Opråb: Vi vil have en tunnel!
Bornholms Tidende 21. AUG KL. 18:44
Af: Anders Liljeroth
Foreningen Bornholmtunnel er i morgen fredag på gaden i Aakirkeby, hvor de uddeler oplysninger om faktiske forhold ved at få en forundersøgelse af farvandet mellem Bornholm og Skåne.
“Transportminister Magnus Heunicke har udtalt, at tid er penge, og at det er vigtigt med en kort transport tid mellem byer og landsdele i Danmark. Vi må så konstatere, at det åbenbart ikke gælder Bornholm” fortæller Anne Margrethe Roesen, formand for Foreningen Bornholmtunnel.
Hun fortæller at der ved det sidste blæsevejr igen var ændringer i sejladsen og endda personskade på grund af bølgehøjderne og hun mener ikke at færgerne er en stabil og hurtig transportvej hverken sommer eller vinter.
Af den grund fortsætter foreningen sit arbejde på at få undersøgte havbunden med henblik på et etablere en fast undersøisk forbindelse, som der findes rigtig mange steder både i Norden, Europa og ude i verden og derfor går foreningen på gaden i Aakirkeby i morgen fredag.
Foreningen Bornholmtunnel er på gaden
I dag går medlemmer af Foreningen Bornholmtunnel rundt i gaderne i Aakirkeby for at uddele flyers.
TV2/Bornholm fr 22.08.2014, 14:00
Af Marie de Fine Skibsted
Medlemmer af Foreningen Bornholmtunnel har valgt at gå rundt i Aakirkebys gader i dag. De vil uddele flyers med oplysninger om de faktiske forhold ved en forundersøgelse af farvandet mellem Bornholm og Skåne. Foreningen går også på gaden for at skaffe flere medlemmer, så undersøgelsen af havbunden i Østersøen – og siden en tunnel – kan blive en realitet.
– Vi har fået lavet denne her flyer i år, og den kom første gang på gaden til Folkemødet. Så har det været sommerferie, og nu er vi så ude igen. Vi vil gerne have flere medlemmer til at vise deres tilslutning til først at få en forundersøgelse med henblik på at få en tunnel og en fast forbindelse, fortæller formand, Anne Margrethe Roesen.
Tunnel – igen igen
Bornholms Tidende
SYNSPUNKT 4. NOV 2014 KL. 15:00
Af: Anne Margrethe Roesen, Foreningen Bornholmtunnel
Opråb fra Udkanten kommer på besøg, jeg håber, at vores politikere vil deltage, for der er meget, vi har fælles med andre øer i Danmark. Og dog er vi forskellige, fordi vi er den eneste klippeø i Danmark, vi ligger forholdsvis langt fra fastlandet, og vi er en almindelig dansk kommune af standardstørrelse.
Ved Holbæk har man fået liv i mindre landsbyer pga. mange nye, yngre tilflyttere. De unge har set muligheden for at bo trygt og lade børnene vokse op på landet, med de fordele det har. En grund til et skift var muligheden for at pendle til arbejde i både København og Holbæk. Tilgængelighed var en vigtig faktor.
Det er netop Bornholms problem, tilgængelighed. Kun få familier rejser med fly, langt de fleste kører i bil. Selv om vi får 200 mio. i tilskud til Færgen hvert år, så er vores billetpriser stadig højere end prisen for at køre over land. Kommunalbestyrelsen taler om trafikal ligestilling, de mener nedsatte billetpriser, men trafikal ligestilling er også tilgængelighed. I dag har folk i andre dele af Danmark mulighed for at rejse, hvor de vil, og hvornår de vil, undtagen til og fra Bornholm. Foreningen Bornholmtunnel har mange gange før talt for lettere tilgængelighed med en tunnel, men det er ligesom luft for politikerne og deres embedsmænd. Bornholm er faktisk lige så tilgængelig som Anholt, hverken mere eller mindre!
Hvem bestemmer, og hvem er visionær? Er det embedsmændene som får gode ideer, som de præsenterer for politikerne, eller er det politikerne, der har visioner, de præsenterer for embedsmændene? Gennem de sidste 10 år har det virket, som om ingen af parterne har mod til at have virkelige visioner, og Bornholms fremtid kan ikke forbedres nævneværdigt “ved at koge suppe på et lam i stedet for på en gris”. Vi skal højere op, længere ud, mere frem i skoene.
