Synspunkt
Bornholms Tidende, lørdag 1. marts 2003
Tog fra Vang til København
Peter Andreas Harteg har midt i den hede færgedebat fremsat et forslag om en tunnel fra Vang til Sandhammeren i Skåne. Det druknede i debatten, men fortjener en større offentligheds opmærksomhed, mener ugens hjørnebestyrer, der synes, at det lyder som sød fremtidsmusik, at man kan tage et tog fra Vang og være i hjertet af København på halvanden time.
Lørdags-hjørne af Søren R. Wolff
Naturligvis skal debatten om Bornholms trafikale forbindelse til omverdenen aldrig slutte.
Men her vil jeg ikke bruge mange ord på den standende debat, for det er svært at se, at der skulle være flere argumenter, som ikke har været fremme.
Selv er jeg overbevist om, at det ikke vil lykkes at rokke ret meget ved færgeforlig II.
Skulle det trods alt lykkes at omvende trafikministeren og de andre politikere, der har indflydelse på dette, tager jeg hatten af for dem, der førte den stædige kamp.
Midt i kampens hede kunne man på en fremtrædende plads i Bornholms Tidende læse et meget spændende indslag i drøftelserne af øens fremtidige trafikale forhold. Desværre tror jeg, at det druknede i færgedebatten.
Vang-Skåne under Østersøen
Det var en stort opsat artikel, hvor der berettes om Peter Andreas Hartegs tanker om en tunnelforbindelse mellem Vang og Skåne.
Jeg havde også overset artiklen, da jeg i et selskab med en række bornholmere blev gjort opmærksom på den.
Straks kom der flere indvendinger på bordet: Det er for dyrt. Der er for dybt vand i Østersøen omkring Bornholm. Der er for langt.
Men når man læser Peter Hartegs tanker på hjemmesiden (www.harteg.dk), må det erkendes, at han også har undersøgt disse indvendinger og faktisk er i stand til koldt og nøgternt at skyde dem ned.
Der er bygget/boret større eller næsten ligeså store tunneler andre steder i verden. Østersøen er ikke dybere end for eksempel farvandene omkring Færøerne, hvor man jo er eksperter i at bygge under havet.
Økonomien
En tunnel til Skåne vil ikke alene gøre Bornholm landfast med Sverige og dermed det europæiske kontinent, men vil også med et slag nedskære rejsetiden mellem Bornholm og København til omkring halvanden – måske mindre – lidt afhængigt af rejseformen.
En tunnel kan bygges til kun at blive benyttet af tog, der medtager passagerer, biler og gods, og det vil nok være det økonomisk set mest naturlige.
Umiddelbart ville jeg jo tro, at det aldrig ville kunne lade sig gøre at finde økonomi til en tunnelforbindelse mellem Bornholm og Skåne.
Det er sådan mere velegnet til en aprilspøg, tænkte jeg, da jeg hørte om Hartegs tanker. Men udfra erfaringer med tunnelbyggerier andre steder konkluderer Harteg, at en tunnel fra Vang til Skåne vil kunne etableres for to-tre milliarder kroner, og han sandsynliggør også, at det vil kunne hænge økonomisk sammen, når man betragter BornholmsTrafikken udgifter til drift, hvortil kommer nødvendige investeringer i nye færger.
En ny færge koster minimum et sted mellem en halv og hel milliard kroner. På Bornholm skal vi jo – i modsætning til så mange andre egne af landet – tænke økonomisk, når vi ønsker trafikal ligestilling. Og en tunnelløsning med en rimelig prispolitik synes i øvrigt på sigt at være rentabel i forhold til færgedrift!
Nærmere
Ved etablering af en tunnel rykker København og det øvrige Danmark pludselig betydeligt tættere på Bornholm. Og tilsvarende vil vi ikke være længere væk fra hovedstaden end Nyborg.
Men en tunnel vil naturligvis ikke – medmindre man plomberer togene på Bornholm – kunne bringe os helt problemfrit gennem Sverige, medmindre svensker myndigheder kommer til fornuft på dette område.
