, således at videre drøftelser af en fast forbindelse kan foregå på et oplyst grundlag. http://www.tv2bornholm.dk/?newsID=72211
Tid til tunnel-møde
Ekperter fortæller Bornholms Tidende, tirsdag 23. april 2013 af: Jens Stubkjær
En tunnel-ekspert fra COWI og en turismeforsker giver tirsdag aften deres oplæg til deltagerne i et møde om en mulig tunnel mellem Skåne og Bornholm.Det er foreningen Tunnelbornholm, der indbyder til informationsmøde tirsdag kl. 19 i Dansk Metals lokaler, Ved Lunden 19, Rønne.
Sektionsleder for undergrundskonstruktion hos COWI, Christian Boye, og Professor Bjarne Madsen fra Center for Regional Turisme, giver oplæg om mulighederne for en fast forbindelse mellem Skåne og Bornholm.
Der må snarest foretages en undersøgelse af undergrunden mellem Bornholm og Skåne med henblik på at klarlægge omkostningerne ved at bygge en tunnel.
Det mener foreningen Tunnelbornholm, der har Anne Margrethe Roesen som formand. http://www.bornholmstidende.dk/?Id=44736
Opfordring om at støtte tunnelundersøgelse
P4 Bornholm 23. apr. 2013 15.47
Kommunalbestyrelsen bør støtte arbejdet med at få undersøgt muligheden for en tunnel mellem Bornholm og Skåne. Det mener kommunalbestyrelsesmedlemmerne Kirstine van Sabben og Bjarne Hartung Kirkegaard.
Derfor er punktet på dagordenen for kommunalbestyrelsesmødet på torsdag. De to medlemmer vil have opbakning til en resolution, der skal støtte en forundersøgelse af havbunden nord for Bornholm.
En undersøgelse er nødvendigt for at få en seriøs og grundigt drøftelse af en fremtidig fast forbindelse til Skåne.
– Vi kan ikke alene bygge fremtiden på en usikker færgedrift, står der blandt andet i den resolution, som Kirstine van Sabben og Bjarne Hartung Kirkegaard vil have kommunalbestyrelsen til at støtte.
Tunnelviden koster en million
P4 Bornholm 24. apr. 2013 06.06
Det vil koste omkring en million kroner at blive en hel del klogere på en mulig tunnel mellem Bornholm og Sverige.
Hvilken type? Hvor lang? Og hvad vil det cirka koste?
Det fortalte sektionsleder for undergrundskonstruktion hos konsulentfirmaet Cowi, Christian Boye, da Foreningen Tunnelbornholm holdt debatmøde i aftes.
Der er ikke tale om en egentlig undersøgelse, men et såkaldt forstudie, hvor eksperterne laver en række teoretiske beregninger ud fra deres viden.
– Vi kigger i et forstudie på nogle forskellige muligheder og laver tegninger, der viser de enkelte modeller. Vi kommer også med et første bud på, hvad projekterne koster at bygge, siger Christian Boye, der altså anslår prisen for et forstudie til at ligge omkring en million kroner.
Tunnel skal holdes op mod alternativer
P4 Bornholm 24. apr. 2013 09.24 Nyheder
Når man overvejer en tunnel mellem Bornholm og Sverige er det vigtigt også at se på andre muligheder som fx bedre flytrafik.
Det fortæller professor i økonomi, Bjarne Madsen der var gæstetaler da Foreningen Tunnelbornholm holdt debatmøde tirsdag aften.
– Man skal se på alternativer for at finde ud af, om man kan få endnu mere ud af de penge, en tunnel koster, siger han.
Og så skal en tunnel naturligvis være bedre, end den trafikløsning vi har i dag, siger Bjarne Madsen.
En anden forudsætning er, at øen får en klar økonomisk gevinst ud af en tunnel til Sverige i forhold til situationen i dag.
Ellers bliver det for dyrt, vurderer økonomiprofessoren.
