Cowi vil byde ind på undersøgelse af Bornholmtunnel
Rapidus nyhedsbrev 2006-02-01
Den danske og internationale rådgivningskoncern Cowi rækker nu en føler ud i
det bornholmske samfund med henblik på at lave forundersøgelser til en 35
kilometer lang tunnel mellem Bornholm og Sverige. Den skal ifølge en lokal,
bornholmsk gruppe enten bores eller laves som sænketunnel mellem Vang på
Bornholm og Sandhammaran i Sverige. Dermed vil en tunnel binde en langt
større del af Øresundsregionen sammen – enten som vejtunnel eller
jernbanetunnel muligvis som under Den engelske Kanal. Med en togtunnel vil
rejsetiden fra København til Bornholm komme ned under to timer.
Den lokale gruppe indkalder de nærmeste dage til folkemøde på Bornholm den
18. april i Gudhjem, hvor to Cowi-repræsentanter præsenterer, hvad en
forundersøgelse vil kræve – og hvordan mulighederne for projektet ser ud.
Herunder de økonomiske aspekter.
Tunnelgruppen skriver på sin hjemmeside at tunnelen muligvis kan laves for 2
milliarder danske kroner. Buddet fra Cowi er snarere 10 milliarder kroner –
med alle de forbehold, som manglende undersøgelser giver.
Op til det danske kommunalvalg i efteråret 2005 blev ideen om en tunnel for
første gang diskuteret blandt bornholmske lokalpolitikere. En række
politikere i den nye kommunalbestyrelse meldte ud, at de i den kommende
valgperiode vil arbejde for at få forundersøgelser af en tunnelforbindelse
mellem Bornholm og Sverige. Mødet med Cowi er næste skridt i den proces.
— Jeg indrømmer, at jeg i begyndelsen gik ind i arbejdet for en tunnel som
joke. Men faktisk ser det ud til at kunne betale sig set i forhold til
færgedriften, siger it-konsulent Peter Andreas Harteg, som sammen med den
kendte mediemand, Jacob Ludvigsen, og tidligere redaktør Søren Wolff er
hoveddrivkræfter i den lokale gruppe.
—
R A P I D U S
– Nyhedstjenesten om tilvæksten i Øresundsregionen
Offentligt møde om Bornholmertunnellen
TV 2/Bornholm 01. februar 2006 kl. 14:35
Peter Andreas Harteg kæmper stadigvæk for en Bornholmertunnel, og nu kalder han til offentligt møde om projektet.
De bornholmske politikere og andre med interesse for Bornholms trafikbetjening inviteres til offentligt møde om etablering af en tunnel mellem Bornholm og Sverige.
Det sker tirsdag den 18. april klokken 19.00 på Jantzen Hotel i Gudhjem.
Op til kommunalvalget i november blev ideen om en tunnel for første gang diskuteret offentligt blandt de bornholmske lokalpolitikere, skriver tunnel-entusiasten Peter Andreas Harteg i en pressemeddelelse og fortsætter:
– Nogle af de politikere, der blev valgt til kommunalbestyrelsen, meldte ud i valgkampen, at de i den kommende valgperiode vil arbejde for, at der igangsættes forundersøgelser vedrørende etableringen af en tunnelforbindelse mellem Bornholm og Sverige. Nu er tiden kommet til at drøfte, hvordan vi sat skub i udviklingen.
Der skal bl.a. sættes fokus på følgende emner:
– Hvordan igangsættes de første forundersøgelser?
– Hvordan kan planlægnings- og beslutningsprocessen tænkes at blive?
– Hvordan får vi afdækket, om en tunnelforbindelse er en realistisk mulighed og en god investering for det bornholmske samfund?
Fra rådgivningsfirmaet COWI vil to tunneleksperter deltage i mødet og svare på spørgsmål.
Af hensyn til planlægningen, bedes man tilmelde sig mødet senest den 14. april 2005 ved at sende en e-mail til peter@harteg.dk. Deltagelse er gratis.
Af Dorte Kofoed
Hent mødeinvitationen i Word format (30 KB)
Notits i Bornholms Tidende (JPG – 59 KB)
Ekspertmøde om tunnel
DR Bornholm 01. feb. 2006 15.22
To tunneleksperter fra konsulentfirmaet COWI kommer til øen for at lægge nogle fakta på bordet i debatten om en mulig tunnel mellem Bornholm og Sverige.
Til mødet vil både lokale politikere og trafikpolitikere fra Folketinget få en invitation.
Det oplyser idémanden bag tunnelvisionen Peter Andreas Harteg.
Han mener, at tiden er moden til en konkret vurdering af, om en tunnel er en god mulighed som afløser for færgerne til Ystad.
Tunnelmødet foregår den 18. april.
Skrevet af: Peter Skafte
Hent mødeinvitationen i Word format (30 KB)
Støtte til tunnelprojekt bør undersøges
DR Bornholm 02. feb. 2006 kl 05.55
En tunnel mellem Bornholm og Sverige skal med i den diskussion om fremtidens trafik til og fra øen, der efter kommunalbestyrelsens beslutning kører på højtryk frem mod sommerferien.
Det mener Peter Andreas Harteg, der er ved at arrangere møder med tunneleksperter og en studierejse til Færøerne for at få gang i en konkret diskussion om den mulige tunnel.
– Det er absolut det vigtigste. Er det det vi vil? Det er en del af færgedebatten, og jeg mener, at det er væsenligt, at det kommer med i undersøgelserne af bornholmernes ønsker.
På vores hjemmeside dr.dk/bornholm kører vi i øjeblikket en afstemning om bornholmertunnelen.
Skrevet af: Peter Skafte
En fremragene idè
DR Bornholm 07. feb. 2006 08.40 Politik
Et flertal af øens netbrugere støtter idéen om en tunnel mellem Bornholm og Sverige.
53 procent synes, det er en god eller fremragende idé, mens 42 procent kalder den dårlig eller vanvittig.
Det fremgår af en netafstemning på DR Bornholms hjemmeside, hvor næsten 600 har ytret sig i sagen.
Fronterne er trukket kraftigt op i tunnelspørgsmålet.
39 procent finder ideén fremragende, mens 34 procent kalder den vanvittig.
Netafstemningen slutter i dag.
Skrevet af: Peter Skafte – Kilde
Tunnel-møde uden minister
DR Bornholm 24. feb. 2006 kl. 11.46
Når Rutsker-boen Peter Andreas Harteg præsenterer sin plan om en tunnel mellem Bornholm og Sverige til april, må mødedeltagerne undvære transport- og energiminister Flemming Hansen.
Han var inviteret, men har i dag meddelt tunnelforkæmpen, at han desværre ikke har tid til at deltage i mødet.
Ministeren har en megen stram kalender, meddeler han.
Skrevet af: Kjeld Pedersen – kilde.
Artikel i Bornholms Tidende 28. feb 2006 (jpg – 30 KB)
Majoritet av Bornholmsborna vill bygga tunnel till Sverige
Av Ulf Törnberg
Sydsvenskan 1. marts 2006 23:49
Det är för långt mellan Bornholm och resten av Danmark. Och det är inte Sverige som är problemet. Utan vattnet. Därför växer nu en entusiastisk falang på solskensön som vill binda ihop Bornholm och Sverige – med en tunnel.
Trettiofem kilometers tågtunnel mellan orten Vang på Bornholms nordvästra spets och någonstans innanför Sandhammaren i sydöstra Skåne är en fullt realistisk lösning på alla problem.
Restiden mellan Köpenhamn och Bornholm skulle komma ner på en och en halv timme. Ön skulle blomstra, liksom samarbetet mellan Bornholm och Sydostskåne.
Det menar åtminstone Bornholmsbon Peter Harteg som står bakom idén. Nu har han kommit så långt att han om några veckor arrangerar ett tunnelmöte i Gudhjem där tunnelexperter och politiker ska diskutera frågan.
I en opinionsmätning som Danmarks radio gjorde för bara några veckor sedan stöder 54 procent av öns befolkning projektet.
– Var tredje bornholmare tycker i och för sig det är rena vansinnet. Men det tyckte folk om både Öresundsförbindelsen och Stora Bältbron för inte så många år sedan, säger Peter Harteg.
Att järnvägstunneln skulle bli en av världens längsta under vatten avskräcker honom inte. Inte heller att djupet i Bornholmsgattet är ner till femtio meter.
– Utvecklingen går framåt och kostnaderna går ner. På Färöarna öppnade man häromåret en fem kilometer lång vägtunnel som går över hundra meter på djupet och inte kostade mer än 240 miljoner kronor.
Omräknat skulle det betyda runt två miljarder danska kronor för Bornholm-Skånetunneln. Vilket motsvarar fem års drift för dagens båttrafik till ön, i dag en förlustaffär.
– När tunneln är byggd sparar man in de pengarna. Långsiktigt blir det en klar vinst, säger Peter Harteg.
Han har diskuterat saken med branschfolk och är övertygad om att tanken åtminstone är så realistisk att det skulle vara värt att göra en ordentlig förundersökning.
I den skulle också ingå de satsningar på järnvägsspår och vägar som skulle behövas på den svenska sidan.
För Bornholm skulle tunneln – där tågen ska kunna lasta bilar som i Eurotunneln – innebära ett avbrott för de ständigt sjunkande befolkningssiffrorna, den stigande medelåldern och Danmarks högsta arbetslöshetssiffror, menar Peter Harteg.
– Jag har egentligen drivit frågan i flera år. Men nu har den börjat tas upp av politikerna här vilket gör mig hoppfull. Även om det kan ta tio år. Eller trettio.
Det skulle bli världens tredje längsta tunnel
Bornholmstunneln skulle bli världens tredje längsta järnvägstunnel och den näst längsta under vatten.
Längst är den japanska Seikantunneln (53,9 km varav 23 under vatten) och Eurotunneln mellan Storbritannien och Frankrike (50 km varav 39 under vatten).
Öresundsförbindelsens tunneldel är 3,5 km.
Drøm om Bornholms-tunnel
www.berlingske.dk fredag den 3. marts 2006 kl. 03:30
Af Susanna Arpi
Der findes entusiaster, der drømmer om en tunnel til Bornholm.
En 35 km. lang tunnel mellem Sandhammaren i det sydøstlige Skåne og Vang på Bornholm, som vil bringe rejsetiden mellem København og Bornholm ned på halvanden time.
Visionens ophavsmand, bornholmeren Peter Harteg, vil arrangere et møde i Gudhjem, hvor eksperter og politikere skal diskutere idéen.
Til avisen Sydsvenskan siger Peter Harteg: »Jeg har egentlig drevet dette spørgsmål i flere år. Men nu er politikerne her begyndt at tage det op, hvilket indgyder mig håb. Selvom det kan tage 10 år. Eller 30.« I følge øresundsregionens nyhedstjeneste vil tunnelen i givet fald blive verdens tredjelængste.
Fast forbindelse til Bornholm?
Læserbrev i Bornholms Tidende 07-03-2006
Bornholmske erhvervsmænd samles en dag i april for at drøfte mulighederne for en fast forbindelse til Sverige. Hvad prisen på en tunnel vil blive, kan de få en idé om, ved at se på den tunnel mellem England og Frankrig, der blev taget i brug for 12 år siden. Den kostede 80 milliarder kroner, men så billig bliver en tunnel fra Bornholm til Sverige langtfra. Østersøen er meget dybere end Kanalen, og priserne er steget meget i EU siden 1994. At køre gennem tunnel til Sverige vil blive så rasende dyrt, at alle, der selv skal betale billetten, vil benytte færge eller fly. Ingen af de fire gange, jeg har rejst til England siden det blev muligt at køre under Kanalen, har jeg benyttet mig af chancen. Med færge fra Esbjerg til Harwich holder jeg mig på jordens overflade, og jeg glæder mig til igen at kunne sejle fra Simrishamn, der er stationsby, til Allinge fra den 1. maj 2006.
Niels Stubkjær H.C. Lumbyes Gade 10 København Ø
(Kilde)
Fast forbindelse til Bornholm? (2)
Læserbrev i Bornholms Tidende 08-03-2006
Der kan være mange gode grunde til at foretrække at sejle med en færge på havets overflade frem for at tage turen gennem en tunnel i den dybe undergrund. I sit læserbrev i Bornholms Tidende den 7. marts 2006 fremfører Niels Stubkjær dog en del usaglige argumenter mod tunnelprojektet. Jeg vælger at se den flittige skribents læserbrev som en venlig opfordring til endnu engang at mane nogle udbredte fordomme og misforståelser til jorden.
Niels Stubkjær skriver: »Hvad prisen på en tunnel vil blive, kan de få en idé om, ved at se på den tunnel mellem England og Frankrig, der blev taget i brug for 12 år siden. Den kostede 80 milliarder kr., men så billig bliver en tunnel fra Bornholm til Sverige langtfra. Østersøen er meget dybere end Kanalen, og priserne er steget meget i EU siden 1994«.
Først det med dybden: Kanaltunnelens gennemsnitsdybde er 45 meter under havets bund, og jernbanen er på det dybeste sted 115 meter under havets overflade. Til sammenligning er der højst 50 meter dybt mellem Bornholm og Sverige, og en stor del af vejen er dybden 20-30 meter. Altså er der ikke dybere end i Kanalen.
Kanaltunnelen er ikke et eksempel at følge, men et at lære af. Prisen for Kanaltunnelen var ikke 80, men over 100 mia. kr. (omkring 10 mia. engelske pund). Med en budgetoverskridelse på 80 procent har selskabet bag tunnelen været på fallittens rand i mange år.
Priserne for bygning af tunneler er ikke steget, siden Kanaltunnelen blev bygget. Tværtimod. Kanaltunnelen var et ambitiøst pilotprojekt forud sin tid. Teknologi og knowhow har udviklet sig siden – især inden for borede tunneler. Storebæltstunnelen, der åbnede 1997, kostede til sammenligning den halve pris pr. km.
Sprængte undersøiske vejtunneler i Norge og på Færøerne bygges i disse år så billigt, at det næsten ikke er til at forstå. Den 29. april i år åbner den 6,2 km lange Noroyatunnilin, der koster under en halv mia. kr. Hvis den samme teknologi kunne bruges til en Bornholmtunnel, ville prisen for de 35 km til Sverige blive under to mia. kr. Et umiddelbart bud på en Bornholmtunnel, der har lydt fra en tunnelekspert, er en pris på omkring 10 mia. kr.
Niels Stubkjær skriver: »At køre gennem tunnel til Sverige vil blive så rasende dyrt, at alle, der selv skal betale billetten, vil benytte færge eller fly«.
Naturligvis skal vi ikke have en tunnel, hvis der ikke er god økonomi i det. En tunnel med tog, der kan køre på elektricitet fra vind- og vandkraft, vil stå stærkere mod fremtidens høje oliepriser end hurtigfærger og fly. En investering i en forundersøgelse giver os bedre svar end et greb ned i lommeulden og alle fordommene.
Niels Stubkjær skriver, at »Bornholmske erhvervsmænd samles en dag i april for at drøfte mulighederne for en fast forbindelse til Sverige«.
Til mødet den 18. april i Gudhjem er det ikke kun bornholmske erhvervsmænd, men bornholmske politikere og andre med interesse for Bornholms trafikbetjening, der er inviteret. Formålet med mødet er at drøfte, hvordan vi får igangsat de første forundersøgelser, så vi kan komme nærmere et realistisk bud på prisen.
(Jeg er i øvrigt familiært forbundet med Niels Stubkjær, men det er en helt anden historie).
Peter Andreas Harteg
Knarregårdsvej 5, Rutsker
bornholmtunnel.dk
Tunnel?
Læserbrev i Bornholms Tidende
Stadig interesse for tunnelprojekt
TV 2/Bornholm 12. marts 2006 17:35
Opsang til “Christiansborg” fra Bornholms Passagerforening. Utilgivelig dårlig behandling af bornholmerne,siger Erik Pedersen
Med disse ord begrunder formanden for Bornholms Passagerforening, Erik Pedersen, at foreningen i morgen,mandag den 13. marts,vil drøfte tunnelprojektet mellem Bornholm og Skåne på generalforsamlingen på Centralbiblioteket i Rønne.
Foreningen har bedt systemprogrammør Peter Andreas Harteg, som er een af initiativtagene til projektet, om at fortæller nærmere om planerne.
Erik Pedersen glæder sig i øvrigt over den betydelige medlemsfremgang i Bornholms Passagerforening:
– ” Vi har aldrig i de 20 år,foreningen har eksisteret,haft så stor interesse om vores arbejde siden indgåelsen af det fatale færgeforlig den 23. oktober 2002, siger formanden og fortsætter:
-” Bornholmerne er blevet pisket til at rejse på alle måder og til destinationer, som de ikke bryder sig om, og “Christiansborg” har anvendt utilgivelige metoder for at tvinge bornholmerne til transport med langt dårligere skibe, end vi i forvejen havde.”
Foreningens generalforsamling mandag aften er åben for alle.
Af Jørgen Steen Nielsen
Bornholms kulturforbindelser
Uddrag af synspunkt i Bornholms Tidende 7. april 2006
Togrejse
I dag kan en togrejse fra København til den gode by Aalborg i det fjerne nord klares på tre-fire timer, og vi farer til andre attraktive steder, Odense, Sønderborg og så videre, på endnu kortere tid, mere eller mindre uden togskifte. Efterhånden tager turen til Bornholm jo heller ikke lang tid. Men, som det er alle bekendt, går det ikke ligefrem glat og ukompliceret. Alle de øvrige gamle danske amter er knyttet sammen med bro eller tunnel. Nu må staten gøre noget for Bornholm. Meget gerne afsætte midler til en tunnel mellem Vang og Sydsverige eller i hvert fald snarest muligt skabe bedre rejseforbindelser til det Bornholm, som er en enestående del af det danske rige – og som stort set alle danskere er glade for at besøge!
Skrevet af Arne Ipsen
At leve et liv i ubemærkethed
Lørdagshjørne af Jacob Ludvigsen i Bornholms Tidende den 08-04-2006
Det ville være en svær overdrivelse at påstå, at mindedagen for ophøret af Bornholms prøvemedlemskab af Sovjetunionen gjorde dybt indtryk på de oversøiske medier. Til gengæld må man glæde sig over, at både radio og tv fik indsamlet og viderebragt de bevægende vidneudsagn fra levende og døde, som fortalte om bombardementet, besættelsen og befrielsen. Trods al den officielle glasur og bestræbelserne på ikke at drille hverken den store bjørn mod øst eller vores nuværende ejer står det klart, at Danmark lod begivenhederne i maj 1945 udvikle sig. Hr. udenrigsminister Christmas Møller lod meddele, at han sov og ikke ville forstyrres, da nødskriget lød fra Bornholm.
Blandt de mange vidnesbyrd var også amtmand von Stemans velformulerede afskedstale, da Bornholm kunne ånde lettet op. Han udtrykte ønske om, at Bornholm atter måtte få lov at leve i ubemærkethed, og det er i høj grad gået i opfyldelse. Nu har vi ikke længere en amtmand. Det er behændigt lykkedes at få demonteret Bornholm, så vi nu er reduceret til en københavnsk omegnskommune, og når strukturreformen for alvor træder i kraft til nytår, vil vi komme til at opleve følgerne.
Allerede nu ser det for eksempel ud til, at den offentlige madforsyning til syge og svage skal administreres ovrefra, og det bliver da festligt og delikat, hvis den også skal tilberedes på Sjælland og sejles hertil.
Drømmene brister
Vi er ikke længere et amt eller en region, vi er helt på linie med Rødovre, Hvidovre og Vanløse. Forestillingen om, at Bornholm i det mindste var en slags landsdel med en række grundlæggende samfundsfunktioner, er nu en illusion. Koloniherrerne på Christiansborg og snart også i Hillerød agter ikke at slippe grebet om Bornholm, og drømmen om et selvstyre på linie med Færøerne eller Åland er endnu længere væk end nogensinde.
Da jeg sidste gang havde fornøjelsen af at bidrage til lørdagsunderholdningen på denne plads, benyttede jeg lejligheden til at drille vort overhoved, stiftamtmand Bente Flindt Sørensen. Det er hende, der skal flyves ind, når kronprinseparret benåder os med et besøg omkring Sankt Hans. Bornholm har ikke længere en herboende standsperson, der er fin nok til at tage imod. Om fru Sørensen også var hidkaldt i onsdags er uvist, hun er ikke en dame, der gør stads af sig selv.
Kun få læserbrevsskribenter har bekræftet, at dette er den totale ydmygelse. Nogle mener, at det kan være ligegyldigt, andre at vi må indrette os på de givne vilkår, og at det alligevel ikke nytter at protestere mod overmagten. Især har vore folkevalgte – det er vanskeligt at kalde dem politikere – valgt tavsheden. Nu er det ikke russerne, vi er bange for at fornærme, det er den danske overkommando. Bornholmske flag? Nej, endelig ikke, det kunne støde an.
Sproget skal dø
Vi kunne leve på første klasse som frie mennesker på vores egen ø, men accepterer at være tredjerangsborgere under permanent dansk overhøjhed. Det værste er, at størstedelen af det bornholmske folk er blevet ofre for den vildfarelse, at det ikke kan være anderledes, og at vi skal acceptere en permanent rolle som det glemte og ubemærkede folk, der økonomisk, politisk og kulturelt er kuet i en sådan grad, at vi frygter den farlige frihed.
Det er lykkedes Danmark at forhindre Bornholm i at bruge sit eget sprog. Mens vi finder det berigende, at folk af anden afstamning, der har slået sig ned i Danmark, bliver ved med at tale tyrkisk og arabisk, så ofres der ikke en krone på undervisning i det bornholmske sprog, som måske slet ikke findes, men bare er en dialekt. Man burde forske i det officielle Danmarks systematiske bekæmpelse af den bornholmske kulturskat, og man ville nå frem til, at vi er blevet udsat for en kulturel imperialisme af en art, som vi fordømmer i andre sammenhænge.
I Sverige har man anerkendt det samiske sprog, skønt der ikke er flere samere, end der er bornholmere. Her forstår man værdien af at bevare det oprindelige tungemål, og det ville have klædt det land, der på grund af politiske tilfældigheder ejer Bornholm, hvis der blev ofret penge og mandskab på at styrke vores særpræg, og nøglen til det er sproget. Men i modsætning til det stolte færøske folk havde vi ikke mod til at gennemtrumfe indførelsen af det skriftsprog, der er nødvendigt. Skam dig, Danmark!
Vi bliver trods alt forsørget af danskestaten, og en klog hund bider ikke den hånd, der fodrer den. Befolkningstallets nedadgående tendens, det dramatiske fald i fødsler, den stigende gennemsnitsalder og den galopperende hjerneflugt vækker ikke større bekymring. Sådan er det bare, og det kan vi ikke rigtig gøre noget ved. Vi lever i ubemærkethed bortset fra et par sommermåneder, hvor vi spiller rollen som feriekoloni.
Hurra for Harteg
En bornholmer, der ikke vil lade sig kue, er Peter Harteg i Rutsker. Han har sat sig i spidsen for bestræbelserne på at gøre Bornholm landfast med Europa. Mange griner af tanken om en tunnel, men vi er også en del, der støtter idéen om den faste forbindelse, som vil gøre det muligt at komme frem og tilbage uden færgebesvær. Peter Harteg nøjes ikke med at snakke, han arbejder systematisk på at indhente fakta om tunneller andre steder på kloden, og hans vedholdenhed vil en skønne dag have modnet tanken, så selv det officielle Bornholm bliver grebet af den.
Det er foregangsmænd som Peter Harteg, der er brug for. Han tør, hvor andre tier og tuder. Med rank ryg trodser han tavsheden og tåbeligheden, han er en sand patriot, der elsker landet Bornholm og i modsætning til de fleste andre unge har valgt at flytte tilbage med sin familie, skønt han som it-ekspert kunne tjene en formue i en dansk eller international computervirksomhed.