Og måske vil tunnelløsningen heller ikke kunne løse alle vore godstransportproblemer. Ligesom den jo ikke helt kan opveje mangelen af en færgeforbindelse til Tyskland.
Men tunnelen vil måske kunne bidrage til at gøre det sandsynligt, at f.eks. københavnere vil tage toget til Bornholm for at komme videre med færge til det europæiske kontinent, således at rentabiliteten i færgedrift til Tyskland og Polen fra Bornholm kan blive større.
Og dertil kommer, at der altså må være en færgeforbindelse til Sjælland, der kan tage sig af godset og de passagerer, der af en eller anden grund ikke kan rejse over Sverige.
Ikke den længste
Afstanden fra Vang til Sandhammeren er 35 kilometer. Verdens længste tunnel findes i Japan. Den er næsten 54 km lang, mens Eurotunnel mellem Frankrig og England er lidt over 50 km.
Med en tunnelløsning vil vi kunne tage morgentoget fra Vang for eksempel kl. 5.30 og være i hjertet af København kl. 7. Det er da bedre end Nordhavn – også for pendlere.
Og så bliver de sparet for den efterhånden tvivlsomme fornøjelse at sove om bord på en færge på vejen til København.
En tunnel vil være en revolution i Bornholms kommunikation med omverdenen – og den vil også betyde muligheden for et vældigt lift til det bornholmske turisterhverv, idet der jo stort set ikke er nogen grænser for, hvor ofte toget kan afgå gennem tunnelen.
Tværtimod kan man måske komme i den situation, at det bliver nødvendigt at gøre brug af den gamle intention, at der ikke må være flere overnattende turister på Bornholm end der er faste indbyggere.
Det vil dog være et positivt problem, hvis man nogensinde når op på så store overnatningstal.
En delvis nedlæggelse af færgetrafikken vil naturligvis koste arbejdspladser. Men tunnelforbindelse vil til gengæld gøre Bornholm endnu mere attraktiv for pendlere. Og måske vil det også føre til endnu flere mindre arbejdspladser, der giver beskæftigelse til fastboende.
Lad os nu få gang i debatten! Men det er også vigtigt, at beslutningstagerne tager sagen op.
Afstemning på Bornholm.nu
Netavisen Bornholmdirekte.dk har i slutningen af marts 2003 gennemført en netafstemning blandt dens brugere, der viser en overraskende stor opbakning bag ideen om en tunnel mellem Bornholm og Sverige. Over 60% mente, at en tunnel fra Bornholm til Skåne kunne være et alternativ til H/F »Villum Clausen«.
Politisk opbakning
Politisk opbakning til tunnelprojekt
Bornholm.nu 15. september 2003 – kl. 11:25
Bornholms to folketingsmedlemmer er positivt stemt overfor planerne om bygge en tunnel fra Sverige til Bornholm.
Det fremgår af Peter Hartegs hjemmeside om hans forslag om en 35 kilometer lang tunnel mellem Vang og Sandhammaran til en byggepris omkring 2 mia. kr.
Jeppe Kofod (S) mener, at teknologien og økonomien kan udvikle sig i fremtiden, så det måske bliver en realistisk mulighed.
Thor Gunnar Kofoed (V) mener, en reel forprojektering af en fast forbindelse mellem Bornholm og Sverige må vente på Femernforbindelsen.
Regionsrådet delt
I Bornholms Regionsråd er der delte meninger:
Elly Wolff (S) mener, »det er et spændende projekt, der burde undersøges nærmere«, da der er både perspektiver og visioner i det.
Knud Andersen (V) er modstander:
– Jeg ønsker ikke, at Bornholm skal oversvømmes af 1-2 dages turister og blive som de dele af Øland, der er nærmest broen fra Kalmar.
Den tidligere amtsborgmester tror på en sejlforbindelse mede et rimeligt prisleje, fordi turisterne fortsat vil værdsætte at komme til en ø i Østersøen.
P3 Nyhederne
Den 16. september 2003 blev Bornholmtunnelen nævnt i P3 Nyhederne
(Desuden var der et indslag i TV Avisen 16. september kl. 8:00).
