Undersøg tunnel
Uddrag af lørdagshjørne i Bornholms Tidende 24-04-2004 af Søren R. Wolff
Byt kaserne for en rimelig aftale
[…]
Undersøg tunnel
Vi vil dog ikke opgive tanker om, at Folketinget snarest seriøst skal give grønt lys for en undersøgelse af muligheden for en tunnelforbindelse mellem Bornholm og Sverige – for at lave et rimeligt sammenligningsgrundlag på de forskellige trafikformer.
Mere og mere tyder på, at de samfundsmæssige besparelser ved en tunnelforbindelse er betydelige, ligesom det vil være med til næsten at ligestille Bornholm med de yderste jyske provinser.
Nu må vi have den tunneldebat
Bornholms Tidende 21-10-2004
Debatten om den uacceptable kapacitet hos BornholmsTrafikken, hvis uheldet er ude med »Villum Clausen«, viser endnu en gang, at man ikke i Trafikministeriet kan sætte sig ind i, hvad det vil betyde at bo på en ø, der på alle sider af omgivet af vand-:)
Til andre lidt større øer er der bro- eller tunnelforbindelser. Men Bornholm kan bare sejle sin egen sø, og vi kan også bare vente i 24 timer på at blive transporteret til eller fra øen, hvis uheldet er ude, mener skrivebordsgeneralerne og deres villige rekrutter, trafikudvalgets medlemmer og trafikministeren,
Vi får – tror jeg – ikke i overskuelig fremtid tilfredsstillende trafikforhold, så længe politikerne overlader til Trafikministeriet at udforme de overordnede linjer.
Derfor synes jeg, at det i første omgang er en rigtig god idé, at regionsborgmester Thomas Thors vil henvende sig til samtlige politikere på Christiansborg med en redegørelse for, hvilken umulig situation Bornholm er blevet sat i.
Men derudover synes jeg, at denne situation bør være den, der for alvor sætter gang i undersøgelserne af en boret tunnel mellem Bornholm og Skåne. Andre steder i verden er det lykkedes at lave tunnelløsninger til yderkantsområder – løsninger der økonomisk har vist sig at kunne konkurrere med investeringer i store og dyre færger.
Tænk hvilken bevægelsesfrihed vi, der bor på Bornholm og vore turister ville få, hvis vi ikke var afhængige af færger, men kunne sætte os om bord på et tog (biltog) mellem Vang og København hver anden eller tredje time.
Og så skal vi naturligvis stadig have en kombineret fragt- og passagerfærge (ropax) til Køge eller København.
Søren R. Wolff
Bodernevej 13,
Aakirkeby
Lykketoft om tunnelprojektet
| Mogens Lykketoft (A)DR Bornholms Peter Skafte: – Der har været nogle bornholmske ildsjæle, der har fået den ide, at vi kunne få en tunnelforbindelse til Sverige – så var man ovre alle de her problemer med færger og transport, og man kunne sikkert også få en masse fremgang på Bornholm. Det ville blive rasende dyrt – en 8-10 milliarder kroner, regner de måske med, man skal give for den. Hvad siger du til sådan en ide – nu ved jeg godt det er sådan lige spontant, at du får den stukket ud.Mogens Lykketoft: Ja, det er ikke noget projekt, jeg har haft lejlighed til at vurdere. Jeg ville… [pause] men det er bare sådan ren fornemmelse – jeg vil stille meget stort spørgsmålstegn ved, om det kan gøres for 8-10 milliarder kroner. Og ihvertfald er det nok et projekt, der ligger meget langt ude i fremtiden. Jeg tror faktisk ikke, at det bliver aktuelt i min tid som aktiv politiker, selvom jeg havde tænkt mig at holde ved nogle år.Hør lydklip (mp3 – 307.1 KB)(Bragt i Bornholms Radio 16.11.04) |
Tiden inde til at tænke stort
Bragt i Bornholms Tidende den 21-12-04
Det, der begyndte som en slags dårlig joke, bliver løsningen på Bornholms mange problemer, skriver Peter Andreas Harteg.
Af Peter Andreas Harteg
For fire og et halvt år siden flyttede jeg tilbage til Bornholm – efter ti år i eksil i hovedstaden.
Andengangsførder kalder man sådan en som mig på Bornholm.
Her i Rutskers højder, hvor jeg bosatte mig med familien, kan man se over til lyset i Sverige.
Det minder én om, at der trods alt er en verden udenfor Bornholm. En verden, der nogle gange er svær at nå.
I bestræbelserne efter at integrere os i det bornholmske samfund tegnede vi abonnement på Bornholms Tidende.
Der kan siges meget positivt om dette medie, men det er sjældent, at man siger noget positivt om noget på Bornholm.
Efter et par års gennembladning dukkede dette absurde spørgsmål op en tilfældig dag: Hvad ville der mon overhovedet stå i avisen, hvis der ikke var transportproblemer til og fra øen?
Færgedebat
Jeg kom til at lide af en kvalmende fornemmelse af at være blevet fyldt så meget op af færgedebat, at jeg ikke gad følge med længere.
En lidt anderledes kvalmefornemmelse end den, der opstår på en sejltur med for høj bølgehøjde, men i bund og grund samme ubehag.
En kold dag ude på marken med udsigten over til lysene i Sverige stod jeg med en lille indeklemt længselsfølelse efter Kafe Kys i Læderstræde eller Cafe Wilder på Christianshavn.
Pludselig så jeg det helt klart for mig – en oplevelse af at se lyset. Inspireret af et rørpostsystem, som jeg så i en bank i Rotterdam i 1991 (og som man også vil kende, hvis man har set filmen Brazil fra 1985), så jeg for mig, hvordan man kunne lægge et rør her fra Bornholm og hele vejen ind under Rådhuspladsen i København.
Folk skulle skydes afsted i en lille kapsel, og så kunne man rejse distancen på ganske få minutter.
Søgning på nettet
Ved lidt søgning på nettet opdagede jeg, at en amerikaner allerede har taget patent på sådan et system. Der er både firmaer i England og Tyskland, der har arbejdet med lignende systemer.
Der er desværre tale om rene tegnebrætsprojekter, og man får aldrig nogen på Bornholm til at gøre noget, som ikke nogen har prøvet før andre steder i verden – dertil er bornholmerne for pragmatiske.
Omkring samtidigt – der for to år siden – afleverede jeg mit speciale på Københavns Universitet.
Jeg skrev om IT-udvikling på Bornholm.
En af mine konklusioner er, at det ikke er IT- og videnssamfundet, der får Bornholms økonomi op på ret kurs igen.
Det bliver brugt igen og igen i den politiske debat, at informationsteknologien nok skal få Bornholm på banen igen efter fiskerikrisen.
Gang på gang viser det sig, at det ikke holder stik, og Bornholm sakker længere og længere bagud i udviklingen.
Bundrekorder
Det bornholmske samfund har flere kedelige bundrekorder: Det største antal arbejdsløse, laveste uddannelsesniveau og det største forbrug af lykkepiller.
Godt nok viste en undersøgelse på et tidspunkt, at vi også er de mest lykkelige mennesker i Danmark, og det hænger måske sammen med det med lykkepillerne. Eller også er det alt det andet immaterielle, som vi er så rige på herovre.
Den nuværende trafikløsning er et uhensigtsmæssigt kompromis mellem turistbranchen, den godstunge industri og det øvrige erhvervsliv – som ingen parter er tilfreds med.
Turismen
Et U-land er ofte kendetegnet ved, at en af de største indtægtskilder kommer af turisme.
Udskiftningen af en stabil og ufleksibel færgeløsning til en fleksibel og ustabil hurtigfærge vidner om turismens stigende betydning for Bornholm.
Hurtigfærgen er god til mange turister om sommeren, men kan ikke klare efterårsstormene.
Turismen bliver holdt kunstigt i live ved, at folk kan gå på dagpenge i vinterhalvåret.
I bund og grund er turismen en ret dårlig satsning for et samfund, der vil noget mere end blot servicere dem, der er rigere end én selv.
Der er en lille håndfuld forholdsvis store virksomheder på Bornholm, der ved opførelse af nye produktionsbygninger på Bornholm de senere år har vist, at de vil noget godt for Bornholm og øens indbyggere. Og tør. Bornholm har andet at byde på end turisme. Disse virksomheder får på ingen måde den positive opmærksomhed i den offentlige debat på øen – som de er fortjent til. Alt drukner i åndsforladt færgedebat.