Peter Harteg frygter ikke de dumme grin og den spottende latter. Han tror på en fremtid for Bornholm og tager hele tiden nye initiativer. Bornholms Kommune burde oprette en særlig stilling til ham som fremtidsudvikler. Hold øje med Harteg og bak ham op. Han kan udrette mere for os end 28 passivister i en kommunalbestyrelse, hvis beføjelser er på højde med de sogneråd, som forsvandt i 1970.
Herlighed
Vi skal både tænke i store linier og nyde hverdagen. Bornholm er jo et dejligt lille land med herlighedsværdier, som i mangt og meget kan opveje det økonomiske efterslæb. Det var en barsk vinter, men nu synger lærken, og det skal nok gå alt sammen.
Så kan vi blive ved med at leve i ubemærkethed.
Færger eller tunnel
Læserbrev i Bornholms Tidende 11-04-2006
Peter Andreas Harteg indrømmede i sit udførlige debatindlæg den 8. marts, at det er meget svært at forudberegne prisen på en tunnel mellem Bornholm og kontinentet (Sverige). Men vi har en viden om prisen på en billet på andre rejser med hhv. løse og faste forbindelser over/under det skillende vand.
Også hr. Harteg må kunne forudse en meget høj pris for en tunnelbillet, når han læser i DSB’s »Rejser i Øresundsregionen«, at en personbillet enkelt fra København eller Kastrup til Ystad koster 110 kroner, mens en billet fra Helsingør til Ystad – med Scandlines eller Sundbuss over Sundet – kun koster 88 kroner, endda for en betydelig længere rejse.
Niels Stubkjær
H.C. Lumbyes Gade 10
København Ø
Tunnelmøde i Gudhjem
Bornholms Tidende 18-04-2006
Tunnelprojekt fik et skub fremad
TV 2/Bornholm 18. april 2006 22:11
Debatten om en tunnel mellem Bornholm og Sverige fik til aften endnu et skub. En tunnelekspert fremlagde teknikken, og politikerne tog debatten om finanserne.
På et møde mellem borgere og politikere på Jantzens Hotel i Gudhjem blev det store spørgsmål hvordan og hvorvidt, der skal iværksættes en forundersøgelse. Til det blev der nedsat en initiativgruppe.
Forundersøgelsen skal både handle om de sociale, de tekniske og de økonomiske forhold i forbindelse med en tunnel til Sverige.
Cowi consults tunnelekspert gik i dybden med teknikken bag en tunnel, og politikerne fik masser af stof til møderne i kommunalbestyrelsen.
Det gav endelig den entusiastiske idemager et gennembrud.
– Jeg oplever en overraskende posivitet overfor en forundersøgelse, og det gør mig meget forhåbningsfuld, siger en glad Peter Andreas Harteg, der står bag forarbejdet for en potetiel tunnel.
Se med kl. 22.20.
Af Marie Møhl
Kilde: http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/news.asp?id=25702&
Tunneldrøm lever forsat
DR Bornholm 19. apr. 2006 09.45
Tanken om at lave en tunnel mellem Bornholm og Sverige kom i aftes et godt stykke videre.
På et møde på Jantzens Hotel i Gudhjem med tunneleksperter fra firmaet COWI blev en række borgere og politikere enige om at samle de bornholmske tunnelkræfter i en ny initiativgruppe.
Initiativgruppen skal blandt andet bistå rådgivningsvirksomheden COWI, som inden for kort tid vil komme med et bud på, hvad det vil koste at lave en såkaldt forundersøgelse, som nøjagtigt skal klarlægge prisen for en tunnel til Sverige.
– Jeg synes faktisk, vi er kommet meget længere, end jeg havde turdet håbe på, sagde initiativtageren bag mødet, Peter Andreas Harteg.
Ubesvaret forblev dog spørgsmålet om, hvem der skal betale for forundersøgelsen.
Skrevet af: Stefan Smedegaard Hansen
Kilde: http://www.dr.dk/Regioner/Bornholm/Nyheder/Politik/2006/04/19/094345.htm
Vækstforum skal hjælpe til med en tunnel
DR Bornholm 19. apr. 2006 15.42
Bornholms vækstforum skal give tunnelprojektet en hånd med på vejen, mener venstres folketingskandidat Thor Gunnar Kofoed.
Venstremanden vil allerede senere, i dag, til vækstforummets konstituerende møde lufte emnet om en tunnel mellem os og Sverige.
Og næste gang vækstforummet mødes, skal tunnelen være på dagsordenen, mener han.
– Vi ved, at transportproblemet er et af de største for Bornholm, så jeg mener, det er nærliggende, at vækstforum også ser på den her løsning, som godt nok ligger langt ude i fremtiden.
Thor Gunnar Kofoed håber, at vækstforum kan være med til at få igangsat en undersøgelse, som kan afklare om en tunnel er realistisk eller ej.
Udmeldingen kommer ovenpå et møde i aftes i Gudhjem, hvor øens tunnel-forkæmpere diskuterede den fremtidige strategi for tunnelprojektet.
Skrevet af: Stefan Smedegaard Hansen
Kilde: http://www.dr.dk/Regioner/Bornholm/Nyheder/Politik/2006/04/19/153325.htm
Bornholms Tidendes dækning af tunnelmøde
19-04-2006
Download udklip (jpg – 375 KB)
Fordele ved en fast forbindelse?
Læserbrev i Bornholms Tidende 24-04-2006
Hvor længe mødet på hotellet i Gudhjem om problemerne med en tunnel til Sverige varede, ved jeg ikke. Men Tove Laursens artikler i onsdagsavisen giver en læser den opfattelse, at man ikke nåede at tale om, hvordan anlæg af en fast forbindelse til andre øer, har ændret udviklingen på den ikke mere helt så isolerede ø. Tunneltilbederne skulle se på, hvordan broen over Kalmarsund indvirkede på udviklingen på Øland! Her ovre i Danmark har vi også i det forrige århundrede fået (gratis) broer til øer, som ikke kun har givet fordele. Med fast forbindelse til Langeland, er det nemt at komme derfra til sygehuset i Svendborg, så Rudkøbings sygehus’ liv hænger i en tynd tråd. Broen til Møn førte ikke til opblomstring af erhvervslivet i Stege, men gjorde det nemmere for motorfolket at pendle mellem en rimelig billig bolig på Møn og arbejdspladsen i Storkøbenhavn. Motorvejsbroen til Falster over Farø gjorde det så nemt og billigt at køre Faxe-øl til Lolland Falster, at bryggeriet i Nykøbing F. kunne lukkes. En sørgelig udvikling også for mig, der har rigtig mange gode minder fra ø-lejren på Møn i 1972, hvor Blå Nykøbing i kassevis stillede tørsten hos de over 100 hårdt arbejdende ø-lejrdeltagere. PS.: Ligesom der er svenskere, der pga. dårlig opførsel ikke har ret til at komme til Danmark, er der formentlig en del københavnere, der ikke må sætte deres ben i Sverige. De kan ikke rejse til Bornholm via tunnelen!
Niels Stubkjær H.C. Lumbyes Gade 10 København Ø
Tunnelprojektet behöver pengar
Sveriges Radio Kristianstad 24-04-2006 6:39
BORNHOLM. En grupp bornholmsbor med IT-utvecklaren Peter Andreas Harteg i spetsen, kämpar sedan tre år för en tunnel mellan Österlen och Bornholm. Tanken är att bygga en tåg- eller biltunnel där avståendet är som kortast.
Men för att veta vilken sort tunnel man behöver bygga och om det ens är praktiskt möjligt krävs undersökningar av berggrunden under havet mellan Bornholm och Österlen.
Vid ett möte förra veckan enades man om att gå vidare för att försöka hitta pengar till sådana undersökningar.
Store fordele ved fast forbindelse
Læserbrev i Bornholms Tidende 26-04-2006
Niels Stubkjær skriver i et læserbrev den 24. april, at »tunneltilbederne skulle se på, hvordan broen over Kalmarsund indvirkede på udviklingen på Øland!« Han nævner skræmmeeksemplet Langeland og forsætter til Møn og Lolland-Falster.
Jeg kan opfordre Niels Stubkjær til at finde en internetforbindelse og gå ind på bornholmtunnel.dk, hvor jeg for tre uger siden publicerede artiklen »Se bare Langeland og Øland!« I denne artikel er formanden for Turist og Erhvervsforeningen Langeland, Torben Rasmussen, citeret for følgende: »Hvis ikke broen havde været en realitet fra 1962, var Langeland med sikkerhed død (se til erhvervsudviklingen på Ærø – så har du svaret). Der er intet at frygte ved en fast forbindelse, bortset fra at færgedriften naturligvis ophører«.
Borgmesteren for den største kommune, Borgholm, på Øland fortæller i min artikel, hvorledes at broen fra 1972 har vendt den negative befolkningsudvikling, og hun skriver bl.a: »De få stora företag som finns här t.ex Guldfågeln, Forsheda, Cementa hade inte kunnat utvecklas så positivt som de har om inte bron hade funnits.« Thomas Idermark, der indtil for nylig var ordförande for Ölands Näringsliv, bakker op omkring denne holdning og kalder broen for en velsignelse og siger, at den har haft en dramatisk positiv betydning for øen.
Møn fik sin bro i 1943. Man kunne siden 1937 køre Faxe-øl via Storstrømsbroen til Falster, så jeg nægter at tro, at det er Farøbroerne fra 1980, der lukkede bryggeriet i Nykøbing Falster, som Niels Stubkjær hævder i sit læserbrev. Måske Niels Stubkjær skulle prøve at spørge politikere og erhvervsfolk fra Møn og Lolland-Falster, om de har lyst til at undvære deres broer til fordel for en dyr færgedrift med ganske få daglige afgange. De vil ryste på hovedet.
Slutteligt vil jeg lige kommentere Niels Stubkjærs læserbrev fra den 11. april, hvor han skriver noget om tunnelpriserne. Der er ingen, der kan sige noget om prisen på en tunnelgennemfart på nuværende. Det er bl.a. derfor, at vi har brug for forundersøgelser. En tunnel vil give mulighed for togforbindelse til København på under to timer og biltog med overfartstid under en time inklusive ombordkørsel, begge dele gerne i timedrift. Et mål vil naturligvis være at få bragt priserne ned på et lavere niveau end i dag, hvilket bl.a. vil være muligt pga. et betydeligt lavere energiforbrug end hurtigfærgen.
Peter Andreas Harteg
Knarregårdsvej 5
Hasle
To’neller?
Læserbrev i Bornholms Tidende 01-05-2006
At bygge en tunnelforbindelse fra Sverige til Bornholm er en fantastisk idé, og jeg vil håbe, at Peter Harteg & co. kan holde dampen oppe.
Det, der nager mig lidt, er, at vi her på øen rent faktisk ikke har skyggen af erfaring med den slags. Det, der kommer nærmest, er vel cykelrøret under viadukten, hvilket jo ikke er ret meget.
Jeg vil derfor foreslå, at vi starter med at bygge en lille en af slagsen, for at finde ud af, hvordan man gør rent praktisk. Det kunne jo eksempelvis være en kombineret cykel/gangtunnel fra »Kongen« på Rønne Havn og over til isværket. Ved at lave en sådan forbindelse kan man jo smække mange fluer på en gang. Vi får noget erfaring, Bornholmstrafikkens ansatte slipper for de evige gåture rundt om havnen og fiskere/krydstogtturister får noget nærmere til busser og butikker. Man kunne arrangere diverse cykel/motionsløb rundt om havnen, ja, mulighederne er mange.
Jan Christensen,
Kærbyvej 3, Rønne
Store ulemper ved fast forbindelse
Læserbrev i Bornholms Tidende 03-05-2006
P.A. Harteg skal have tak for sit forsøg på et svar til mig i sit synspunkt den 26. april. Jeg har ikke læst på www.bornholmertunnel.dk. om fordelene ved den faste – gratis – forbindelse mellem Svendborg og Rudkøbing. Men jeg kan se ulemperne, den har medført: Langeland har ikke mere færgeforbindelse med byerne Lundeborg, Korsør, Nakskov og Kiel. Lohals blev en af Danmarks mest isolerede byer, da den faste Storebæltsoverfart ikke bare ødelagde Sprogø, men satte en stopper for færgen Korsør-Lohals.
Harteg må vide, at Bornholm ikke er det eneste danske yderområde, der er ramt af manglende udvikling og stor arbejdsfrihed. Selv om Vendsyssel-Thy har fem faste og gratis forbindelser til Midtjylland, går det rigtig dårligt deroppe. Også her har Storebæltsbroen en stor del af skylden: Den gjorde det af med Grenå-Hundested færgen, som var den direkte forbindelse mellem Nordsjælland/København og Nordjylland. Da jeg skulle besøge min ven i Nibe, der nu er flyttet til Bornholm, måtte jeg tage den store omvej over Fyn eller Göteborg-Frederikshavn, som er smukkest og mest afvekslende.
Harteg glemmer i sit svar at forklare mig grunden til, at det er så meget dyrere at køre fra København til Ystad end den meget længere og mere afvekslende rejse fra Helsingør til Ystad. Hvor dyrt det er med en fast forbindelse, kan man få et indtryk af ved at spørge hos DSB om prisen på en togbillet København H.-London. Den er nok dyrere end rejsen via Esbjerg-Harwich, som jeg benytter hver gang, jeg skal til England, og langt, langt dyrere end flyrejsen over Vesterhavet, som normale, travle mennesker lader sig nøje med, fordi de ikke bryder sig om at rejse, men kun vil transporteres så hurtigt og billigt som muligt.
Hold skruen i vandet og dampen oppe!
Niels Stubkjær
H.C. Lumbyes Gade 10
København Ø
Behov for en stabil forbindelse
Læserbrev i Bornholms Tidende 04-05-2006
Svar på Niels Stubkjærs læserbrev den 3. maj 2006
Jeg har betydelig større tiltro til, hvad formanden for Turist- og Erhvervsforeningen Langeland har at sige om betydningen af deres bro, end hvad en nostalgisk ældre herre har på Østerbro i København. Når Niels Stubkjær skriver, at det går rigtigt dårligt i Thy og giver Storebæltsbroen en stor del af skylden, bevæger han sig virkelig ud på et skråplan.
Niels Stubkjær har et par gange skrevet om prisen mellem Helsingør og Ystad. Jeg interesserer mig for prisen til Bornholm. Man kan komme fra Helsingør til Bornholm for 224 kr. med DSB – inklussive fri bustransport på Bornholm. Niels skriver, at man via Scanlines/Sundbuss kan komme til Ystad for 88 kr. Med færgebillet bliver det 250 kr. til Bornholm, og i prisen indgår ikke bus på øen. Jeg har svært ved at se besparelsen.
Niels Stubkjær skriver, at togrejsen via Kanaltunnelen »nok« er dyrere end rejsen via Esbjerg-Harwich. En ret velbegrundet formodning, idet der er betydeligt længere for ham at rejse den anden vej. Ifølge DSB er det største problem de private banestrækningerne Hamborg/Køln-Paris, hvor der ikke ydes rabatter. Turen Paris-London kan fås for helt ned til 500 kr. per vej. Til sammenligning er prisen København-Esbjerg knap 300 kr. – dertil kommer så færge, kahyt og transport videre til London. Igen har jeg svært ved at se besparelsen.
For nogle er det at rejse en del af meningen med livet. For andre er det mere et spørgsmål om at komme fra A til B. De fleste erhvervsaktive på Bornholm har behov for en stabil forbindelse til omverdenen med en høj frekvens, kort rejsetid og god komfort. Derfor drejer diskussionen sig egentlig ikke så meget om følelserne for en færge eller tunnel, men hvad der i det lange løb er den bedste investering for Bornholm.
Peter Andreas Harteg
Knarregårdsvej 5
Hasle
Tunnel-entusiast til tunnelåbning
Artikel i Bornholms Tidende 04-05-2006
Download (JPG – 248 KB)
Hvad tænker han på?
Læserbrev i Bornholms Tidende lørdag 06-05-2006
Hvem/hvad tænker han dog på, den tunnelfikserede P. A. Harteg, når han udtaler, at »det værste, der kan ske er, at vi mister færgefarten«.
Ja, det er netop det værste! For hvordan skal vi dog så komme over på besøg eller til helbredskontrol?
Det er galt nok, at vi ender i Køge Industrihavn – men må vi nu heller ikke komme dér, så må vi blive hjemme i fremtiden. Vi har et handicap – foruden at vi ikke har bil – derfor kan vi ikke rejse gennem Sverige for at komme til København.
Så lad os dog beholde natruten og lad den være dobbeltrettet – som Gallup-undersøgelsen viste, at op mod 75 pct. af befolkningen ønskede!
Med kun én natfærge vil vi være nødt til at overnatte for at »komme herfra og dertil« – som trafikministeren i sin tid udtalte, som værende vor ret. De høje herrer har en kort hukommelse angående afgivne løfter inden valget. Men så må vi andre jo holde sammen og bruge den direkte rute til Sjælland.
Anna Kjøller
Christiansø
natfærgebruger
Initiativgruppe til kamp for tunnel
DR Bornholm 11. maj 2006 14:03
Tunnelforkæmperen Peter Andreas Harteg står nu ikke alene med arbejdet om at bore en tunnel mellem Bornholm og Sverige. En ti mand stor initiativgruppe er nu blevet dannet, og den skal arbejde med mulighederne for at spendere 500.000 kroner til en forundersøgelse fra COWI.
Alle kommunalbestyrelsens er blevet tilbudt at være med i gruppen, men kun fire af medlemmerne har meldt tilbage, og det var kun Thor Gunnar Kofoed fra Venstre og Torben Rønne Larsen fra Dansk Folkeparti, der havde lyst til at være med. Borgmester Bjarne Kristiansen meldte ud, at han ikke ønskede at deltage i initiativgruppen.
COWI skal nu arbejde på et udkast til et forslag om en forundersøgelse ud fra de temaer, som blev diskuteret på det seneste tunnelmøde i april i Gudhjem.
Tunnelinitiativgruppen består af:
Peter Andreas Harteg, IT-udvikler
Thor Gunnar Kofoed, Kommunalbestyrelsesmedlem for Venstre
Torben Rønne-Larsen, Kommunalbestyrelsesmedlem for DF
Torsten Sletskov, Regionslisten & Skånelands Framtid
Henrik Espersen, tidl. direktør
Hanne Nimskov, Bornholms Pendlerforening
Jacob Ludvigsen, Kommunikationsdirektør
Kirsten & Carsten Seeger, KulturBornholm
Anders Ugleholdt Pedersen, IT-udvikler
Skrevet af: Anette Sørensen
Borgmester afviser tunnelgruppen
Artikel i Bornholms Tidende weekenden 13-14. maj 2006
Download (jpg – 77 KB)
Færge, tunnel, drøm
Læserbrev i Bornholms Tidende 17-05-2006
Der er så mange ideer og planer angående det med færgeflytning og tunnelbygning, som de alligevel ikke kan blive enige om. Så jeg har drømt om noget andet, som måske er lige så godt, som de andre planer.
Lad færgerne sejle i fem år endnu, for så kommer tunnelen, og den bliver så stor, at der også kan køre tog. Det bliver alle tiders, og så med timedrift. Jeg glæder mig til at se det store skilt på stationen: Svartingedaling-København 1 time og 30 minutter.
Flemming Hansen skal klippe den rød-hvide strimmel over.
Og så al den sten der bliver sprængt ud til tunnelen, kan de køre ned til Snogebæk, og så lave en dæmning derfra og til Polen, så kan Bornholm blive alle tiders rasteplads med masser af tankstationer, forretninger og overnatningspensionater, og selvfølgelig skal det hele være moms- og toldfrit.
(Man har vel lov til at have sine drømme).
Ib Pedersen
Dampmøllegade 38, Rønne
Om tunneldrømme
Læserbrev i Bornholms Tidende 22-05-2006
Ib Pedersen drømmer i et læserbrev den 17. maj om, at Flemming Hansen om fem år klipper det rød-hvide bånd til en togtunnel fra Svartingedalen.
Som Ib Pedersen skriver, har man lov til at have sine drømme. Jeg synes bedst om drømme, der kan omsættes til virkelighed.
Flemming Hansen er en enestående taburetklister, men jeg tror næppe, han holder som trafikminister 10-20 år endnu, indtil tunnelen står færdig.
Naturligvis skal tunnelen ikke have sit udgangspunkt i naturskønne Svartingedalen, men et sted nærmere Hasle by vil være oplagt.
Endvidere drømmer Ib Pedersen om en videre forbindelse med dæmning til Polen, så Bornholm kan blive en »alle tiders« moms- og toldfrit rasteplads. Drømme, der bedst betegnes som mareridt, er jeg helst foruden.
Der er fra Bornholm over 100 kilometer til både Kolobrzeg og Sassnitz.
Det er knap tre gange så langt, som der er fra Bornholm til Sverige. Mange tror, at det er for langt at bygge en tunnel til Sverige, på trods af, at der andre steder i verden allerede er bygget undersøiske tunneler, der er længere. En videre forbindelse mod syd bliver ikke aktuel foreløbig.
Andre har forslået en videre forbindelse til Christiansø, der ligger cirka 17 kilometer fra Bornholm. Afstanden er den halve af afstanden mellem Bornholm og Sverige. Hvis indbyggertallet på Ertholmene var det halve af det på Bornholm – 200 gange større end i dag – var det en overvejelse værd.
Mit forslag er, at vi holder os til at drømme om en tunnel mellem Bornholm og Sverige. Det er nu engang den bedste drøm.
For nyligt deltog jeg i åbningen af en 6,1 km undersøisk tunnel, der forbinder Norderøerne med ca. 6.000 indbyggere med til det centrale Færøerne med Thorshavn og lufthavnen. Beregnet udfra antal tunnelmeter per indbygger svarer det til en tunnel på knap 44 kilometer mellem Bornholm og Sverige.
Det kan være nok så behageligt bare at sidde og drømme. For at drømmene går i opfyldelse, skal der ydes en indsats. Heldigvis er der nu politikere og erhvervsfolk på Bornholm, der er begyndt at tage tunnelprojektet seriøst. Vi har færger mange år endnu, men tunnelen kommer en dag.
Peter Andreas Harteg
bornholmtunnel.dk
Knarregårdsvej 5, Rutsker
Tunnelmøde i Allinge
TV 2/Bornholm 6. juli 2006 14:37
Direktør for to store undersøiske tunneler på Færøerne kommer til Allinge i morgen og fortæller om processen bag bygningen af dem.
Dávid Reinert Hansen, Direktør for Vágatunnilin og Norðoyatunnilin på Færøerne, kommer og fortæller om processen bag bygningen af de to store undersøiske tunneler på Færøerne.
Det sker på Cafe Bazil, Havnegade 21 i Allinge i morgen klokken 16.00.
Det er gratis at deltage. Drikkevarer kan købes. Mødet slutter kl. 17:30.
Det er endnu ikke for sent at tilmelde sig – men det skal helst ske i dag – og på e-mail peter@harteg.dk.
Desuden vil der blive præsenteret en kort status på Tunnelinitiativgruppens arbejde, COWIs udarbejdelse af et tilbud på en forundersøgelse og fundats til en fond.
Kilde: http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/news.asp?id=26819
Tunnel-direktør: Find 2,5 mia.
DR Bornholm 08. jul. 2006 08.51
Fredag eftermiddag var der på Cafe Bazil i Allinge møde med direktøren
for de store undersøiske tunneler på Færøerne, Dávid Reinert Hansen.
Han var inviteret for at komme og fortælle de bornholmske
tunnelentusiaster om, hvordan et lille samfund kun lidt større end
Bornholm kan realisere så store byggeprojekter til så få penge, som det
kan lade sig at gøre på Færøerne. En tunnel mellem Bornholm og Sverige
vil kunne bygges for omkring 2.5 mia kroner, hvis man kan efterligne den
færøske model.
På mødet foreslog Dávid Reinert Hansen, at vi på Bornholm finder private
investorer til etablering af tunnelen mellem Bornholm og Sverige,
ligesom man er i gang med i det næste store undersøiske tunnelprojekt på
Færøerne.