TV2.dk
tv2.dk 16-09-03 09:42
Bornholmere ønsker Sverigestunnel
En tunnel mellem Bornholm og Sverige vil kunne løse øens problemer med dyre færgebilletter, aflyste afgange pga. af hårdt vejr og i tilgift fjerne miljøbelastningen fra hurtigfærgerne.
Bag ideen står it-rådgiver Peter Andreas Harteg, som får opbakning i en afstemning på netavisen Bornholm.nu, hvor 60 procent bifalder projektet.
Hvis tunnelen kan bygges til priser som i Norge og på Færøerne vil den koste 2-3 mia. kr.
Til sammenligning koster driften af færgeselskabet BornholmsTrafikken 400 mio. om året.
Følsom turistbranche
Trafikforbindelsernes kvalitet og takstpolitik er centrale vilkår for det bornholmske erhvervsliv, f.eks. turistbranchen.
Ifølge Danmarks Statistik har både feriecentre, hoteller og campingpladser haft færre overnattende turister i forhold til sidste år, hvorimod turistbranchen i det øvrige land har haft fremgang, skriver Bornholm.nu.
Afventende folketingsmedlemmer
Bornholms socialdemokratiske folketingsmedlem Jeppe Kofod mener ifølge Bornholm.nu, at teknologien og økonomien kan udvikle sig i fremtiden, så ideen måske kan blive en realistisk mulighed.
Thor Gunnar Kofoed, der er valgt for Venstre, er lidt mere forbeholden. En reel forprojektering af en fast forbindelse mellem Bornholm og Sverige må vente på Femernforbindelsen.
I Bornholms Regionsråd frygter den tidligere amtsborgmester Knud Andersen (V), at en tunnel vil bidrage til at oversvømme øen med endagesturister.
Men det problem vil kunne løses ved en differentieret takstpolitik, som favoriserer flerdagesturister og fastboende, fremhæver tunneltilhængerne.
Weblink: Bornholmere ønsker Sverigestunnel
Guddommeligt
Guddommeligt trafik-forslag fra Bornholm
tv2bornholm.dk 16-09-03 10:42
En embedsmand fra Trafikministeriet har ifølge Ritzaus Bureau fået reddet sin dag.
Forelagt ideen om at bygge en tunnel mellem Sverige og Bornholm, der jo med jævne mellemrum spøger i de bornholmske medier, opstod der ifølge Ritzau først en lang pause hvorefter den ikke navngivne embedsmand spontant kalder forlaget for guddommeligt.
– Det har reddet min dag, siger han efterfølgende.
Skrevet af Niels Clausen
60 pct. ønsker tunnel til Bornholm
Jyllands-Posten side 2 (Infopaq 17-09-2003 08:47)
En afstemning på netavisen www.bornholm.nu viser, at 60 pct. ønsker en undersøisk tunnel mellem Bornholm og Sverige. En embedsmand i Trafikministeriet kalder forslaget for ‘guddommeligt’.
Svenske medier
Bornholmarna vill ha en tunnel
Nytt från Öresund 03-09-16 14:21
Många av invånarna på Bornholm kan tänka sig en undervattenstunnel till Sverige.
Det kan låta som ett 1.-aprilskämt, skriver Metroxpress, som berättar om aktionen för att få en 35 kilometer lång tunnel till Sverige. Det är nättidningen www.bornholm.nu som frågat sina läsare vad de tycker och 60 procent är positiva till en tunnel mellan Vang på Bornholm och Skåne. Den skulle kosta två-tre miljarder danska kronor att bygga. Själva tunnelidéen har också fått en egen hemsida – www.bornholmtunnel.dk. (NFÖ)
Weblink: http://www.nfo.nu/
Bornholmare vill ha tunnel till Sverige
Helsingborgs Dagblad 17/9 kl 19:03
SKÅNE. En stor del av befolkningen på Bornholm vill ha en tunnel till Sverige. De ivrigaste optimisterna driver nu frågan via en hemsida på internet.
Det är den välbesökta internettidningen www.bornholm.nu som har frågat sina läsare vad de anser om en tunnel till Skåne. Av dem är 60 procent positiva och nu intensifierar ett antal privatpersoner sina ansträngningar att övertyga politikerna.