Statstilskuddet til færgen og pengene fra billetterne kan bruges på tunnelen. Men der skal også nogle positive sidegevinster til, fx i form af billigere industriproduktion og større indtjening i turisterhvervet, mener Bjarne Madsen.
KB-møde: støtte til tunnelundersøgelse
To kommunalbestyrelsesmedlemmer vil have kommunen til at spille en mere aktiv rolle i bestræbelserne på at få en tunnel mellem Bornholm og Sverige.
TV 2/Bornholm to 25.04.2013, 22:18 af Vilhelm LindeloffDen konservative gruppeformand Kirstine van Sabben har fremsat forslaget sammen med Kristendemokraternes Bjarne Hartung Kirkegaard, men oprindeligt var der en forslagsstiller mere.
Socialdemokraternes gruppeformand Rene Bloch var med til at fremsætte resolutionen, men trak sig pludselig som forslagsstiller.
De nu to forslagsstillere ønsker kommunalbestyrelsens opbakning til en resolution der støtter en forundersøgelse af havbunden nord for Bornholm med henblik på at vurdere muligheden for et bygge en tunnel mellem Bornholm og Sverige.
– Vi skal ikke drøfte for og imod en tunnel. Vi skal drøfte, om vi skal få undersøgt, om det overhovedet kan lade sig gøre, siger Kirstine van Sabben.
Hun ønsker at få en forklaring fra René Nordin Bloch, om hvorfor har han trukket sig fra at være med til at fremsætte punktet.
Der medføre flere mishagsytninger fra medlemmerne af den socialdemokratiske gruppe. Borgmester Winni Grosbøll opfordrer til, at man nøjes med diskuttere selve punktet.
Borgerlistens Bjarne Kristiansen ønsker ikke at stemme for punktet. Han mener, det er forkert sige, at færgedriften er sårbar, således som der står i resolutionen.
Leif Olsen taler på vegne af hele SF´s gruppe. SF ønsker ikke at stemme for resolutionen. SF mener ikke en tunnel er realistisk.
Løsgængeren Carl Ilsøe og DF´s Linda Kofoed Persson bakker op om resolutionen. http://www.tv2bornholm.dk/?newsID=72408&mobil=true
Politisk nej til tunnel-undersøgelse
P4 Bornholm 25. apr. 2013 22.37
To medlemmer af kommunalbestyrelsen, Bjarne Hartung Kirkegaard og Kirstine van Sabben, fik nej til deres tunnel-ønske på mødet torsdag.
De to politikere vil gerne have Bornholms Regionskommune til at bede staten om at undersøge, hvordan et muligt tunnel-projekt kan se ud, og hvad det vil koste.
Borgerlistens Bjarne Kristiansen opfordrede de to forslagstillere til at tage ønsket med ved de næste budgetforhandlinger i kommunen.
– Så må vi se. På forhånd er vi skeptiske i Borgerlisten, sagde han.
Dansk Folkepartis Linda Kofoed Persson ville sammen med løsgænger Carl Ilsøe godt støtte kravet om, at staten skal hyre et konsulentfirma og undersøge tunnelsagen.
– Ikke fordi vi tror, der kommer en tunnel, men for at få lukket diskussionen, sagde hun.
En tunnel er eneste håb om fremgang
Øens befolkningstal vil med raske skridt nærme sig 35.000 sjæleSynspunkt i Bornholms Tidende
Onsdag 1. maj 2013 kl: 15:00 af: Elly & Søren Wolff, AakirkebyDet vil blive sværere og sværere i fremtiden.Selv om prognoser for fremtiden ikke altid holder stik, så er det alarmerende at høre, at de nyeste forudsigelser for befolkningstallet på Bornholm siger, at vi over nogle år kan forvente at blive ca. 10 procent færre. Det vil sige, at øens befolkningstal med raske skridt vil nærme sig 35.000 sjæle.
Det er svært nok at drive et samfund med kun 40.000 indbyggere, og det vil blive sværere og sværere i fremtiden at få tingene til at hænge sammen, så de tilbageværende kan få en rimelig service – uden at vi skal betale markant mere i skat end i dag. I forvejen ligger Bornholm jo ikke lavt på det område.