Der mødte 12 deltagere op til mødet. Størstedelen af deltagerne er
medlemmer af den initiativgruppe, der blev stiftet efter det første
offentlige møde om tunnelen den 18. april 2006 i Gudhjem.
Tunnelinitiativgruppen mødes igen i midten af august, hvor et udkast på
et tilbud på forundersøgelser fra konsulentfirmaet COWI vil blive
drøftet. Når tilbuddet er endeligt udarbejdet, vil
tunnelinitiativgruppen præsentere det for borgmester Bjarne Kristiansen.
Søger private investorer til tunnel mellem Bornholm og Sverige
DR / Nyheder Indland 08. jul. 2006 16.11 – Opdat.: 08. jul. 2006 16.56
En kreds af folk på Bornholm arbejder på at få boret en tunnel mellem Bornholm og Sverige.
Om kort tid vil et overslag på, hvad en undersøgelse af den nærmest ukendte geologi under klippeøen kan koste, være klar, men på grund af økonomiske problemer i Bornholms Regionskommune vil der ikke være penge til undersøgelsen derfra.
Derfor forsøger Tunnelinitiativgruppen at få private investorer på banen.
Private midler
– Der er ikke nogen offentlige midler til at skyde ind i projektet. Derfor overvejer vi at oprette en fond og finde private midler til projektet, siger Peter Andreas Harteg fra Tunnelinitiativgruppen.
Landets trafikpolitikere har ikke vist den store interesse for projektet, men en tunnel vil for en del bornholmere være svaret på drømmene om nemmere transport til og fra øen.
Tunnelentusiasterne forestiller sig en tunnel mellem landsbyen Vang på vestsiden af Bornholm og Sandhammaran i Sverige.
Det er en distance på små 40 kilometer – svarende til længden på tunnellen under Den Engelske Kanal, der kostede i omegnen af 120 milliarder kroner.
Meget billigere
Prisen skræmmer de fleste, men Tunnelinitiativgruppen mener, at det kan gøres væsentligt billigere. Derfor inviterede de i denne uge direktøren for de store undersøiske tunnelprojekter på Færøerne, Dávid Reinert Hansen, til Bornholm.
Her forklarede han ifølge DR Bornholm, at en tunnel mellem Sverige og Bornholm vil kunne bygges for cirka 2,5 milliarder kroner, hvis man efterligner den færøske model med billige, enkle tunneller.
Private vil bygge bornholmertunnel
TV 2 Nyhederne 08-07-06: 17:02
Der arbejdes på ideen om en tunnel mellem Bornholm og Sverige. Distancen på små 40 km svarer til længden på tunnellen under Den Engelske Kanal, der kostede i omegnen af 120 mia. kr., men initiativgruppen mener, at det kan gøres væsentligt billigere. Derfor inviterede de i denne uge direktøren for de store undersøiske tunnelprojekter på Færøerne til Bornholm.
Her forklarede han ifølge DR Bornholm, at en tunnel mellem Sverige og Bornholm vil kunne bygges for ca. 2,5 mia. kr., hvis man efterligner den færøske model med billige, enkle tunneller.
Tunnelentusiasterne forestiller sig en tunnel mellem landsbyen Vang på vestsiden af Bornholm og Sandhammaran i Sverige.
Bornholmertunnel på tapetet
Artikel i Ekstra Bladet 9. juli 2006 s. 36
Download artikel (jpg – 74 KB)
Bornholmsk tunnelsnak
Artikel i Politiken 9. juli 2006 s. 11
Download artikel (jpg – 88 KB)
Private penge i Bornholmertunnel
Af Tove Laursen, Bornholms Tidende, mandag den 10. juli 2006, s. 12
Download artikel (JPG – 225 KB)
Grønland får pengesedler, vi nøjes med en lang næse
Jacobs Hjørne – Bornholms Tidende 12. august 2006
Stolthed eller underkastelse? Bornholm må lære at sætte Danmark på plads eller erkende det totale nederlag. Det er ikke besindighed, men kompromisløshed, der er brug for, mener Jacob Ludvigsen.
Af Jacob Ludvigsen
Lad os gratulere vores grønlandske brødre og søstre. De har vist, at den danske stat skal mødes med fasthed. Seneste resultat er, at Grønland allerede i 2008 får pengesedler med motiver efter eget valg. Ganske vist er det ikke en ægte valuta, faktisk er det bare forklædte danske kroner ligesom de færøske sedler, men den symbolske betydning skal ikke undervurderes.
For 25 år siden havde Bornholm sine egne penge – i fire dage. Bornholmerspillet vakte opmærksomhed i kraft af de 12.000 bornholmerdaler, man fik med i købet. Bent Kaas havde tegnet flotte sedler med portrætter af Jens Kofoed, Marie Kofoed, Vilhelm Herold, J. N. Madvig og Philip Rasch Dam. Kun tåber – dem var der så enkelte af – kunne forveksle spillepengene med den ægte vare fra Danmarks Nationalbank. I en atmosfære af hysteri, startet af en kværulant fra Bornholmerbanken og med Bornholms Radio som magtens megafon, rykkede den danske kriminalinkvisition på Bornholm ud, konfiskerede pengene og smadrede en iværksættervirksomhed.
Selv om Bornholmerspillet var spøg og skæmt, rummede initiativet en dybere mening. Vi ønskede at markere, at Bornholm ville være bedre stillet med en selvstændig økonomi med inspiration fra de europæiske ø-samfund, hvor økonomisk særstatus kompenserer for beliggenhedens ulemper.
Mod er en mangelvare
Et kvart århundrede er gået, og Bornholm har på alle nøgleområder fået det ringere end i 1981. Til nytår oprinder den endelige ydmygelse, den fornærmende og forkrøblende kapitulation til Region Hovedstaden. Med modige politikere i spidsen kunne vi have opnået samme grad af frihed som Færøerne og Grønland, men mod er en mangelvare. Mens de nordatlantiske folkevalgte og embedsmænd forstår at sætte deres krav igennem, har vi en flok nikkere, der skælver af nervøsitet, når de betræder danskestatens kommandocentral.
Man kan indvende, at sådan vil de bornholmske vælgere gerne have det, siden de sætter kryds ved repræsentanterne for det mindreværdskompleks, der er Bornholms forbandelse og årsagen til, at fordanskningen har udryddet det bornholmske sprog. I skole og institutioner fordanskes børn, så resterne af deres modersmål visner. Sprogkampen er for længst tabt takket være danskestatens gnidningsløse samarbejde med de bornholmske kollaboratører. Jeg vil endda gå så vidt som at stemple dem som forrædere mod Landet Bornholm, og de der føler sig truffet kan jo bare komme an.
Men risikoen er ringe, da tavshed er det mest karakteristiske træk ved den herskende klasse på Bornholm. Man kan sige og skrive, hvad man vil; en debat om Bornholms fremtid er i det store og hele umulig, for det er mere bekvemt at lukke ørene og lade være med at tage ansvaret for, at afvikling er trådt i stedet for udvikling.
Besindighed – bvadr
Alarmcentralen 112 betjenes ovre af personer uden kendskab til Bornholm. Det er i sig selv et skræmmende varsel om den voksende uselvstændiggørelse. Men vi skal være besindige, formaner Thomas Thors. Hvad bilder han sig i grunden ind? Hvad har han udrettet til gavn for Bornholm i sin tid som ”politiker”? Lad os gøre som Bjarne Kirkegaard siger. Ring altid til politiet og bed dem underrette alarmcentralen. Spørg eventuelt efter politimesteren, han var så henrykt over alarmcentralens deportation.
Bornholms Sogneråds overtagelse af trafikkøberrollen har knap nok været til debat, og alligevel skal der tages stilling i løbet af få dage. Pas på, de er ved at tage fusen på os. Her er besindighed ikke nok. Bornholms borgmester kan i et kort brev meddele, at den fastsatte tidsfrist desværre ikke passer Bornholm, og at vi må have håndfaste garantier, før vi tager stilling.
På den ene side lyder det rigtigt, at vi selv skal kunne definere vores behov og få en løsning, der passer os bedre. På den anden side dikteres betingelserne af de embedsmænd og konsulenter, der har påtvunget os Køge-katastrofen. Man kan derfor frygte, at Bornholm havner i en fælde og stilles ringere end i dag, hvorefter trafikministeren – til den tid er jernbanesabotøren Flemming Hansen ude af billedet – kan pege fingre af os sige, at vi selv er ude om det.
Angsten for at gå nye veje afspejler sig i den gennemgående tavshed omkring Bornholmtunnellen. Overraskende nok har en enkelt politiker, Thor Gunnar Kofoed, vist sin aktive interesse for at fremme den trafikløsning, der kan styrke Bornholms forbindelse med omverdenen. Når Cowi Consult, et af de mest erfarne ingeniørfirmaer, går ind i sagen, bør det vække eftertanke blandt de bekymrede, der ikke vover at gå ind for en nærmere undersøgelse. Det er skuffende, at hverken Joan Erlandsen eller Karriere-Kofod har vist aktiv interesse for visionen. Men det er vel igen frygten for at blive hånet.
Bornholmerbanken og Hasle Bank blev udryddet. Nå, det måtte vi finde os i. Natruten til den danske hovedstad blev likvideret. Forræderne nikkede ja om bordet og forlangte bagefter besindighed. Fødselstallet halveres, men her må vi være også besindige og resignere, for vi kan alligevel ikke gøre noget ved udviklingen. Og sådan kan man blive ved.
Det er ikke besindighed, vi har brug for. Vi skal skræmme Danmark til at makke ret, det skal naturligvis ikke ske med bomber og granater, men med intelligent og langsigtet meningspåvirkning.
Enten kan vi bede om at blive sat under total administration, og så kan vi for alvor slappe af og gå på evig efterløn, eller også må vi tage os sammen og sætte danskerleflerne til vægs, så Bornholm kan kaste angsten og åget af sig og blive frit, eventuelt i personalunion med Danmark.
Situationen er alvorligere, end de fleste vil indse. Vi ender som en tredjerangs turistfælde og et spekulationsobjekt, medmindre vores sogneråd holder op med at være et soveråd.
Er bornholmerne naive?
Læserbrev i Bornholms Tidende
15-08-2006
Er bornholmerne bare sådan nogle, der går på øen, og kun retter sig efter den danske regering og Folketinget, uanset hvad de kommer med. Det mener Jacob Ludvigsen, men det mener jeg ikke. Jeg færdes da meget i Sverige, Tyskland, Polen og en enkelt tur til Italien i sommer.
Jeg mener, at vi skal holde op med at betragte Sverige som et fremmed land. Det er vores nærmeste nabo, og så skal vi se at få en ordentlig færgeforbindelse til Polen fra Nexø. Man efterlyser penge. Har man spurgt Nordea? Det er dem, som ejer »Villum Clausen«, og hvor har den været stabil i de sidste to somre, den har bare sejlet, fuld af biler og mennesker ved hver afgang.
De to nye både har sejlet til Køge og Tyskland. Jeg er glad for Tysklandsruten, den benytter jeg, og jeg er glad for Køgeruten, den benytter jeg også, og den benytter erhvervslivet.
Jeg har opdaget, at dagligvarer på Bornholm mange gange er en smule billigere end i det øvrige land, for ikke at tale om i København. Her handlede jeg i ISO, parkerede under forretningen, det koster 20 kroner i timen, den udgift er vi fri for herovre.
I Tyskland og i Sverige er dagligvarer billigere end på Bornholm, men i Polen er de meget billigere, og de fleste steder kan man stadig parkere gratis. Det kan man ikke i København. Her koster det 20 kr. i timen at stille bilen fra sig, så jeg tager kun til København, når det er nødvendigt, og så lader jeg bilen blive hjemme. Skal jeg til Tyskland eller Jylland, så tager jeg over Køge eller Mukran.
En tunnel fra Bornholm til et af de mest øde steder i Sverige er nok en god idé på sigt, men den kommer jeg nok ikke til at opleve, og jeg har nu altid taget problemerne, som de kommer og handlet derefter.
Karsten Pedersen
Hjortestræde 8
Nexø
Tunnel med skattefradrag
Tirsdag 22. august 2006 kl: 21:20
En gruppe bornholmere vil stifte en forening, som skal stå for undersøgelserne og realisering af tunnelprojektet
Gruppen mødtes i går for at give rådgivningsvirksomheden COWI respons på et udkast om et forstudie til en tunnelforbindelse mellem Bornholm og Skåne.
– Tunnelinitiativgruppen besluttede, at der snart skal indkaldes til stiftende generalforsamling for en almennyttig forening, der på sigt vil gøre det muligt for private og erhvervslivet at opnå
skattefradrag for økonomiske bidrag til tunnelprojektet, oplyser idemanden Peter Andreas Harteg.
Kilde: http://www.bornholm.nu/?Id=8596
Tunnel-gruppe danner forening
DR Bornholm 23. aug. 2006 06.46
Bornholm får snart endnu en forening.
Tunnelinitiativgruppen vil nu indkalde til stiftende generalforsamling for en almennyttig forening.
Det vil gøre det muligt for private og erhvervslivet at opnå skattefradrag for økonomiske bidrag til tunnelprojektet, oplyser gruppen.
Skrevet af: Steen Kure
Tunnelforening på vej
Download artikel fra Bornholms Tidende onsdag den 23. august 2006 (jpg – 211 KB)
Tunnelforening holder generalforsamling
TV 2/Bornholm 29. august 2006 10:14
Nu er det alvor! Tunnel-entusiasten Peter Andreas Harteg inviterer til stiftende generalforsamling for Foreningen Bornholmtunnel.
Alle med interesse for fremtidens trafikbetjening af Bornholm indbydes til præsentation af tilbud på forstudie og stiftende generalforsamling for Foreningen Bornholmtunnel, skriver Peter Andreas Harteg i en pressemeddelelse.
Det sker mandag den 2. oktober 2006, kl. 19:00 på Grønbechs Gård i Hasle.
Klokken 19:00 præsenterer rådgivningsvirksomheden COWI A/S et tilbud på et forstudie af etableringen af en tunnelforbindelse mellem Bornholm og Skåne.
Klokken 20:30 er der stiftende generalforsamling for en almennyttig forening, der på sigt vil gøre det muligt for private og erhvervslivet at opnå skattefradrag for økonomiske bidrag til tunnelprojektet.
Dagsorden for generalforsamling for Foreningen Bornholmtunnel
1. Velkomst af Peter Andreas Harteg
2. Valg af ordstyrer, referent og stemmetællere
3. Endelig fastlæggelse af dagsorden
4. Navngivning af foreningen
5. Gennemgang og vedtagelse af vedtægter og valgregler
6. Valg af bestyrelse og revisor
7. Fastsættelse af kontingent
8. Eventuelt
Af hensyn til planlægningen bedes man tilmelde sig mødet senest søndag den 1. oktober ved at sende en e-mail til peter@harteg.dk.
(Kilde)
Tunnelfolk forener sig
Bornholm.nu tirsdag 29. august 2006 kl: 10:23
Idemanden inviterer til stiftende generalforsamling for Foreningen Bornholmtunnel.
Alle med interesse for fremtidens trafikbetjening af Bornholm indbydes til præsentation af tilbud på forstudie og stiftende generalforsamling for Foreningen Bornholmtunnel, oplyser Peter A. Harteg.
Mødet holdes mandag den 2. oktober på Grønbechs Gård i Hasle.
Rådgivningsvirksomheden COWI A/S fremlægger tilbud på et forstudie af etableringen af en tunnelforbindelse mellem Bornholm og Skåne.
Derefter er der stiftende generalforsamling for en almennyttig forening, der på sigt vil gøre det muligt for private og erhvervslivet at opnå skattefradrag for økonomiske bidrag til tunnelprojektet.
Kilde: http://www.bornholm.nu/?Id=8697
Tunnel-interesserede danner forening
DR Bornholm 29. aug. 2006 11.00 Hasle
Tunnel-forkæmpere går nu skridtet videre og danner en forening.
Der er stiftende generalforsamling på Grønbechsgaard i Hasle, mandag den 2. oktober.
Her kommer rådgivningsvirksomheden COWI A/S med et tilbud til forstudie af en tunnel mellem Skåne og Bornholm.
Udover at interesse-fæller kan mødes, baner foreningen også vej for, at private og erhvervsfolk kan støtte økonomisk og opnå skattefradrag.
Du kan læse mere på bornholmtunnel.dk
Skrevet af: Eun-Hae Choi
Tunnel er fremtiden
Artikel i Bornholms Tidende 07-09-2006
Download artikel (JPG – 158.5 KB)
Er Bornholm det rette sted?
Synspunkt i Bornholms Tidende 13-09-2006
Af Peter Andreas Harteg
Krisen kradser og der resigneres med børnehaveagtige diskussioner i vores kommunalbestyrelse om, hvorvidt man må kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade, skriver Peter Andreas Harteg.
Beskatningsgrundlaget pr. indbygger på Bornholm er cirka 27.000 kr. lavere end landsgennemsnittet. Det svarer til, at kommunen får 10.000 kr. mindre pr. indbygger, i alt knap 400 millioner kroner om året.
Så er der heldigvis kommunal udligning, og dette kolossale efterslæb er et rigtigt godt udgangspunkt for at få op imod det dobbelte i statstilskud.
Men i forhold til resten af landet er vi simpelthen for dårlige til at tjene penge her på denne ø, på trods af øens unikke beliggenhed og fantastiske ressourcer.
Det kan godt være, at organisationen i regionskommunen skal slankes, og der skal ske omstruktureringer på børne- og ungdomsområdet.
Men for hver kommunal arbejdsplads, der mistes, bliver beskatningsgrundlaget på øen endnu mindre. Serviceforringelser vil utvivlsomt føre til en fortsat affolkning.
Flere områder
Jeg kan sagtens pege på flere områder inden for det offentlige, hvor pengene fra besparelserne i stedet skulle ledes hen.
Det står skidt til for øens offentlige børneinstitutioner og skoler. Snerydningen er væsentligt forringet, og sagsbehandlingen inden for nogle områder i den offentlige administration er mangelfuld og langsom.
Vi har borgmesterens ord for, at det ikke er en sober og velovervejet tone, når Ken Bolmar kalder noget for en »sløv« sagsbehandling.
Det er ikke den enkelte medarbejder i regionskommunen, der er sløv – tværtimod er der flere, der arbejder for to personer.
Derimod er det kommunen som helhed, der for en borger kan opleves som en sløv organisation.
For eksempel opfylder kommunen ikke sin tilsynspligt inden for naturbeskyttelsesområdet, og den har angiveligt lange sagsbehandlingstider på bygge- og anlægsområdet.
Krisen kradser, og der resigneres med børnehaveagtige diskussioner i vores kommunalbestyrelse om, hvorvidt man må kalde en skovl for en skovl og en spade for en spade.
Grimt og inhumant
De bornholmske medier er et ustandseligt ekko af ordet »nedskæringer«. Det er grimt og inhumant at give de gamle på plejehjemmene så meget stress over lukningstrusler, at måske nogle af dem dør tidligere af det. Her er bare så meget dårlig atmosfære.
Endnu en gang overvejer jeg, om Bornholm er det rette sted at bo for vores familie, der snart tæller fire børn.
Jeg vil ikke nedskære, men ekspandere og udvikle og sætte noget nyt i verden. Bornholm står alt for ofte som en magnetisk pol, der skubber udvikling og vækst fra sig.
Jeg savner at se en beregning på, hvor stor del af en offentlig ansats løn, der ryger tilbage i kommunekassen i form af skat – og gennem at holde erhvervslivet i gang på Bornholm.
Ved at spare for eksempel en fjerdedel af kommunens lønudgifter vil man give hele det bornholmske samfund endnu et puf i den gale retning. Vi vil blive færre indbyggere, og beskatningsgrundlaget pr. indbygger vil falde yderligere.
Lavkonjunktur
Der har været lavkonjunktur på Bornholm siden fiskerikrisen i slutfirserne, og det er endnu ikke lykkedes øens politikere at få vendt udviklingen.
Bornholmsk politik handler om at skære, hvor det gør mindst ondt. Den bornholmske politiker sidder krampagtigt med sin kniv.
Det minder mest af alt om den gamle vittighed om, hvad det er der sidder i et hjørne og langsomt bliver mindre.
Det gælder om at finde frem til øens potentialer, og der ligger et kæmpe potentiale gemt i at få bragt beskatningsgrundlaget pr. indbygger op på landsniveau.
Det kan godt være, at det ikke er rettidigt at bringe dette på bane i forbindelse med budgetforhandlingerne, der jo er en meget pragmatisk ting, men findes der nogen andre tidspunkter på året, hvor det er mere passende?
Kniven for struben
Politikerne sidder selv med kniven for struben og frygter, at kommunen kommer under administration.
Nogle gange tænker jeg, at det måske vil komme øens udvikling til fordel, hvis Bornholms Regionskommune kom under administration, i stedet for at de bornholmske politikere selv sidder og saver den gren over, som de sidder på.
Det må da føles dumt.
Måske burde jeg vise lidt større respekt for det hårde arbejde, som det er for vores folkevalgte at tage de upopulære beslutninger, der skal føre til balance på årets budget.
Måske har jeg for lidt indblik i, hvor kompliceret den offentlige økonomi er skruet sammen med udligningsordninger og særtilskud og strukturer, der ikke står til at ændre.
En ting er sikkert: Jeg fatter ikke, hvorfor man ikke begynder at kigge mere på indtægtssiden. For der kan snart ikke skæres mere af dette i forvejen alt for amputerede samfund.
At bygge en tunnel
Jeg har i nogle år argumenteret for, at vi får gang i byggeriet af en tunnel mellem Bornholm og Skåne, og en lille håndfuld visionære politikere har turdet tage ideen til sig.
Naturligvis skal man tage ideen med et vist forbehold, for der skal være økonomi i et sådant projekt.
Jeg savner alligevel en større politisk interesse for projektet, for det vil uden tvivl få endnu større betydning for Bornholm end stiftelsen af Dampskibsselskabet i 1866 – og dermed regelmæssig rutetrafik.
Bygningen af en tunnel vil spæde milliarder af kroner ind i det bornholmske erhvervsliv i form af arbejdspladser og underentrepriser til bornholmske virksomheder.
Det langsigtede perspektiv er det væsentligste: En fast forbindelse vil give højere frekvens, stabilitet og kapacitet — både billigere og mindre miljøforurenende end ved færgedrift.
Ligestilling
Vi vil få trafikal ligestilling med det øvrige land, og dermed en reel mulighed for at bringe beskatningsgrundlaget pr. indbygger op på landsgennemsnittet.
En tunnel alene vil ikke redde Bornholms økonomi. Det er politikernes opgave at få vendt udviklingen. Og det skal ske aktivt, både før og efter etableringen af en fast forbindelse.
Politikerne skal tænke i nye baner, når der skal penge i kommunekassen. Der skal kapital til øen.
Den foreslåede skattestigning må for mig at se gerne være højere – privatøkonomien er ophedet, og vi har lave boligudgifter på øen.
Jeg tror, at vi er mange, der gerne vil yde lidt mere for at få det hele til at hænge sammen.
Man kunne for eksempel undersøge mulighederne for et frivilligt og fradragsberettiget snerydningsgebyr for erhvervsaktive husstande på landet – der sikrer, at vi igen får ryddet sne på landevejene på et acceptabelt niveau.
Millionerne mangler
Når der for eksempel mangler 100 millioner på årsbudgettet, svarer det til knap 2.300 kr. pr. indbygger – eller lidt over seks kr. pr. dag pr. indbygger.
100 millioner er et astronomisk stort beløb, mens seks kroner om dagen per person er ikke mange penge. For kun 190 kr./md. kan man som indbygger bevare op mod 300 offentlige arbejdspladser på Bornholm.
Det er i det perspektiv, at den offentlige service skal markedsføres – ikke afvikles.
Tænk hvis budgetforhandlingerne i stedet handlede om, hvor man kunne bruge et par hundrede millioner ekstra til størst gavn for øens indbyggere?