Tænk stort
Det er tid til at tænke stort. Vi må have en tunnelforbindelse til Sverige, så vi får bragt rejsetiden til København ned på under to timer.
Vi må have en fast forbindelse til resten af landet, så vi kan møde til de møder, som vi skal møde til og til tiden – og uden at have været til brækfest på hurtigfærgen på vejen derover.
Vi må simpelthen give Bornholm den stabile og fleksible livsnerve til omverdenen, som konstant efterlyses i den offentlige debat på øen.
Vi har brug for, at politikerne går ind i sagen nu. Kun de to bornholmske folketingsmedlemmer, Thor Gunnar Kofoed og Jeppe Kofod, samt regionsrådspolitiker Elly Wolff har udtalt sig positivt om en tunnel.
Tidligere amtsborgmester Knud Andersen frygter at øen oversvømmes af en- eller to-dages turister. Dette kan naturligvis reguleres i prissætningen.
Danmarks måske kommende statsminister, Mogens Lykketoft har for nyligt sagt, at han ikke tror, at tunnelen bliver aktuel i hans tid som aktiv politiker. Forhåbentlig har han et standpunkt, til han tager et nyt.
Prisen
Prisen for en tunnel mellem Bornholm og Sverige vil ligge på et sted mellem to og 30 milliarder kroner – et skud i tågen er 10 milliarder kroner.
Statens årlige tilskud til BornholmsTrafikken på omkring 100 millioner kroner kan i stedet bruges til afdrag på et lån i denne størrelsesorden.
Den nøjagtige pris på en tunnel kender ingen, før der iværksættes en undersøgelse af forholdene i undergrunden i Bornholmsgattet og man rådfører sig med blandt andet norske tunneleksperter.
En sådan undersøgelse bør iværksættes nu.
Læs mere om tunnelprojektet på bornholmtunnel.dk på internet.
Peter Andreas Harteg er cand. mag. i humanistisk informatik fra Københavns Universitet. Han flyttede første gang til Bornholm som 12-årig og forlod øen efter studentereksamen i 1990. I 1994 var han stiftende formand for Foreningen BAGlandet Bornholm, der blandt andet arbejder for, at unge bornholmere rejser tilbage efter endt uddannelse. De sidste seks år har han arbejdet indenfor IT-branchen.
Se udklip fra Bornholms Tidende 21-12-2004 (199,8 KB)
Fogh siger nej til tunnel
DR Bornholm, 28. februar 2005 08.13
Ikke meget tyder på, at den noget utraditionelle ide om en tunnel mellem Bornholm og Sverige bliver til noget.
Ideenmanden bag tunnellen Peter Harteg fra Rutsker har nemlig fået et negativt svar fra statsminister Anders Fogh Rasmussen i sagen.
– Venstre har ingen planer om at støtte en fast forbindelse til Bornholm. Til gengæld vil Venstre forsat sikre en hurtig og stabil færgebetjening af øen, som tilgodeser både beboere og besøgendes behov, hedder det i statsministerens svar.
Skrevet af: Peter Bohn Skafte
(Kilde)
Skåne-forbindelse i Hammerdybet
Bornholms Tidende 01-03-2005 14:00:00
»Venstre har ingen planer om at støtte en fast forbindelse til Bornholm. Til gengæld vil Venstre fortsat sikre en hurtig og stabil færgebetjening af øen, som tilgodeser både beboeres og besøgendes behov.«
Det svar har statsminister Anders Fogh Rasmussen – i følge Bornholms Radio – givet Peter Harteg på en henvendelse om etablering af en fast forbindelse under Hammervandet mellem Bornholm og Skåne.
Når sådan et spørgsmål i det hele taget kommer op, er det jo netop, fordi Christiansborg ikke hidtil har villet sikre Bornholm en »hurtig og stabil færgebetjening af øen, som tilgodeser både beboeres og besøgendes behov.«
Sagen er, at behovet ikke vurderes ud fra, hvad man mener på Bornholm, men på Christiansborg.
Jeg synes, at det er sørgeligt, at tunnelspørgsmålet blot afvises som utopi af stort set alle politikere. Når man kan bygge tunneller mellem færøske småøer med betydeligt færre indbyggere og mindre trafikbehov, kan det naturligvis også lade sig gøre mellem Bornholm og Skåne.
Men ingen vil tage spørgsmålet så alvorligt, at man lader det komme an på en undersøgelse og realistisk økonomisk vurdering.
Politikernes fordom er formentlig, at det er en for dyr løsning. Men man har aldrig bedt en ekspert om en vurdering.
Min uprofessionelle forestilling er, at en tunnel kan blive billigere set med statslige såvel som regionale øjne. Og så kan den leve op til det naturlige krav, bornholmerne i en moderne tid må have på forholdsvis let at komme til og fra øen.
Dertil kommer, at en tunnel vil medføre, at vi ikke mere behøver at tænke på, hvad man gør, når »Villum Clausen« strejker på grund af vraggods i turbinen, for høje bølger, is i Østersøen eller værftsophold.
At der fortsat vil være behov for en godsrute til Køge, er en anden sag. Og der er også behov for at få afklaret med svenskerne, hvordan bornholmere kan rejse frit igennem Skåne uden alle de restriktioner, som vi alt for godt kender.
Men inden en tunnel kan realiseres, vil jeg tro, at EU har sørget for, at vi anderledes let kan passere hinandens grænser i Europa.
Søren R. Wolff
Bodernevej 13, Aaker
(Kilde).
Tunnelfortaler ærgrer sig
Artikel i Bornholms Tidende 01-03-2005
Download (JPG-fil, 138,9 KB)
Tunnelløsning
Bornholms Tidende 05-03-2005
Lad os få en seriøs undersøgelse af tunnelløsningen
Næsten ligegyldigt hvilke tiltag, man diskuterer for at fremme Bornholms udvikling, støder de på transportmulighederne mellem øen og omverdenen.
Alle gode visioner for Bornholms udviking er nemlig stort set afhængige af vore fly- og færgerforbindelser.
At disse samlet set er for ringe og byder den bornholmske befolkning på meget ulige forhold sammenlignet med andre egne af landet, er næppe nogen på øen uenige i.
Derimod er der ikke altid enighed om, hvordan de forbedres.
Ganske vist har indsættelsen af »Villum Clausen« på Rønne-Ystad været en stor landvinding for bornholmernes muligheder for at rejse, og disse muligheder udnyttes da også flittigt af lokalbefolkningen såvel som af de mange, der ønsker at gæste øen.
»Villum Clausen« har gjort det godt, selv om der er situationer, hvor den har vist sig utilstrækkelig. Dels kunne det være ønskeligt med en større kapacitet, dels havde det været fornuftigt med en større katamaranfærge, der er i stand til at forcere større bølgehøjder. Endelig er regulariteten utilfredsstillende, når det tages i betragtning, at »Villum Clausen« er temmelig sårbar overfor udefra kommende påvirkninger.
I virkeligheden havde en rigtig stor katamaranfærge og »Villum Clausen« været at foretrække, således at man med disse kunne betjene såvel Ystad- og som Rügen-ruten. Dertil kommer behovet for rimelig færgekapacitet til København/Sjælland – en kapacitet, der både skal kunne betjene passsagerer og fragt.
Reservekapaciteten er for lille, når uheldet er ude, og de muligheder, der er i det fungerende færgeforlig er for snævert og vil formentlig vise sig at være til skade for et af Bornholms få fremgangsrige erhverv – turisterhvevet.
En helt anden mulighed for at løse i hvert fald passagertransporten er en delvist boret tunnel mellem Bornholm og Skåne. Tanker, som vi er nogle få, der har forsøgt at arbejde seriøst med i nogle år og forsøgt at skabe opmærksomhed omkring. Desværre har de fleste politikere pure afvist forslaget som urealistisk, uden at denne vurdering baserer sig på egentlige undersøgelser, men udelukkende på fornemmelser.
Andre steder på jordkloden er det ikke urealistisk med tunnelløsninger til eller mellem isolerede samfund. Og det har vist sig, at borede tunneller ikke er så voldsomt dyre, så muligvis kan en sådan løsning både anlægs- og driftsøkonomisk vise sig at hænge sammen. Tunnelen tænkes gennemført som en jernbanetunnel, der fører passagerer, biler og gods frem på togsæt med en regularitet, der mindst svarer til behovet.
Udover at tunnelen vil give øens pendlere uanede muligheder og turisterhvervet vide perspektiver, ligesom andre erhverv vil nyde godt af den hurtige og stabile rejseform, vil selve etableringen give Bornholm mulighed for en betydelig beskæftigelse i anlægsperioden.