Skuffende kommunalbestyrelse
På baggrund af dette er det ekstra skuffende, at et stort flertal i kommunalbestyrelsen vendte ryggen til ønsket om en forundersøgelse af bundforholdene i Hammergattet for at få klarlagt, om det er seriøst muligt at etablere en tunnelforbindelse til Skåne.
Vi skal ikke blande os i, om der ligger et ønske om politisk fnidder bag det fremsatte forslag. Men vi er vis på, at flertallet af de mennesker på Bornholm, som ønsker sagen om tunnelen fremmet, tænker mere på øen og dens fremtid end på politisk fnidder.
Eneste mulighed for fremskridt
Desværre ser Bornholms fremtid temmelig sort ud, hvis der ikke sker noget, som kan vende udviklingen. Hidtil er der ikke kommet sådanne positive signaler, hverken fra lokalt politisk hold eller fra Christiansborg i forhold til at forbedre mulighederne for udvikling i stedet for afvikling af det bornholmske samfund.
Set med vore øjne er den eneste mulighed for at skabe grundlag for udvikling, at vi styrker adgangsforholdene til Bornholm, således at fly- og færgetrafik ikke er afgørende stopklodser.
Det er ikke realistisk, hverken økonomisk eller på anden måde, at skabe en fly- og færgetrafikbetjening, som tilfredsstiller ønskerne om en stærkt øget tilgængelighed.
Det er især færgetrafikken, der er afgørende for mulighederne i dag, og såvel hensyntagen til miljø og økonomi gør det urealistisk at forestille sig en sådan udvidelse af færgetrafikken – især i vinterhalvåret – at erhvervslivet og beboerne på øen kan opnå en tilfredsstillende fleksibilitet i transportmønstret.
Hjem til Sverige?
Vi er klar over, at tilhængere af en tunnel både på Bornholm og især på Christiansborg opfattes som landsbytosser, der ikke forstår noget som helst. Men vi mener ikke, at rigsfællesskabets nordatlantiske øer, Færøerne, opfattes som tosser, selv om de har fået utallige tunneler, bl.a. i kraft af dansk økonomi, der har gjort tilgængeligheden mellem særdeles tyndt befolkede øer meget stor.
Men i rigsfællesskabets hovedstad håber man muligvis på, at affolkningen af Bornholm kan blive så stor, at det til sidst bliver et sted, hvortil turister kan tage og nyde ensomheden i fred og ro. Selv om vi tror, at de spøgelsesbyer, der bliver tilbage, bl.a. i ankomstbyen Rønne, vil skræmme de fleste til at holde sig væk.
Inden det måtte ske, kan man håbe på, at Bornholm bliver solgt til Sverige, der har bedre forståelse for, hvordan man holder liv i hele riget, end man har i Danmark. http://www.bornholmstidende.dk/?Id=44949
En tunnel giver stor fleksibilitet
Det bedste for Bornholm er selvfølgelig at få arbejdspladser her til øenLæserbrev i Bornholms Tidende
Mandag 6. maj 2013 kl: 15:00 af: Poul Aksel Eriksen, Skovløkken 16, AakirkebyJeg vil gerne støtte Elly og Søren Wolffs Synspunkt forleden dag. Jeg synes også, det er mærkeligt, at kommunalbestyrelsen ikke vil støtte en undersøgelse om, hvorvidt det er økonomisk muligt at få lavet en tunnel mellem Sverige og Bornholm. Teknisk kan en tunnel jo sagtens laves, det er der ingen af eksperter, der er i tvivl om, men vil det være økonomisk muligt? Hvorfor mødte kun to kommunalbestyrelsesmedlemmer op til tunnelforeningens åbne møde med to eksperter, hvor det måske især var professoren fra CRT (Center for Regional- og Turismeforskning), der holdt et spændende foredrag om, hvad betydning en tunnel kunne få for Bornholm som udkantsområde Det var jo hans fagområde.