En fastforbindelse under havet vil skabe arbejde, pendlere og flere fastboere til gavn for lokale arbejdspladser, detailhandlen og turisterhvervet. Vi vil sikkert få flere endagsturister eller weekendovernatninger, men mange af de, der er bekymrede for det, var børn og unge i 50’erne og 60’erne, og når man spørger, om de var for mange bornholmere dengang, så er svaret et overrasket nej, bestemt ikke. Så lad os da igen blive 10.000 flere på øen.
De bornholmske jernbaner skabte let tilgængelighed fra kyst til kyst, i dag mangler vi let tilgængelighed til kontinentet. Vi er med i EU, og vi skal leve i nuet. Og i nuet bygges der broer og tunneller mange steder i verden. En afstand på 40 km er ikke langt, der er mange geofysiske og teknologiske erfaringer fra Norden, Europa og Østen. COWI og Rambøll arbejder med tunnelbyggeri dagligt mange steder i verden.
De sidste år har kommunalbestyrelsen haft travlt med at se tilbage, at lave økonomiske “brandslukninger”, været lidt visionære i det små, men uden mod til virkelige tiltag, som kan rykke øen fremad, som f.eks. en forundersøgelse af Hammergattet. En sådan undersøgelse vil vise om undergrunden er af en beskaffenhed, som gør det økonomisk muligt at få en tunnel i lighed med Færøerne og Norge, Storebælt, Øresund, Metroen, Guldborgsund og Limfjordstunnelen. Det er en dårlig undskyldning, at den ene trafikdrøftelse udelukker den anden. Og med alting for nedadgående her på Bornholm, så skal der tænkes anderledes, der skal tænkes nyt, og uanset brændstof og til hvilken pris, så er det ikke ny tænkning at fastholde en færgedrift.
Det vil uden tvivl få konsekvenser for Bornholm, når Femernforbindelsen åbner, og så vil det være en ynk, hvis vores politikere igen står overraskede, når turisterne kører en anden vej. Rettidig omhu er at se fremad og ikke altid tilbage, rettidig omhu er at handle på fremtiden med mod og visioner, og det gælder både politikere og embedsmænd. Lad os se et politisk benarbejde for en forundersøgelse med henblik på en fastforbindelse. Tænk udvikling, tænk anderledes, se fremad og kæmp, lad os få en fastforbindelse, en let tilgængelighed.
Er færgeforliget så forfærdeligt?
Bornholms Tidende
LÆSERBREVE 18. DEC 2014 KL. 15:00
Af: Lars Goldschmidt, folketingskandidat for Socialdemokraterne, Tejnvej 36, Allinge
Bornholm gik i kollektivt jammerudbrud ved indgåelsen af færgeforliget i sidste uge. Og ja – jeg havde også gerne set, at der var taget et længere skridt i retning mod trafikal ligestilling.
Men jeg tror ikke, at der kommer andet godt ud af den kollektive jamren end glæden ved at høre sig selv jamre – samt bekræftelse af fordommene hos ikke bornholmere om, at Bornholm aldrig er tilfreds.
Jeg mener, at det er meget positivt, at vi gennem efterårets forhandlinger har fået en reel sænkelse af taksterne for gods og en mindre, men dog synlig sænkelse af taksterne for persontransport. Og jeg mener, at det er rigtigt at søge en anden løsning for togtrafikken, der var alt for dyr og dårlig. Det skal alle de – bornholmere og førdere – der har kæmpet Bornholms sag, have tak for. Det er meget længe siden og slet ikke under den forrige regering, at vi har set noget tilsvarende.