Perspektiverne i tunnelen er megt omfattende, og kan blive Bornholms redning og vil med et slag ligestille Bornholm på transportområdet med det øvrige land, hvis betalingen for at anvende tunnelen vel at mærke holdes på et rimeligt niveau.
Om det fortsat vil være nødvendigt at opretholdeen skibsrute til København/Sjælland til specielt gods kan ikke siges. Men problemerne med transit gennem Sverige må på det tidspunkt, hvor en tunnel kan stå klar til indvielse, anses for at være blevet løst af EU.
Jeg vil varmt anbefale, at regionskommunen i den kommende regionsplanperiode forsøger at påvirke indflydelsesrige landspolitikere til at tage tunnelspørgsmålet op til seriøs vurdering, således at der kan afsættes midler til en grundig undersøgelse af mulighederne i forslaget, både de økonmiske og de afledte effekter.
Resultatet af sådanne sonderinger bør føre til, at der i skaffes midler til at iværksætte en seriøse undersøgelse, der en gang for alle skitserer om økonomien står mål med perspektiverne.
Søren R. Wolff
Bodernevej 13
Aakirkeby
(Kilde)
35 ideer til fremtidens Bornholm
DR Bornholm 19. april 2005 09.42
I går udløb fristen for at indlevere forslag til den kommende region- og kommuneplan.
35 bidrag i alt er det blevet til, og forslagene kommer primært fra private og borgerforeninger.
Jette Iversen fra Regionskommunens Plan & Byg havde regnet med flere:
– Antallet af bidrag ligger pudsigt nok på samme niveau som det plejer at ligge på. Nu hvor det er en samlet plan for hele øen, kunne man godt forvente sig nogle flere, siger hun.
Nogle af forslagene handler om en tunnel fra Sverige til Bornholm, at man omdanner Hasle Klinker-grunden til et frilandsmuseum, opfører en film – og videoskole og et landbrugsforskningscenter i Aakirkeby.
Bornholmertunnel
Læserbrev i Politiken, mandag den 25. april 2005
(Bragt i Bornholms Tidende dagen efter)
Peter Andreas Harteg, Knarregårdsvej 5, Hasle:
Bornholm har brug for en stabil og fleksibel livsnerve til omverdenen. Prisen for en tunnel mellem Bornholm og Sverige vil ligge på et sted mellem to og 30 milliarder kroner. Verdens længste vejtunnel er Lærdaltunnelen i Norge, der åbnede i år 2000. Den er 24,5 km og har kun kostet lidt over 1 mia. kr.
På Færøerne blev man i 2002 færdig med at bygge en knap 5 km lang vejtunnel under Vestmannasund, der går knap 105 m ned under havoverfladen. Tunnelen har kun kostet omkring 240 mio. kr. Der er omkring 35 km mellem Vang og Sandhammaran i Sverige. Hvis man kan bruge den samme teknik som på Færøerne, vil en syv gange så lang tunnel mellem Bornholm og Sverige koste under 2 mia. kr. – svarende til fem års omsætning på BornholmsTrafikken.
Den nøjagtige pris på en tunnel kender ingen, før der iværksættes en undersøgelse af forholdene i undergrunden i Bornholmsgattet. Det bør ske nu.
Kampen om en tunnel til Bornholm
TV 2/Bornholm 26. april 2005 08:54
Peter Andreas Harteg er en ivrig fortaler for en tunnel mellem Bornholm og Sverige, og nu inviterer han til et ikke helt almindeligt pressemøde.
Fredag den 5. maj 2005 kl. 5.55 sker der noget helt specielt på Ringegård, Ringedalsvej 14, Vang
Kristi Himmelfartsdag 2005 vil en gruppe borgere på Bornholm tage spaden i egen hånd og stikke det første stik ned i undergrunden til en tunnelforbindelse mellem Bornholm og Sverige. Elementerne himmel, hav og jord forenes på det magiske tidspunkt tidligt om morgenen kl. 5.55 5/5 05, skriver Peter Anderas Harteg i en pressemeddelelse.
Tunnel-forkæmperne beskrives således i pressemeddelelsen:
For knap 34 år siden var Jacob Ludvigsen også med til at skrive Danmarkshistorie, da han dannede fortrop i etableringen af Christiania. Til dagligt kæmper Jacob Ludvigsen for bornholmsk selvstyre, men han går ikke ind for bornholmsk projektionisme og ser en tunnel som en åbning til omverdenen. I 1981 var Jacob Ludvigsen med til at udstede bornholmske penge og i 1993 satte han Bornholm til salg i International Herald Tribune.
PR-manden og vinhandler Søren Wolff var redaktør for Dagbladet Bornholmeren indtil indtil 1991, da han besluttede at blive selvstændig. Godt tre år senere lukkedes avisen af uforståelig grund af bedrevidende folk ovrefra. Søren Wolff har til dato været den flittigste læserbrevsskribent, der har argumenteret mest for en tunnel i pressen.
Peter Andreas Harteg er initiativtager til projektet Bornholmtunnel.dk. Han var stifter og formand i en årrække for Foreningen BAGlandet Bornholm, der bl.a. kæmper for, at flere unge vælger at bosætte sig på Bornholm.
Advokat Christian Dohn deltager også i ceremonien. Bagmændende for Bornholm-tunnelen arbejder på dannelsen af et tunnel-konsortium, evt. med tegnelse af folkeaktier i projektet. Christian Dohn skal være chefjurist for et sådan konsortium.
(Kilde)
Indslag i regionalen
Indslag i DR Bornholms nyheder tirsdag den 26. april 2005 kl. 12:30
Download mp3 (283 KB)
Den ideelle destination
Synspunkt i Bornholms Tidende, den 27. april 2005
Hverken Trafikministeriet eller BornholmsTrafikken har, så vidt jeg har kunne finde ud af, aldrig undersøgt muligheden for, at BornholmsTrafikkens færger kan lægge til i Scanport Havn i stedet for Køge.
Scanport Havn er den måske mest ideelle destination for en bornholmsk færgeforbindelse, man overhovedet kan forestille sig.
Scanport Havn ligger klods op ad Kastrup Lufthavn med forbindelse til det meste af verden og Lufthavnsbanegården med forbindelse til det meste af det øvrige Danmark. Der er direkte forbindelse til motorvejsnettet syd for København til gavn for både gods og bilister. Med den ny Metro fra Kastrup er der kun ganske få minutters kørsel med offentlig trafik til City til en overkommelig pris.
Det vil med andre ord sige en færgebetjening direkte til hjertet af Øresundsregionen, optimalt for både for passagerer med offentlig transport, bilister og gods.
Scanport Havn hed tidligere Kastrup Havn. I 1989 havde Bornholmerpilen flyvebådsforbindelse mellem Kastrup Havn og Bornholm, så der har tidligere været en forbindelse til Bornholm derfra. Den 1. oktober 1999 overtog Skanska Kastrup Havn og ændrede navnet til Scanport Havn. Skanska har planer om opførsel af 80-100.000 kvadratmeter erhvervsbyggeri, som det endnu ikke er lykkedes at finde købere til, og Staten eller BornholmsTrafikken vil sandsynligvis kunne købe havnen af Skandia.
Området er i dag planmæssigt lagt ud til erhvervsbyggeri, så dette vil skulle ændres i lokalplanen. Bolværket på havnen er ikke blevet vedligeholdt siden Skandias overtagelse, men havnen benyttes stadig af enkelte skibe. Scanport Havn er 5 meter dyb – til sammenligning er Rønne Havn 7 meter, mens Køge Havn vist kun er 2½-3 meter.
Man har tilsyneladende ikke har undersøgt mulighederne særlig grundigt, da man valgte at flytte havn til Køge – og i farten gik forbi den nok mest ideelle løsning for en bornholmsk færgeforbindelse.
Peter Andreas Harteg
bornholmtunnel.dk
Se kort af scanport havn på http://www.nv-portpilot.de/suche/ergebnis.php?searchstring=kastrup+havn
Første spadestik
Artikel i Bornholms Tidende, den 27. april 2005
Download artikel (GIF 154,7 KB)
Joan Erlandsen støtter tunnel til Sverige
DR Bornholm 27. april 2005 17.54
Venstres bornholmske medlem af folketinget, Joan Erlandsen støtter op om en tunnel-forbindelse mellem Bornholm og Sverige. Det har hun meldt ud i et debat-indlæg på TV 2/Bornholms hjemmeside, hvor hun blandt andet skriver: “Hvem havde forestillet sig Øresundsbroen for 25 år siden!! Måske er det slet ikke utopia!!!”.