Peter Andreas Harteg fra Rutsker er initiativtager til planerne om en tunnel
Ide om tunnel lever videre
DR Bornholm 02. okt. 2006 kl. 06.03
Ideen om en tunnel mellem Bornholm og Sverige lever stadig. Men det vil koste mellem 500.000 og 700.000 blot at lave de indledende forstudier til en eventuel tunnelforbindelse.
Det vurderer geolog Henrik Olsen, der er ansat i firmaet Cowi, som i aften fremlægger sit tilbud på et forstudium af tunnelideen på et møde i Hasle.
Hvis firmaet bliver sat i gang, skal pengene blandt andet bruges til at undersøge, om Østersøen gemmer på klipper eller blød bund, som er langt dyrere at bore igennem. For den billigste løsning er at spænge sig frem gennem klipper.
Skrevet af: Daniel Øhrstrøm Poulsen
Penge til tunnelundersøgelse kan findes
DR Bornholm 02. okt. 2006 kl. 09.20
Initiativtager til tunnellen mellem Bornholm og Sverige, Peter Harteg, tror på, at han godt kan skaffe de 500.000 til 700.000 kroner, som det vil koste at lave en forundersøgelse af projektet.
– Vi tror ikke meget på, at der er offentlige penge at hente i disse nedskræingstider og håber i stedet på positiv velvilje hos forskellige fonde og hos erhvervslivet.
– Vi har ingen sikre tilsagn, men har haft følere ude og det har har givet forholdsvis positive tilbagemeldinger om at vi godt kan søge, siger Peter Harteg.
Skrevet af: Jane Lou
Ny forening fik sværvægtere i bestyrelsen
Bornholms Tidende 03-10-2006
Artikel 1 (JPG – 389 KB)
Artikel 2 (JPG – 206 KB)
Tunnelundersøgelse koster halv million
DR Bornholm 03. okt. 2006 kl. 05.58
I aftes præsenterede rådgivningsfirmaet Cowi sit tilbud på en indledende undersøgelse af, hvad en tunnel til Sverige kan løbe op i. Forundersøgelsen kommer til at koste godt en halv million kroner.
Derimod er det endnu meget usikkert, hvor meget selve tunnelforbindelsen kommer til at koste, og der blev nævnt beløb lige fra 5 til 50 milliarder.
Hvis Cowi får til opgave at stå for forundersøgelsen, vil firmaet se på både miljø, geologi og sikkerhed.
Samme aften blev Foreningen Bornholmtunnel stiftet for at skaffe de godt 500.000 kroner, som firmaet vil tage for undersøgelsen.
Formanden for Bornholmtunnel Peter Andreas Harteg håber at kunne skaffe de fleste penge gennem fonde og private gaver.
En anden måde at støtte ideen på er at blive medlem af foreningen. Det koster 20 kroner om året.
Foreningen har således allerede 280 kroner i kassen, for i aftes mødte 14 op til den stiftende generalforsamling.
Skrevet af: Daniel Øhrstrøm
Forening bag Bornholmtunnel
TV 2/Bornholm den 3. oktober 2006 kl. 08:38
Mandag aften var der stiftende generalforsamling for Foreningen Bornholmtunnel. Ingeniørfirmaet Cowi gav først et indblik i de udfordringer man står over for, hvis man vil lave en tunnel.
Der var mødt en pæn lille flok op på Grønbechsgård mandag aften for at høre om mulighederne for en tunnel mellem Bornholm og Skåne.
Inginørfimaet COWI havde kigget lidt på forholdene – og kan faktisk forestille sig verdens længste tunnel gjort til virkelighed.
Se indslaget fra mandag aften, hvor journalist Christian Hansen tog pulsen på tunnel-projektet.
Indslag klokken 19.30.
Indslag klokken 22.20.
Østersøens kulturperle
Læserbrev i Bornholms Tidende 04-10-2006
Bornholmerne bliver stadig dirigeret fra København og må finde sig i arrogante ministres åndsforladte replikker om, at vi skal glæde os over det gode vejr og den smukke natur og ikke brokke os så meget – skriver Kirsten Seeger i denne kronik, der er hentet i Jyllands-Posten.
Egon Clausens kronik i Jyllands-Posten den 20. september »Færøerne – et kulturelt atlant-laboratorium«, gjorde mig endnu en gang opmærksom på de store lighedspunkter mellem Færøerne og Bornholm.
Allerede beliggenheden ubegribeligt langt ude i det store ocean er genkendelig. Også for Bornholms vedkommende så langt ude, at øen kun sjældent er korrekt placeret på landkortene.
Turisterne på Bornholm genkender også den omtalte åbenhed og spontane hjælpsomhed, medens tilflytterne/»de førda«, må sande, at det nok er vanskeligere end som så at komme ind på livet af bornholmerne.
Indbyrdes i familie
Også på Bornholm gælder det, at alle tilsyneladende er i familie med hinanden, hvad der yderligere medvirker til at tilflyttere/førde kan komme til at føle sig udenfor.
Den bornholmske natur er anderledes end Danmarks i øvrigt, først og fremmest på grund af klipperne, som jo ikke findes andre steder i Danmark.
Skolerejserne går i stort tal til Bornholm, så de unge ved selvsyn kan overtyde sig om øens fortræffeligheder.
Desværre ser det nu ud til, at spareiveren i dette rige land er ved at sætte en stopper for disse dannelsesrejser. Det er blevet billigere at rejse langt bort.
Ydmygende behandling
Det bornholmske sprog kan ikke uden videre fejes af som »dialekt«, men er – ligesom færøsk – et talesprog, ikke et skriftsprog.
Det danske hovmod, som Egon Clausen omtaler, kendes udmærket på Bornholm, og det har i høj grad været med til at tynde ud i det bornholmske.
Det er det samme danske hovmod, der får moderne kortdesignere til at placere Bornholm på Færøernes gamle plads, i den ydmygende ramme oppe i hjørnet.
Ingen af øerne hører hjemme der, men blæse være med virkeligheden. Selv Jyllands-Postens kronikillustrator placerer Bornholm forkert i Egon Clausens kronik.
Forvirringen med hensyn til Bornholms placering lader ikke til at genere, selv om det hvert år giver anledning til sære tildragelser som for eksempel familien, der holdt med bilen i Frederikshavn og måtte ringe til Bornholm, da de ikke kunne finde færgen til Rønne. De kender måske ikke Bornholm som »Østersøens Perle« eller »Solskinsøen i Østersøen«.
Apropos placering af Bornholm er Jyllands-Postens egen grafiker suveræn: et SAS-flys haleparti placeres på Bornholms plads, mens øen flyttes.
Kun en skam at virkeligheden ikke lader sig flytte rundt på samme enkle måde. Det kunne ellers løse Bornholms trafikproblemer med et snuptag.
Urimelig arrogance
Frustrationen over Danmarks skalten og valten med et yderområde har vi tilfælles med færingerne. Bornholm har også et kort med Bornholm i centrum og resten af Danmark oppe i hjørnet. Egon Clausen kalder det nationalisme, men det er snarere en reaktion på den urimeligt arrogante behandling, Danmarks officielle kort er udtryk for. Når man som Egon Clausen til dagligt befinder sig i Gentofte, er man vant til at være tæt på landets centrum, hvorfra alt vurderes.
Medens Færøerne er kendt for de mange tunneler, er Bornholm først lige begyndt at overveje denne mulighed.
Bornholms forbindelse til den omliggende verden er på mange måder blevet forbedret, men også mere problematisk.
For eksempel er det ikke længere muligt at komme sejlende udhvilet til København om morgenen, og det er heller ikke længere muligt at sejle til Bornholm efter en teatertur eller et aftenmøde i København – og møde frisk på arbejdet til tiden næste morgen. Det betyder flere overnatninger i København, flere omkostninger, mere spildtid.
Trafikproblemerne er stigende, alle rejser meget mere, og antallet af pendlere med bopæl på Bornholm øges også konstant, og vi ser meget gerne endnu flere pendlere, fastboende og sommerhusejere på Bornholm.
En motorvej ville være sagen, så man kunne tage af sted, når man havde lyst, og kan man lave en tunnel fra England til Frankrig, kan man vel også lave en fra Bornholm til Skåne.
Tunnelerne på Færøerne betjener en befolkning, der svarer til Bornholms i størrelse, og længden af dem svarer til afstanden fra Bornholm til Skåne.
Da hurtigfærgen »Villum Clausen« nedsatte transporttiden fra Rønne til København, så man et trafikspring, der skabte optimisme på øen, men efter EU-licitationen og Transportministeriets »vi alene vide« dispositioner er mismodet i nogen grad vendt tilbage.
Heldigvis har en tunnelgruppe set dagens lys. Den arbejder nu på at skaffe Bornholm en fast og sikker fastlandsforbindelse – uafhængig af vejr, vind og køreplaner.
Arrogante ministre
Færingerne har for længst fået deres hjemmestyre, men bornholmerne bliver stadig dirigeret fra København og må finde sig i arrogante ministres åndsforladte replikker om, at vi skal glæde os over det gode vejr og den smukke natur og ikke brokke os så meget, hvis de lige ofrer et par timer på øen. Bornholm er en smuk ø, og vi konkurrerer kun med Skagen om, hvem der har flest solskinstimer i landet. Uheldigvis kan vi ikke leve af solskinnet alene.
Der er lidt Tornerose over Bornholm, men øen har en enestående placering i det nye EU, hvor Polen og de baltiske lande er blevet nye medlemmer; og så har Bornholm oven i købet erfaring med samarbejde med disse nye medlemslande. Dette potentiale bør udnyttes og udvikles.
Uddannelsesø
Bornholm som uddannelsesø – siger bornholmerne, men staten nedlægger uddannelser og søger EU-kurser med EU-tilskud i stedet. Kassetænkning og fyringsrunder træder i stedet for iderigdom og initiativ, og trods løfter om det modsatte nedlægges statsarbejdspladser.
Det kan ikke være meningen, at øens befolkning skal være på overførselsindkomst og sidde på sladrebænken og drikke, medens det bornholmske samfund kører af sporet, og væsentlige opgaver overhovedet ikke bliver udført. Få dog øjnene op for Bornholms potentiale som levende samfund og kulturbærer.
Kirsten Seeger er cand. phil. og bor i Østermarie
Apropos sværvægtere
Læserbrev i Bornholms Tidende 05-10-2006
At Jacob Ludvigsen, den skælm, altid har haft en vidunderlig sans for sort humor, véd enhver, der regelmæssigt læser dette organ. At Thor Gunnar Kofoed havde tilsvarende evner, kommer derimod ganske bag på i hvert fald denne læser. Jeg mener, de var svære at få øje på, da han var medlem af Folketinget, evnerne, men nu skal jeg da lige love for, at der er kommet boller på suppen.
Jeg tænker på Bornholms Tidendes artikel den 3. oktober. »Ny forening fik sværvægtere i bestyrelsen« skrevet og fremragende illustreret af Michael Lykke, bl. a. med et billede af Ludvigsen i retstilling fra siden og et andet siddende iført hvid skjorte og seler. Om han også bærer livrem, er ikke til at se, men vægtklassen er rigtig nok.
»Efter at have hørt Cowi’s redegørelse er det ikke så meget et spørgsmål, om Bornholm skal have en tunnel, men om hvornår og hvordan,« siger Ludvigsen. Det er vittigt sagt!
På et af billederne anes en dame i baggrunden. Kunne det være den omtalte Kirsten Seeger, der var lige ved at blive optaget blandt »sværvægterne?« Vi får det ikke at vide. Til gengæld får vi et spændende stilstudie af Thor Gunnar, der ser ud som om, han er ved at løbe fra et eller andet og lige skal tjekke, om Ludvigsen eller »damen« opdager det. Måske har han en dunkel anelse om, at den dér tunnel-galej alligevel ikke holder vand.
35 km dybvandsgranitrør til mellem 5 og 50 mia. kroner, som Cowi-Consult så præcist vurderer, er jo også en slags projekt, især når man ved hvor svært, det er at skaffe bornholmske håndværkere. Bare fem mia. kroner kunne der da for øvrigt godt købes et par gode hurtigfærger for til at peppe Bornholmstrafikkens public service lidt op. Og hvorfor ikke kalde dem »Jacob Ludvigsen« og »Thor Gunnar Kofoed«.
Hvor er jeg dog glad for, at jeg i dag har betalt mit abonnement på Bornholms Tidende, så er jeg da sikret et par billige grin til aftensmaden det næste kvartal.
Jens Meulengracht-Madsen
Kastanievej 8, Gudhjem
Undersøgelser kan ikke bruges af tunnelfolk
Bornholms Tidende 07-10-2006
En tunnel vil fordoble boligpriserne
Læserbrev i Bornholms Tidende 09-10-2006
Kirsten Seeger, Østermarie skriver onsdag i sit indlæg »Østersøens kulturperle« om tunnelforbindelserne på Færøerne, at det samlede antal tunneller mellem de mange småøer på Færøerne i alt andrager en strækning, der svarer til en enkelt tunnel mellem Bornholm og Sverige. I samme indlæg skriver hun også, at »kan man lave en tunnel fra England til Frankrig, kan man vel også lave en fra Bornholm til Skåne«.
Det er da vist at sammenligne æbler og pærer. Lad os være enige om, at rent teknisk kan man bygge hvad som helst, også en tunnel til Sverige. Men så er enigheden også slut. For har man selv den mindste indsigt i, hvilke økonomiske problemer den fransk-britiske tunnel har været – og stadig er – ude i, så vil man nok ikke lige bruge den idé her på Bornholm. Jeg kan ikke selv i mine allermest kreative drømme forestille mig, hvor økonomien til lige den model skulle komme fra. Bornholms rejsende ville i hvert fald højst kunne betale en tiendedel promille af den samlede pris.
Hvad Færøernes tunneller angår, er der tale om rent interne forbindelser mellem de samme landsmænd. Altså svarende til, at hvis der havde været vand mellem Åkirkeby og Nexø, måtte man selvfølgelig bygge en fast forbindelse mellem byerne, så vores øsamfund kan hænge bedre sammen. Det er sandelig en helt anden situation. Men hvor kommer alle pengene til de færøske tunneller så i grunden fra? Jo, det hænger sådan sammen, at Færøerne hvert eneste år modtager et tilskud fra den danske stat på omregnet – og hold nu fast – 50.000 kroner pr. person fra baby til olding! Det kan man jo ikke ligefrem sige, at bornholmerne gør. Så hvis Kirsten Seeger vil illustrere sine idéer med eksempler fra andre steder, så bør hun nok finde nogle lidt bedre sammenligninger.
Det er i øvrigt meget interessant at følge alle disse luftkasteller om en tunnel til Sverige – formentlig indtil vi hører mere om detaljer i finansieringen. Det kan da godt være, at der en dag kommer en tunnel. Det mest interessante, jeg har hørt i den sag, er imidlertid, at mange skåninger nu følger sagen med stigende interesse – især dem, der med almindelige indkomster har svært ved at skaffe sig en bolig i attraktive omgivelser på den svenske sydkyst. Her er boligpriserne stort set dobbelt så høje som på Bornholm. Svenskerne må ikke købe vores sommerhuse, men de må godt købe helårsboliger her. Så byg endelig den tunnel, så skal svenskerne nok flytte de få kilometer herover og dermed sørge for, at boligpriserne på Bornholm stiger lodret. Jeg kan dårligt se, det på langt sigt kan have interesse for andre end ejendomsmæglerne her på øen.
Freddie Ottenheim
Ander Måns Stræde 1, Listed
Fremtid uden fordomme
Læserbrev i Bornholms Tidende 10-10-2006
I sit indlæg i Bornholms Tidende den 5. oktober stiller Jens Meulengracht-Madsen spørgsmålstegn ved, hvem der er sværvægtere i bestyrelsen i Foreningen Bornholmtunnel, mens han ikke levner nogen tvivl om, at det ikke kan lade sig gøre at bygge en tunnel mellem Bornholm og Skåne.
Betegnelsen sværvægtere må stå for journalistens egen regning. Efter min mening har det ikke relevans i forhold til den ny forenings bestyrelse. Derimod er jeg som formand tilfreds med den nye bestyrelses sammensathed af mennesker med engagement og forskellig baggrund.
Et udmærket alternativ til en tunnel er naturligvis, at Bornholmstrafikken får »peppet« sin service op med par gode hurtigfærger. Men man vil aldrig få den samme høje frekvens, stabilitet og korte overfartstid med færger som med en tunnel. Med de stigende oliepriser kan det på sigt være en økonomisk fordel at investere i en fast forbindelse, ligesom det kan betyde en gevinst for miljøet.
Jeg har respekt for Jens Meulengracht-Madsens viden om akvarier og natur, men hvad angår realismen i et tunnelprojekt, har jeg størst tillid til verdens førende eksperter på området. Ingen har den nødvendige viden om undergrundsforholdene til at bedømme, om projektet er realistisk inden for de kommende år. Derfor vil vi have igangsat forundersøgelser nu.
Vi vil bygge fremtiden på viden frem for fordomme.
Peter Andreas Harteg
bornholmtunnel.dk
Knarregårdsvej 5, Rutsker
Luftkasteller og tunneller
Læserbrev i Bornholms Tidende 12-10-2006
Freddie Ottenheim påstår, at det er at sammenligne æbler og pærer, når jeg sammenligner én tunnel med en anden. Jeg sammenligner tværtimod kilometer med km og kroner med kr.
Freddie Ottenheim vikler sig derefter selv ind i en sammenblanding af luftkasteller og tunneller. Heldigvis kommer han hurtigt ud af vildfarelsen og ser lyset, når han siger, at det da godt kan være, at der en dag kommer en tunnel til Skåne. Han tager så pludselig ideen så alvorligt, at han frygter for en stigning af huspriserne på Bornholm.
Hvorfor være bange for det? Det er vel i alle bornholmeres interesse, at der kommer stigende interesse for at bo på Bornholm, og at befolkningstallet stiger i stedet for at gå ned.
Hvem i alverden kan være imod optimisme på Bornholm?
Kirsten Seeger
Aspevej 5
Østermarie
Kan TTerne give os sober oplysning?
Læserbrev i Bornholms Tidende 16-10-2006
Det lykkedes Kirsten Seeger rigtig flot (12/10) at fremstille mig som vildfaren og skrupforvirret i spørgsmålet om det påtænkte tunnelprojekt mellem Skåne og Bornholm – herunder fru Seegers henvisning til andre tunnelprojekter – som jeg stadig finder er en sammenligning af pærer og æbler. Tillykke! Godt gået. Jeg er naturligvis vildt rystet over fruens forsøg på at gøre mig til grin i den trykte presse. Så jeg erkender, at jeg befinder mig i en tilstand af søgen efter sober information til brug for, om jeg nu skal være for eller imod disse himmelsk geniale tunnelplaner. Især interesserer det mig, hvilke bivirkninger for øen, som eventuelt vil dukke op, når/hvis Bornholm måtte blive landfast med Sverige. Den slags viser sig som oftest først, når det er for sent. Og at antyde, at der ingen bivirkninger kommer, vil omgående gøre mig til modstander af projektet.
Her er fru Seegers svar mig ikke til nogen stor hjælp. Og så alligevel lidt, når hun sammenligner »kilometer med km og kroner med kr.«. Se, det er jo virkelig en argumentation, der rykker! Endelig kan enhver trafikpolitiker ånde lettet op. Her har vi et hammersolidt grundlag for bl.a. at mene, at en kilometer og en kr. motorvej i Nordjylland (»landets mest overflødige«, som den er blevet kaldt) er direkte sammenlignelig med en kilometer og en kr. motorvejstrækning mellem Holbæk og København. Tak for det! Så ved vi straks mere om seriøsiteten i de bornholmske tunneltossers (TT) filosofiske startgrundlag.
Kirsten Seeger slutter sit indlæg med: »Hvem i alverden kan være imod optimisme på Bornholm?« Jo, det kommer sandelig an på, hvad optimismen drejer sig om – og bygger på. Jeg har mødt mange tosser i min tid. De var alle optimister.
Så for at komme videre ville det være velgørende, om der måtte findes en TT-er, der forklarer sig lidt bedre, end Kirsten Seeger gør det.
Freddie Otenheim
Anders Måns Stræde 1
Listed
Sober oplysning
Læserbrev i Bornholms Tidende 18-10-2006
Den 16. oktober efterlyser Freddie Ottenheim i et læserbrev »sober oplysning« fra, hvad han kalder »de bornholmske tunneltosser (TT)«. Det er flot gået – især af en journalist – at kalde folk for nogle tosser, fordi hans research er dårlig, og det er et ret dårligt udgangspunkt for en vellykket dialog.
Det kan meget vel være, at tunnelprojektet er urealistisk, og at eftertiden vil dømme os som tosser, men det skal ikke ske pga. fordomme og usandfærdige påstande.
Freddie Ottenheim skriver i et læserbrev den 9. oktober om ideen om en tunnel: »Bornholms rejsende ville i hvert fald højst kunne betale en tiendedel promille af den samlede pris«.
Hvis en tunnel koster 100 mia. kr. (noget mindre end halvdelen af kanaltunnelen), så har de rejsende i følge Freddie Ottenheims procentsats kun råd til at betale ti mio. kr. Svært at forstå, når Bornholmstrafikken årligt har en omsætning på knap 1/2 mia. og et statstilskud på 130 mio. kr.
Freddie Ottenheim skriver: »Jo, det hænger sådan sammen, at Færøerne hvert eneste år modtager et tilskud fra den danske stat på omregnet – og hold nu fast – 50.000 kroner pr. person fra baby til olding!«.
Det passer ikke. De seneste fem år har statens drifts- og anlægsudgifter på Færøerne ligget på omkring 950 mio. kr om året eller lidt over 20.000 kr. pr. indbygger. Dog indgår indirekte udgifter fx færingers uddannelse i Danmark og den bistand, som nogle danske myndigheder yder hjemmestyrets institutioner, ikke i dette beløb.
I samme læserbrev kommer det til udtryk, at en øget tilflytning af skåninge til Bornholm på langt sigt kun kan have interesse for ejendomsmæglerne på øen.
Tidligere tiders udvikling i landbrug, håndværk og industri på Bornholm har tiltrukket svenske tilflyttere i tusindtal. Jeg mener, at vi skal have vendt den demografiske udvikling på Bornholm, og at vi skal byde skåninge hjerteligt velkomne.
Freddie Ottenheim finder, at der er en sammenligning af pærer og æbler, når der sammenlignes med færøske tunnelprojekter. Det kan være nok så interessant at sammenligne pærer og æbler, men det er ikke tilfældet her. Nordøtunnelen på 6,3 km forbinder ca. 7.000 færinger med hovedlandet. Der er (stadig) seks gange så mange indbyggere på Bornholm, så det kan på mange måder sammenlignes med en tunnel på den seksdobbelte længde fra Bornholm til fastlandet. Alt tyder dog på, at det er urealistisk, at en seks gange så lang tunnel kan bygges for seks gange prisen for Nordøtunnelen, dvs. i alt tre milliarder.
Det er Foreningen Bornholmtunnels mål at »tilvejebringe en fast trafikforbindelse til Bornholm«. Det er et mål, der kun kan nås, hvis der er økonomisk realisme og fornuft i projektet. Jeg mener selv, at tunnelen kan bygges som et BOT-projekt, hvor afskrivningen på et statsgaranteret lån betales af brugerne. Ved afdrag f.eks. på 200 mio. kr årligt over 50 år har man ti mia. kr. at bygge tunnel for.
I første omgang er foreningens fokus at få belyst undergrundsforholdene, så vi kan få en mere præcis pris end COWIs første forsigtige bud på mellem fem og 50 mia. kr. Naturligvis skal også de negative konsekvenser af en tunnelforbindelse belyses og minimeres. Dette bliver utvivlsomt mere aktuelt, når vi kender prisen og dermed realismen i projektet noget bedre.