Det er langt fra en selvfølge, at resten af Danmarks befolkning synes, at der skal bruges flere penge på Bornholm. Kampen for trafikal ligestilling skal selvfølgelig fortsætte. Der er nok at tage fat på. Vi skal fortsat kæmpe for lavere takster på færgerne, selv om de nok ikke kan bevæges lige med det samme. Vilkårene for pendlerne kan og skal bringes højere op på dagsordenen, så det bliver muligt for flere at få det til at hænge sammen at arbejde ovre. At kunne pendle på ordentlige vilkår er specielt vigtigt, når vi skal tiltrække tilflyttere, og når vi skal undgå, at folk er tvunget til at flytte fra øen, hvis de mister deres arbejde.
Endnu et perspektiv er at få en bedre belysning af, hvad en tunnel fra Sverige til Bornholm ville koste, så vi får grundlag for at vurdere, om det er en vild idé – eller noget, vi reelt kan arbejde for.
De store skridt fremad består som oftest af mange små. Lad os betragte færgeforliget som et lille skridt fremad – snarere end som et stort nederlag.
Græsrødder
SYNSPUNKT BORNHOLMS TIDENDE 3. FEB 2015 KL. 15:00
Af: Anne Margrethe Roesen, fmd. Foreningen Bornholmtunnel
Hvorfor er der så mange, der siger NEJ på Bornholm?
Det har altid undret mig, hvorfor ikke stå sammen og sige JA? Men de seneste politiske begivenheder har fået mig til at forstå NEJ-bevægelserne. Der er NEJ til færgeforliget, der er NEJ til atomaffald, og udefra et økonomisk NEJ til cykelstien mellem Helligdommen og Gudhjem, og et NEJ til de to store partiers skoleoplæg.
Jeg er enig i, at der skal siges et hørligt NEJ til det hele, vi skal ikke have atomaffald, og det seneste færgeforlig duer ikke. Meget flot at transportministeren vælger at gå til græsrødderne for at få fakta om konsekvenserne af det nye transportforlig. Græsrodsoprørene ligner et nederlag for vore politikere, at de kan tage så meget fejl af deres vælgere. De må sidde med røde ører, fordi de ikke har formået at forklare virkningerne, at de ikke har formået at udøve et godt politisk forhandlingsarbejde.
De politiske foreninger må arbejde mere seriøst, når de opstiller folk til folketings- og kommunalvalg. Det er ikke nok, at folk gerne vil, mener sig kvalificerede eller er unge, veluddannede, ser godt ud osv. En vælger fortalte på et tidspunkt at vedkommende havde stemt på en ung politiker, fordi ”han er da sådan en flinker horra”. Et valg til folketing eller kommunalbestyrelse er jo ikke en X-faktor konkurrence, og de opstilledes køn, udseende eller alder har intet at sige, hvis ikke de har politisk tæft, tænker hurtigt, kan forhandle og formulere sig. Ikke for at føre politisk korrekt partidisciplin, men for at kunne forhandle de bedste forhold hjem til bornholmerne.
Ingen steder er det mere vigtigt, at man samarbejder på tværs af politiske opfattelser end på en ø. Vore politikere burde være langt bedre til at lytte til borgerne og til hinanden. Vi har ingen nærkommuner, som vi kan støtte os til, derfor er behovet for virkelig dygtige politikere meget stort. De resultater, vore politikere er kommet med i de sager, jeg har nævnt, er bare ikke gode nok.
På en ø som vores er partidisciplin et onde, som bør undgås, selv om en person står øverst på listen, er det ikke det samme, som at den person sidder med al politisk visdom, sådan virker det nu, og det går ud over alle borgere på Bornholm. Alle politiske partier må arbejde for at uddanne sine kandidater, så vi vælgere ved, at det kun er de politisk dygtigste, vi kan vælge. Vi har demokratiske valg, men vi har kun mulighed for at stemme på navnene på stemmesedlen. Derfor er det virkelig vigtigt, at de opstillede har politisk erfaring, gennemslagskraft og vilje til at lytte, tænke og handle til fordel for alle bornholmere.
De seneste sager har vist, at det politiske arbejde ikke har været godt nok, først da græsrødderne pressede på, begyndte man at lytte og ændre standpunkt. Det er ikke god politisk ledelse, vi er kun 40.000, det er ikke umuligt for vore politikere at følge med i, hvad der rører sig i samfundet, og tager de deres politiske opgaver alvorligt, så må de være bedre til at forhandle, lytte og glemme sig selv og egen prestige, og næste valg.