Med hänvisning till långa och djupa tunnlar i Norge och på Färöarna som dessutom har byggts till relativt låga kostnader, hävdar många bornholmare att tunnelprojektet är realistiskt. Tunneln som måste bli minst 35 kilometer lång beräknas, enligt entusiasterna kosta cirka två miljarder danska kronor. Det kan jämföras med kalkylen för cirka tre kilometer HH-tunnel som pekar på närmare tio miljarder svenska kronor.
Åtskilliga bornholmare är dock skeptiska till idén. Dels ser de projektet som orimligt ur såväl ekonomisk och teknisk synpunkt. Man befarar också att en tunnel skulle medföra att Bornholm översvämmas av turister som bara stannar någon enstaka dag. Dessutom finns de som inte vill knytas ihop med Sverige.
Bornholms två folketingsledamöter förhåller sig artigt positiva till idén. De påpekar diplomatiskt att om ekonomin och tekniken tillåter det, så vore det trevligt med en fast förbindelse till Bornholm. Men båda förordar en satsning på snabbare färjor. Och att det finns andra stora byggprojekt som har förtur. En fast förbindelse till Tyskland mellan Rödby och Puttgarden, till exempel.
Lars Andreasson
Weblink: http://www.hd.se/senastenytt/detalj.shtml?id=6980
Bornholmare vill ha tunnel till Sverige
TV4 2003-09-17 21:04
HELSINGBORG En stor del av befolkningen på Bornholm vill ha en tunnel till Sverige. I alla fall om man får tro öns internetanvändare. 60 procent var positiva när en nättidning i en enkät undrade om läsarna ville se en tunnel till Skåne.
Nu intensifierar ett antal privatpersoner sina ansträngningar att övertyga politikerna. Med hänvisning till långa och djupa tunnlar i Norge och på Färöarna, som dessutom byggts till relativt låga kostnader, anser många Bornholmare att tunnelprojektet är realistiskt.
Även Bornholms två folketingsmedlemmar är enligt nyhetsbyrån Ritzau försiktigt positiva. Jeppe Kofod (s) säger att tekniken och ekonomin i framtiden kanske utvecklas så att det blir en realistisk möjlighet.
Tunneln, som måste bli minst 35 kilometer lång, beräknas enligt entusiasterna kosta cirka två miljarder danska kronor. Det kan jämföras med kalkylen för cirka tre kilometer tunnel mellan Helsingborg och Helsingör som pekar på närmare tio miljarder kronor, skriver Helsingborgs Dagblad.
Åtskilliga Bornholmare är dock skeptiska till idén. Dels ser de projektet som orimligt ur såväl ekonomisk som teknisk synpunkt, dels befarar man att en tunnel skulle medföra att Bornholm översvämmas av turister som bara stannar någon enstaka dag. Dessutom finns det folk som inte vill knytas ihop med Sverige överhuvudtaget.
På Bornholm.nu:s sida har folk fått skriva sina kommentarer till tunnelideérna. En skriver: Det vore billigare att flytta Bornholm till Själland! En annan skriver att det är en jättebra idé. Tänk bara på hur många jobb som skulle skapas under byggtiden!
Weblink: http://tv4.se/lokaltv/malmo/visa.asp?region=skane&id=308698
Tunnel mellan Skåne och Bornholm
SVT 17.09.2003 21:41
Bornholmarna vill ha en tunnel till Sverige. Åtminstone 60 procent var positiva när en nättidning undrade om läsarna ville se en tunnel till Skåne.
Nu ska ett antal privatpersoner övertyga politikerna. Och två folketingsmedlemmar är enligt nyhetsbyrån Ritzau försiktigt positiva. Tunneln, som måste bli minst 35 kilometer lång, beräknas kosta cirka två miljarder danska kronor.
Det finns dock skeptiker som anser att projektet är orimligt och att Bornholm riskerar att översvämmas av turister. Dessutom finns det folk som inte vill knytas ihop med Sverige överhuvudtaget.