Men man vil aldrig få den samme høje frekvens, stabilitet og korte overfartstid med færger som med en tunnel. Det kan på sigt være en økonomisk fordel at investere i en fast forbindelse, ligesom det kan betyde en gevinst for miljøet.
Peter Andreas Harteg
Formand for
Foreningen Bornholmtunnel
Knarregårdsvej 5, Hasle
Hvem er det, der ønsker en tunnel?
Læserbrev i Bornholms Tidende 20-10-2006
Tak til Peter Andreas Harteg, formand for Foreningen Bornholmtunnel, for »sober oplysning« (18/10). Nu ser det endelig ud til, at der kan skabes mere klarhed over, hvad planerne for en tunnel til Sverige går ud på. Og lad mig straks beklage ordet »TT = tunneltosser«, som jeg har brugt imod tunnelfolket. Det trækker jeg i mig igen. Det var udelukkende en reaktion på det utrolige sludder, som Kirsten Seeger bragte mig i avisen. Hun kunne med stor fordel have brugt pladsen første gang til »sober oplysning«, men valgte i stedet at gå efter personen og ikke bolden.
Dårlig research – fra en journalist? Det skriver Harteg. Jo, det kan være rigtig nok. Der var ingen research, for jeg er ikke mere aktiv journalist, så jeg må anmode om at blive sidestillet med »Maren i Kæret« og alle andre almindelige mennesker på gulvet. Harteg kan ikke stille krav om, at det kun må være »eksperter«, der udelukkende skal ytre sig i avisens læserbrevsspalter. Han arbejder jo med et projekt, som rammer os alle på Bornholm. Og det, der har min særlige interesse, er lige netop det, som Harteg sneg sig lidt uden om i sit indlæg: Bivirkningerne for Bornholm og bornholmerne efter bygning af en evt. tunnel.
Her er jeg uenig med Harteg, der anfører, at sådanne spørgsmål først kan have interesse senere i projektet. Nej, det bør vi alle vide mere om nu – inden der foretages ret meget mere i denne sag. Derfor vil jeg gerne stille følgende spørgsmål til tunnelfolket:
1. Harteg mener, at »vi skal have vendt den demografiske udvikling på Bornholm, og at vi skal byde skåninge velkomne«. Javel, men hvem er »vi«? Er det alle bornholmerne, nogle enkelte, lokalpolitikere, tilflytterne – eller blot Hartegs tunnelbestyrelse? Hvis det er alle bornholmere, der ønsker en tunnel, hvordan har man så fundet ud af det?
2. Hvorfra har Harteg og Co. fået den opfattelse, at det overhovedet er nødvendigt at vende den demografiske udvikling? Og hvilken garanti er der for, at den vil blive vendt ved at bygge en tunnel? Er det en fordom, en antagelse, resultatet af en undersøgelse, eller har man hentet viden fra andre tunnelbyggerier (jfr. sammenligning af pærer og æbler)?
3. Har man taget stilling til (eller besluttet sig for at undersøge), om Bornholm (og øens »sjæl«) vil ændre sig markant ved en fast forbindelse? Det kan ikke være Harteg ukendt, at ganske mange bornholmere gerne ser, at Bornholm bevares »bornholmsk« frem for, at øen ender som et stykke gennemsnitsdanmark eller for den sags skyld et stykke gennemsnitssverige/-skåne (jvf. Harteg selv: »Vi skal byde skåninge hjerteligt velkomne«).
4. Har man tænkt over, at somme måske ville mene, at en række bekostelige faciliteter på Bornholm kunne undværes, når/hvis muligheden for at »smutte hurtigt over og hjem« måtte blive en realitet? Hvad skal Bornholm f.eks. med et kunstmuseum m.fl., hvis Lousiana og Statens Museum for Kunst på det nærmeste kommer til at ligge »lige om hjørnet«? Etc. Etc.
Jeg er fuldstændig enig i, at man teknisk set sagtens kan bygge en tunnel. Alt kan bygges i dag. Og jeg finder det også prisværdigt, at nogen nu påtager sig en forundersøgelse deraf. Men jeg finder det betænkeligt, når/hvis den bornholmske befolkning ikke kan følge med/ytre sig/deltage i alle stadier af udviklingen. Også i det, der sker lige nu. Derfor kan det ikke være for meget forlangt, at vi informeres løbende – og sobert(!). Tidendes redaktion må kunne give plads til et uddybende synspunkt fra Harteg herom.
Freddie Ottenheim
Anders Måns Stræde 1,
Listed
Tunnel løser transportbehov
Synspunkt i Bornholms Tidende 25-10-2006
Man kan få både en højere frekvens og en kortere rejsetid
Siden Øresundsbroen åbnede, er antallet af danskere i Skåne vokset med 80 procent, skriver Peter Andreas Harteg.
I et læserbrev den 20. oktober efterspørger Freddie Ottenheim et uddybende synspunkt om tunnelen.
Jeg har på det sidste skrevet en hel del synspunkter og læserbreve om besparelser på børneområdet, det bornholmske flag og så tunnelen, og jeg havde egentlig tænkt mig at drosle lidt ned. Men det lykkedes Ottenheim at få mig ansporet.
Bornholmtunnelen har de seneste år fået megen medieomtale, og egentlig kunne jeg blot henvise Ottenheim til hjemmesiden på bornholmtunnel.dk, hvor størstedelen af materialet er tilgængeligt. Her informeres løbende og nuanceret.
Information
Ottenheim skriver, at det ikke kan »være for meget forlangt, at vi informeres løbende«. Selv om muligheden for at holde sig opdateret på projektets hjemmeside allerede eksisterer, mener jeg slet ikke, at Ottenheim kan forlange at blive informeret af Foreningen Bornholmtunnel.
Det er i orden at ønske, at for eksempel foreningen Bornholms Stuekultur informerer om, at de holder en udstilling, men man kan da ikke med rette forlange det, hvis man ikke har noget med dem at gøre.
Vi er endnu kun en forening af glade entusiaster. Kommer der offentlige midler i projektet, er situationen naturligvis en anden.
For en del år siden havde jeg en kollega, der efterfølgende tjente over seks mia. kroner på noget software.
Hvis jeg kunne gøre ham kunsten efter og valgte at bruge pengene på at indsætte Ekrano fly med timedrift på ruten Rønne-Ystad, var der egentlig ikke så meget, modstanderne kunne gøre ved det, andet end lade være med at bruge servicen eller for eksempel besætte broklappen.
Mit udgangspunkt i tunnelsagen er, at jeg i forbindelse med et speciale om IT-udvikling på Bornholm har gennemlæst en serie forskningsrapporter om Bornholms teknologiske udvikling fra 1990’erne.
Blandt andet på baggrund af disse rapporter mener jeg, at den væsentligste barriere for udvikling og vækst inden for stort set alle erhverv på Bornholm er trafikforholdene til og fra øen.
Endvidere blev jeg så afmægtig træt af de endeløse og tilsyneladende nyttesløse diskussioner om færgetrafikken, der drukner stort set al anden debat, at tunneltanken til at begynde med udelukkende var mental eskapisme.
Ottenheim anmoder i sit læserbrev om »at blive sidestillet med »Maren i Kæret« og alle andre almindelige mennesker på gulvet«, og alligevel introducerer han betegnelsen »tunnelfolket« om os andre – efter at have undskyldt for den første betegnelse »tunneltosser«.
Jeg udelukker ikke eksistensen af færgemænd, tunnelfolk og andre underjordiske væsener på Bornholm.
Ifølge et par afstemninger på bornholmske netmedier er to tredjedele af bornholmerne positivt stemt for en tunnel, så med et glimt i øjet kan det siges, at Bornholm er beboet af et tunnelfolk.
Netafstemninger skal tages med et gran salt, men det er mit klare indtryk, at størstedelen af bornholmere under 40 år er positivt stemt for ideen om en tunnel.
Ottenheim skriver, at »Harteg kan ikke stille krav om, at det kun må være »eksperter«, der udelukkende skal ytre sig i avisens læserbrevsspalter«.
Jeg stiller ikke krav til, hvad avisen vælger at bringe. Derimod mener jeg, at selv »Maren i Kæret« er forpligtet til at holde sig til sandheden, og at jeg har ret til at påpege, at Ottenheims tal og procentsatser er helt hen i vejret.
Årligt tilskud
Bornholm modtager årligt over 900 mio. kroner i tilskud og udligning plus 130 mio. kroner til færgerne, i alt over en mia. kroner.
Selv om der er omkring 4.000 flere indbyggere på Færøerne, er statens drifts- og anlægsudgifter til Færøerne på cirka 950 mio. kroner årligt.
Set i dette lys falder denne påstand fra Ottenheims første læserbrev hårdt til jorden: »Jo, det hænger sådan sammen, at Færøerne hvert eneste år modtager et tilskud fra den danske stat på omregnet – og hold nu fast – 50.000 kroner pr. person fra baby til olding!«.
Jeg bryder mig ikke om nedværdigelse af hverken færinger eller svenskere – og slet ikke på et falsk grundlag.
I øvrigt kom jeg beklageligvis til at skrive i mit indlæg den 18. oktober, at 100 mia. kroner udgør noget mindre end halvdelen af prisen for Kanaltunnelen.
Dette er en fejl, men det ændrer ikke pointen vedrørende procentsatsen. Prisen for Kanaltunnelen var i omegnen af 120 mia. kroner.
Ottenheim efterlyser undersøgelser af »Bivirkningerne for Bornholm og bornholmerne efter bygning af en eventuel tunnel«.
Umiddelbart vil jeg mene, at det vil være mindst lige så relevant med en undersøgelse af »Bivirkningerne for Bornholm og bornholmerne efter hurtigfærgen har givet øget frekvens og kortere overfartstid«.
Gallups undersøgelse fra foråret påpegede, at netop høj frekvens og kort overfartstid er den bornholmske befolknings væsentligste ønsker til den fremtidige trafikbetjening.
Højere frekvens
Ud over en betydeligt højere frekvens og endnu kortere overfartstid, vil en tunnel give større stabilitet og muligvis billigere priser – og en gevinst for miljøet.
Ottenheim skriver, at jeg »anfører, at sådanne spørgsmål først kan have interesse senere i projektet«.
Det er ikke korrekt.
Jeg skrev: »Naturligvis skal også de negative konsekvenser af en tunnelforbindelse belyses og minimeres. Dette bliver utvivlsomt mere aktuelt, når vi kender prisen og dermed realismen i projektet noget bedre«.
Inden for teknologihistorie kan man se, at de negative konsekvenser, som en ny teknologi medfører, har det med at blive overskygget og til sidst måske ligefrem glemt, når der er skabt en social enighed om den ny tekniks overlegne positive egenskaber.
Den tohjulede cykel blev kritiseret synder og sammen, da nogen prøvede at markedsføre denne i stedet for væltepeteren.
Selv elektrisk lys og dæk med luft havde som mange andre teknologiske fremstød en hård barndom. Det samme gælder de store projekter, der forbedrer vores infrastruktur.
På Bornholmtunnel.dk kan man læse en artikel, som jeg har skrevet efter at have været i kontakt med blandt andre borgmesteren i Borgholm på Øland og formanden for Turist- og Erhvervsforeningen Langeland.
I den offentlige debat på Bornholm er det gentagne gange blevet fremført, at faste forbindelser har været katastrofale for disse øer.
De tilbagemeldinger, som jeg har fået fra de lokale, tegner et absolut modsat billede.
En fast forbindelse er ikke en garanti for, at den negative befolkningsudvikling kan vendes, men det kan være med til at støtte op om en indsats.
Demografi og sjæl
Ottenheim stiller spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er nødvendigt at vende den negative demografiske udvikling og spørger, hvorfra jeg har den holdning.
Jeg har oplevet, hvordan livet i øens mange små, charmerende bysamfund de sidste 20 år langsomt er døet ud og stadig er under afvikling.
Jeg går ikke ind for et Bornholm som ét stort naturreservat, men man bør værne om naturen, som er mindst er lige så smuk som for eksempel mange steder i Skåne.
Derimod ser jeg gerne, at øens mange småbyer oplever en renæssance og en opblomstring, og jeg tror, at størstedelen af øens indbyggere ønsker det samme.
I regionkommuneplanen betegnes det konstant faldende indbyggertal og den stadigt mere skæve alderssammensætning som »meget store problemer«.
Øens sjæl vil utvivlsomt ændre sig markant ved en fast forbindelse, men det vil den også uden tidssvarende trafikforbindelser, hvis den overhovedet overlever uden.
Hvis den negative udvikling på Bornholm får lov til at akkumulere yderligere, vil der blive talt mere bornholmsk i nogle gader på Amager end på Bornholm.
Den ægte »bornholmske folkesjæl« er for mig at se ikke noget, der mest af alt ønsker langsomt at dø ud, men et særdeles levende, gæstfrit og imødekommende væsen.
Jeg ønsker ikke Bornholm oversvømmet af hverken endagsturister eller svensktalende tilflyttere, der ikke vil integreres i det bornholmske samfund.
Øresundsbroen
Siden Øresundsbroen åbnede, er antallet af danskere i Skåne vokset med 80 procent. Der bor nu cirka 17.000 danskere i Skåne, og de udgør 1,5 procent af befolkningen. I Malmø alene bor 7.000 danskere, hvilket svarer til 2,6 procent af indbyggerne.
I forstæderne til Malmø findes der kvarterer med op imod 40 procent danskere, og det opleves af nogle på den måde, at danskerne ikke flytter over Sundet for at blive en del af det svenske samfund, men fordi det er billigt og tæt på København.
Ved at trække på erfaringer som disse, mener jeg, at det er muligt at fastsætte en politik, både hvad angår overfartspriser og regionplanmæssigt, der kan begrænse de negative konsekvenser af en fast forbindelse til Bornholm.
Hvis altså en tunnelforbindelse overhovedet kan bygges for en fornuftig pris.
Peter Andreas Harteg er formand for Foreningen Bornholmtunnel
Da øens løse forbindelse blev fast
Læserbrev i Bornholms Tidende 26-10-2006
Rimelig længe før Harald Blåtand var konge i Danmark, var Asger konge på Møn, der ikke havde fast forbindelse med Sjælland. Så sent som i 1930 måtte Møns 14.621 beboere tage færgen fra Kalvehave til Stege, når de rigtig sent på natten returnerede fra København, hvor de tit var i Det kongelige Teater, fordi Stege ikke havde noget teater.
Endelig i 1939 begyndte man at bygge en bro mellem Møn og Sjælland. Den stod færdig i 1943, og fik navnet Dronning Alexandrines bro, fordi kong Christian den 10. var gift med en dame, der hed Alexandrine.
Men selv om det nu var meget nemmere at komme hjem efter et teaterbesøg i København eller på Frederiksberg, flyttede stadig flere fra Møn. I 1976 var der 11.606 mennesker tilbage på øen med kong Asgers Høj og Liselund, der blev opført i 1790’erne som sommerhus for amtmand på Møn Antonie de la Calmette, men det er en længere historie…
Niels Stubkjær
H.C. Lumbyes Gade 10,
København Ø
Natur, kultur og tid til tunnel
Synspunkt i Bornholms Tidende 28-10-2006
Vent med at sælge skovene til vælgerne er spurgt, for en handel kan ikke gøres om. Og støt op om den tunnel, der ligesom jernbanerne for 100 år siden vil skabe fremgang, skriver Jacob Ludvigsen.
Vælgernes hukommelse er kort, og det er et held for de fleste folkevalgte. Dog er den ikke kortere, end at det med sikkerhed kan fastslås, at frasalg af de kommunalt ejede skove for 36 mio kr. ikke var blandt de løfter, politikerne viftede med i november 2005.
Det forlyder, at planerne har været under udvikling i tre år. Så kan man også vente, indtil borgerne i 2009 har haft mulighed for at vurdere de personer, der er i gang med at afhænde fælles ejendom.
Om berigelseskriminalitet i straffelovens forstand er der næppe tale, og alligevel har transaktionen karakter af kollektiv formuekrænkelse.
Under alle omstændigheder er det kortsigtet at indskrænke adgangen til de grønne områder, der er et af Bornholms største aktiver.
De mulige købere kendes endnu ikke, og man må gå ud fra, at salgsproceduren er helt åben, således at selv den mindste mistanke om vennetjenester og ureel prissætning kan udelukkes.
Sælger og køber må, forinden en handel finder sted, offentliggøre alle detaljer omkring de reguleringer af den frie adgang, der påtænkes, ligesom købers kalkulationer skal lægges frem. Han skal jo have forrentet sin kapital.
Bekymring
Men så vidt bør det slet ikke komme, for frasalget finder sted mod befolkningens vilje, hvilket understreges af de bekymringer, som turist- og friluftsorganisationerne har fremsat.
Enkelte politikere er da også begyndt at trække lidt i land, og det gør de klogt i, for de kan regne med at havne i udhængsskabet, hvis de gør indhug i de fælles grønne værdier.
Årsagen til dette udsalg er kommunalt overforbrug, og det må klares ved hjælp af besparelser snarere end et kortsigtet brandudsalg. Noget tyder på, at administrationen er for overdimensioneret, og selv om man sagtens kan forstå utrygheden blandt de kommunale kontorister, så er det altså ikke holdbart at finansiere bureaukrati ved at realisere naturværdier.
Skovsalgstruslerne må omgående tages af bordet. En handel vil være definitiv og uden fortrydelsesret, selv om gerningsmændene og kvinderne får deres fortjente straf af vælgerne. På dette punkt adskiller denne politiske beslutning sig fra de fleste andre, som kan ændres af et andet politisk flertal.
Dyremose betaler skat
36 millioner kroner er en formue, men det er mindre end halvdelen af den dusør, som telefonfyrsten Henning Dyremose oppebærer for at sælge TDC til Anonyme Kapitalikere.
Denne noble herre er som formand for Dansk Industri ansvarlig for forårets overenskomstforhandlinger, og da han er klar over, at hans bjergsomhed kan blive opfattet som signal til betydelige lønforhøjelser, har han – sandsynligvis efter samråd med sine spindoktorer – ladet offentliggøre en erklæring om, at han betaler skat af beløbet.
Vi havde da heller ikke forestillet os andet. Selv synes Dyremose – det er ham med den hesteinteresserede politikerdatter – at han har udvist åbenhed ved at offentliggøre flige af sine formueforhold, og man forstår bevæggrundene til, at Charlotte D. er en svoren fjende af topskatten, der konfiskerer to ud af de tre sidst tjente kroner.
Da vi havde vores eget
Bornholm havde sit eget telefonselskab frem til 1947. Fusionen med det daværende K.T.A.S. fortaber sig i tågerne. Ingen kan sige, om det i dag havde været en fordel for os, hvis vi havde beholdt det. Dengang for 60 år havde vi banker, jernbaner, cigarfremstilling og sågar et dampskibsselskab, som en socialistisk trafikminister tvangsnationaliserede for 25 år siden.
Banker og jernbaner kom ikke af sig selv. Initiativerne blev taget af frie, fremtrædende mænd, der kunne se behovet for hurtigere passager- og pengeformidling.
De mødte megen modstand fra stokstædige bornholmere, som manglede evnen til at tænke i store linier og hægede om det bestående af angst for fremskridt og fremgang.
Der hengik et kvart århundrede fra det første møde om togdrift mellem Nexø og Rønne til banens indvielse den 12. december år 1900. I mellemtiden havde foregangsmændene måttet døje med vrøvl og kværulanteri og forhalingsmanøvrer.
Nu er det sket igen. En kreds af bornholmere med dynamoen Peter Harteg fra Rutsker i spidsen har taget et privat initiativ. Foreningen Bornholmtunnellen (se hjemmesiden, hvis du kan) er nu stiftet, og næste træk bliver at rejse en halv million kroner til den første forundersøgelse.
Måske vil den vise, at det er vildt kostbart at etablere en fast forbindelse mellem Skåne og Bornholm, og så er diskussionen overstået. Eller også er det muligt at bore og bygge under havets overflade.
Ikke tankespind
At projektet ikke er tankespind, understreges af, at COWI, vel nok det danske ingeniørfirma med størst tunnelerfaring, har engageret sig i sagen og står parat til at gå i gang, når midlerne er tilvejebragt.
Først når rapporten er fremlagt, kan diskussionen for/imod begynde. Bagstræberne vil pludselig være glade for hyggen om bord på »Villum Clausen« og frygte både afvandring og tilstrømning, mens tilhængerne vil kunne påvise, at en stabil trafikforbindelse vil øge mulighederne for at forebygge, at Bornholm ender som feriereservat og svagbørnskoloni for ældre.
Mod øens modersmål
Bornholms natur og kultur hænger sammen, og sproget er udsprunget af slægternes livsvilkår. At det bornholmske sprog stadig har saft og kraft, demonstrerede Bornholms Radio forleden med Tal Bornholmsk-Dagen, hvor den herlige studievært Kjeld Olsen med høj humor fordrev alt dansksproget.
Det var selvfølgelig også en demonstration af, at Bornholm i mangt og meget har mistet sit modersmål, hvilket kan tilskrives danskestatens herskerklasse, der med flid og prygl har fordrevet det bornholmske »i den bedste mening«, fordi det var så synd for de stakkels bornholmere at blive til grin ovre.
Denne kulturimperialistiske forbrydelse burde underkastes en uvildig og derfor udenlandsk videnskabelig undersøgelse, så ansvaret gennem tre-fire hundrede år kan placeres.
Inden da kan man ophæve det hemmelige forbud mod bornholmsk tale i bællestauer og de skoler, hvor børn for 50 år siden fik én over fingrene med den danske kolonimagts lineal, hvis de vovede at tale bornholmsk.
Linealen er afskaffet, men de danske magthavere og deres herboende kollaboratører har næsten vundet slaget om bornholmernes mål. Kun initiativer som Kultur Bornholms Sprogpris og Bornholms Radios sprogdag kan ændre en næsten uafvendelig udvikling.
Redaktør Jacob Ludvigsen bor på Brændesmark
Af Jacob Ludvigsen
Giv mulighed for flere deltidsbornholmere
Synspunkt i Bornholms Tidende 11-11-2006
Jeg har stor forståelse og sympati for, at de bornholmske byer ikke skal udhules af, at gamle helårshuse omdannes til ferieboliger.
Men hvis den nye bestemmelse om, at der kun må være helårshuse i byerne, betyder, at der ikke kan indrettes ferieboliger i for eksempel tiloversblevne erhvervsbygninger, så ophører enigheden.
Jeg synes for eksempel, at det var torskedumt af kommunen i sin tid at sige nej til at omdanne den grimme og ellers uanvendelige silo på Hasle Havn til boliger uden helårspligt.
Man ser jo efterhånden, hvad betydningen af feriehusene på Hasle Havn har.
Der kommer mere liv i byen, der bliver lagt flere penge i forretningerne, og det breder sig vel ud over øen.
I hvert fald ved jeg fra min lille butik, at en del af ejerne af disse boliger søger til øens specialbutikker og lægger en del penge her.
Naturligvis havde det da været dejligt, hvis vi på Bornholm var i den situation, at der mangler helårsboliger. Men det er jo ingenlunde tilfældet.
Jeg er fuld af forståelse for, at sagen eller sagerne fra Svaneke, burde have ført til, at kommunen havde fået ret.
Men jeg mener også, at der skal være så fleksible regler, at det er muligt at nyindrette ferielejligheder i tilknytning til de bornholmske byer.
For eksempel kan jeg da ikke se, at der skulle være noget i vejen for, at man i Aakirkebys sydlige udkant giver mulighed for fritidshusbyggeri.
Det viser sig jo, at der er stadig flere danskere, der har brug for at dele deres liv op i to afdelinger – en hvor de bor og arbejder og en anden i et fritidshus, hvor de slapper af og lader op til arbejdet.
Ja, og måske får kreative tanker på grund af inspirerende omgivelser som dem, vi kan byde på i så rigt mål her på Bornholm.
Jeg mener ikke, at vi skal prostituere os eller være til fals for ussel mammon. Men vi har plads til at dele en del af vore herlighedsværdier med kreative mennesker, der vil lægge en væsentlig del af deres fritid på Bornholm.