Det bedste for Bornholm er selvfølgelig at få arbejdspladser her til øen, men det næstbedste er vore mange pendlere, og for at gøre tilværelsen tålelig for dem, så de bliver her på øen og lægger skattepengene her, bør man sørge for, at det er let at komme fra og til øen.
Og med tre daglige afgange må de ofte enten afkorte et møde eller svigte familien her på øen med en ekstra overnatning på den anden side af vandet. Det helt ideelle er selvfølgelig en meget større fleksibilitet, som en tunnel vil give. Og samtidig afkorte rejsetiden.
At saglig oplysning skulle være fnidder, er en besynderlig holdning.I øvrigt er det Rene Nordin Blochs skyld, at jeg og mange andre fra Aakirkeby blev medlem af tunnelforeningen, da han holdt et blændende foredrag i forbindelse med Aakirkeby Borgerforenings generalforsamling for et par år siden, hvor lyset gik op for mig og flere andre, så at vi meldte os ind i foreningen på stedet.
Det var indlysende for os og alle de øvrige tilhørere, at det mindste, man burde gøre, var at undersøge mulighederne. Hvorfor han har vendt på en tallerken, kan man kun gætte sig til. Hvis han havde holdt det samme foredrag for kommunalbestyrelsens medlemmer, var forslaget blevet vedtaget næsten enstemmigt.
Men vi er mange, der stadig står måbende tilbage. Hvorfor ønskede de 25 kommunalbestyrelsesmedlemmer, som ikke mødte op til foredraget, ikke få at vide, hvad en tunnel vil betyde for udviklingen af Bornholm, og hvorfor mener de, at de er klogere end omtalte professor? Man kunne fristets til at tro, at de var bange for at basal viden kunne få dem til at ændre deres holdning til betydningen af en tunnel.
Men tilsyneladende må vi vente til kommunevalgkampen for at få svar på dette spørgsmål. http://www.bornholmstidende.dk/?Id=45063
Bornholm med eller uden tunnel
Kommentar til øen fremtidige udvikling Læserbrev i Bornholms TidendeOnsdag 8. maj 2013 kl: 15:00 af: Henrik EspersenEnestående konstruktivt er det her i avisen i maj at læse tidligere viceamtsborgmester Elly Wolff og tidligere chefredaktør Søren Wolffs visionære synspunkt om en mulig fremgang for det bornholmske samfund. Tidligere kommunaldirektør Poul Aksel Eriksen støtter dem og skriver i et udmærket synspunkt om, at det bedste for Bornholm selvfølgelig er at få arbejdspladser, og KD’s Bjarne H. Kirkegaard understreger, at det er for vigtigt til partipolitiske hensyn.
Nogle vil indvende, at det er en naturlov, at folk flytter mod storbyerne og væk fra øer og provinser, og at Bornholm er dømt til fortsat tilbagegang målt på antal indbyggere osv.
Men ser vi befolkningsudviklingen de seneste 33 år på de tre andre store øer i Østersøen, er Bornholm undtagelsen med en tiltagende tilbagegang på 15 procent til 41.000 indbyggere. De tre andre øer har en pæn fremgang.
Åland klarer sig bedst med en fremgang på 26 procent til 28.000 indbyggere. Åland har autonomstatus som selvstyrende finske øer beliggende 40 km fra den svenske kyst ligesom Bornholm. Jeg må med skam vedkende, at jeg for et par årtier siden var med til at trække på skuldrene ad de bornholmere, der foreslog os Ålandshjemmestyrestatus a la Færøerne, for faktum er, at Åland har haft konstant fremgang lige siden. Åland er en demilitariseret zone, har euro og er medlem af EU siden 1995, men med undtagelser inden for told og skat, som sikrer en stor tax-free færgetrafik til Sverige.
Øland har de seneste 33 år haft en fremgang på 7 procent til 25.000 indbyggere. Sverige indviede i 1972 Europas længste vejbro til Øland, som dengang havde halvt så mange indbyggere som Bornholm.