Weblink: http://svt.se/svt/jsp/Crosslink.jsp?d=2466&a=119605
Bornholmare vill ha tunnel till Sverige
Arbetarbladet 18.09.2003 00:38
En stor del av befolkningen på Bornholm vill ha en tunnel till Sverige.
I alla fall om man får tro öns internetanvändare. 60 procent var positiva när en nättidning i en enkät undrade om läsarna ville se en tunnel till Skåne.
Nu intensifierar ett antal privatpersoner sina ansträngningar att övertyga politikerna.
Med hänvisning till långa och djupa tunnlar i Norge och på Färöarna, som dessutom byggts till relativt låga kostnader, anser många Bornholmare att tunnelprojektet är realistiskt.
Även Bornholms två folketingsmedlemmar är enligt nyhetsbyrån Ritzau försiktigt positiva.
Tunneln, som måste bli minst 35 kilometer lång, beräknas enligt entusiasterna kosta cirka två miljarder danska kronor. Det kan jämföras med kalkylen för cirka tre kilometer tunnel mellan Helsingborg och Helsingör som pekar på närmare tio miljarder kronor, skriver Helsingborgs Dagblad.(TT)
Bornholmare vill ha tunnel
Metro Skåne 18.09.2003
60 procent av de boende på Bornholm vill ha en tunnel till Sverige.
Det är internettidningen www.bornholm.nu som har frågat sina läsare vad de anser om en tunnel till Skåne, skriver flera danska medier.
Weblink (PDF): http://www.metro.se/content/acrobat/skane/SEMMA_20030918_A_Metro.pdf?page=5
Tunnel to Bornholm?
Radiosweden.org Thursday, 2003-09-18
At least some of the residents of the Danish Baltic island of Bornholm want to build a tunnel to Sweden, 35 kilometers away.
Sixty percent of those responding to a website in favor of the link are positive about the idea. According to reports Bornholm´s two representatives in the Danish parliament are also in favor.
Critics say the proponents are far too optimistic about the cost of such a project. Others are afraid the island will be overwhelmed with Swedish tourists.
Source: http://www.sr.se/rs/english/
Massiv tunnel-omtale
DR Bornholm 19. september 2003 06:00
Bornholm har fået massiv omtale i Danmark og Sverige i de sidste dage. Vi vil nemlig have en tunnel til Sverige, fremgår det.
Helsingborg Dagblad skriver at 60 procent af de adspurgte i en undersøgelse på Bornholm ønsker en tunnel mellem Bornholm og Sverige.
Tunellen fik også omtale i TV-Avisen, TV2, Sverige TV4, Ritzaus Bureau, P3-Nyhederne, MetroXpress for blot at nævne nogle af de medier hvor historien dukkede op i denne uge.
Og det er ganske godt gået. For den megen gratis-reklame dækker over at blot 53 deltog i undersøgelsen der foregik som en netafstemning på netavisen Bornholm.nu. De 60 procent dækker over at 32 ud af 53 gav svaret ja til en tunnel, mens 21 sagde nej.
Fantasi
Bornholmertunnel er fantasi
Bornholm.nu 24-09-03 – kl. 19:09
En Bornholmertunnel til Sverige hører vel til fantasiopgaverne, mener direktør Peter Lundhus, Sund & Bælt.
Hans holdning fremgår af Peter Hartegs hjemmeside om tunnelidéen.
Peter Lundhus udtaler, at man nok må konstatere, at »der vist er andre infrastruktur projekter i Danmark, der kandiderer til at blive prioriteret højere end en tunnel til Bornholm«.
Direktøren afviser derfor, at Sund & Bælt på nuværende tidspunkt kan anvende tid og ressourcer på at gå ind i de »tekniske og økonomiske overvejelser sådan et idéprojekt nødvendigvis skal hvile på«.
Mads Kofod: Dårlig idé
Direktøren for BornholmsTrafikken, Mads Kofod mener principielt, det er en dårlig idé med en tunnel mellem Bornholm og Sverige.