Det er blandt andet Peter Andreas Harteg fra Rutsker, som står bag ideen om at lave en tunnel. Alle besværlighederne med at komme til og fra øen, får Joan Erlandsen til at håbe på, at man går i gang med at grave den tunnel.
– Lad os nu se, hvor det bærer hen. Jeg aner ikke om det kan lade sig gøre, og hvad det eventuelt ville koste. Men jeg synes, at Peter Andreas Harteg har gjort et stort arbejde, så lad os se, om ikke det bærer frugt på et tidspunkt, siger Joan Erlandsen.
Joan Erlandsen vil dag heller ikke love, at det er en tunnel, hun vil arbejde for i Folketinget, selvom hun støtter op om ideen. Hun vil hellere arbejde for bedre færgeforbindelser.
Skrevet af: Anette Sørensen (Kilde)
Hør indslag med Joan Erlandsen (mp3 – 191.3 KB)
Bornholmertunnel 2
Bornholms Tidende 30-04-2005
Rent umiddelbart lyder projektet helt fantastisk, men som forholdene omkring skibsfarten bliver mere og mere forvirrede, vil det være nødvendigt for Bornholms overlevelse at gå nye veje. Derfor en stor hyldest til de personer, som har turdet tænke disse dristige tanker. Gid jeres planer en gang kunne blive til virkelighed.
Leif Henriksen
Pingels Allé 76
Rønne
Fra vision til virkelighed
Bornholms Tidende 30-04-2005
Omkring år 2030 vil nogen skrive:
»Idéen om at kunne krydse Bornholmsgat uden at være nødt til at tage hensyn til vejret eller ustabile færgeforbindelser er ikke ny. I århundreder har Østersøen ofte været en besværlig barriere, når passagerer og fragt skulle transporteres mellem Bornholm og Sverige. Mentalt har Bornholmsgat virket som en barriere.
Den ofte besværlige rejse betød, at selve tanken om at krydse Bornholmsgat har været en hindring for handel og kontakt. […]
Siden begyndelsen af 2000-tallet er adskillige forslag til faste forbindelser blevet præsenteret. Manglende finansiering og manglende politisk vilje til at gennemføre projekterne har betydet, at de aldrig er kommet længere end til tegnebordet.
Med den stabile politiske og økonomiske situation i både Sverige og Danmark i slutningen af 2020’erne, skabes den nødvendige grobund for at gennemføre projektet.«
Ovenstående tekst er tyvstjålet fra folderen »Velkommen til Øresundsbron« – dog er der blevet manipuleret lidt med nogle stednavne og årstal.
bornholmtunnel.dk nu – og lad os få nogle gode færger i mellemtiden.
Peter Andreas Harteg
Knarregårdsvej 5
Rutsker
Ludvigsen i Sky Radio
4. maj 2005 ca. kl. 15:15
Download mp3 (4 minutter 703.3 KB)
OBS: Desværre er der tre huller af et par sekunders varighed med 1 minuts mellemrum i optagelsen.
Tunnel kan konkurrere med færge
DR Bornholm 05. maj 2005 08.04
Peter Harteg, Søren Wolff og Jacob Ludvigsen, ved morgenens symbolske første spadestik til Peter Hartegs idé om en tunnel mellem Bornholm og Sverige.
Foto: Andreas Munk © DR Bornholm
16 tunnelforkæmpere og en schäferhund var tidligt oppe her til morgen for at tage det første spadestik til en tunnelforbindelse mellem Bornholm og Sverige.
For de fleste virker en fast forbindelse som ren utopi, men det forhindrede ikke de morgenfriske tunnel folk i at tage hul på byggeriet ved klippekysten ved Vang.
Og i følge Peter Andreas Harteg, der var en af fire spadestikkere, er en tunnel ikke en urealistisk løsning på de bornholmske trafikproblemer.
– På Færøerne kan man bygge tunneller til en pris på 50 millioner kroner pr. kilometer. Kan vi gøre det samme, så er prisen under to milliarder kroner. Og så er en fast forbindelse til Sverige bestemt et realistisk alternativ, siger Peter Andreas Harteg.
Tunnelbyggeriet er dog allerede stødt ind problemer. Ejeren af den grund, hvor det første spadestik blev taget, insisterede nemlig på, at det cirka 20 centimeter dybe tunnelhul blev fyldt op igen.
Og det er det så blevet.
Skrevet af: Lis Eilsøe – Kilde
Hør indslag fra Bornholms Radio (mp3 1.394 KB)
Hallå där
Artikel i Ystads Allehanda 6. maj 2005
Download artikel (JPG 72 KB)
Peter Harteg, initiativtagare till projektet bornholmtunnel.dk, som i går den 5/5 -05 klockan 05.55 var med och tog ett första spadtag på Bornholm för en tunnel till Sverige.
Hur långt kom ni?
– Vi kom bara tjugo centimeter, men det här var bara en symbolisk handling och ingen praktisk byggstart. Vårt arbete går ut på att skapa uppmärksamhet för det här projektet som vi anser vara av stor betydelse för Bornholms utveckling. Vi vill att man på allvar börja undersöka förutsättningarna för en tunnel så att kostnaden kan beräknas.
Vilket stöd finns det för en tunnel?
– I förra veckan ställde sig folketingsmedlemmen Joan Erlandsen från Venstre mycket positiv till tunneln. Bornholms andre representant i folketinget socialdemokraten Jeppe Kofod är också positiv. På det lokala politiska planet är det ännu ingen som har engagerat sig. Vi ska försöka få upp frågan inför nästa kommunalval.
Vad skulle en tunnel betyda?
– Den betyder väldigt mycket. Infrastrukturen är avgörande för Bornholms framtid och det är viktigt att vi har en tät relation med Köpenhamn. Nu har nattfärjan direkt till huvudstaden försvunnit och ska man bo här på Bornholm permanent måste något ske annars flyttar folk härifrån. Bornholm håller på att bli en ren museiö och turistö. För tillfället är det fortfarande ett levande samhälle, men om inget händer dör ön ut på tio till femton år.
När tror du att en tunnel skulle kunna vara verklighet?
– Det skulle kunna gå på tio år, men mer realistiskt är 30 år. Det hänger ihop med kostnaden. Men det står helt klart att det är en realistisk tanke med en tunnel och det är det vi vill att folk ska börja inse.
Utfrågare: Carl Johan Engvall
Nu danner de et tunnelkonsortium
Artikel i Bornholms Tidende fredag den 6. maj 2005
Download artikel (JPG 326 KB)
Jacobs hjørne (2)
Bornholms Tidende lørdag den 7. maj 2005
Fire friske bidrag til den
bornholmske optimisme
Bornholms Tekniske Samlinger på Borrelyngsvej, Boghuset i Sankt Mortens Gade, bestigeren af de bornholmske bjerge på Rønne Theater og Brobisserne i Ringedalen har dette til fælles: De fik i denne uge besøg
Af Jacob Ludvigsen
Danmarks statsminister, der ikke kunne drømme om at bede Rusland om undskyldning for bombardementet 7. og 8. maj 1945 og besættelsen frem til april 1946, var for nylig på Bornholm for at opfordre os til at se lyst på tingene. Hvis man ranker ryggen og tager sig sammen og siger ”jeg vil – jeg vil – jeg vil!”, så går ens ønsker i opfyldelse. Sådan oprustede Fogh sig selv til posten som landets leder, og sådan kan vi også gøre.
At vi ikke skal lade os fastfryse af fyringer, fjernstyring og frafald er sikkert og vist. Vi har så mange smukke dale og behøver ikke altid opholde os i Jammerdalen. Et udsnit af min aktivitetskalender for den forgangne uge viser, at vi er nogle stykker, som tager statsministerens manende ord til os og forsøger at fremkalde visioner og venlighed.
10.000 kr. til
tekniksamlerne
Søndag formiddag kørte jeg redaktørerne Thomas Bjørn Tingstrup og Troels Uhrbrand Rasmussen til Bornholms Tekniske Samlinger på Borrelyngsvej. Disse brave mænd har med succes udgivet serien Danskernes Egen Historie på DVD og VHS. Hver region har fået sin udgave med et potpourri af film, der ellers kedede sig i de lokalhistoriske arkiver. Historierne fra Bornholm har solgt 10.000 styk. Thomas og Troels ønskede at sige tak til Bornholm og så en sammenhæng i, at både deres forlag Substanz og BTS indsamler materiale fra fortiden.