Gotland har også haft fremgang de seneste 33 år til 57.000 indbyggere, for Sverige har en bedre forståelse for, hvordan man holder liv i hele riget, end man har i Danmark, hvor offentlige investeringer og fremgang koncentreres i København, Aarhus og Aalborg, mens resten af Danmark bliver et stort udkantsområde ifølge Realdanias rapport »2050 – Det bli’r et yndigt land«. Ren konkret er militæret på Gotland erstattet af et universitet med 2.500 studerende, hvoraf de 1.000 befinder sig fysisk på Gotland, og Danske Spils svenske kollega, det statslige Svenska Spel, er flyttet med 400 medarbejdere til Gotland.
Bornholm har metalindustrier, landbrug og emballageindustri i verdensklasse takket være effektive medarbejdere og fremsynede ledere. Vi er bedre, end vi selv tror. Det er ikke nok til et bæredygtigt samfund og vækst, når Danmark svigter og dræner Bornholm for statslige arbejdspladser. Det accelererede for alvor i 1999 med nedlæggelse af 668 statslige arbejdspladser (Forsvaret 498, Trafikken 150 og 20 andre), og nedlæggelserne fortsætter de næste 15 år. Næste år flyttes statens maritime overvågning af Østersøen fra Bornholm til Aarhus. I en it-tid kunne det lige så godt være hele landets maritime overvågning og søredning, der flyttede med statslige arbejdspladser fra Aarhus til Bornholm.
Vender vi tilbage til Wolff, Eriksen og Kirkegaard, påpeger de alle de store infrastrukturelle fordele for Bornholm ved en tunnel, hvor man uden stop kan komme til et konkurrencedygtigt Bornholm. Det er teknisk muligt ifølge en af verdens største tunnelingeniørfirmaer, Cowi, og tid er penge. Prisen for en tunnel er usikker og afhænger af geologien mellem Nordbornholm og måske Simrishamn i Skåne. Er der fast materiale som klippe eller kridt hele vejen, er økonomien god som i de færøske undersøiske tunneller og tilbagebetalingen bedre end for Storebælt- og Øresundsbroerne.
Ingen kender geologien med sikkerhed i dag. Det er derfor en bornholmsk forundersøgelse er påkrævet for foreløbig 10 mio. kr., som Staten gav til en analyse af en Kattegatforbindelse. I øvrigt svarer 10 mio. kr. kun til tre ugers driftstilskud til BornholmerFærgen og er mindre end overskridelsen i anlægget af fjernvarme til Snogebæk, hvor geologien også var ukendt.
Er der ikke fast materiale, bliver det givet alt for dyrt at anlægge en tunnel de næste årtier.
Så ingen kan i dag dokumentere, om en tunnel er økonomisk utopi eller ikke.
Viser en tunnelundersøgelse, at en tunnel er utopi, skal Bornholm hurtigst muligt udvikle og tænke nyt i færger.
I 50 år har vi sejlet de 36 sømil til Ystad, hvilket er over 60 procent længere end de 22 sømil fra for eksempel Hasle til Skillinge i Skåne, hvor nye store færgehavne med rationelle opmarchpladser og tilkørsler a la Rødby-Puttgarden kan anlægges til hurtigere, hyppigere og grønnere tax-free færger til omverdenen til glæde for både passagerer, biler og gods.