Og man kan ikke fortænke disse mennesker i ønsket om både at være tæt på naturen og tæt på et bysamfund.
Bornholm dør jo ikke, fordi vi skaber for eksempel 1.000 nye boliger uden helårspligt, bare man hele tiden sørger for, at der er det nødvendige antal boliger til dem, der vil bo her helårs.
Og vi kan jo se på den tilflytning, der hele tiden sker til Bornhbolm af folk fra kreative og kunstneriske miljøer, at øen har mulighed for at tiltrække flere og flere af den slags indbyggere.
Har vi også en del boliger uden helårspligt, vil vi måske kunne tiltrække endnu flere, idet fritidsboligen kan være begyndelsen til, at de flytter helt til øen.
Bornholm har ikke mulighed for at udvikle sig så frygtelig meget på det industrielle plan. De virksomheder, vi har, skal vi værne om i så stor udstrækning som muligt, men at drømme om, at der kommer flere af dem, er nok utopi.
Vi må nok også se i øjnene, at flere og flere arbejdsopgaver bliver automatiseret eller sendt til udlandet, så der bliver brug for færre og færre hænder. Tilbage er, at vi kan udvikle os på turisme og på gode tilbud om gode boliger, der kan bruges hele året.
Vi bliver nødt til at erkende, at Bornholm har behov for en sådan udvikling. Og når vi har gjort det, tror jeg også, at øen vil blive tilført en lang række kræfter og inspirerende tanker, som kan være med til at udvikle samfundet yderligere. Til glæde for alle parter.
Og selv om disse fritidstilflyttere ikke betaler skat her, lægger de penge i form af ejendomsskatter og omsætning i øens forretningsliv og er med til at fastholde et forretningsliv, der giver de fastboende et stort udvalg at vælge imellem.
De mange deltidsbornholmere, kan man vel kalde dem, er kommet i kraft af, at det er blevet lettere at rejse til og fra Bornholm. Dels har Øresundsbroen og »Villum Clausen« haft deres store andel i denne udvikling. Dels har de langt billigere flybilletter bidraget.
Jeg er af den overbevisning, at en tunnelløsning for Bornholm vil bidrage yderligere til at forstærke denne tendens, fordi Bornholms tilgængelighed bliver øget.
Men på den anden side kan en betydeligt større færgekapacitet og færger, der er lidt mindre følsomme for søgang, men fortsat er rimeligt hurtige, også være løsningen. Både en forbedring af færgetrafikken og en tunnel har desværre forholdsvis lange udsigter.
Man kan dog håbe, at det kommende færgeudbud ender med, at der sker betydelige forbedringer på trafikken mellem Rønne og Ystad, der formentlig må betragtes som turisternes såvel som deltidsbornholmernes foretrukne trafikforbindelse.
Mange af de deltidsbornholmere, jeg har mødt i de seneste år, efterspørger endvidere kulturelle oplevelser – også uden for sæsonen – og at ikke hele Bornholm lukker ned, når en veloverstået turistsæson har givet forretningerne penge nok i kassen.
Jeg ved ikke om et bølgebad i Sandvig vil have nogen særlig tiltrækningskraft på disse deltidsbornholmere. Men jeg synes, at der er noget, der tyder på, at regionskommunen er i gang med at spænde ben både for turisterhvervet på Nordlandet og for sig selv, når man nægter at give tilladelse til nogle udvidelser ved bølgebadet.
Jeg hørte Leif Olsen sige, at han og hans udvalg helst ser, at Bølgebadet bliver jævnet med jorden. Men jeg hørte ikke, at han fortalte, hvordan han vil skaffe penge til at gennemføre denne aktion.
Sagen er, at han og hans ligesindede åbenbart drømmer om endnu en konkurs, og at Bølgebadet efterhånden smuldrer bort.
Men det har lange udsigter, og det vil komme til at se ganske forfærdeligt ud i lang tid ud i fremtiden, hvis bygningen får lov at forfalde, og på den måde meget langtsomt forsvinde fra jordens overflade.
Bygningen er lovligt opført, og myndighederne har ikke magt til at rive den ned, medmindre man køber den og vil ofre de millioner, det koster at retablere området. Men myndighederne kan spænde så meget ben for Bølgebadet som virksomhed, at man sikrer sig endnu en ny ruin i området. Men langt fra så charmerende som Hammershus.
Af Søren R. Wolff
Bornholmertunnel søger medlemmer
TV / 2 Bornholm 20. november 2006 08:15
Nu er Foreningen Bornholmtunnel klar til at modtage indmeldelser.
Nu er Foreningen Bornholmtunnel, der blev stiftet den 2. oktober 2006, klar til at modtage indmeldelser, og bestyrelsen for foreningen håber, at der er mange mennesker, som vil være med til at markere interessen for tunnelprojektet ved at tegne et medlemskab, skriver foreningen i en pressemeddelelse.
Foreningen har oprettet en PBS Betalingsservice løsning, der gør det let a administrere et medlemskartotek, uanset om medlemmerne ønsker at betale med betalingsservice eller indbetalingskort. Indtil denne løsning kom på plads, har Foreningen Bornholmtunnel ikke gjort noget aktivt for at hverve medlemmer.
Det koster minimum 20 kr/året at være medlem. Hvis man ønsker at betale et højere årligt støttekontingent end 20 kr/året, skal man meddele dette ved indmeldelsen. Kontingent for medlemskab i 2006 gælder også for 2007.
Ved indmeldelsen skal man huske at angive fødselsdato og postadresse.
Man kan melde sig ind ved at skrive en mail til peter@harteg.dk med emnet “Bornholmtunnel”.
Man kan også melde sig ind ved at skrive til:
Foreningen Bornholmtunnel
Kasserer Torsten Sletskov
Kai Sonnesvej 2
3760 Gudhjem
Bestyrelsen for Foreningen Bornholmtunnel undersøger i øjeblikket mulighederne for finansiering af et forstudie vedrørende en tunnelforbindelse mellem Bornholm og Skåne. Foreningen har fået et tilbud fra rådgivningsvirksomheden COWI på et forstudie for en samlet pris på 725.000 kroner. Indeholdt i dette tilbud er et geologisk litteratur- og datastudie, der kan give en bedre ide om prisen og dermed realismen i projektet.
(Kilde)
Tunnelforprojekt koster 725.000 kr.
Bornholms Tidende 20-11-2006
Download artikel (JPG – 101 KB)
Forbøn for tunnel til Bornholm
DR Bornholm 09-12-2006
Det bornholmske tunnelprojekt får nu hjælp fra oven – bogstavelig talt.
Den færøske præst, Mogens Tilsted Christensen, er flere gange sammen med sin menighed gået i forbøn for den faste forbindelse.
Idémanden på vores egen ø, Peter Harteg, er begejstret for “den direkte kommunikationsline via Færøerne til de højere magter”, som han udtrykker det.
Den færøske præst Mogens Tilsted Christensen har lært Peter Harteg at kende under dennes besøg på Færøerne, og præsten er ikke i tvivl om virkningen af tunnel-bønnerne.
– Jeg tror tunnelen kommer, og jeg tror den kommer, fordi vi har bedt om det. Men det kræver naturligvis også, at nogen mennesker arbejder for det, siger præsten.
Skrevet af: Stefan Smedegaard Hansen
(Kilde)
Geolog tror ikke på tunnelprojekt
DR Bornholm 22. jan. 2007
Geolog Jørgen Butzbach fra Rønne tror ikke på at det kan lade sig gøre at bygge en tunnel mellem Sverige og Bornholm. Under alle omstændigheder kræver arbejdet store forundersøgelser – og vil blive særdeles kompliceret og derfor særdeles dyrt.
Problemet er – meget kort fortalt – at havbunden mellem Bornholm og Skåne består af et meget stift jordområde, hvor der er mange brud, meget forskellige bjergarter – og meget store niveauforskelle.
– Jeg stiller mig meget stærkt skeptisk over for projektet. Sporene skræmmer fra et Højlands-projekt ved Hallandsåsen. Dér er man for år tilbage begyndt at bore til en jernebane-tunnel gennem bjerget – og der er man rendt ind i problemer, fordi området ligger i den samme brudzone som Skåne og Bornholm ligger i. Og det er nok ikke mindre kompliceret at lave en tunnel under vand, vurderer geologen.
Geolog Henrik Olsen fra rådgivningsfirmaet Cowi Consult afviser ikke, at det kan vise sig særdeles kompliceret at bore i undergrunden – men han henholder sig til, at der skal laves en forundersøgelse, før han kan udtale sig mere konkret. Dén koster mellem 500.000 og 700.000 kroner.
Skrevet af Steen Kure
(Kilde)
Tunnelforening svarer igen
Bornholms Tidende 23-01-2007
Tunnelmanden taler ud
DR Bornholm 28-01-2007
Den 36-årige Peter Harteg, der har eget IT-firma i Rutsker, har mildt sagt svært ved at se, hvilke fordele Bornholm har fået af at lægge de fem kommuner og amtet sammen. Han er også stærkt kritisk over for vores lokale politikere, som han kalder alt for vage.
Og så er der jo Peter Hartegs idé om en tunnel til Sverige. Det er blandt emnerne, som kommer op at vende i denne uges udgave af samtaleprogrammet.
Vil du gerne have samtalen med dig på farten på din mp3-afspiller, kan du også hente den som et podcast. Du finder det på dr.dk/bornholm under overskriften Podcast fra P4 Bornholm.
Skrevet af: Peter Skafte
Download som MP3 (24 MB)
V: Ikke en bornholmertunnel foreløbig
DR Bornholm 05-03-2007 kl. 14:27
Venstres trafikordfører, Kristian Pihl Lorentzen tror at en realisering af tunnelprojektet mellem Bornholm og Sverige ligger et godt stykke ude i fremtiden.
Foreningen BornholmTunnel har spurgt trafikordføreren, om han
kunne hjælpe med at skaffe midler til et forstudie om en tunnelforbindelse, men det kan han ikke, har han meddelt foreningen.
Kristian Pihl Lorentzen kalder tunnelprojektet for visionært, men siger samtidig at han tror at Bornholm i mange år fremover vil være forbundet til Skåne med en færgeforbindelse.
Skrevet af: Jane Lou
Tunnelfolk glade for politikersvar
Bornholmere: Det må være vores tur
Avisen.dk 19. marts 2007 21:00 Indland
Af: Sune Bové Christensen
Mens trafikekspeter og regionspolitikere taler om en fast forbindelse over Kattegat, kæmper en gruppe bornholmere for en tunnel til Sverige.
Imens debatten nu er begyndt om en fast forbindelse mellem Jylland og Sjælland via Samsø, så er det langt fra den eneste idé til nye broer eller tunneler i Danmark. For ud over ønsket om endnu en forbindelse over Øresund mellem Helsingør og Helsingborg, så kæmper bornholmerne videre for at få sin egen tunnel til Sverige.
Foreningen Bornholmtunnel tæller omkring 100 bornholmere, der de seneste år har arbejdet for at få en tunnel, der kan sende bornholmerne i bil under Østersøen til Sverige og videre til resten af Danmark.
– Det går stille og roligt. Vi er så småt i gang med at søge penge til nogle forstudier, så vi kan finde ud af, hvad en tunnel helt præcist vil komme til at koste. Da jeg kom med ideen for nogle år siden rystede bornholmerne på hovedet, men i dag støtter mange tanken, siger foreningens formand Peter Harteg, der mener, at Bornholmertunnelen er et projekt, der er helt uafhængigt at Femern og nye forbindelser mellem Jylland og Sjælland. Den skal Bornholmerne nok selv klare.
En tunnel til Sverige kan ifølge de første beregninger komme til at koste alt mellem 5 og 50 milliarder kroner. Kan tunnelen laves for under 20 milliarder kroner, mener foreningen, at det næste store forbindelses-projekt skal gå til Bornholm.
– Staten bidrager i forvejen med 136 millioner kroner til Bornholmstrafikken, der i alt har en omsætning på 400 millioner kroner om året. Spørgsmålet er jo, om man i fremtiden vil investere videre i den slags transport i stedet for at bruge pengene på en fast forbindelse. Med en pris på 20 milliarder kroner vil det ifølge vores beregninger kunne hænge sammen, siger Peter Harteg.
Imidlertid må han erkende, at der er langt til Bornholmerne er klar til at realisere ønskerne. Ingeniørvirksomheden Cowi har tilbudt at lave forstudierne til et tunnelprojekt for 720.000 kroner, og de penge er langt ude i horisonten.
– Vi har alle travlt med mange andre ting, og der er heller ikke sendt mange ansøgninger af sted endnu. Alt tager sin tid, og der er ikke nogen, der har ringet og sagt, at de har 720.000 kroner i overskud.
(Kilde)
For beskedent
Læserbrev i Jyllands-Posten 27-03-2007 og Bornholms Tidende 29-03-2007
Mange almindelige mennesker vil helst undgå en spektakulær bro til Sjælland via Samsø. Eller til Femern. Men mange på Skåne og Bornholm håber på en fast forbindelse: En tunnel. Den bliver såmænd ikke længere end de samlede færøske. Konsulentfirmaet Cowi har tilbudt at undersøge mulighederne. Men projektet er vist for beskedent for transportministeren. Der er ikke monument nok i en nedgravet fast forbindelse.
Carsten Seeger
Aspevej 5, Østermarie
Förening vill ha tunnel till Sverige
SVT Sydnytt 31-05-2007
En tunnelbyggarförening vill på allvar undersöka möjligheten att bygga en tunnel mellan Bornholm och Sverige.
I Sydnytts Östersjöserie Gränsfall har vi tidigare berättat om problemen med arbetslöshet och utflyttning på Bornholm. Tillväxten i övriga Danmark och Sydsverige har helt enkelt inte kommit ön till del. Men det finns en grupp människor som har en lösning på problemet.
Drömmen är att tunneln ska sträcka sig från Vang på västra Bornholm till Sandhammaren utanför Ystad. Det skulle förkorta restiden till exempelvis Köpenhamn med en timme.
Färjelinjen Rönne-Ystad avgår mellan tre och fem gånger om dagen, och är alltid föremål för diskussion här på ön. Föreningen planerar nu att starta en fond för att på sikt kunna finansiera bygget.
Se inslaget om Bornholmstunneln
Nordjyder støtter Kattegatbro
Læserbrev af Torsten Sletskov
Jyllandsposten 07.06.07
NORDJYSKE politikere støtter de midtjyske borgmestre, der peger på en ny trafikforbindelse over Kattegat via Samsø.
Regionsformand Orla Hav (S) fra Region Nordjylland går i spidsen for sine borgmesterkolleger og siger, at Kattegatforbindelsen vil knytte Nordjylland tættere til hovedstaden. Rejsetiden til København fra Nordjylland kan afkortes med en time.
Knyt landet sammen
Desuden udtaler den nordjyske regionsformand, at det bør have højere prioritet at få landet knyttet bedre sammen.
På samme måde bør regionsformand Vibeke Storm Rasmussen (S) fra Region Hovedstaden, hvori Bornholm er blevet tvangsindlemmet, gå i spidsen for sine borgmesterkolleger – især borgmesteren på Bornholm – og pege på en fast Bornholm-tunnelforbindelse via Skåne og Øresundsbro til København. Rejsetiden til København fra Bornholm kan afkortes med halvanden time, og transporten vil samtidig være mere fleksibel.
I første omgang kan regionsformanden nøjes med at gå i spidsen for atter at få natfærgen til at anløbe København, sådan som mindst 33.000 underskrivere blandt godt 42.000 bornholmere ønsker det, og samtidig hjælpe med at skaffe de beskedne midler, en forundersøgelse af et tunnelprojekt vil koste – små 725.000 kr.
En bro til Bornholm
Læserbrev i Bornholms Tidende 06-07-2007
Tænk om Flemming Hansen i stedet for det famøse Fehmern-projekt havde valgt at bygge bro til Bornholm?
Ja, for den sags skyld også gerne en tunnel, men nej – hertil rækker transportministerens fantasi ikke. Bornholm skulle jo nødigt gå hen og blive alt for populær og vinde bekræftelse på, at øen ligger midt i det hele!
Danske skatteydere, incl. Bornholm, skal nok få lov til at yde skattekroner til Fehmern-bæltets overvindelse de næste mange år, mens Bornholm fortsat ligger støt midt i Østersøens bølger.
Ole Kløcker
Gasværksvej 35, København V
Ministerens fortræffeligheder
Læserbrev i Bornholms Tidende 21-08-2007
En Femerbro er et udmærket projekt, og sådan som transportminister Flemming Hansen har forhandlet dette på plads, er det forståeligt, at både svenskere og tyskere klapper begejstrede i hænderne.
Til en Kattegatbro er man parat til at indskyde millioner af kroner i forundersøgelserne, men til en Bornholmertunnel savnes stadig »sølle« 725.000 kr. til forundersøgelserne, som COWI har givet tilbud på.
(Fra Politiken.dk den 20. august 2007)
Torsten Sletskov
Kai Sonnesvej 2,
Melsted
Tunnel til Bornholm
Af Peter Andreas Harteg, formand for Foreningen Bornholmtunnel, Knarregårdsvej 5, Hasle
Bragt i Jyllandsposten 22.08.07
DET HAR for nylig været fremme, at den afgående trafikminister er imod højhastighedstog. »Danmark er ganske enkelt for lille et land til den slags tog«, skulle han have sagt.
Kun hvis der en dag kommer en fast forbindelse over Kattegat, giver det mening med et højhastighedstog, mener ministeren.
Danmark skal bindes sammen. Der er ingen grund til at standse efter de første 180 km fra Århus til København, man skal forlænge forbindelsen med 160 km mod øst med en station i Rønne på Bornholm. Lige så relevant vil det være at forlænge banen med 120 km mod nordvest til Aalborg. Så er vi samlet oppe på 460 km. Danmark er ganske enkelt et land til den slags tog.
Man regner med at kunne komme ned på en rejsetid på ca. 40-50 minutter på strækningen København-Århus med et højhastighedstog.
Rejsetiden Rønne-København kommer med et højhastighedstog ligeledes ned under en time. Dette vil utvivlsomt ændre udviklingen på Bornholm, så der kan skæres betragteligt i den knap en mia. kr., som staten årligt yder i tilskud til øens nu under 43.000 indbyggere.
Forgæves pengejagt
I Folketinget er der nu flertal for, at man hurtigst muligt skal afsætte rigtigt mange mio. kr. til at undersøge, hvordan Kattegat-forbindelsen kan bygges. Foreningen Bornholmtunnel har i store dele af det seneste år forgæves søgt efter ”sølle” 725.000 kr. til de første forstudier af en tunnel mellem Skåne og Bornholm, som vi har fået et tilbud på fra et anerkendt rådgivningsfirma.
En Bornholms-tunnel kan finansieres med et statsgaranteret lån og sandsynligvis være afbetalt efter 50 år. Den danske stat kan således slippe for at betale 125 mio. kr./år i driftstilskud til BornholmsTrafikken.
Størstedelen af øens lokalpolitikere befinder sig i en tilstand af apati, og de er handlingslammede af at skulle bruge al deres tid på afvikling af de bornholmske lokalsamfund. Kun ganske få lokalpolitikere har turdet investere tid i tunnelprojektet, og det er ikke godt nok.
Folketinget og staten bærer et ansvar for at få vendt udviklingen på Bornholm.
Bornholm har brug for at blive ordentligt forbundet med resten af Danmark for at komme ud af sin nassertilværelse som hele Danmarks ferieø få måneder om sommeren – og bistandsklient resten af året.
Se avisklip (JPEG – 388 KB)
Tunnel-forening mangler penge
DR Bornholm 22. aug. 2007 11.59
Foreningen Bornholmertunnel har foreløbig ikke haft held til at skaffe de 725.000 kroner, som det kræver at få lavet en forstudie af en tunnel mellem Bornholm og Sverige.
Formanden for foreningen, Peter Harteg, sætter det i Jyllandsposten i dag over for det faktum, at et flertal i Folketinget er indstillet på at bruge mange millioner kroner på at undersøge mulighederne for en fast Kattegat-forbindelse.
Og han kobler tunnelen til diskussionen om mulighederne for at indføre højhastighedstog i Danmark.
– Danmark skal bindes sammen. Der er ingen grund til at standse efter de første 180 kilometer mellem Århus og København – man skal forlænge forbindelsen 160 kilometer mod øst med en station i Rønne, skriver Peter Harteg.
Skrevet af: Steen Kure
(Kilde)
Bragt igen senere på dagen:
Ingen lys forenden af tunnelprojekt
DR Bornholm 22. aug. 2007 17.06
Foreningen Bornholmertunnel har foreløbig ikke haft held til at skaffe de 725.000 kroner, som det kræver at få lavet en forstudie af en tunnel mellem Bornholm og Sverige.
Formanden for foreningen, Peter Harteg, sætter det i Jyllandsposten i dag over for det faktum, at et flertal i Folketinget er indstillet på at bruge mange millioner kroner på at undersøge mulighederne for en fast Kattegat-forbindelse.
Og han kobler tunnelen til diskussionen om mulighederne for at indføre højhastighedstog i Danmark.
– Danmark skal bindes sammen. Der er ingen grund til at standse efter de første 180 kilometer mellem Århus og København – man skal forlænge forbindelsen 160 kilometer mod øst med en station i Rønne, skriver Peter Harteg.Skrevet af: Jørgen Jensen(Kilde)
Bornholm skal bindes sammen med Danmark
Politiken, 2. sektion, 30-08-2008
Det har for nyligt været fremme, at den afgående trafikminister er imod højhastighedstog. “Danmark er ganske enkelt for lille et land til den slags tog”, skulle han have sagt. Kun hvis der en dag kommer en fast forbindelse over Kattegat, giver det mening med et højhastighedstog, mener ministeren.
Danmark skal bindes sammen. Der er ingen grund til at stoppe efter de første 180 km fra Århus til København, men man skal forlænge forbindelsen med 160 km mod øst med en station i Rønne på Bornholm. Lige så relevant vil det være at forlænge banen med 120 km mod nordvest til Ålborg. Så er vi samlet oppe på 460 km. Danmark er ganske enkelt et land til den slags tog.
Man regner med at kunne komme ned på en rejsetid på ca. 40-50 minutter mellem København-Århus med et højhastighedstog.
Rejsetiden Rønne-København kommer med et højhastighedstog ligeledes ned under en time. Dette vil utvivlsomt ændre udviklingen på Bornholm, så der kan skæres betragteligt i den knap 1 mia. kr, som staten årligt yder i tilskud til øens nu under 43.000 indbyggere.
I Folketinget er der nu flertal for, at man hurtigst muligt skal afsætte rigtig mange mil. kr. til at undersøge, hvordan Kattegat-forbindelsen kan bygges. Foreningen Bornholmtunnel har i knap det sidste år forgæves søgt efter ”sølle” 725.000 kr. til de første forstudier af en tunnel mellem Skåne og Bornholm, som vi har fået et tilbud på fra et anerkendt rådgivningsfirma.
En Bornholmtunnel kan finansieres med et statsgaranteret lån og sandsynligvis være afbetalt efter 50 år. Den danske stat kan således slippe for at betale 125 mil. kr/år i driftstilskud til BornholmsTrafikken.
Størstedelen af øens lokalpolitikere befinder sig i en i en tilstand af apati, og de er handlingslammede af at skulle bruge al deres tid på afvikling af de bornholmske lokalsamfund. Kun ganske få lokalpolitikere har turdet investere tid i tunnelprojektet, og det er ikke godt nok.
Folketinget og staten bærer et ansvar for at få vendt udviklingen på Bornholm.
Bornholm har brug for at blive ordentlig forbundet med resten af Danmark for at komme ud af sin nassertilværelse som hele Danmarks ferieø få måneder om sommeren – og bistandsklient resten af året.