BTS, der ikke er forvænt med offentlige tilskud, blev naturligvis glad for en uventet check på 10.000 kr. og for den timelange nysgerrighed, de to oversøiske gæster viste de efterhånden vidtstrakte samlinger, som har adskillige nyheder i år så som motoren fra Poulsker Elværk. Som tidligere påpeget i disse spalter er de redskaber, hvormed forfædre formede fremtiden, udtryk for kultur. Man kultiverer jorden. Kultur er andet – og undertiden mere – end det snævre begreb finkultur.
På vej til Borrelyngsvej havde jeg fornøjelsen at introducere Thomas og Troels til Bornholms mest ukuelige handelsmand, købmand Olsson i Rø. Som tidligere Tuborg-mand følte Thomas historiens vingesus ved at opleve den butik, som i 1989 inspirerede til de folkekære reklamefilm for Squash.
Billede til
bogelskere
Mandag formiddag var det en ære, glæde og fornøjelse sammen med Djorn Juni at kunne overrække Lund P. Prisen til Irene og Erik V. Krustrup som anerkendelse af deres store indsats for at for at have reddet og udviklet det ellers afviklede bornholmske nationalantikvariat. Derudover har Krustrups udviklet en bornholmsk forlagsvirksomhed, hvilket bidrager positivt til den, målt i forhold til indbyggertallet, ganske betydelige udgivelse af nye bornholmske titler.
Lund P. – hvor Bornholm dog savner denne humorist og journalist, der levede fra 1922 til 1993 – var en lidenskabelig samler af litteratur og videofilm og ville have nydt at gå på opdagelse i Colbergs reoler og forlagets biografier om skuespillerne Ib Schønberg, Ib Mossin og Chr. Arhoff. I sit otium kunne han have udgivet bøger på Colbergs. Han ville have værdsat Villum Clausen-bogen og Den Bornholmske Parlør. Han ville have forstået og formidlet, hvor værdifuldt og berigende det er for Bornholm, at to topprofessionelle seniorer har valgt at slå sig ned her frem for den skatteblide spanske sydkyst, og at de yderligere beriger det bornholmske kulturliv med flere nye virksomheder, der viderefører det væsentligste fra den bornholmske kulturarv og gennem forlaget Editio fra den store verden.
Bent Kaas’ vittige og vellignende maleri af det bogelskende ægtepar (bragt på forsiden af denne avis) vakte berettiget beundring ligesom Irene Krustrups velformulerede takketale. Vi skålede i champagne.
Fjeldvandreren på
bornholmske tinder
Tirsdag den 3. maj mødte jeg den norske fjeldvandrer Roger Pihl og fik lov at holde en tale for ham. For flere måneder siden havde forlægger Hans Bandmann med det vanskelige firmanavn Introite bedt mig om at sige nogle ord til bjergbestigeren med højdeskræk, der nu har udgivet bogen ”Guide til Danmarks Bjerge”.
Her fortæller han i tekst og foto så morsomt og medrivende om Bornholm, at man får lyst til snarest at gense Ekkodalen. Han er den første nordmand og måske den eneste i verden, der har besteget samtlige danske og bornholmske højdedrag over 100 meter. Præstationen er så imponerende, at Guinness’ Rekordbog ikke kan optage den, fordi den ikke kan overgås.
Forlæggeren havde lejet Rønne Theater, desværre havde han ikke været så ferm til at gøre reklame for den gratis forestilling, så kun et par håndfulde tilskuere fik fornøjelsen af at nyde den tørre svenske humor. Blandt tilhørerne var eskimologen Karen Nørregaard, Listed, der netop har udgivet en banebrydende bog om grønlandske haver – det lyder lige så sjovt som danske bjerge, og de to forskere udvekslede da også bøger.
Roger Pihl bruger 30 ud af 300 sider til Bornholm. Han burde inviteres til at skrive en hel bog om Bornholm, for han har øje for vores natur og vores væsen. Nogle gange føler han sig ligefrem som bornholmer, siger han.
Tid til tunnel
Kristi Himmelfartsdag, torsdag 05.05.05, tog vi kl. 05:55:55 det første spadestik til Bornholmtunnellen på en græsplæne på Ringedalsvej i omegnen af Vang. Det var en befrielse. Endelig fik vi markeret, at løsningen på Bornholms trafikale problemer er 36 kilometer tunnel mellem Sandhammeren i Skåne og Vang. Den symbolske handling udførtes af Søren Wolff, Christian Dohn, undertegnede samt ildsjælen Peter Andreas Harteg, der er vokset op på Bornholm, har uddannet sig ovre og er vendt tilbage til Rutsker med sin familie. Peter står bag hjemmesiden www.bornholmtunnel.dk, der få timer efter begivenheden havde video, fotos og ikke mindst Peters tale.
Man kan le af tanken om en tunnel, men nu er tiden inde, og vi fortsætter målbevidst, så kan politikerne altid koble sig på, når de tør. Vi er folkeviljen.
Med disse oplevelser fra egne andegårde udbringer jeg et leve for kulturen, litteraturen, humoren og optimismen. På og i Bornholm.
Äntligen byggs tunneln Bornholm-Skåne!
Artikel i Kvällsposten, lørdag den 7. maj 2005
Download artikel (jpeg 92.5 KB)
Demonstration for en tunnel-forbindelse
DR Bornholm 30. maj 2005 13.05
Der er blevet varslet endnu en demonstration ved Transportminister Flemming Hansens besøg på Bornholm i dag.
Det drejer sig denne gang ikke om en demonstration MOD ministeren, men om en demonstration FOR en tunnel mellem Bornholm og Sverige.
– Enhver forringelse af trafikforbindelserne til Bornholm er et argument for en tunnel, siger demonstrationens arrangør, Peter Andreas Harteg fra Rutsker.
Sidste gang tunnelforkæmperne var samlet, var på Kristi Himmelfartsdag hvor de tog det første – symbolske – spadestik til en tunnel til Sverige. Dengang var 16 mennesker og en schæferhund mødt frem.
Peter Andreas Harteg understreger at hans demonstration ikke har nogen umiddelbar tilknytning til den omtalte sørgedemonstration i dag.
Jeg drømte mig en drøm i nat…
Læserbrev i Bornholms Tidende 30-05-2005
…om at folkets tjener og trafikminister Flemming Hansen, endelig havde indset. at der fandtes skævheder i Danmarks trafikforhold.
Den jyske lobbyvirksomhed på Christiansborg havde efterhånden skaffet så mange motorveje til halvøen, at det nu var nok. Vor ven og beskytter, trafikminister Hansen har, iflg. rygterne, skrinlagt den projekterede sekssporede motorvej mellem Lem og Tarm, til fordel for Motorvej Bornholm. Derfor har man bestilt en ny hurtigfærge, som skal betjene strækningerne Rønne-Malmø (idet Københavns Havn stadig er lukket vand for Bornholmstrafikken), samt Rønne-Rügen. Færgen skal iflg. planen tages i brug primo 2007.
Den gamle færge »Villum Clausen« vil fortsat betjene Ystad, i det omfang den nu kan.
Denne beslutning blev ifølge ministeriet taget, da man nu havde indset, at Bornholm måtte ud af elendighed og fattigdom, og ifølge skarpe tunger, udtalte trafikminister Flemming Hansen, i kraft af ekspertise fra sit tidligere erhverv: »Man bygger ikke butikker i baggårde«, eller »man sælger ikke sko i skidne gader«. Nu skal der gøres noget!
Nu skal Bornholm ikke længere fejes ind under gulvtæppet, men trækkes frem i lyset og udvikles på lige fod med resten af landet. Det første punkt er naturligvis at kunne komme til og fra øen. Onde tunger taler om, at denne pludselige omsorg primært skyldes at »nogle« nede i Brüssel, ved at kigge på et kort, har opdaget at Bornholm slet ikke ligger i Kattegat, men i Østersøen! Tillige har nogle driftige folk på Bornholm taget det første spadestik til en ca. 35 km lang tunnel til Sandhammeren i Skåne. Derfor mente Brüssellokraterne, at Bornholms Regionskommune burde sammenlægges med Ystads Kommune i Sverige, nu de er så tæt på at komme tættere på.