Gør vi som de tre andre store østersøøer, kan vi med et nyt stort universitet og tilflyttede Danske Spil nå over 50.000 indbyggere på Bornholm – med eller uden en tunnel. http://www.bornholmstidende.dk/?Id=45135
Tunnel til Bornholm er ikke et fatamorgana
Licitationen – 20. juni 2013 / Politik / Af Dan Bjerring Hvis undergrunden mellem Skåne og Bornholm består af grundfjeld/granit kan en tunnel anlægges for en set i det store perspektiv ret så beskeden pris INFRASTRUKTURDet kunne unægtelig lyde som en aprilsnar. Men en gruppe af bornholmere bringer nu spørgsmålet om en kommende tunnel mellem Bornholm og Skåne ind i infrastrukturdebatten.Under Folkemødet præsenterede den gamle provo Jacob Ludvigsen idéen, som en gruppe på Bornholm har arbejdet for gennem en årrække:- Jeg kan godt se, at det lyder ret vildt at ville bygge en af verdens længste tunneler. Men det interessante er, at der formentlig er granit hele vejen, og at man kan bore sig igennem. Man kan ikke diskutere en tunnel, før vi har svaret på, “hvad er der dernede?”, og det er det, vi gerne vil vide. Det vil være fantastisk for Bornholm at få en fast, fleksibel forbindelse døgnet rundt og helt uafhængig af vind og vejr, forklarer Jacob Ludvigsen til Licitationen – Byggeriets Dagblad.Han peger på, at Bornholm i dag, foruden flyforbindelserne, er afhængig af stærkt forurenende færgeforbindelser nogle få gange daglig.- Cowi vil lave en forundersøgelse af forholdene mellem Skåne og Bornholm for cirka 10 mio. kroner, og viser det sig, at der er tale om granit, hvad vi håber, koster en tunnel måske 10 mia. kroner. Det lyder af meget, men det offentlige tilskud til Bornholmsfærgerne er over 200 mio. kroner årligt, og det er dyrere at have Bornholm liggende end Færøerne.En tunnel kan skabe vækst på Bornholm, og dermed kan statskassen spare en del af pengene både til færgeoverfarten og i bloktilskud. Og så ved vi fra alle erfaringer, at nye trafikanlæg fører til mere trafik, forklarer Jacob Ludvigsen, der indrømmer, at det kniber med at få lokalpolitikerne på Bornholm til at bakke op om projektet. Godt eksempel
Netop Færøerne er ifølge Jacob Ludvigsen et godt eksempel at henvise til for bornholmerne.Færøerne indviede i 2002 en knap fem kilometer lang vejtunnel under Vestmannasund. Den gik knap 105 meter ned under havoverfladen og kostede “kun” 240 mio. kroner.I 2006 åbnede færingerne den 6,2 km lange Nordøtunnel, som kostede under en halv mia. kroner.Erfaringerne viser, at hvis der er tale om grundfjeld af granit, kan tunneller bygges for omkring 65-70 mio. kroner pr. km. Der er omkring 35 km mellem Vang og Sandhammaran i Skåne – med op/nedkørsel kommer tunnelen nok op på over 40 kilometer, og så er det bare om at gange op. Noget af et byggeprojekt
Pessimistisk set lander man på et beløb betydeligt under 10 mia. kroner.De færøske erfaringer med finansiering af tunneler i en undergrund af fjeld bekræftes af Lærdalstunnelen i Norge på 24,5 km til en samlet pris omkring 950 mio. kroner. Der blev anvendt omkring 3.300 tons sprængstof til tunnelbyggeriet, og der blev fjernet 1,65 mio. kbm fjeldmasse. Mangler opbakning
Det lokale folketingsmedlem på Bornholm, Peter Juel Jensen (V), lægger over for Licitationen ikke skjul på, at han gerne ser en tunnel til Bornholm, hvis det er økonomisk realistisk at bygge den, men samtidig erkender han, at det er småt med den lokale politiske opbakning:- Skal jeg som folketingsmedlem gå ind i et seriøst arbejde for at skaffe de 10 mio. kroner, det koster at få gennemført de nødvendige geologiske undersøgelser af undergrunden, så kræver det, at der er lokal opbakning til projektet. Udfordring
Peter Juel Jensen slår fast, at “når bornholmere udfordres, finder de løsningsmuligheder”:- Bornholm har idag et lavt skattegrundlag og en befolkningssammensætning, der er helt skæv. Der er ingen unge mennesker tilbage, og det skyldes ikke mindst, at Bornholm ikke er tilstrækkelig tilgængelig. Vi har i århundreder været afhængige af sejlads.Vi kan ikke i dag selv finansiere færgerne, det gør andre for os, og de skruer op og ned for frekvensen og priserne. Det gør det dyrt at bo på Bornholm, og vi er ikke så tilgængelige som vi kunne være over for turisterne. En god infrastruktur sætter skub i tingene og skaber bedre basis for bosætning, siger Peter Juel Jensen. Licitationen – Byggeriets Dagblad har forgæves forsøgt at få en kommentar fra transportminister Henrik Dam Kristensen (S) og hans partifælle fra Bornholm Jeppe Kofod. http://www.licitationen.dk/artikel/VisArtikel.aspx?siteID=LI&lopenr=106200062&pID=1
Tunnel-undersøgelse koster 5-10 mio. kr.