Peter Andreas Harteg
Formand for Foreningen Bornholmtunnel
www.bornholmtunnel.dk
Knarregårdsvej 5
3790 Hasle
Tunnel til tiden
Læserbrev i Bornholms Tidende 05-09-2007
Hver tredje passager har vendt Køge Bugtbanen ryggen pga. forsinkelser. Motorvejen mellem Køge og København er forstoppet, og turen tager en evighed. Men jeg kan nu slet ikke påtage mig noget personligt ansvar. Jeg – og 32.999 andre -protesterede mod at nedlægge natfærgen Rønne-København. Og vi advarede om, at færgeflytningen til Køge ville betyde, at biler og passagerer sendes ud fra Køge midt i myldretiden. Tidligere brugte de rejsende endda kun sovetid på turen Rønne-København. De kunne tilmed nå i teateret (hhv. de københavnske og Rønne Theater) om aftenen inden hjemturen. Og færgen brugte langt mindre brændstof end hurtigfærgen Ystad-Rønne. Bornholms turister var også glade for at have valgmuligheder. Men natfærgen kommer ikke tilbage, og de mange penge til broer til Samsø og Femern kommer ikke Østdanmark til gode. Men så byg dog den tunnel mellem Skåne og Bornholm med det samme. Den er ikke dyrere end Bornholmstrafikkens færger. Den får hyppigere »afgange« og bliver nok så stabil.
Har været bragt i Jyllands-Posten den 1. september 2007.
Carsten Seeger Aspevej 5, Østermarie
Tunnel-entusiaster arbejder videre
TV 2/Bornholm 13. september 2007 14:41
Foreningen Bornholmtunnel har fået positiv respons fra den socialdemokratiske trafikordfører på Christiansborg. Det giver blod på tanden for at finde midler til det første tunnelstudie, skriver foreningen.
Foreningen Bornholmtunnel har ikke opgivet at få en tunnel til Bornholm. Senest har de fået et positivt svar fra Magnus Heunicke, trafikordfører for Socialdemokraterne.
Han skriver til Peter Andreas Harteg:
– Jeg kan godt se perspektiverne i en sådan forbindelse, såvel miljømæssigt som for Bornholm. Spørgsmålet er, om en bornholmertunnel kan hvile i sig selv rent økonomisk, i lighed med Storebælt, Øresund og Femern, og før vi har et kvalificeret bud på dette, er det vanskeligt at komme videre.
Peter Andreas Harteg skriver i en pressemeddelelse:
– Det er en positiv udmelding, som glæder mig meget, og som giver os endnu mere blod på tanden for at finde midlerne til det første tunnelforstudie. Bornholms Politi behandler i øjeblikket en anmeldelse fra Foreningen Bornholmtunnel om en offentlig indsamling, som i første omgang vil komme til at løbe over det næste år. Rådgivningsfirmaet COWI skal have 725.000 kroner for denne undersøgelse, og hidtil er det ikke lykkedes os at finde nogen penge, hverken fra fonde eller fra offentlig side.
Tunneldrømmen lever
DR Bornholm 13. sep. 2007 15.00
Socialdemokraternes trafikordfører ser positivt på idéen om en tunnelforbindelse mellem Bornholm og Skåne, men vil først have undersøgt de økonomiske konsekvenser, før man evt. arbejder videre med idéen.
Det oplyser Foreningen Bornholmtunnel, der har modtaget følgende svar fra trafikordfører Magnus Heunicke:
– Jeg kan godt se perspektiverne i en sådan forbindelse, såvel miljømæssigt som for Bornholm. Spørgsmålet er, om en bornholmertunnel kan hvile i sig selv rent økonomisk, i lighed med Storebælt, Øresund og Femern, og før vi har et kvalificeret bud på dette, er det vanskeligt at komme videre.
Peter Harteg fra Foreningen Bornholmtunnel kalder det “en positiv udmelding, som giver os endnu mere blod på tanden for at finde midlerne til det første tunnelforstudie”.
Han oplyser, at Bornholms Politi i øjeblikket behandler en anmeldelse fra foreningen om en offentlig indsamling for at rejse de 725.000 kroner det koster, at få rådgivningsfirmaet COWI til at lave en undersøgelse.
Skrevet af: Sofie Rønde Mathiesen
Indsamling til tunnel
Notits i Bornholms Tidende 15-09-2007
Indsamling til Bornholmtunnel
TV 2/Bornholm 20. september 2007 12:41
Foreningen Bornholmtunnel starter indsamling den 1. oktober.
Foreningen Bornholmtunnel har fået anerkendelse af Bornholms Politi til at gennemføre en offentlig indsamling til fordel for midler til en grundkapital i en fond med det formål at tilvejebringe en fast trafikforbindelse til Bornholm.
Der er opnået anerkendelse til at indsamle midler i perioden 1. oktober 2007 til 31. december 2007, men Foreningen Bornholmtunnel vil sandsynligvis søge om at få forlænget perioden.
Foreningens mål med indsamlingen er at tilvejebringe de første 725.000 kroner, der skal bruges til at omdanne foreningen til en fond.
Foreningen Bornholmtunnel vil være taknemlig for hvert et bidrag, uanset beløbets størrelse. Hvis alle bornholmere skyder en 20’er i kassen, er der penge til forstudiet, skriver foreningen i en pressemeddelelse.
Af Lotte Dalgaard
(Kilde)
Tunnelforening samler ind
Bornholm.nu 20-09-2007 kl. 12:48
Foreningen Bornholmtunnel har fået anerkendelse af Bornholms Politi til at gennemføre en offentlig indsamling.
Pengene skal anvendes til grundkapital i en fond med det formål at tilvejebringe en fast trafikforbindelse til Bornholm.
Fonden Bornholmtunnel vil herefter finansiere det første forstudie af en tunnelløsning, som foreningen har fået et tilbud på fra rådgivningsfirmaet COWI.
Ifølge foreningens formand Peter Andreas Harteg er fordelen ved omdannelse til en fond bl.a., at fonden ikke skal betale moms, og at der kan søges om skattefradragsret til fremtidige bidragsydere til fonden.
Indsamling til tunnel (II)
DR Bornholm 20. sep. 2007 14.15
Foreningen Bornholmertunnel prøver nu at samle penge ind til en undersøgelse af muligheden for en tunnel til Bornholm.
Det oplyser foreningens formand Peter Andreas Harteg.
Foreningen har fået tilladelse af politiet til at samle penge ind i perioden fra 1. oktober og året ud.
Målet er at få 725.000 kroner i kassen, som kan bruges til en forundersøgelse af tunnelchancerne – en undersøgelse som rådgivningsfirmaet COWI har afgivet et tilbud på.
Foreningen vil – når pengene kommer ind – omdanne sig til en fond, for at opnå momsfrihed.
Der er dog ikke noget skattefradrag at hente, for dem der giver et bidrag til indsamlingen til tunnellen.
Skrevet af: Lene Jensen
Ø mod bornholmertunnel
DR Bornholm 24. sep. 2007
En bornholmertunnel vil være for dyr at bygge, mener Enhedslistens trafikordfører Rune Lund og tror ikke, det er realistisk med en tunnel indenfor de næste mange år.
– Det er vores klare vurdering, at der ikke er grundlag for at lave en boret tunnel fra Bornholm til Skåne. Det er simpelthen for mange penge at bruge på en sådan løsning, skriver Rune Lund i et svar til Peter Andreas Harteg fra Bornholmertunnelgruppen.
Enhedslisten vil hellere satse på miljøvenlige færger som alternativ til de nuværende hurtigfærger mellem Rønne og Ystad.
Skrevet af: Anders Dollerup
Svar til Kirsten Seeger
Læserbrev i Bornholms Tidende 25-09-2007
I sit læserbrev den 17. september, skriver Kirsten Seeger, at jeg i mit læserbrev i Jyllands-Posten den 9. september, fejlagtigt ikke nævner Bornholm som en del af Skåneland.
Dette kan jeg kun beklage. Da jeg skrev mit læserbrev, var mit fokus rettet mod den del af Skåneland, som desværre ikke er en del af Danmark mere, samt den fortielse vi har valgt at tildele denne landsdels fremtrædende, men desværre også tragiske historie. Her burde jeg selvfølgelig havde nævnt Bornholm som en lykkelig undtagelse, idet bornholmerne jo på beundringsværdig vis,? selv var i stand til at besejre datidens særdeles stærke svenske krigsmagt. Det er i den sammenhæng ganske så sørgeligt hvor lidt plads bornholmernes frihedskamp fylder i de danske historiebøger.
I den forbindelse mener jeg ligeledes, at vi fra dansk side skulle bruge mere energi på, hvorledes vi igen kan knytte det gamle Skåneland tættere sammen med Sjælland, kulturelt såvel som infrastrukturelt. Med hensyn til sidstnævnte mener jeg helt klart, at vi burde oprette en broforbindelse mellem Bornholm og Skåne, med en motorvej videre herfra til Malmø/København. Dette vil komme os alle til gavn, modsat den planlagte Fehmern-forbindelse, der jo alene gavner svensk og tysk erhvervsliv.
Jørn Johan Sloth
Foreningen Skånsk Fremtid
Eskebækparken 5
Skanderborg
Forening vil indsamle 725.000 kr.
Artikel i Bornholms Tidende 26-07-2005
Download (JPG – 96 KB)
Første spæde skridt mod en tunnel til Bornholm
jp.dk 02.10.07 kl. 13:21
Drømmen om en tunnelforbindelse til Bornholm lever. I hvert fald ifølge en forening, der netop nu forsøger at indsamle 725.000 kr. til en forundersøgelse, der skal være det første spæde skridt på vejen til tunnel på 40 km mellem Sverige og Bornholm.
De 725.000 kr. skal bruges til at danne en fond, der vil rekvirere en forundersøgelse, som rådgivningsfirmaet COWI har afgivet et tilbud på.
Forundersøgelsen skal kaste lys over, hvordan en tunnelforbindelse mellem Sverige og Bornholm kan etableres, og hvor meget en sådan forbindelse vil koste.
Drømmen om tunnelforbindelsen opstod for fire et halvt år siden, da Peter Andreas Harteg, formand for og initiativtager til Foreningen Bornholmtunnel, flyttede tilbage til klippeøen efter 10 år i eksil i hovedstaden.
Startede som en dårlig joke
Flere års frustrationer over dårlige transportforhold mellem Bornholm og resten af landet skabte grobund for tunnelprojektet.
”Pludselig så jeg det helt klart for mig – som en oplevelse af at se lyset – hvordan man kunne lægge et rør her fra Bornholm og hele vejen ind under Rådhuspladsen i København,” lyder det fra Peter Andreas Harteg.
Drømmen blev senere revideret til et ønske om en tunnelforbindelse mellem Sverige og Bornholm, som i givet fald stadig vil være næsten lige så lang som Eurotunnelen mellem Storbritannien og Frankrig.
Pris er endnu usikker
”Eurotunnellen blev med sine 125 milliarder ekstrem dyr. Men teknologien har udviklet sig siden, og vores undersøgelser skal kaste lys over, om der er gunstigere forhold her, som gør forbindelsen endnu billigere” siger Peter Andreas Harteg til jp.dk.
COWI har ifølge tunnelforeningen forsigtigt vurderet prisen for forbindelsen til at ligge mellem 5 og 50 milliarder kroner.
Nærmere undersøgelser af undergrunden skal spore projektet nærmere ind på en mere præcis pris.
Foreningen har af Bornholms Politi fået lov til at gennemføre en offentlig indsamling i et år, som startede i går. Foreningen vil sandsynligvis søge om at få forlænget perioden, hvis de 725.000 ikke er indsamlet inden året er gået.
Idé kaldes vanvittig
Selvom mange har skudt idéen ned og kaldt den ”skør” og ”vanvittig”, så mener Peter Andreas Harteg ikke, at projektet er urealistisk.
”Det er et kolossalt stort projekt. Men jeg er overbevist om, at vi får en tunnelforbindelse til Bornholm på et tidspunkt. Spørgsmålet er, om det tager 10, 20 eller 30 år. Teknologien udvikler sig, og på et tidspunkt vil det være en rationel og fornuftig beslutning, fordi det bliver billigere og billigere at lave en tunnelløsning,” siger tunnelforeningens formand, Peter Andreas Harteg til jp.dk.
Han foreslår samtidig, at BornholmsTrafikkens nuværende årlige drift på 400 millioner kroner kan overføres til en 30-årig finansiering af tunnelen. På den måde vil man ifølge foreningen have omkring 10 milliarder til at bygge Bornholmtunnelen.
Foreningen, der arbejder for en tunnelforbindelse til klippeøen, tæller i øjeblikket 123 medlemmer.
Af Thomas Andrew
Konservativ støtte til tunnelplaner
DR Bornholm 05. okt. 2007 kl. 14.50
Tankerne om at lave en tunnel mellem Bornholm og Sverige får nu støtte fra den konservative trafikordfører i Folketinget, Henriette Kjær.
I en mail til Peter Andreas Harteg, som står bag planerne, skriver Henriette Kjær, som er næstformand i Folketingets trafikudvalg:
“Jeg er som konservativ trafikordfører meget optaget af, at vi får landsdelene bundet sammen,og naturligvis også at Bornholm bliver bundet sammen med Sverige.
Det vil være en kæmpe gevinst for bornholmerne med en tunnel til Sverige, så man kan komme af sted til fastlandet,når det passer en selv, og ikke når der går et fly eller en færge.
Det er flot, at der lægges så mange lokale kræfter i projektet, og jeg håber at de nødvendige penge til en forundersøgelse kan realiseres, så det bliver nemmere at forholde sig til visionerne”.
Skrevet af: Jørgen Jensen – Kilde.
Opdateret senere på dagen til:
Konservativ støtte til tunnelplaner
05. okt. 2007 14.50 Bornholm
Tankerne om at lave en tunnel mellem Bornholm og Sverige får nu støtte fra den konservative trafikordfører i Folketinget, Henriette Kjær.
– Det støtter jeg, fordi jeg synes det er så positivt, når nogen tør have store visioner på trafikområdet. Hvis ikke der var nogen der havde det, så tror jeg, at vi alle sammen kørte rundt i hestevogn stadigvøæk, siger Henriette Kjær.
Hun sammenligner det bornholmske tunnelprojekt med tanken om en bro over Kattegat:
– Der var også mange, der grinede af os, der støttede en forbindelse mellem Sjælland og Jylland, men nu er det faktisk noget man diskuterer intensivt, siger Henriette Kjær.
Hun vil ikke gøre noget aktivt for at skaffe penge til projektet, men siger at hun glæder sig til at se nærmere på sagen, når og hvis det lykkes tunnelforeningen at få lavet den ønskede forundersøgelse af projektet.
Skrevet af: Lene Jensen – Kilde.
Klip fra nyhederne kl. 16:30 (MP3 – 453 KB)
Bornholmertunnel på »visionsliste«
Bornholms Tidende 06-10-2007
Se FDM Motor 09 2007 (PDF – eksternt link)
Prøv selv
Læserbrev i Bornholms Tidende 09-10-2007
Topfolkene i mange magtfulde organisationer hævder, at bornholmerne ikke længere ønsker en direkte færgeforbindelse til København.
Det skulle vel være så være let for dem at indsamle underskrifter for deres sag. På samme måde som da 33.000 bad om at bevare færgen til hovedstaden.
Måske kunne der også spørges til tunnelforbindelsen til Skåne. Der er en voksende interesse for den.
Carsten Seeger
Markusgård
Aspevej 5, Østermarie
Klart grønt lys og med på visionslisten
Ved selvsyn har jeg erfaret, hvad det betyder at binde landsdele sammen ved hjælp af tunneller. Det giver jeg her et bud på – men indtil det måske om mange år bliver en realitet, må vi stadig kæmpe for en bedre færge- og flytrafik, udtaler Bornholms folketingsmedlem, Joan Erlandsen (V), i forbindelse med dette indlæg til HODDAN. Af Joan Erlandsen, MF (V) Så er der sendt et klart ”grønt” signallys til de bornholmske tunneltilhængere, og der nævnes intet om ”politiske klovnerier” i denne sammenhæng. Det ”grønne” lys blev afsendt af den trafikpolitiske ordfører fra Det Konservative Folkeparti – Henriette Kjær. Oveni dette hører med, at Vejdirektoratet har udsendt en såkaldt visionsliste over større vejplanlægninger, hvor det slutteligt bemærkes, at dukker der ekstra penge op, så nævner Vejdirektoratet en tredje Lillebæltsbro og så – en bornholmertunnel. Den er altså sivet ind på lystavlen, om man så må sige. Vejdirektoratet gør dog opmærksom på, at da der er hårdt brug for penge til renoveringer af f.eks. motorring 3, der er så nedslidt, at der skal en total renovering til, og hvor det samtidig viser sig, at en stor del af de danske broer er så nedslidte, at det kræver mange økonomiske ressourcer at reparere disse, så har det med økonomien faktisk lange udsigter. F.eks. skulle Langelandsbroen efterhånden være i så elendig forfatning, at der er brugt træklodser til at understøtte bropillerne. Så de ”politiske klovnerier”, der i november 2005 meget bombastisk blev udtalt omkring omhandlede projekt, er måske manet i jorden. Man kan aldrig vide. Men da jeg besøgte Færøerne i slutningen af august 2007 med Færøudvalget, måtte jeg erkende ved selvsyn, hvor meget det betyder at binde et øsamfund sammen ved hjælp af tunneller. Det åbnede for mit vedkommende mange perspektiver og var noget af en øjenåbner. Når det handler om kostprisen på disse undersøiske tunneller, er det jo, set i et økonomisk infrastrukturperspektiv, pebernødder, vi taler om. Der er ingen tvivl om, at de er til stor gavn for samfundets udvikling. Kostprisen for den undersøiske 2-sporede betalingstunnel, der strækker sig fra øen Vagar til øen Streymoy på en længde af ca. 4,9 km, var på daværende tidspunkt 230 mio. kr. Byggeåret var 2002. Den anden undersøiske 2-sporede betalingstunnel, der strækker sig fra øen Eysturoy (Leirvik) tiløen Bordoy (Klaksvik), strækker sig med en længde af 6,3 km og havde i byggeåret 2006 en kostpris på ca. 340 mio. kr. Men det undersøiske tunnelbyggeri på Færøerne stopper ikke med disse to. På tegnebrættet ligger Skalafjordstunnellen, der skal forbinde Torshavn med Østerø. Teknisk direktør David Reinert Hansen, som sidste år var på besøg på Bornholm, gav en grundig gennemgang af dette store projekt. Det er et privat selskab, der står bag Skalafjordtunnellen, som bliver 11 km lang og kommer til at ligge ca. 200 meter under havets overflade. Byggeriet starter i 2008, og de samlede udgifter forventes at være omkring 800-900 mio. kr. Der skal anvendes 75 årsværk til byggeriet de første 3 år. Det forventes, at omkring 3-4000 personer i døgnet vil benytte tunnelen i 2012, og at antallet på lidt længere sigt vil stige til omkring 6-7000 personer i døgnet. Der vil være brugerbetaling på ca. 50 kr. pr. vej, og efter 25 år vil tunnelen overgå til offentligt eje. Når man taler med lagmand Johannes Eidesgaard og rigsombudsmanden på Færøerne, Søren Christensen, er der ingen tvivl om, at der er samfundspolitisk enighed om, at alle egne, hvor det er samfundsøkonomisk ansvarligt, skal der være faste vejforbindelser, og at der er en sammenhæng mellem nye linjeføringer og egnsudvikling, både på kortere og længere sigt. Med den planlagte Skalafjordstunnel mellem Torshavn og Østerø forbindes 86% af befolkningen. Nu er undergrunden på Færøerne af en noget bastant karakter, hvilket også fremgår af de to undersøiske tunneller, der fungerer perfekt som vigtige bindeled i det Færøske samfund. Hvordan det forholder sig med en Bornholmertunnel, vil fremtiden vise. I første omgang er der givet ”grønt” lys for en indsamling, hvor midlerne skal anvendes til en forundersøgelse af dette. Men det kan da ikke være uvæsentligt for tunnelelskerne, at De Konservatives trafikpolitiske ordfører har givet ”grønt” lys.Om tunnelen har sin ”gang på jorden”, ja, det vil fremtiden vise. Og fremtiden – ja, den er det som bekendt svært at spå om. Med venlig hilsenJoan ErlandsenMFVenstre Kilde
Konservativ tunnel-støtte
Grønt lys til en forundersøgelse
Hvordan det forholder sig med en Bornholmertunnel, vil fremtiden vise.
Af folketingsmedlem Joan Erlandsen (V) fra RøSynspunkt i Bornholms Tidende onsdag 17. oktober 2007
Så er der sendt et klart »grønt« signallys til de bornholmske tunneltilhængere, og der tales ikke længere om »politiske klovnerier« i denne sammenhæng.
Det »grønne« lys blev afsendt af den trafikpolitiske ordfører fra Det Konservative Folkeparti, Henriette Kjær.
Oven i dette hører, at Vejdirektoratet har udsendt en såkaldt visionsliste over større vejplanlægninger, hvor det slutteligt bemærkes, at dukker der ekstra penge op, så nævner Vejdirektoratet en tredje Lillebæltsbro og så – en bornholmertunnel. Den er altså sevet ind på lystavlen, om man så må sige.
Vejdirektoratet gør dog opmærksom på, at da der er hårdt brug for penge til renoveringer af for eksempel motorring 3, der er så nedslidt, at der skal en total renovering til, og hvor det samtidig viser sig, at en stor del af de danske broer er så nedslidte, at det kræver mange økonomiske ressourcer at reparerer disse, så har det med økonomien faktisk lange udsigter.
For eksempel skulle Langelandsbroen efterhånden være i en så elendig forfatning, at der er brugt træklodser til at understøtte bropillerne.
Så de »politiske klovnerier«, der i november 2005 meget bombastisk blev udtalt omkring det bornholmske tunnelprojekt er måske manet i jorden. Man kan aldrig vide. Men da jeg besøgte Færøerne i slutningen af august 2007 med Færøudvalget, måtte jeg erkende ved selvsyn, hvor meget det betyder at binde et øsamfund sammen ved hjælp af tunneller. Det åbnede for mit vedkommende mange perspektiver, og var noget af en øjenåbner.
Når det handler om kostprisen på disse undersøiske tunneller, er det jo, set i et økonomisk infrastrukturperspektiv, pebernødder vi taler om. Der er ingen tvivl om, at de til stor gavn for samfundets udvikling.
Kostprisen for den undersøiske tosporede betalingstunnel, der strækker sig fra øen Vagar til øen Streymoy på en længde af cirka 4,9 km. var på daværende tidspunkt 230 mio. kr. Byggeåret var 2002.
Den anden undersøiske tosporede betalingstunnel, der strækker sig fra øen Eysturoy (Leirvik) til øen Bordoy, (Klaksvik) strækker sig med en længde af 6,3 km. og havde i byggeåret 2006 en kostpris på ca. 340 mio. kr.
Men det undersøiske tunnelbyggeri på Færøerne stopper ikke med disse to. På tegnebrættet ligger Skalafjordstunnellen, der skal forbinde Torshavn med Østerø. Teknisk direktør David Reinert Hansen, som sidste år var på besøg på Bornholm, gav en grundig gennemgang af dette store projekt.
Det er et privat selskab, der står bag Skalafjordtunnellen, som bliver 11 km. lang og kommer til at ligge cirka 200 meter under havets overflade. Byggeriet starter i 2008, og de samlede udgifter forventes at være omkring 800-900 mio. kr. Der skal anvendes 75 årsværk til byggeriet de første tre år.
Det forventes, at omkring 3-4.000 personer i døgnet vil benytte tunnelen i 2012, og at antallet på lidt længere sigt vil stige til omkring 6-7.000 personer i døgnet. Der vil være brugerbetaling på cirka 50 kr. pr. vej, og efter 25 år vil tunnelen overgå til offentligt eje.