Til trods for at EU officielt ikke blander sig i indenrigsanliggender, blander de sig gerne i indenrigsanliggender. Og Christiansborg gør jo, som der bliver dikteret af Storebroder. Så nu har man i Trafikministeriet fået løbesko på, for at svenskerne ikke skal gensnuppe et stykke af Danmark.
Tilbage til færgen. Den har kapacitet, hastighed og komfort. Plads til ca. 255 biler og 1.100 passagerer og sejler med ca. 100 km hastighed, også i hård sø. Der er siddepladser til samtlige passagerer, og til dem som har vænnet sig til ropaxfærgernes komfort, har man tilgodeset liggepladser på gulvet. Personer bosatte på Bornholm betaler kun 50 pct. af billetprisen. Bornholmske pensionister får gratis overfart på udvalgte afgange (Mimrekort) whaww!
Prisen for skuden, sølle 400 millioner, (den kan ses på http://bgvinternational.com/), blev et greb i lommen for vores smarte trafikminister Hansen (piece of cake). Den liberal/konservative regering fandt nemlig ud af, at ved at holde danske soldater væk fra verdens krigszoner i de næste fem år, kunne man finde penge til en fornuftig udbetaling, plus det at Bornholms økonomi vil få et opsving med risiko for, at øen bliver ydende til fællesskabet i stedet for i permanent bistandstilstand. Med den nye bornholmske ydelse kunne man så sende endnu flere soldater…
…Og så vågnede jeg!
Jon H. Holm
Lillehøjvej 3
Listed
Ja, det ville være dejligt
DRs Radioavisen 30-05-05
Uddrag af indslag i DRs Radioavisen med Peter Andreas Harteg og hvor Transportministeren udtaler: “Tid til tunnel – ja, det ville være dejligt”.
Nostalgi eller fremtidssikret løsning?
Læserbrev i Bornholms Tidende 31-10-2005
I valgkampen tales meget om en tidssvarende trafikforbindelse til Bornholm. Politikerne taler om færger og fly. Det er tilsyneladende ikke gået op for nogen af kandidaterne, at inden for de næste 10-15 år er en tunnelforbindelse den eneste tidssvarende trafikforbindelse, som en ø af Bornholms størrelse og beliggenhed kan være tjent med.
Med et lån med løbetid over 50 år er en tunnel til 10-20 mia. kr. ikke urealistisk. De offentlige driftsmidler til færgerne skal i stedet investeres i et fremtidssikret tunnelprojekt, der ikke er sårbart over for stigende oliepriser, som færger og fly er. Toget under Bornholmsgat skal køre på rene energikilder.
Vi skal have en undersøgelse af, hvilken økonomisk betydning den ca. 35 km. tunnelforbindelse vil have for det bornholmske samfund. 20 minutters pendlertid til det svenske arbejdsmarked og under to timer til København vil uden tvivl eliminere Bornholms rekordstore arbejdsløshedsprocent.
Vi skal have en undersøgelse af, hvordan man på Færøerne, Norge og andre steder i verden de seneste ti år har bygget flere og flere undervandstunneler for at forbedre udviklingen på perifere øer.
Og vi skal have en geologisk undersøgelse for at finde ud af hvilke teknologier, der kan benyttes, og dermed hvor billigt, en tunnel kan bygges. Hvis undergrunden er så hård, at man kan sprænge sig vej igennem som på Færøerne, vil prisen kun ligge på et par mia. kroner.
Det er de bornholmske politikeres ansvar at finde midler til disse forundersøgelser. Ingen har indtil videre ville påtage sig dette ansvar.
Der tales om at få visionerne ind i bornholmsk politik, men ingen politikere har taget tunnelen til sig. For at undgå yderligere afvikling skal Bornholm have en tidssvarende infrastruktur. Kun en tunnel er en fremtidssikret løsning.
Er der virkelig ingen af kandidaterne til kommunalvalget, der kan se længere end en nostalgisk færgeforbindelse til København i år 2010?
Peter Andreas Harteg
Bornholmtunnel.dk
Knarregårdsvej 5
Rutsker
Thor Gunnar Kofoed vil gerne have tunnel
Bornholms Radio 07. nov. 2005
De vidtløftige planer om en tunnel mellem Bornholm og Sverige begynder lige så langsomt at blive taget mere alvorligt.
Venstremanden, Thor Gunnar Kofoed, vurderer, at et tunnel-projekt kan indvies i 2018, hvis alting klapper.
En række kandidater til kommunalvalget er blevet spurgt om deres holdning til tunnel-projektet, og Thor Gunnar Kofoed er yderst positiv over for idéen:
– Tunnelen skal komme hurtigst muligt, men først skal det undersøges – og hvis vi er hurtige, kan vi så tage en beslutning om projektering sammen med næste udbud af færgeforbindelsen , skriver Thor Gunnar Kofoed.
Thor Gunnar Kofoed er dog bange for, at bornholmerne vil slagte alle dem, der taler om tunneler i de næste 5 år.
Alligevel vil han gerne være med til at videreudvikle konceptet, og han indgår gerne i en tunnelgruppe.
Skrevet af: Jens Ørberg
Betænkeligheder ved en tunnel
Visionerne blev sluppet helt løs på valgmøde
Bornholms Tidende 09-11-2005
BORNHOLM: For første gang blev muligheden for at bygge en tunnel mellem Sverige og Bornholm drøftet i bredere politisk regi, da alle opstillingslister var repræsenteret ved tirsdagens valgmøde i Rønne – men der var absolut betænkeligheder ved en fast forbindelse.
Valgmødet handlede meget om erhvervsudvikling og nødvendige uddannelser, men der var også lagt op til at høre om store visioner, og det var Poul Erik Jessen fra Frie Bornholmere, der seriøst opfordrede til at se nærmere på mulighederne for at etablere en tunnel til Sverige.
Leif Olsen fra SF var den første til at kommentere forslaget og karakteriserede det populistisk. Han lagde vægt på, at før man i det hele taget taler om det, så bør man spørge, om svenskerne i det hele taget er interesseret i sådan en forbindelse. Først derefter kan man begynde at tale om at undersøge økonomien og alt det tekniske, fastslog Leif Olsen.
Teddy Kofoed fra Borgerlisten kunne heller ikke se noget seriøst i forslaget, og han konstaterede, at alene for at etablere en nedkørsel til tunnelen skal man starte midt på øen og derfor reelt grave halvdelen af Bornholm op.
Kristian Kirk Mailand fra de radikale og Majbrit Månsson fra de konservative var heller ikke varme på forsalget primært på baggrund af, at der efter deres opfattelse vil gå alt for lang tid på bekostning af at sikre en bedre færgebetjening. Mailand nævnte dog muligheden for, at forskningscentret på et tidspunkt kunne sættes til at finde hoved og hale i det hele.
(Læs mere i Bornholms Tidende)
Af: Flemming Kofoed
Bornholmertunnelen lever
TV 2/Bornholm 10. november 2005 kl. 11:24
Tunnel-entusiast vejrer morgenluft. Peter Andreas Harteg glæder sig over masser af positive tilkendegivelser fra politikere, som ikke længere afviser ideen om en tunnel mellem Bornholm og Sverige.
Peter Andreas Harteg har i flere år været varm fortaler for en tunnel mellem Bornholm og Sverige, og nu er han ved at vinde gehør hos de bornholmske politikere.
Den 4. november skrev han til alle bornholmske kandidater for at høre deres mening:
– Responsen på min nye rundspørge har været overvældende. Jeg havde bedt om et svar senest i går og har ud af knap 90 henvendelser fået 24 svar, hvoraf det ene er svar på vegne af Borgerlistens 11 kandidater, skriver Harteg i en pressemeddelelse og fortsætter:
– Tilbagemeldingerne tegner et billede af, at der er et særdeles godt grundlag for, at den kommende kommunalbestyrelse kan videreføre det betydningsfulde arbejde for en tunnel, som hidtil kun har ligget i hænderne på en lille håndfuld tunnel-entusiaster.
Af Dorte Kofoed
Kilde: http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/news.asp?id=23609
Hul igennem til tanken om en tunnel
DR Bornholm 10. nov. 2005 11.35
Overraskende mange kandidater vil ikke afvise tanken om en tunnel fra Bornholm til Sverige.
90 kandidater til kommunalbestyrelsen er blevet spurgt, om de vil iværksætte en undersøgelse af projektet. 44 har svaret – og næsten hver tredie er positivt stemt.