Selvfølgelig ønsker jeg, at man kunne komme med nogle samlede JA-holdninger, og især til den langsigtede transportløsning, der ligger i en tunnel.
En fast forbindelse, som ikke behøver at blive drøftet i 100 år, det vil være en løsning, som kan give ro til andre politiske drøftelser. En fast forbindelse fra land til land vil gøre os uafhængige af færgetider og priser for både gods, pendlere og turister. Det vil være et plus for Bornholm, hvis dette ikke evig og altid skal drøftes.
Lad os derfor få opbakning til fremtiden ved at gå på Foreningen Bornholmtunnels facebookside og stemme for en forundersøgelse af farvandet mellem Bornholm og Skåne, lad os få samme antal JA til fremtiden, som der samler sig protester imod den nutidige politik. Bornholm har en fremtid, hvis vi står sammen og ikke splitter os pga. kiv, nid og nag.
Lad os se virkelige visioner
LÆSERBREVE BORNHOLMS TIDENDE 15. APR 2015 KL. 15:00
Af: Anne Margrethe Roesen, formand Foreningen Tunnelbornholm
På torsdag skal kommunalbestyrelsen drøfte fremtiden for Bornholm. Jeg håber, de har mange visioner, helst flere end til kun at købe knaldperler i en fyrværkeri butik.
Vi har brug for at nej-hatten brændes, og at der læses grundigt i kommunens handlingsplan. Her står at kommunen vil arbejde for en forundersøgelse af Bornholmergattet mellem Skåne og Bornholm. Den forundersøgelse vil danne basis for en debat om en langsigtet ligestilling på trafikområdet.
Mange både mindre og større øer i Danmark har en fastforbindelse, nu må det være tid at fremtidssikre Bornholm med en 125-årig tunnel. Et sådant tiltag vil være et kvantespring, hvor kommunen virkelig tænker generationer frem og glemmer den gængse sætning ”det bliver ikke i min tid”.
Lad os se virkelige visioner, der ikke er bundet op på middelmådige ”plejer” efterfulgt af jammer over alle de andre. Man ligger, som man reder, siger et dansk ordsprog.
Folkemøde-rekorder og tunnel-syn
LEDER i Bornholms Tidende, Sektion 1, side 2, 16. april 2015
I de her dage er jeg til møde i Jylland med en række andre chefredaktører fra lokale dagblade i landet, og jeg overdriver ikke, når jeg skriver, at man ude i landet har svært ved at mønstre samme begejstring for Folkemødet på Bornholm, som jeg og mange andre bornholmere helt sikkert har det.
Det forstår jeg sådan set godt.
Misundelse er en grim ting, som jeg svarer mine kolleger med et glimt i øjet, når de stiller spørgsmål ved arrangementet.
Og Folkemødet i 2015, der skydes i gang om to måneder, tyder på at slå alle rekorder – igen.
Færgen kunne i går og her i avisen berette, at man på nuværende tidspunkt har solgt 35 procent flere billetter i folkemødeugen i forhold til samme tidspunkt sidste år! Søndag den 14. juni har man for første gang nogensinde 14 afgange(!) til og fra Bornholm.
En forklaring på de mange solgte billetter kunne naturligvis være, at folkemødedeltagerne er i usædvanlig god tid med planlægningen og ikke vil stå i Ystad uden en billet om godt to måneder, når det går løs.
Jeg er dog overbevist om, at det skyldes, at Folkemødet i år tager endnu et skridt op ad stigen og vokser på ny.
Og nu vi er ved de infrastrukturelle udfordringer og glæder, skal der falde et par ord om foreningen, der ønsker en tunnel fra Sverige til Bornholm. Eller i hvert fald forundersøgelser af en sådan.
Jeg har det meget svært med det projekt, og jeg er ked af sige det: Det er altså ikke en sag, man kan snakke om ovre, uden at folk bryder ud i grin og henviser til De Nattergales The Julekalender, hvor vittigheden blandt andet gik ud på, at værten i radioavisen berettede om planer om faste forbindelser mellem Jylland og fjerne afkroge af kongeriget som Færøerne og Christiansø.