Bornholm.nu tirsdag 29. oktober 2013 kl. 18:56
I en ny 22 siders rapport beskriver konsulentvirksomheden COWI, hvordan en forundersøgelse af en tunnel mellem Bornholm og Skåne kan realiseres. Prisen på en geoseismisk undersøgelse anslås til 5-10 millioner kroner.
Det oplyser Anne Margrethe Roesen, formand for Foreningen Bornholmtunnel.
Foreningen har opfordret COWI til at dokumentere, hvordan de indledende skridt kan tages. Formålet er at bane vejen for, at debatten om den faste forbindelse kan føres på et kvalificeret grundlag. Første trin skal være en beskrivelse af havbunden.
En afgørende faktor er de geologiske og geotekniske forhold. Bornholms geologi er velkendt, men undersøgelser i farvandet er sparsomme. Hvis klippemassivet er godt og stabilt, kan man forestille sig en tunnel udført ved simpel sprængning, sådan som det er tilfældet for færøske og norske tunneller. Ellers kan det blive nødvendigt at anvende mere avancerede og dyrere metoder f.eks. ved brug af tunnelboremaskiner som tilfældet var med tunnelen under Storebælt og Den Engelske Kanal.
Usikkerhed om byggepris
Derfor er det for tidligt at anslå prisen for et tunnelbyggeri. Den afhænger også af, om der skal være et eller to rør, og om man til sin tid beslutter sig for en jernbaneforbindelse eller foretrækker en motorvej.
Bornholmtunnellen på ca. 36 kilometer bliver i givet fald verdens længste. Lærdalstunnellen i Norge er 24,5 km.
COWI har tidligere udført lignende analyser i forbindelse med bl.a. Helsingør-Helsingborg tunnelen, Femer Bælt forbindelsen samt en række indledende studier på Øresundsforbindelsen.
Kvalificeret bidrag
Anne Margrethe Roesen, formand for Bornholmtunnel, er glad for, at COWI har udført dette notat. Hun opfordrer til, at det indgår som et kvalificeret bidrag til debatten og peger på, at talrige bornholmske politikere går ind for den forundersøgelse, der er nødvendig, hvis Bornholm skal gøres landfast.
”I betragtning af de betydelige beløb, der anvendes på udvikling af jernbanenettet i Danmark, skulle der nok kunne bevilges 5-10 mio. kr. til Bornholms fremtid,” erklærer hun.
COWI-notatet stilles nu til rådighed for såvel beslutningstagere som den bornholmske befolkning.
Bjarne Hansen
Første tunnelundersøgelse koster 5-10 mio.
DR Bornholm 30. Okt. 2013 kl. 10:16
Konsulentvirksomheden Cowi beskriver, hvordan man kan lave en forundersøgelse af en tunnel mellem Bornholm og Sverige.
Af Sofie Rønde Mathiesen
Det vil koste mellem fem og ti millioner kroner at få lavet de første skridt i en forundersøgelse af en tunnel mellem Bornholm og Sverige. På sigt vil forundersøgelsen dog løbe op i flere millioner.
Det fortæller Anne Margrethe Roesen fra Foreningen Bornholmertunnel.
Konsulentvirksomheden Cowi har lavet en rapport om, hvad der skal til for at lave forundersøgelsen, og her er prisen landet på 5-10 millioner.