– Det er som om Bornholmtunnelen er ved at blive konkretiseret i den politiske debat. Ingen partier har turdet at tage tunnelprojektet med på deres valgprogram, men nu har øens politikere taget bladet fra munden, og det er en glædelig overraskelse, siger tunnel-entusiasten Peter Harteg.
Seks kandidater fra Venstre, to fra Kristen-demokraterne og enkelte fra Enhedslisten, Frie Bornholmere, Socialdemokratiet og Regionslisten støtter en tunnel-undersøgelse. Derimod er de fleste besvarelser fra Det Radikale Venstre, Socialistisk Folkeparti, Borgerlisten og Regionslisten ikke positive.
Skrevet af: Jens Ørberg
Kommentator: Tunnelsag er politisk klovneri
DR Bornholm 11. nov. 2005 08.48
Kommentator ved Berlingske Tidende Claes Kastholm Hansen kalder det politisk klovneri, når spørgsmålet om en tunnel mellem Bornholm og Sverige er blevet en del af valgkampen.
Særligt kritiserer han folketingsmedlem for Venstre Joan Erlandsens tilslutning til ideen. Han anbefaler hende ikke at arbejde for en tunnel i folketinget, for så bliver Bornholm til grin i hele Danmark og Bornholms virkelige trafikproblemer vil ikke blive taget alvorligt.
– Gå meget stille med dørene i denne tunnelsag, hvis resten af landet får nys om den, kan det få uheldige følger. Man vil tro at hele Bornholm er begyndt at få økuller, siger Claes Kastholm Hansen.
Skrevet af: Kjeld Pedersen
Tunnel til Sjælland
Læserbrev i Bornholms Tidende 11-11-2005
Hvis vi skal have en tunnel til Sverige, synes jeg, at vi skal fortsætte med at bore hele vejen til Sjælland. Det bliver vist nemmere end at få svenskerne til at ophæve de restriktioner, som gør det så besværligt at benytte ruten over Ystad for rejsende til og fra Bornholm.
Bente Johansen
Bialitevejen 3, Aarsballe
www.regionslisten.dk
Tunnel-undersøgelse
Artikel i Bornholms Tidende 12. nov.
Se udklip (GIF 42 KB)
Tunnelløsningen skal undersøges
Artikel i Bornholms Tidende 12. nov.
Se udklip (GIF 18,9 KB)
Tunnel direkte til rådhuspladsen
Læserbrev i Bornholms Tidende 14-11-2005 – se udklip
Min kone og jeg er helt enige om, at det er alt for småligt med en tunnel kun til Sverige. Næ, vi skal tænke stort, nu hvor vi alligevel er i gang med at grave. Så hvorfor ikke bare lade tunnellen komme op midt på rådhuspladsen, eller i det mindste tæt ved Illum?
Tænk bare på alt den unødige transport, man nu undgår, og især her ved juletid, hvor det er så rart at kunne tage direkte til København og købe en masse julegaver.
Det må da i øvrigt også være et projekt, der for en stund kan lukke munden på Bjørn Carlsen & Co., bare sådan at vi for en kort stund kan få lidt sjælefred i forholdet til vores færgeforbindelser.
PS! Vi lover, at en af os nok skal stille op ved næste kommunalvalg med »tunnel direkte til Rådhuspladsen« som mærkesag.
Vi glæder os allerede!
Lone og Steffen Anker
Strandvejen 63
Allinge
Forny Bornholm ved at bygge
Synspunkt i Bornholms Tidende 19-11-2005
Der var mange løfter og visioner i den netop overståede valgkamp. De fleste bliver ved det, de var: Valgflæsk og vindfrikadeller. Men der var også mere konkrete drømme og ideer, som helt bogstaveligt kunne forny Bornholm og sætte gang i hjulene. P1-redaktør Poul Friis var gæstetaler ved Dansk Byggeris generalforsamling i Rønne og præsenterede blandt andet nedenstående katalog over kommende byggesager på en ø med en befolkning, der vælger at se på muligheder i stedet for begrænsninger.
En københavnsk polemiker, som til daglig færdes i savsmuldet i det politiske kommentator-cirkus på Berlingske Tidende, må virkelig have følt sig hjemme, da han under valgkampen følte sig foranlediget til at udtale, at al lokal snak om et tunnelbyggeri mellem Vang og Kåsaberg var politiske klovnerier, som, hvis det blev kendt uden for øens kyster, ville vække til latter og almindelig fordømmelse landet over.
Nu er der i det hele taget mange klovne på den bane, hvor Kastholm Hansen dagligt spiller, men at afvise en lidt langsigtet vision som fantasterier, siger lige så meget om afsenderen som om »klovnene« på Bornholm.
I realiteten taler vi ikke om en investering, der i forhold til kommunens omsætning er større end Danmarks Radios milliardbyggeri i Ørestaden.
Eller mere jordnært: Ikke en gældsætning, der er forholdsvis større end den, som en ung familie normalt sætter sig i ved køb af deres første hus.
Andre grunde
At der kan være helt andre grunde til at afvise visionen om en tunnel til Sverige, er en anden sag. Her kan meningerne brydes og argumenterne pudses af, uden på forhånd at afvise ideen som tankespind.
Mens vi venter på hullet til Sverige, kunne det imidlertid være befriende at se sig rundt efter andre oplagte investeringer, som for alvor kunne banke vor ø ind i det aktuelle århundrede.
Bornholm trænger ganske enkelt til fornyelse, og der er næsten ikke grænser for, hvordan vi kunne bygge os gennem krisen og ind i et fremtidigt lykkeland, hvor balancen mellem det nyskabende og det bevaringsegnede kom til at stå som den egentlige garant for vækst og fremdrift.
Og som nogle politikere sagde under valgkampen: »Det er bare at gå i gang. Pengene skal vi nok finde, dem er der nok af«.
Frit slag
Med det som udgangspunkt er der frit slag. Og jeg har ikke tænkt mig at holde mig tilbage i angst for at blive kaldt en endnu større klovn end nogle af de andre, for nu skal der bygges. Nybygges noget andet end svinefabrikker og udestuer.
Først og fremmest har vi brug for skoler. Moderne, velindrettede og fremtidssikre skoler. Skoler af en kvalitet, som man vil rejse fra hele Norden for at opleve.
Vi skal bruge en fire-fem stykker, placeret på en fornuftig måde i forhold til befolkningens placering på øen.
Nybyggede skal de være for dels at undgå alle de uheldige kompromisser, dels for at sikre så megen fleksibilitet, at de til stadighed kan leve op til både pædagogiske og miljømæssige krav.
»Hvad så med de gamle skoler?«, spørger den snusfornuftige.
Ja, nogle af dem skal sælges, andre tjene som småbørnsskoler og lokale kulturcentre – med hvad der til hører.
Skolebyggeri er for alvor en investering i fremtiden. En nødvendighed for at globaliseringen ikke endnu engang skal tage os på sengen.
Globalisering
Omvendt kunne det være mægtigt godt at have globaliseringen i sengen. I hotelsengen, forstås.
Bornholm trænger for alvor til hoteller i international klasse. Ikke et ondt ord om vore nuværende hoteller og pensioner, som gør det så godt og fint, de kan inden for deres rammer og koncept, men det ville være til alles fordel, om vi lukkede op for splinternyt og prestigiøst hotelbyggeri her på øen.
Lad os se en moderne udgave af Hotel Jomfrubjerget, bygget med skyldig hensyntagen til den fantastiske natur i Almindingen og med et serviceniveau, der er udsigten værdig.
Og lad os glæde os til et femten etager højt luksushotel beklædt med skinnende sort granit imellem Grisby og Svaneke.
Og hvad med et appartements-hotel i terrassestil højt over Jons Kapel?
»Jamen«, indvender den snusfornuftige igen, »hvor skal kunderne dog komme fra. Der er jo ikke engang nok til de sengepladser, vi har i dag?«.
Næh. For de har jo ikke tilbuddet.
Hammershus
Og vi bygger videre: Hammershus skal genopføres.
»Nej, nu rabler det vist for klovnen«, indvender min evige snusfornuftige læser.
Men hvorfor egentlig ikke?
Enhver, der har set Inger og Johannes Exners fantastiske renovering af Koldinghus, vil vide, at sådan noget kan lade sig gøre med respekt og finfølelse og i overensstemmelse med stedets ånd.
Og sikke et sted at placere Bornholms Museum – i stedet for i et mausoleum midt i Rønne, som ville egne sig bedre til kommunekontor.
Det skulle ikke undre mig, at netop denne vision, uanset hvor vild den end kan forekomme, faktisk bliver meget konkret i den nærmeste fremtid. Bare vent og se.