Jeg har tidligere sagt, at om vi så plastrede hele Østersøen til med asfalt og gjorde Bornholm landfast med Sjælland, så ville vores udfordringer ikke være løst af den grund.
Nogle bornholmere glemmer nogle gange at Bornholm er nåja, en ø. Det betyder udfordringer indimellem, men det er vel også charmen? I forhold til førnævnte folkemøde og den store succes, så skyldes den – succesen altså – i min bog i øvrigt, at Folkemødet holdes her på øen og ikke ovre.
PS: Til lykke til Venstre med valget af en ny formand. Det er et valg, der peger fremad efter en periode med rod i partiet. Frederik Tolstrup virker som den helt rigtige mand til at føre partiet videre.
Nogle bornholmere glemmer nogle gange at Bornholm er nåja, en ø.
Tunnelprojekt til grin?
SYNSPUNKT BORNHOLMS TIDENDE 24. APR 2015 KL. 15:00
Af: Poul Aksel Eriksen, Aakirkeby
I en ledende artikel i vores avis den 16/4 skriver vores chefredaktør, at han er ved at bryde ud i grin, når han hører om tunnelprojektet. Det er han ikke den eneste, der gør, men fælles for dem, der får et grineanfald, er, at de ikke aner, hvad de griner af.
De slynger om sig med de milliarder, det koster at bygge en tunnel mellem Lolland og Tyskland, men det er jo ikke det, det drejer sig om. Jeg må med skam indrømme, at jeg også har været meget skeptisk, men min kloge svigersøn lokkede mig for et par år siden til et orienteringsmøde om en tunnel med to eksperter, og der så jeg lyset. Hvis bare chefredaktøren havde haft tid til at sætte sig ind i sagen, så var han også gået meget aktiv ind for at få undersøgt, om det er muligt at få bygget en tunnel mellem Bornholm og Sverige.
Det er uden for enhver diskussion, at en tunnel vil være en kæmpe fordel for en del af vores borgere. Min svigersøn, der rejser over 100 til 120 dage om året, ville have meget glæde af ikke at være afhængig af en færge og kunne rejse fra og til Bornholm døgnet rundt.
Det er intet problem at bygge en tunnel, erklærede eksperten på mødet, han havde bygget mange lignende tunneler i såvel Norge som på Færøerne, hvor man havde forbundet mindre øer med få indbyggere med større øer, men han kunne ikke fortælle os, om vores tunnel ville koste 15 eller 50 milliarder, men et sted der imellem. Det kom an på to ting.
For det første, hvor stor vi ville have den? Det ideelle ville være en tunnel med to kørebaner, således at man døgnet rundt kunne køre fra og til øen, men en tunnel med en kørebane ville også være et kæmpe fremskridt. Tænk sig at erstatte de nuværende tre afgange med 24 muligheder hvert døgn for at komme frem og tilbage?
For det andet, hvad vil en sådan tunnel koste? Det kommer simpelthen an på havbunden, det er det, undersøgelsen skal klargøre. En boret tunnel er langt den billigste, men hvis der er en porøs havbund, skal tunnelen forstærkes med en betonkappe, og så bliver det dyrere, og det er ikke sikkert, at den korteste vej er den billigste.
Ja, men hvad med pengene, vil vores redaktør nok sige. Ja, når man køber et hus, kan man låne til 2 eller 3 %, og hvis staten giver en lånegaranti, burde vi også kunne låne til denne lave rente, og vi har jo nogle penge. Dels dem, der afsættes på finansloven hvert år til vores trafik, og det vi betaler for, at vi og vores fragt skal transporteres fra og til øen. Dette beløb burde kunne forrente en temmelig stor milliard-anlægsinvestering.
Men som sagt: Prisen kender vi først, når undersøgelsen er gennemført, og jeg fatter ikke, at vores politikere ikke følger i Peter Juel Jensens fodspor og støtter, at der bliver lavet en undersøgelse, og at vores chefredaktør ikke skriver den ene leder efter den anden, hvor han anbefaler en sådan undersøgelse. Selvom han er bange for at blive til grin, for det er ingen skam at blive til grin, hvis det skyldes modpartens uvidenhed.