Forundersøgelsen skal dels bygge på tidligere forundersøgelser, dels skal man vælge fire steder i Hammergattet, der skal undersøges med et skib, der skal lave geofysiske undersøgelser.
– Man skal lave målinger på havbunden med noget, der minder om ekkolod. Det er dét, der koster fem-ti millioner, siger Anne Margrethe Roesen.
En million kroner pr. boring
Næste skridt er, at der skal udvælges to steder, der ser ud til at være relevante for placeringen af en tunnel. Der skal laves boringer i havbunden ved hjælp af et skib, og det vil koste yderligere en million kroner pr. boring.
– De skal undersøge, om det er klippe eller kalk eller hvad, og om det er fast nok til, at man kan lave en boret tunnel, siger Anne Margrethe Roesen.
På forhånd kan man derfor ikke vide, hvad forundersøgelsen på sigt løber op i, for det er uforudsigeligt, præcis hvor mange boringer i havbunden, der er behov for.
Tunnelforening: – Staten bør betale tunnelundersøgelse
DR Bornholm 30. Okt. 2013 kl. 12:00
Øens politikere bør fortælle kollegerne på Christiansborg, at staten skal betale forundersøgelse, mener Foreningen Bornholmertunnel.
Af Sofie Rønde Mathiesen
Idéen om en tunnel mellem Bornholm og Sverige skal være en del af valgkampen op til kommunalvalget.
Det mener Foreningen Bornholmertunnel, der netop har offentliggjort en rapport om forundersøgelser af tunnelen.
Konsulentvirksomheden Cowi står bag rapporten, der blandt andet beskriver, at den første forundersøgelse med geofysiske undersøgelser af havbunden, vil koste 5-10 millioner kroner.
Anne Margrethe Roesen fra Foreningen Bornholmertunnel satser på, at rapporten kan få de bornholmske politikere til at gå deres kolleger, så man kan få staten til at betale for forundersøgelsen.
– Vi håber, de samstemmende vil kontakte Christiansborg og sige, at beløbet ikke er urimeligt, siger Anne Margrethe Roesen.
– Så lad os få sat pengene af, så vi kan få en ordentlig undersøgelse af muligheden for en tunnel, tilføjer hun.
Næste skridt i forundersøgelsen efter målingerne på havbunden er deciderede boringer i selve havbunden.
De vil koste cirka én million kroner pr. boring, så den endelige pris på forundersøgelserne vil lande et stykke over de ti millioner.
Anne Margrethe Roesen siger, det bliver i omegnen af 15 millioner kroner – plus-minus.
Henry Schou: Bornholmertunnel er et luftkastel
DR Bornholm 31-10-2013 kl. 06:52
Der skal ikke bruges skattekroner på at undersøge muligheden for en tunnel. Det er et urealistisk projekt, mener Henry Schou Madsen (S).
Af Sofie Rønde Mathiesen
Formand for Beskæftigelsesudvalget, Henry Schou Madsen, vil under ingen omstændigheder arbejde for, at der skal bruges skattekroner på en forundersøgelse af en tunnel til Bornholm.
Det skriver han i et åbent brev til kommunalbestyrelsen og Foreningen Bornholmtunnel.
– Har andre lyst til at bruge to-cifrede millionbeløb på undersøgelser, der sandsynligvis bare vil vise at en tunnel er urealistisk – så gerne for mig, lyder det fra socialdemokraten. – Jeg mener vi på Bornholm skal enes om at kæmpe for at opnå trafikal ligestilling via de forbindelser vi har i dag, og ikke sprede indsatsen ud på projekter, som jeg middelbart anser for urealistiske luftkasteller, mener Henry Schou Madsen.
Det er Foreningen Bornholmtunnel, der har bedt lokalpolitikerne arbejde for, at staten skal betale for at undersøge muligheden for at bygge en tunnel mellem Sverige og klippeøen.
I foråret stemte et flertal i kommunalbestyrelsen nej til en resolution om, at kommunen skulle bede staten undersøge muligheden for at bygge en tunnel.