»Det lyder godt, men jeg er ikke sikker på man opnår det ønskede resultat, nemlig flere tilflyttere og flere turister. Jeg baserer mit synspunkt på, at broen til Langeland fra Tåsinge var ment som et plus. Men det gav affolkning og en nedadgående erhvervsudvikling i stedet. I dag er Langeland nærmest død bortset fra sommerhusgæsterne. Jeg kunne frygte det samme med Bornholm«.
Mads Kofod fremhæver, at det netop er Bornholms status som ø, der er spændende og særegen.
»Hvis man har milliarder til rådighed til en tunnel, og forestiller sig man bruger disse penge til færgetrafik kunne det blive lige så godt som en tunnel – men med bevarelse af øens status som ø«, lyder det fra rederidirektøren.
Læs Peter Lundhus’ og Mads Kofods synspunkter her.
Jacobs hjørne
Bornholms Tidende lørdag den 25. oktober 2003
Et år i orkan
Først trafikken, så skolerne og dertil ubalance i de offentlige virksomheder. Bornholm gennemlever en mismodig tid. Lad os skrue op for optimismen, lad os bakke op om en tunnel til fastlandet. Naturligvis har Danmark råd, mener Jacob Ludvigsen.
Af Jacob Ludvigsen
Et år er gået siden færgeforræderiets bombebrag, der satte Bornholm i chok. Nogle har affundet sig med udsigten til at skulle udskibes til Køge industrihavn, andre er fortsat forbitrede over den degradering, vi som region er blevet udsat for. Det danske overherredømme blottede det ansigt, som Bornholm har set før og ikke bryder sig om.
Vælgernes vrede viste sig i form af 33.000 underskrifter, næsten hele Bornholm stod sammen. Tilbageholdelsen af Folketingets trafikudvalg den 18. december understregede sagens alvor. Begivenheden underspilles udadtil, men en person som Kaj Ikast er fortsat af den opfattelse, at han blev taget som gidsel.
Næppe var aktiviteterne omkring sejladsen stilnet af, før skolelukningerne blev trukket frem fra Kommunernes Landsforenings håndbog. Det ene bysamfund efter det andet blev truet, og indgrebene medfører nu, at forældrene opfører to friskole4, der er berettiget til offentlig støtte efter nærmere fastsatte regler.
Oven i det hele har vi bornholmere uden for de offentlige cirkler indtryk af, at der hersker en form for strukturkulturkuller – ja, hvordan skal man nu sige det uden at fornærme? – inden for DOV, De Offentlige Virksomheder. Engang sagde man, at landbrug, fiskeri, turisme osv. var Bornholms bærende erhverv, dag er det DOV med 5.000 ansatte. Dette skal ikke være noget angreb på direktører, mellemledere eller menige medarbejdere, men det er da klart, at skatteyderne og medierne skal have mulighed for at holde øje med, hvad der foregår.
Den frie presse
Tonen er blevet dårlig, siger mange og giver Bornholms Tidende skylden. Den er hele tiden negativ og drillesyg og mangler forståelse for vanskelighederne ved at forme fremtidens DOV’er i en tid med vigende indbyggertal og beskatningsgrundlag. Det hævdes, at politikerne har transporteret en del af deres beslutningsmyndighed til embedsmændene, og man har endda brugt et – dumt – udtryk ved at sammenligne Regionskommunens forvaltning med DDR, Den Tyske Demokratiske Diktatur Republik.
Det er frivilligt, om man vil læse regionens avis eller ej. Man har sågar lov at starte sin egen, selv om tiden er løbet fra nye dagblade. Debat på Internettet er ikke det samme som på papir. Bornholm Tidende trykker alle læserbreve og er dermed forum for en uundværlig debat, hvor der nødvendigvis vil blive brugt mishagsytringer – selv er jeg ingen helgen. Men det er betænkeligt, når fx embedsmænd boykotter avisen og forsøger at skabe en bølge af mistro til Bornholms vigtigste medie.
Engang havde Bornholm alt, inklusive fire dagblade. I dag skal vi være glade for, at der fortsat er basis for en selvstændig avis, men det bør kunne diskuteres, om det fremdeles er det bedste, at den tilhører et enkelt parti, som man skal være medlem af for at eje aktier. Jeg har tidligere i denne rummelige spalte anbefalet, at avisen søger et bredere udgivelsesgrundlag.