Kære tunnelforening, kæmp videre, uanset om folk tror, I er tossede eller ej. Nu nærmer folketingsvalget sig. Kontakt samtlige kandidater og hør om deres mening om en undersøgelse, og offentliggør deres svar, så vi ved, hvor skal stemme, nu når valget snart kommer.
Svar:
Kære Poul Aksel Eriksen.
Tak for dit læserbrev. Jeg bliver nødt til at præcisere: Jeg er ikke ved at bryde ud i grin over planerne om en tunnel mellem Sverige og Danmark, selvom jeg er skeptisk. Jeg fortæller i lederen om folks reaktion, som jeg har mødt den “ovre”.
Venlig hilsen
Søren Christensen
Chefredaktør, Bornholms Tidende
Kommentar til lederen den 16.4
LÆSERBREVE BORNHOLMS TIDENDE 27. APR 2015 KL. 15:00
Af: Anne Margrethe Roesen, Cand.scient.soc. Master i udviklingsstudier og Internationale forhold, Formand for Foreningen Bornholmtunnel
Jeg synes, det er værre, at politikere på Christiansborg trækker på smilebåndet ad vores kommunale politikere, end at menigmand ler.
1. “Bornholm er ….. nåja, en ø”
Ja, ligesom de 1.418 andre øer i Danmark. Amager er en ø, selv om den har en del broer og tunneller af forskelig slags, ligesom Fyn, Als og Mors. Men det betyder ikke, at en god tilgængelighed ikke betyder noget. Lige så vel som jernbanerne på Bornholm skabte vækst, da øen fik en god infrastruktur, så vil det også være til Bornholms fordel med en sikker og let tilgængelighed.
2. “plastre hele Østersøen til med asfalt”
Nej, vi arbejder for et hul i granitten, 1 rør til bil eller tog eller begge dele, på det korteste stykke mellem Bornholm og Skåne. Når sønderjyderne kan samarbejde med Tyskland, som vi har været i krig med så mange gange, så er det også muligt at få et samarbejde i stand med Sverige.
3. “så ville vores udfordringer ikke være løst af den grund”
Vi siger ikke, at en tunnel vil være det eneste saliggørende, men det være en stor hjælp for pendlere og turister ved at skabe tilgængelighed året rundt.
4. “folk bryder ud i grin”
De kan da bare le, både jyder og sjællændere har jo motorveje, jernbaner og omegnskommuner, at deres fantasi ikke rækker til, at andre dele af Danmark også skal have vækst, det må være deres sag. Jeg er vokset op på landet i Nordsjælland 60 km fra København, har boet 30 år i Jylland og nu 10 år på Bornholm. Både de sjællandske motorveje og den jyske motorvej på Jyllands østkyst har betydet utrolig meget for virksomhedsvækst og arbejdspladser, og Bornholm kan godt bruge fastboere, som kan pendle til og fra arbejde samme dag. Derfor arbejder jeg for en fast let tilgængelig forbindelse mellem Bornholm og Skåne.
TRIST at tunnel er tabu
Bornholms Tidende, Sektion 2, Side 4, 2. maj 2015
Klumme. Af JACOB LUDVIGSEN
Den 5. maj 2005 – 05.05.05 kl. 05.55 – stod en gruppe bornholmske patrioter (ikke idioter!) i Vang med arbejdshjelme, hakke og spade, parat til at grave det første hul til tunnelen. Blandt de fremmødte var tunnelpionéren Peter Harteg, advokat Christian Dohn, redaktør Søren Wolff, præsident Carsten Seeger og denne pen.
På tirsdag er det ti år siden, og foreningen Bornholmtunnel er stiftet i 2006.
Hvor længe skal den tale for døve øren? Hvis Bornholm ikke var plaget af permanente trafikproblemer, ville vores fortræffelige avis blive nødt til at skære sideantallet ned. Bjørn Carlsen, hvis ukuelige energi som formand for Bornholms Passagerforening svarer til tre gennemsnitspolitikeres, kunne slappe af. Erhvervslivet, befolkningen og feriegæsterne ville ikke længere behøve at bekymre sig.