Og når nu den store lineal er fremme, så lad os omdanne Hammersø til Nordeuropas mest spændende gæstemarina med adgang via kanaler og sluser – både mod vest og øst.
Det ville gendanne Hammeren som den ø, den var, og åbne for helt nye muligheder på nordlandet.
Jordnær vision
Af lidt mere jordnære visioner fra valgkampen, som umiddelbart lader sig realisere, kunne jeg nævne muligheden for at tillade byggeri af fritids- og helårsbebyggelse langs de smukke bornholmske kyster.
Ikke sådan, at der bliver plastret til med typehuse i hver en sprækkedal, men at tillade, som Poul Erik Jessen forslog på et tidspunkt, at dygtige arkitekter og modige investorer i fællesskab prøvede at finde moderne og skånsomme løsninger på fremtidens huse.
Jessen kunne have blevet en glimrende byggeborgmester på Bornholm, men selv om han tabte valget, blev han altså ikke borgmester.
»Hold dig væk fra den smukke og uberørte natur«, indvender den snusfornuftige nu.
Og det er jo rigtigt: Vi skal ikke smadre hele verden for at skabe vækst og ballade, men omvendt må vi heller ikke bruge et konservativt natursyn til at bremse mulighederne for et bedre liv.
Tænk på, at Teglkås og Helligpeder aldrig var blevet bygget, hvis naturbevarerne havde haft noget at skulle have sagt dengang. Og det ville da have været synd.
Byggekatalog
Jeg kunne gøre dette byggekatalog meget længere. Trafiksaneringer og underjordiske parkeringspladser i vore gamle byer, et unikt vandland i et gammelt stenbrud, sundheds- og helsecentre, tidssvarende idrætsfaciliteter og måske det store musikhus og den udvidelse af Kunstmuseet, der kan gøre springet fra stenbroen til klippeøen lidt lettere at overskue.
Kun fantasien sætter grænsen. Mulighederne er lige for. Lad os blot komme i gang, så Bornholm kan stå funklende fornyet og klar, når tunnelen til Sverige bliver indviet.
Poul Friis
Svar på tunnelkritik
Læserbrev i Bornholms Tidende 19-11-2005
Den 11. november sagde Claes Kastholm Hansen i Bornholms Radio: »Gå meget stille med dørene i denne tunnelsag, hvis resten af landet får nys om den, kan det få uheldige følger. Man vil tro, at hele Bornholm er begyndt at få økuller«.
Claes Kastholm Hansen har efter sigende et godt erfaringsgrundlag, når det gælder om at blive landskendt for sine pinligheder, og man skal altid lytte til et godt råd fra en velmenende mand. Men der er ikke noget pinligt i, at det går op for resten af Danmark, at Bornholm i mange år har lidt af kronisk økuller. Tværtimod er det på tide.
Et kig i Bornholms Tidende en helt tilfældig dag viser symptomerne. Færgedebatten er altoverskyggende. Den forplumrer stort set alle andre debatter om erhvervs- og befolkningsudvikling. Folk flytter fra øen og bliver væk på grund af økulleren.
Bente Johansen fra Borgerlisten skrev i et læserbrev den 11. november, at hvis vi skal have en tunnel til Sverige, så skal vi fortsætte med at bore hele vejen til Sjælland. »Det bliver vist nemmere end at få svenskerne til at ophæve de restriktioner, som gør det så besværligt at benytte ruten over Ystad for rejsende til og fra Bornholm«, skriver hun.
Hvis det ikke lykkes at få fjernet transithindringerne gennem Sverige inden åbningen af en tunnel, kan plomberede tog, som vi kender fra rejser til Berlin i DDR-tiden, måske være en delløsning på det problem, indtil vi helt slipper af med restriktionerne.
Ligeledes lover Lone og Steffen Anker i et læserbrev, at en af dem nok skal stille op ved næste kommunalvalg med »tunnel direkte til Rådhuspladsen« som mærkesag. Som de skriver: »Så hvorfor ikke bare lade tunnellen komme op midt på rådhuspladsen eller i det mindste tæt ved Illum? Tænk bare på alt den unødige transport, man nu undgår, og især her ved juletid, hvor det er så rart at kunne tage direkte til København og købe en masse julegaver«.
Jeg kunne godt tænke mig et rør-post system, hvor man i kapsel i vakuum kunne skydes mellem Bornholm og København på 10-15 min. Teknologien er der til dels allerede i form af olie- og gasledninger, og et sådan rør kunne etableres foret par mia. kr., f.eks. mellem Tivoli og Joboland. Der er taget patent på løsningen, og et par steder i verden forskes der i denne type transport.
Det er dog her, at vi må stoppe op og se på, hvad der er realistisk. Skal der gennemføres noget nyt på Bornholm, må det være en 100 pct. konventionel løsning.
Desuden er en rør-post tunnel nok mindre egnet til transport af biler og gods end en togforbindelse. Men et projekt af denne art ville føre til en verdensomspændende interesse med et enormt potentiale for oplevelsesturismen, så jeg kan kun ønske Lone og Steffen Anker held og lykke til næste kommunalvalg.
For at holde tunnelen nede på omkring 35 km., må vi altså tale med svenskerne.
Der er blevet rejst tvivl, om de også er interesseret i en tunnel, bla. af SF’eren Leif Olsen på et valgmøde den 8. november. Jeg har fået mange positive mails fra skånelændinge og solgt nogle T-shirts til dem, men det kan man desværre ikke tage som et svar.
Hvis vi vil arbejde for, at der ydes støtte fra EU og/eller den danske stat til forbedring af både tog- og vejforbindelse mellem Ystad og Malmø, er det uden tvivl nemmere at få svenskerne med på ideen om en tunnel til Bornholm.
På det omtalte møde kaldte Leif Olsen forslaget om en tunnel »populistisk«. Jeg har svært ved at se, at et projekt, der i den grad møder sund skepsis, kan kaldes populistisk.
Teddy Kofoed fra Borgerlisten konstaterede på valgmødet, at alene for at etablere en nedkørsel til tunnelen skal man starte midt på øen og derfor reelt grave halvdelen af Bornholm op.
Det er bekymrende at se en politiker udtale sig så skråsikkert om ting, som eksperter end ikke kan sige noget om på grund af manglende undersøgelser. De første knap 10 km. ud for Vang er der kun 20-30 meter dybt. Hvis tunnelen bygges f.eks. 50 meter under havoverfladen, vil den efter al sandsynlighed kunne føres op kort inde på land, f.eks. i det sydlige granitbrug ved Vang.
En tunnel alene vil ikke ændre Bornholms status som et udkantsområde. Men den vil give os en tidssvarende og fremtidssikret løsning.
Peter Andreas Harteg
Knarregårdsvej 5, Rutsker
Joan og tunnellen
Læserbrev i Bornholms Tidende 24-11-2005
Under »kort og godt« i Rytterknægten refereres der til, at Claes Castholm er nervøs for, at der skulle være nogen, der tager Joan Erlandsen alvorligt i spørgsmålet om en bornholmer-tunnel. Jeg ved, at regeringen ikke gør det, og på Bornholm kender jeg ikke nogen, der gør det. Så Claes! Du kan tage det helt roligt. Der er ingen, der tager Joan Erlandsen alvorligt.
Per Broberg Lind Mejeribakken 6 Nexø eplind @ mail.tele.dk
Hvorfor skal vi ikke have en tunnel?
Læserbrev i Bornholms Tidende 26-11-2005
Claes Kastholm Hansen fra Berlingske Tidende og Per Broberg Lind er imod, at vi får en tunnel til Sverige.
Det er så meget godt, men der er mange bornholmere, der gerne vil have den. Og det er da nemt for en kommentator ved Berlingske Tidende at sidde på den anden side af vandet og tale om økuller.
I Jylland har de et kæmpe motorvejsnet som vi har været med til at betale.
Der er bro mellem Jylland og Fyn.
Der er bro mellem Fyn og Sjælland
Der er bro mellem Sjælland og Sverige.
Så er det jo så dejligt behageligt at læne sig tilbage og lade resten i stikken. For nu har de jo fået, hvad de ville have.
Så kan man jo tænke over hvem, der er de smarte.
Er det dem på den anden side af vandet, der har fået det, de ville have med hjælp fra os? Eller er det os, der bare betaler og intet får igen?
Jeg ved det godt.
Michael Møller
Mosedalsvej 22, Listed