Systemet med fire dagblade, der repræsenterede hver deres parti, havde sin berettigelse, men nu mangler der altså tre, og det pålægger Bornholms Tidende et betydeligt ansvar, fordi avisen er rygraden og referencerammen i den bornholmske nyhedsformidling og forum for den debat, som hverken tv eller radio formår at fremme og formidle.
Bornholms Tidende er en forretning, hvor grundlaget oprindeligt var partipropaganda. At en avis har holdninger er naturligt, men balancen mellem de politiske grupperinger skal tilstræbes, også af kommercielle grunde. Man kan ikke i længden forvente, at ens politiske fjender bliver ved med at abonnere og dermed subsidiere partiet Venstres standpunkter.
I øvrigt kan man have boykotterne mistænkt for i smug at sniglæse Tidende. For det er da svært at undvære den trykte avis, hvor nyhederne er håndgribelige og læsningen individuel. Personligt kan jeg ikke klare mig uden syv-otte aviser om dagen, men jeg er også en særling.
At forestille sig Bornholm uden et dagblad er deprimerende. Man kan ikke altid være enig med sin avis, undertiden finder man dens ledende artikler mindre velbegrundede, men så har man muligheden for at tage til genmæle.
Tid til tunnel
Bornholm kunne trænge til en sag at samles om. Peter A. Hartegs forslag om at bore en tunnel fra Skåne til Bornholm fortjener overvejelse og opbakning, uanset at embedsmænd i Trafikministeriet tillader sig at le lystigt. Teknisk set er der ikke noget i vejen for at bryde gennem klippemassivet og anlægge 35 kilometer undersøisk landevej, og med al den polemik om færgerne ville det være nærliggende at lukke munden på os én gang for alle. Nu får I den tunnel, og så vil vi ikke høre mere vrøvl fra østersøkolonien.
Man skal gøre sig klart, at en tunnel vil forandre Bornholm. Nogle frygter allerede, at der vil komme for mange endagsturister, og sådan kan man gøre sig bekymringer på forhånd, mens man opvejer fordele og ulemper. Køretiden mellem København og Rønne reduceres til et par timer, og for pendlerne åbner det nye perspektiver. Uafhængigheden af vejr og vind er indlysende, men vi mister følelsen af at være et lille kontinent til fordel for en identitet som Ørestadsomegnsborgere. Men er det i grunden så galt?
Tunnelen vil koste 3-4 milliarder, hvilket skal sammenlignes med, at den københavnske Metro foreløbig er løbet op i det firedobbelte. Nok er vi kun 43.000 bornholmere, men vi har grundlæggende krav på samme betjening som dem i Danmark, så længe vi stadig er medlem af det foretagende – hvilket aldeles ikke er nogen naturlov.
Bornholmerbevægelsen for en fast forbindelse er hermed startet. Lad os se at komme i sving, vi har brug for en positiv fælles sag efter et år med orkan.
Download Ludvigsens artikel som gif-fil (129 KB)
Finurligt talt
Faste forbindelser fremmer fornøjelsen
Fra Markedsføring nr. 20/2003
Af Jacob Ludvigsen
Man bliver varm om hjertet – og jeg mener det – når man i denne tid ser annoncer og tillæg, hvor Skåne byder os velkommen med smörgåsborde og pepparkakor. Formålet er naturligvis det samme, som altid, nemlig at lirke penge op af folks lommer, men det kan gøres med mere eller mindre stil, og her fornemmes en oprigtig udstråling fra vort østlige broderfolk. BROderfolk. Hygge made in Scania. De vil gerne have, at vi og de bliver vi. Ôresundsbrons vedvarende kampagne har den rette tone, fint ramt i et spændingsfelt mellem to slags humor.
Tænk på al den ballade, der var omkring den faste forbindelse mellem Kastrup og Malmø. Unge hedsporer prøvede kræfter med at sabotere entreprenørmaskiner, så de bragte arbejderne i fare, og havbiologer kværnede op om frygtelige konsekvenser for planter, dyr og gennemstrømning. Det var alt sammen falsk propaganda, viser det sig nu. Havde man rettet sig efter det dogme, at enhver tvivl bør komme miljøet til gode, havde vi stadig været nødt til at bumle med Dragør-Limhamn.