Natdamperijn
Flyforbindelsen plages af ufornuftige beslutninger i den udenlandsk ejede – hvorfor egentlig det? – Kastrup Airport. Bornholmerflyets direktør, Jesper Rungholm, lægger ikke skjul på sin vrede over den arrogante forringelse af indenrigsflyvningens ventetider og vilkår.
Fragtfærgen Hammerodde er sat ud af spillet på grund af noget grimt på bunden af Køge Havn. Vikaren Gute har svært ved at sejle, når vinden blæser.
Skam få de kortsigtede beslutningstagere, der for 11 år siden afskaffede Natdamperijn for at begunstige Køge Havn og Øresundsbroen. Sikkerheden ved at kunne gå ombord om sent aftenen og være fremme tidligt næste morgen var uvurderlig.
Et bånd mellem to hovedstæder blev skåret over.
At Bornholms skæbne afhænger af trafikforbindelsernes regularitet, prisniveau, hyppighed og komfort er almindelig kendt, og derfor er det så gådefuldt, at det nærmest er tabu at tale om en tunnel.
Den skuffende lederartikel
I det år, hvor Tidende har haft en ny mand i hjørnekontoret, har avisen bragt ca. 300 ledende artikler, der har udmærket sig ved at handle om Bornholm i lyst og nød. Forgængeren spildte spaltepladsen med oversøiske ligegyldigheder, som han havde sakset et eller andet sted og sat sit mærke under. Kun sjældent optrådte Bornholm i lederspalten.
Længe ventede man på, at Søren Christensens forfriskende frejdige pen ville beskæftige sig med en fast forbindelse mellem Skåne og Bornholm.
Og så kom skuffelsen torsdag den 16. april: ” Jeg har det meget svært ved det projekt, og jeg er ked af at sige det: Det er altså ikke en sag, man kan snakke om ovre, uden at folk bryder ud i grin og henviser til De Nattergales The Julekalender, hvor vittigheden blandt andet gik ud på, at værten i radioavisen berettede om faste forbindelser mellem Jylland og fjerne afkroge af kongeriget som Færøerne og Christiansø.
Jeg har tidligere sagt, at om vi så plastrede hele Østersøen til med asfalt og gjorde Bornholm landfast med Sjælland, så ville vores udfordringer ikke være løst af den grund. Nogle bornholmere glemmer, at Bornholm er nåja, en ø. Det betyder udfordringer indimellem, men det er vel også charmen?”.
Men Søren, selv om ens venner i Jylland fniser, så kunne vi på Bornholm vel godt drøfte en tunnel uden at bryde ud i grin? .
Pebernøddegrænsen
Danske ingeniører, især fra COWI, bygger tunneller over det meste af kloden og har gennem en årrække udviklet ekspertise på topniveau. COWI har gentagne gange udtrykt velvilje med hensyn til at gennemføre en forundersøgelse.
For at kunne forholde sig sagligt til milliardinvesteringen er det nødvendigt at vide, hvad der gemmer sig på bunden af Østersøen. Hvis det er massiv granit, kan vi bore en tunnel. Ellers skal der langt dyrere sænkekasser til. Spørgsmål om prisen kan først besvares, når eksperterne har aflagt rapport.
En forundersøgelse kan udføres for omkring 10 millioner kroner, og det er under 5 % af statens tilskud til opretholdelse af den samfundsbetingede færgetrafik. I betragtning af de uhyrlige summer, der jongleres med i fx ” Togfonden”, turde 10 millioner være under pebernøddegrænsen.
Derfor skal forundersøgelsen gennemføres, den er jo ikke ensbetydende med et endeligt tilsagn. Tværtimod kan det være, at dens resultat er så nedslående, at drømmen må deponeres i en klippegrotte.
Fordele ved fast forbindelse
Bornholm kan blive en del af Skandinavien, Danmark og Europa, når biler døgnet rundt kan køre frem og tilbage. Glem snak om et biltog, de afskaffes rundt omkring i Europa, og det vil være latterligt med en jernbane, der ender på Bornholm, hvorefter bilerne med besvær og forsinkelse skal bumles ned fra jernbanevogne.