Når man taler med lagmand Johannes Eidesgaard og rigsombudsmanden på Færøerne, Søren Christensen, er der ingen tvivl om, at der er samfundspolitisk enighed om, at alle egne, hvor det er samfundsøkonomisk ansvarligt, skal der være faste vejforbindelser, og at der er en sammenhæng mellem nye linjeføringer og egnsudvikling, både på kortere og længere sigt. Med den planlagte Skalafjordstunnel mellem Torshavn og Østerø forbindes 86 procent af befolkningen.
Nu er undergrunden på Færøerne af en noget bastant karakter, hvilket også fremgår af de to undersøiske tunneller, der fungerer perfekt som vigtige bindeled i det færøske samfund.
Hvordan det forholder sig med en Bornholmertunnel vil fremtiden vise. I første omgang er der givet »grønt« lys for en indsamling, hvor midlerne skal anvendes til en forundersøgelse af dette.
Men det kan da ikke være uvæsentligt for bornholmske tunnelelskere, at de konservatives trafikpolitiske ordfører har givet »grønt« lys. Om tunnelen har sin »gang på jorden« ja, det vil fremtiden vise. Og fremtiden – ja, den er det som bekendt svær at spå om.
1866
Ekstra Bladet 21. oktober 2007
Af Jacob Ludvigsen, Alfabetisk direktør
Tillad et partsindlæg fra Danmarks sidste tropekoloni, den københavnske omegnskommune Bornholm. For den minoritet, der er bosat i eller besøger klippeøen, er det velkendt, at søtransporten er dyr og ustabil. Engang sikrede Dampskibsaktieselskabet paa Bornholm af 1866 sikrede præcisionsforbindelsen København-Rønne. I 2004 blev denne livline kappet af Folketingets hærværksmænd, og samfærdslen afhænger nu af en energislugende maxispeedbåd på ruten Ystad-Rønne.
Torsdag, fredag og i går var ”Villum Clausen” upasselig på grund af et hul i skroget, der skyldtes påsejling af en sten på bunden af Rønne Havn. 7.000 efterårspassagerer blev udsat for en nødfartplan. I perioden november 2006 – februar 2007 var hurtigfærgen helt ude af drift efter et havari. Trafiktilliden er truet.
Tunnel – er du tosset? Nej, Bornholm har aldrig fået motorveje, naturgas, metro eller en bro og har en del til gode. En liga af bornholmere arbejder på at forbinde Sandhammeren i Skåne med 36 km. tunnel til Vang på Vestbornholm. Den 5. 5. 2005 kl. 05:55 tog vi symbolsk første spadestik, nu leder vi efter 750.000 kr. til en COWI-undersøgelse, der skal vise, om det undersøiske klippemassiv kan klare en boret tunnel, eller om den skal støbes. Heraf afhænger prisen. www.bornholmtunnel.dk.
Tilgængelighed er forskellen på udvikling og afvikling. Selv romantikere må erkende, at Bornholm med en tunnel bliver uafhængig af vejr, vind, energipriser og forurening. En fast forbindelse vil åbne for tilvandring af mennesker og virksomheder, og på længere sigt vil Staten Danmark slippe for at bevilge en lille milliard i tilskud. Bistands-Bornholm er lige så dyr som Færøerne, der er i gang med at afvikle afhængighedsforholdet – og i øvrigt har tilbudt Østersøens tunnelforkæmperne assistance.
Drømmen om en tunnel fra Vang
SF skuffer tunnelfolk
Bornholms Tidende 02-11-2007, s. 12
Download artikel (jpg – 106 KB)
Kofod vil sikre tunnelundersøgelse
Bornholms Tidende 02-11-2007, s. 12
Tunnelindsamling kom sløvt fra start
DR Bornholm 03. nov. 2007 07.57
Efter en måned er status på indsamlingen til en forundersøgelse af en tunnel mellem Bornholm og Skåne kun omkring 2.000 kroner.
Og det er ikke imponerende, indrømmer manden bag tunnelprojektet, Peter Harteg.
– Men vi er ikke rigtigt kommet igang endnu. Vi skal have trykt en folder, og så er vi gået igang med at sælge tunnel-tshirts igen, fortæller han, og tror stadig på, at det kan lykkes at rejse de 750.000 kroner, som forundersøgelsen koster.
Politiets tilladelse til indsamlingen løber til nytår, men Peter Harteg forventer kunne få forlænget indsamlingsperioden.
Skrevet af: Jesper Ransborg Jensen
Beskeden støtte til tunnelprojekt
Bornholm.nu Lørdag 3. november 2007 kl: 08:51
Efter en måned er status på indsamlingen til en forundersøgelse af en tunnel mellem Bornholm og Skåne kun omkring 2.000 kroner.
Manden bag tunnelprojektet, Peter Harteg siger til P4 Bornholm, at han stadig tror på, at det kan lykkes at rejse de 750.000 kroner, som forundersøgelsen koster.
Politiets tilladelse til indsamlingen løber til nytår, men Peter Harteg forventer at kunne få forlænget indsamlingsperioden.
Moralsk støtte til tunnelprojekt
DR Bornholm 04. nov. 2007 07.59
Mens det stadig går trægt med den økonomiske opbakning til en forundersøgelse af en mulig tunnel mellem Bornholm og Skåne, så kan tunnelforkæmper Peter Harteg glæde sig over masser af moralsk opbakning.
Ifølge hjemmesiden Bornholmtunnel.dk er det socialdemokratiske folketingsmedlem Jeppe Kofod parat til at yde moralsk støtte til tunnelprojektet.
– Jeg vil godt tage op, om ikke staten kunne stå for en forundersøgelse af et eventuelt tunnelprojekt for Bornholm. Men som du siger er den moralske opbakning meget vigtigt. Det vil jeg meget gerne give, siger Jeppe Kofod til Peter Harteg, og mener, Bornholm selvfølgelig skal have sin del af trafikinvesteringerne.
Peter Harteg siger, at han er begejstret over udsigten til to bornholmske folketingsmedlemmer der støtter tunnelprojektet. Thor Gunnar Kofoed, der er Venstres spidskandidat, er nemlig næstformand i den bornholmske tunnelforening.
Skrevet af: Jesper Ransborg Jensen
Trafikalt vælgermøde
DR Bornholm 05. nov. 2007 07.43 Bornholm
I denne uge er der vælgermøde om vores forbindelser til omverdenen.
Det er Bornholmtunnel.dk og Bornholms Passagerforening der afholder et borgermøde, hvor bornholmerne får mulighed for at møde de kandidater, de kan stemme på til Folketinget.
Samtlige kandidater er inviteret, og de forventes på mødet at forholde sig til fremtidens fly- og færgetransport til og fra Bornholm.
Ældre Sagen støtter op om borgermødet og derfor forventes det, at politikerne også er i stand til at sige noget om ældres transportmuligheder.
Vælgermødet finder sted på torsdag eftermiddag på Centralbiblioteket i Rønne.Skrevet af: Lene JensenKilde
Masser af politiker-støtte til tunnelprojekt
Bornholms Tidende 06-11-2007
Download artikel (JPG – 107 KB)
Politikere vil gerne tale trafik
DR Bornholm 08. nov. 2007 kl. 9:23
Hele 15 kandidater er klar til at tage debatten om fremtidens transport til og fra Bornholm, når der i eftermiddag er vælgermøde.
Det er Bornholmtunnel.dk og Bornholms Passagerforening der har arrangeret og samtlige lokale folketingskandidater er inviteret.
Formanden for passagerforeningen, Bjørn Carlsen, er glad for at så mange kandidater har afsat tre timer til at diskutere transport.
Alle partier er repræsenteret, og blandt de kandidater, som borgerne både kan høre på og stille spørgsmål til, erAnnelise Molin, Jacob Kjøller, Dorrit Knudsen, Peter Juel Jensen, Else Merete Knoop, Leif Olsen og Poul Overlund-Sørensen.
Skrevet af: Lene Jensen
Mød folketingskandidater på borgermøde
TV 2/Bornholm 08. november 2007 kl. 09:38
Bornholmtunnel.dk og Bornholms Passagerforening afholder i eftermiddag et Borgermøde om tunnelplanerne. 15 folketingskandidater har meldt sig, og alle partier er repræsenteret.
– Vi er meget glade for den enorme tilslutning fra kandidaterne til mødet. Da et par partier har valgt alene at være repræsenteret af en enkelt kandidat, er der principielt kun tale om afbud fra to kandidater, siger formand for passagerforeningen, Bjørn Carlsen, i en pressemeddelelse.
Alle partier er repræsenteret, og blandt de kandidater, som borgerne både kan høre på og stille spørgsmål til, er blandt andre Annelise Molin, Jacob Kjøller, Dorrit Knudsen, Peter Juel Jensen, Else Merete Knoop, Leif Olsen og Poul Overlund-Sørensen.
Transportmulighederne til og fra Bornholm fylder meget i den enkelte bornholmers bevidsthed. Det er både besværligt og alt for dyrt at rejse, og udsigten til bedre vilkår ligger ikke lige om hjørnet.
Men hvad vil de enkelte kandidater gøre, hvis de bliver valgt til folketinget? Det får bornholmerne svar på under det tre timer lange møde i eftermiddag på Centralbiblioteket i Rønne.
Ældre Sagen bakker op om mødet og har også opfordret sine medlemmer til at deltage i mødet.
Af Lotte Dalgaard
Tid til tunnel
DR Bornholm 09. nov. 2007 05.59
Langt de fleste af de politikere, der i går mødtes til vælgermøde på Bornholms Centralbibliotek for at tale om fremtidens transport til øen, synes at idéen om en bornholmertunnel er spændende.
Mange af dem går ind for at der skal laves en forundersøgelse af, om det kan lade sig gøre, hvad behovet er, og hvad en Bornholmertunnel kommer til at koste.
Venstres Peter Juel Jensen mener, at staten skal betale for undersøgelsen og foreslår, at man fx kunne bruge nogle af de mange penge, der er givet til Infrastrukturkommissionen.
Poul Overlund Sørensen fra SF mener derimod, projektet er urealistisk og synes det er spild af penge at lave en forundersøgelse.
Skrevet af: Sofie Rønde MathiesenKilde & billeder fra mødet
Rygvind til bornholmstunnel
Klap nu lige hesten
Læserbrev i Bornholms Tidende mandag 12. november 2007
Nu har snart alle folketingsmedlemmer på Bornholm meldt sig ind i tunnelbanden.Det kan godt være at I er meget begavede, men regne kan I ikke. Hvem vil være med til at forrente ca. 30 milliarder kroner, jeg håber at Bjarne Thyregod fra liste Ø, har opbakning fra sit parti. Man skulle tro, at Jacob Ludvigsen sad og lavede sine egne bornholmske træpenge til sådan et vanvittigt projekt.
Lad Bornholm være Bornholm, så ville der komme mange og besøge vores dejlige ø, hvis der var nogle stabile færger, som kom til tiden. Lars Frederiksen
Byvangen 25
Hasle
»Klap nu lige hesten«
Læserbrev i Bornholms Tidende tirsdag 13. november 2007
Lars Frederiksen skriver den 12. november om tunellen: »Hvem vil være med til at forrente ca. 30 mia. kr.«
Hvor har han den pris fra, når verdens førende tunneleksperter udfra nuværende viden om undergrunden ikke kan komme nærmere end en pris end mellem 5 og 50 milliarder kroner?
En tunnel til 10-20 mia. kr. vil efter min overbevisning være en
realistisk mulighed, hvis der er tale om statsgaranterede lån, men hvis Lars Frederiksen’s bud på de 30 mia. kr. holder stik, tvivler jeg.
Vi skal beslutte os på grundlag af viden og ikke fordomme.
Peter Andreas Harteg
Foreningen Bornholmtunnel
Knarregårdsvej 5
Hasle
Tunnel, Vorherre bevares
Bornholm.nu onsdag 14. november 2007 kl: 13:52
Den politiske kommentator Karsten Madsen har ikke meget til overs for planerne om en tunnel mellem Bornholm og Skåne.
I en kommentar i branchemagasinet Take Off skriver han bl.a. om, at den lokale valgkamp har budt på løfter om tunnel til Bornholm.
“Vorherre bevarer os: Bornholm som et nyt Sild! Det være sagt selv om huspriserne vil stige og styrke pensionskapitalen for alle os, der måtte have den glæde at have en lille matrikel,” skriver Karsten Madsen, der bl.a. har en fortid som redaktør på Bornholms Tidende.
Læs Karsten Madsens kommentar i Take Off
Reklame på maven
TV 2/Bornholm 19. november 2007 09:18
Foreningen Bornholmtunnel reklamerer på livet løs for deres projekt.
Foreningen Bornholmtunnel havde en idé om at sælge t-shirts, hvor en del af overskuddet skulle gå til tunnel-projektet. Men Skat har gjort opmærksom på, at det ikke er tilladt, hvis indsamlingen skal være momsfri. Derfor sælges der udelukkende T-shirts for at gøre folks maver til reklamesøjle for projektet.
Hos Sportmaster i Rønne har man i over et halvt år kunne købe t-shirts, trøjer og tasker med Bornholmtunnels logo ved at henvende sig ved skranken, men forretningen har valgt ikke at have varen ude i butikslokalet.
Sportmasters indehaver, Mads Larsen, vil i denne uge begynde at sælge Bornholmtunnel T-shirts i sin anden forretning, tøjforretningen “Deres” på St. Torv i Rønne. Der vil T-shirten til 100 kr. komme ud at hænge i forretningen.
Endvidere har foreningen indledt et samarbejde med Gutemench i gågaden i Rønne om en opdateret og måske mere trendy version af Bornholmtunnel T-shirten, men det er endnu usikkert, hvornår den er klar. Indtil videre er der solgt knap 150 T-shirts.
Den mest alternative reklameplads for tunnelprojektet må nok siges at være hos tandplejer Niels Erlandsen hos tandlægeklinikken på Lille Torv i Rønne. Her har tunnelforeningen for nyligt fået lov til at sætte en lille reklameplakat op i loftet over tandlægestolen. Teksten er: “En tand bedre – bornholmtunnel.dk”
Af Lotte Dalgaard – kilde
Bornholmsk storhedsvanvid eller sund fornuft
HTS’ medlemsavis 7DØGN (19. november 2007).
En bro her, en tunnel der. I lille Danmark er der i den grad lukket op for posen med ønsker til infrastrukturen. På Bornholm bliver der også drømt om en fast forbindelse. Foreningen Bornholmtunnelen vil rejse penge til et forstudie af mulighederne for en tunnel til solskinsøen.
Af Malene Jensen
Ikke mange danske infrastrukturdrømme kan bryste sig af at have sin egen forening og egen indsamling. Men bornholmerne er godt klar over, at de ikke står øverst på den nationale infrastrukturdagsorden.
”Transport til og fra øen er en væsentlig barriere. Hvis ikke øen skal udvikle sig til et naturreservat, men være et sted, hvor samfund og erhvervslivet kan blomstre, er det vigtigt at få en bedre forbindelse til og fra Bornholm, end i dag. Hvis ellers en tunnel mellem Skåne og Bornholm er en økonomisk rentabel løsning, er der ingen tvivl om, at den vil kunne få enorm betydning for øens udvikling,” siger stifter og formand for foreningen Bornholmtunnel Peter Andreas Harteg.
Foreningens første mål er at få igangsat et forstudie, der kan være med til at afgøre om tunneldrømmen er ren utopi eller økonomisk inden for rækkevidde. Prisen for et forstudie er 750.000 kroner. Det er specielt undergrunden, der skal undersøges, for det kan give svar på om en eventuel tunnel skal bores eller sprænges. Og om den skal være for biler, for tog eller begge dele. Geologien og økonomien kan udelukke en, flere eller alle muligheder.
I verdenseliten
Faktum er, at en tunnel fra Skåne til Bornholm vil skulle være små 40 kilometer lang. Dermed er ønsket i verdenseliten for tunneler, for det er kun 10 kilometer mindre end Eurotunnelen mellem Frankrig og England.
”Rundt omkring i verden bliver der bygget tunneler som aldrig før. På Færøerne bygger de afsindigt billige tunneler i disse år. Et forstudie skal undersøge, om vi geologisk har mulighed for at kopiere de billige tunnelbyggerier på Færøerne, eller om prisen vil ende på den forkerte side af 20 mia. kroner, siger Peter Andreas Harteg.
Foreningen holder håbet højt og arbejder for at skrabe den lille million sammen.
Kilde (på bagsiden)
Tunnelindsamling går i gang
En »herlighedsby« på Bornholm
Den 90-årige bornholmske forfatter Asta Nicolaisen skriver i dette synspunkt: Om føje år, når befolkningstallet er steget med tusinder, og tunnelbyggeriet er godt i gang, vil folk sige: Hvem af politikerne var det, som fik den fremragende ide at bygge »herlighedsby«?
Synspunkt af Asta Nicolaisen bragt i Bornholms Tidende mandag 3. december 2007
Hvor er de langsigtede løsninger for Bornholm? De er her. Løsningen er så enkel. For nylig hørte jeg en Gallup-undersøgelse angående den stigende levealder. Vi bliver ældre og ældre; men de allerældste lever på Bornholm. Hvorfor? Fordi her er så ubeskriveligt skønt at leve.
Nu er vore politikere ved at lukke øen ned. Der skal spares. Skolerne lukker – plejehjem lukkes ned, det er vanskeligt at få arbejde, helt umuligt at få en uddannelse, de unge rejser. Det er lige til at skrige over.
Det er på tide, at strømmen vendes. Sagen er, at i alle aldre skal det danske folk strømme til øen. Ser I slet ikke hvilken guldgrube, I er herre over? Tag jer sammen. Få fat i alle de mange velsituerede, som i deres modne alder er blevet millionærer.
Byg en by op til dem, og få fat i lommerne med pengene i. Mange danskere aner ikke, at der på Bornholm er en trivsel, som ingen andre steder i landet. Jeg ved af erfaring, at det kan ikke fortælles, det skal erfares – og ved selvsyn opleves.
Disse huse, der skal bygges, henvender sig til dem (de rige efterlønnere), som flytter til Spanien – eller til en gård i Sverige – for at nyde deres penge og deres otium. Disse velhavende folk har børn, børnebørn og anden familie, som besøger dem. De finder ud af, efter en rum tid, hvor godt deres bedsteforældre eller forældre trives.
Ingen ved hvad det i virkeligheden er: Naturen, havet, klipper, lyset, klimaet, duften og så videre. Her må det være godt for børn at vokse op. Denne by vil vokse helt naturligt – midt på solskinsøen.
Efterhånden bliver der brug for alt – en by som får brug for lærere, læger, plejepersonale, frisører, fodlæger, specialbutikker med fine gode varer etc. Indbyggertallet vil vokse støt, børnetallet vil stige, ungdommen bliver her, for her – på Bornholm – findes alt.
Det vil tage tid, men begynd nu på denne store opgave. Det vil spørges, også til andre lande: Se på øen Bornholm, hvad var det de gjorde, da alt skulle spares væk? På dette vidunderlige sted begyndte de på et projekt med hyggelige enfamilieshuse, moderne med alle faciliteter, først ti huse, så tyve, i dag en selvstændig pulveriserende lille by, helt unik. Hvem var det, der dengang sad i kommunen og turde noget, som ingen anden turde?
I Skagen, nu Frederikshavns kommune, erhvervede de sig et 40 hektar stort område, klithede. Inspirationen til at bygge helårshuse her hentedes ved flere store arkitektfirmaer i Aalborg. Eksklusive boligtyper – afhængig af størrelsen varierer prisen fra cirka 3,2 millioner til cirka 18 millioner. Kun 300 meter fra havet.
Salget begyndte i august. Og opførelserne af boligerne begynder ved årsskiftet. Her er der visioner for vort rige Danmark. Tænk på, hvad det er for et projekt. Jorden er sjældent hjemme, der helt oppe ved Skagen Nordstrand, hvor der skal bygges.
Det kan ikke være godt for børn at vokse op der. Det blæser konstant hver dag – stormer – en isnende vind med flyvesand, der sætter sig i øjne, ører, mund, det trænger også ind i husene. Efterår og vinter kan det være vanskeligt blot at holde balancen.
Jeg har boet tæt på Skagen i 60 år. Da jeg var 88 år, flyttede jeg hjem til paradisøen Bornholm. Her er ingen strid, isnende vestenstorm, men et lifligt omskifteligt vejr, hvor solen har overmagten. Her er en lise for både krop og sjæl. De vældige klipper findes kun her, historien taler sit tydelige sprog.
En fuglesang, som absolut ikke høres i Skagen. Her er det bedste sted i Danmark – både for børn, voksne og ældre at leve. At sælge en skov er ingen langtidsløsning; men at fælde træer og gøre plads til fremtidens »herlighedsby« bliver et projekt med fremtid i!
Det haster. I, der sidder på magten, ved, hvor der findes investorer. Drop de vilde planer med de vanvittige ferielejligheder, som ødelægger vores smukke klippekyst. Lad heller ikke vores vidunderlige ø ødelægges med svinefabrikker. Duften af hav og skove en velsignelse, skabt af Gud.
Om føje år, når befolkningstallet er steget med tusinder, og tunnelbyggeriet er godt i gang, vil folk sige: Hvem af politikerne var det, som fik den fremragende ide at bygge »herlighedsby«?
Disse folk har været fremsynede dygtige initiativrige, som fandt ud af, at disse smukke huse på Danmarks vidunderlige ø, var lige det, de nye velstående – eller rige – ville falde for. Det har skabt velstand til øen. Universitet til de unge. Den tekniske tidsalder kan vi ikke stoppe, men udbygge og tilbyde til historikere – og skabe grobund til de unge akademikere. Bornholm har en tusindårig historie – det forpligter.
Fremtiden kalder.
Tunnel ikke ren fantasi
TV 2/Bornholm 04. december 2007 kl. 10:45
Fremtidsforsker holder foredrag om trafikken i Østersøområdet.
Mandag den 21. januar klokken 19.00 holder Uffe Palludan foredrag på Hotel Fredensborg.
Uffe Palludan er nationaløkonom og fremtidsforsker med stor viden om trafikkens samfundsmæssige betydning.
Første gang han fik præsenteret ideen om en tunnel mellem Bornholm og Sverige, syntes han det lød noget fantasifuldt. Men ideen vinder ved nærmere bekendtskab.
– En tunnel vil helt sikkert forandre demografien, derfor er det svært at regne på, hvad det vil betyde. Man kan ikke bare gå ud fra den trafikmængde, vi har i dag, og så lade den køre i tunnel, siger Uffe Palludan.
Det er langt mere kompliceret. En sådan forbindelse kan betyde, at det vil blive hurtigere at køre fra Bornholm til København end fra Nordsjælland til København, fordi man der kan risikere at sidde fast i morgentrafikken.
Derfor mener Uffe Palludan, at en billig tunnel med kun et rør rent faktisk kan vise sig at være en rigtig beslutning, som kan få betydning for meget andet end turismen.
Industrien kan blive styrket, ligesom det vil blive muligt i videre omfang at pendle. Bornholm vil blive knyttet til København på en helt ny måde.
Regnskabet skal gøres op på en helt anden måde, for det vil givetvis betyde, at huspriserne på Bornholm stiger. Den værdistigning mener Uffe Palludan, at man også skal have med i det store regnskab.
Der er fri entre, men tilmelding er nødvendig og kan ske på mail: peter@harteg.dk, senest 20. januar.
Af Michael Aarup – Kilde
Tunnelforening får fremtidsforsker på besøg
Bornholms Tidende 06-12-2007
Indsamling til tunnel (2)
DR Bornholm 23. dec. 2007 10.20
Foreningen Bornholmtunnel forlænger deres indsamling til fordel for ideen om at lave en tunnel mellem Bornholm og Sverige, oplyser formand Peter Harteg.
Indsamlingen skulle være afsluttet ved dette årsskifte, men den løber nu til 30. september næste år.
Foreningens mål med indsamlingen er at tilvejebringe 725.000 kroner, der skal bruges til de første indledende undersøgelser af en tunnelløsning.
Skrevet af: Thomas Kofoed Poulsen