En tur fra det vestligste Danmark til det østligste Skåne kan klares på ganske få timer takket være de velsignelsesrige broer, som gør det nemt og bekvemt at køre selv eller tage toget. Vores nye venner har masser af overnatningsmuligheder i alle kategorier, og en del kystbyer er blevet mondæne i stil med Skagen. Det er måske knap så spændende på denne årstid, men så kan man finde en landevejskro eller et byhotel. Kun de færreste danskere har hidtil interesseret sig for at udforske det nye nabosogn, mens skåningene myldrer til Köpenhamn (och Christiania). Det er i øvrigt en dum svensk skik at forsvenske bynavnet, så skulle vi andre tale om Katteløse og Karlshavn.
Skåningene (1,7 millioner) har fået eget parlament. Samtidig er det lykkedes at blive optaget på FN’s liste over oprindelige folk. Det røde flag med gult kors ses overalt, også på officielle bygninger. Statsministeren er skåning og kæreste med chefen for Systembolaget; Göran Persson har erklæret, at det bedste ved broen er, at det er blevet lettere at spise frokost på Husmanns Vinstue i Larsbjørnsstræde. Hvad Spritbolaget angår, tyder alt jo på, at indkøberne blev bestukket af leverandørerne, og det vil være kønt hvis de trækker VD Anitra Steen med sig i faldet. I det hele taget er der sæson for korrupt grådighed i Stockholm (dansk: Stokholm). Skandia er en skandale ud over alle bredder og svækker generelt tilliden til svensk erhvervslivs magtelite.
I 1950’erne valfartede østdanskerne til Malmø for at købe mandler, kaffe, chokolade, nylonstrømper og andre rationerede eller uopdrivelige varer plus toldfri cigaretter i internationalt farvand, og da man kun måtte veksle 20 danske kroner, var der naturligvis en livlig sortbørshandel med valuta og et efterfølgende amatørsmugleri, der udviklede sig til en folkesport. Nu skal man være heldig for at blive taget i tullen. På Bornholm har det vakt harme, at en sagesløs midaldrende kvinde blev tvunget til at strippe for et hold tullelever i Ystad. Først da den kvikkeste af dem begyndte at iføre sig gummihandsker, afblæste tullläreren undervisningstimen. Denne episode er brugt som bevis for det uholdbare i, at danske statsborgere tvinges gennem en anden stat for at nå frem til hovedstaden. På den baggrund er det forståeligt, at – endnu – spæde røster (www.bornholmtunnel.dk) slår til lyd for et 35 kilometer langt kørerør mellem Sandhammaran og Vang. Men dette kan naturligvis ramme ø-magien.
Trafik skaber fremdrift, det er veje og jernbanelinier og de dertil hørende driftsmidler, der har fremmet udviklingen. Det, der før var fjernt og utilgængeligt, åbnes for menneskeligt samkvem i form af handel og kultur. Nogle finder det anstødeligt, at biler brænder benzin af på broen, og sådan har det jo været siden hjulets opfindelse. Oksekærrerne gjorde måske nok livet lettere, men også mere utrygt, når fjender kunne transportere mandskab og materiel i større mængder over større afstande.
For snart 350 år siden mistede Danmark Skåne, Halland og Blekinge. Øresund var frosset til og udgjorde en fast forbindelse. Det kan vi naturligvis aldrig glemme, men da det er urealistisk at forestille sig Skåne ”hjem til Riget”, er det smukkere med den fredelige sammensmeltning af de gamle landsdele. Danmarkshistorien handler jo i store træk om, hvordan landet er blevet mindre og mindre, bortset fra den sønderjydske genforening i 1920. På den anden side – nu er både Danmark og Skåne i Europaunionen, skåningene var endda skuffede over det svenske nej til €, og nationalstaternes styrke svækkes. På den måde genforenes de østdanske lande ved Øresund som en del af det europæiske storrum.