Hvis tunnelen engang bliver virkelighed, kører vi i selvstyrende el-og brintbiler, og miljøjammeren over menneskets næstbedste ven efter vovsen vil forstumme.
Pendlere kan komme frem og tilbage, når det passer. Man kan køre hjemmefra om morgenen kl. 6 og være tilbage 10 timer senere, og så er det realistisk at have sit virke i København eller Skåne. I Jylland er det ikke ualmindeligt at køre 100 kilometer frem og tilbage for at komme på arbejde.
Eller tænk på dem, der tager fra Falster og retur hver dag.
Bornholmerbyrden
Virksomheder vil føle sig tiltrukket af naturen og billige byggegrunde, og når logistikken ikke længere er et problem for personer og produkter, bliver det realistisk at etablere sig på Bornholm. Indbyggertallet og velstanden vil stige.
Bornholm er bistandsklient. Vi koster staten omkring en milliard om året. Det præcise tal mangler vi, fordi der ikke udarbejdes et nationalregnskab, der viser balancen mellem vores bidrag til statskassen og omvendt.
Hvis man forestiller sig, at statens udgift ved at eje Bornholm vokser i de næste 50 år på grund af affolkning, vil omkostningerne ved at have os på slæb måske andrage 75-100 milliarder i nutidskroner. Ordet ” bornholmerbyrden” vil opstå.
Herfra skal lyde en hilsen til Harteg, Wolff, Dohn, Seeger med flere, der for ti år siden stillede op i den årle morgen for at tage det første spadestik. Vi var optimister og lader os ikke slå ud, men når projektet kan affærdiges med nogle overfladiske betragtninger om jyske fnis, vil det stadig være op ad bakke at søge i dybet.
Bornholm er bistandsklient.
Vi koster staten omkring en milliard om året.
Tunnelprojekt, en fremtidsdrøm belagt med tabu!
LÆSERBREVE BORNHOLMS TIDENDE 6. MAJ 2015 KL. 15:00
Af: Danny Christensen, Nørregade 42, Allinge
At en tunnel kan være op ad bakke, er vel i grunden en selvmodsigelse?
Men det er faktisk det det er. Op ad bakke. Tænk hvor som helst på Bornholm, sætter en hel familie sig ind i sin bil og kører ca. 1 ½-2 timer og går så direkte ind i enten Tivoli eller Zoo? Eller ind på svigermors parcel? Hvilken tanke!
Det påstås endda, at omkring 62% af bornholmerne allerede er positive over for tanken?
Fra borgmester til KB medlemmer, forretningsdrivende, foreningsfolk over journalister til manden på bænken, møder man den samme tvivl og de samme udokumenterede skeptiske forbehold.
Det sker ikke i vor tid? Hver tidslomme har sine egne drømme og visioner.
Vores er den om en fast tunnelforbindelse med resten af Norden, Danmark og Europa.
Så hvis der skal laves om på denne tvivl, og det skal blive til noget, om ikke i min tid, så i nogen af jeres, må hele strategien og tænkningen laves om. Oplysning, opbakning og originalitet skal der til!
Trist at snakken om en tunnel er tabu, skrev den gode gamle journalist, forfatter og redaktør
Jacob Ludvigsen i lørdagstillægget.
Chefredaktøren fik et lille hak i tuden og de gamle pionerer blev ”skamrost”.
Men vi skal længere ind. Der skal skabes en oprigtig interesse for projektet, gennem oplysning, foredrag, græsrodsarbejde og lobbyisme. Sammenlægning af passagerforening og tunnelforening?
For folk og ildsjæle som Bjørn Carlsen, og madammerne Nimskov, Roesen og Brix skal være med.
Og ikke flere af dem, der blot profilerer sig selv og har en helt anden personlig agenda!
Fonds- eller trafikmidler til havbundsundersøgelsen. Danskerne har i forvejen al ekspertisen på området.
Gang i den døgnet rundt. Ingen togbane, (urealistisk). Et fælles skandinavisk projekt?
En tunnel kan løse både Bornholms og Skånes trafikale problemer.
Pyt med chefredaktører og borgmestre, de bliver skiftet ud løbende.
Det gør ideer og drømme måske også? Men ikke denne!
