Læserbrev fra formanden

Læserbrev

Stor tak til Bornholmstidende for jeres undersøgelse af bornholmernes opbakning til en forundersøgelse, det er virkelig en glæde at 77% støtter tanken om en anden transportvej end den over Østersøen.

Vores færøske gæst Marjus Dam, brugte ordet ”kvantespring” om udviklingen på Færøerne efter at de har fået betydelig lettere ved at komme fra et sted til et andet. Især de unge er flyttet tilbage, og derved har også erhvervslivet øget væksten.

I modsætning til vores kommune, hvor socialdemokraterne åbenbart lukker øjnene for både økonomiske og befolkningsmæssige fakta. Det var et hyggeligt scenarie Anette Stæhr, fremlagde på Socialdemokratiets generalforsamling. Scenariet udhules dog af virkeligheden, når det kommer frem, at man på kommunens hjemmeside om befolkningsudviklingen 2018-2030, kan læse om udviklingen i dødsfald på Bornholm: ”2017 er udeladt da niveau var meget højt”. 

Når kommunen beder COWI om at udarbejde statistik, medtager de åbenbart ikke tal, de ikke kan lide! Med det store antal pensionister (over 66 år), så er det ikke nok at skrive, at der bliver 15% flere i 80års alderen, der vil også blive en øget frekvens af dødsfald, med mindre kommunen begynder at holde os kunstigt i live for ikke at miste statstilskud.

Hvis den sætning nu fjernes fra hjemmesiden, så der det virkelig et udtryk for borgmesterens og socialdemokratiet frygt for virkeligheden. Det nytter ikke at romantisere status quo, derved stagnerer det bornholmske samfund. Mon staten fortsat vil yde 1 mio. om dagen til et ø-samfund der dør ud? Vi har i 1-2 generationer sendt unge over, og kun 1/10 vender tilbage, og ingen politikere har tidligere overvejet tiltag, der kunne få flere hjem til øen. Bornholm har stærkt brug for det manglende antal unge i fremtiden i arbejdslivet, foreningslivet, skoler, Campus o.lign. Bornholm har brug for fastboende familier, unge som tør noget, som gør noget og som ikke vil stagnere.

Derfor arbejder vi for en tunnel, som en ny transportvej, sikker, hurtig, stabil og uden søsyge! Den er grøn, da en stor del vil være el-drift. Det er dog en misforståelse at Foreningen bornholmtunnelhar 400.000 til en forundersøgelse, NEJ, dem skal vi ud at finde, og derfor håber vi på opbakning via Crowdfunding.

Dette indlæg blev udgivet i Uncategorized. Bogmærk permalinket.