Bloch arbejder hårdt for tunnel
DR Bornholm 27. apr. 2010 08.55
Foreningen Bornholmtunnel med kommunalbestyrelsesmedlem og socialdemokratisk gruppeformand René Nordin Bloch i spidsen arbejder fortsat hårdt på at etablere en tunnel fra Bornholm til Sverige.
Det blev endnu en gang slået fast ved generalforsamlingen mandag.
– I øjeblikket er en totalrapport undervejs, som ikke kun handler om det tekniske, men også om betydningen af en fast forbindelse for kultur, befolkningstal og ikke mindst erhvervsudviklingen, sagde René Nordin Bloch.
((Rapporten skal desuden være en geologisk kortlægning og vurdere trafikprognoser, indvirkning og ikke mindst finansieringsmuligheder.))
– Hvis den danske stat kan bygge tunneler på Færøerne til 200 mennesker, så kan de nok også bygge én til 42.000, sagde René Nordin Bloch.
Rapporten kommer til efteråret.
Kilde; http://www.dr.dk/Regioner/Bornholm/Nyheder/Bornholm/2010/04/27/085340.htm®ional
Kaj Ikast: Byg en bro til Bornholm
Af Jacob Ludvigsen – jal@lolkalavisenbornholm
Lokalavisen Bornholm 18-05-2010
Tilhængerne af en fast forbindelse mellem Bornholm og Skåne kan glæde sig over, at forhenværende trafikminister Kaj Ikast, der sikrede broerne over Øresund og Storebælt, går ind for, at Bornholm skal kobles på resten af Europa. Han forestiller sig, at opgaven kan placeres i Sund & Bælt-selskabet, og at de to eksisterende betalingsbroer kan være med til at finansiere projektet.
– Bornholms borgmester skal bare ringe til mig, så skal hun få alle de oplysninger, jeg har, siger den konservative Kaj Ikast, der fortsat er medlem af den trafikpolitiske følgegruppe for de to broer, selv om han udtrådte af Folketinget for fem år siden. Han var politisk ansvarlig for den dansk-svenske aftale af 1991 om Øresundsforbindelsen og har fortsat kontakter til Sverige på regeringsniveau.
I en kommende udsendelse på TV2 Bornholm udtaler Ikast sig til fordel for en bro frem for en undersøisk forbindelse, fordi nogle mennesker lider at tunnelskræk. Lokalavisen Bornholm fandt den slagfærdige jyde hjemme i Gram. Af et godt hjerte under han Bornholm et nyt trafikspring. – Men jeg ved ikke helt, hvem jeg skal snakke med det om, den jyske trafikmafia eksisterer desværre ikke længere, siger han med henvisning til det tværpolitiske samarbejde med Venstres trafikordfører Svend Heiselberg og Helge Mortensen og Jens Risgaard Knudsen fra Socialdemokratiet, det holdt i 22 år. Ikast er fornøjet ved at se, at de sidste motorvejsstrækninger er ved at være færdige, og at de store planer hermed er gået i opfyldelse.
Storebæltsbroen indbragte sidste år 2,3 milliarder kroner, mens Øresundsbroen, der foreløbig har haft 50 millioner passagerer, solgte for 1 milliard. Tilbagebetalingen foregår hurtigere end beregnet, og indtægterne kunne indgå i et finansieringsgrundlag for Bornholmerforbindelsen.
Kaj Ikast er stolt over, at Bornholm fik nye skibe: – Nu kan I komme lige så hurtigt til København som vi jyder. Men det er klart, at en fast forbindelse sænker rejsetiden og øger fleksibiliteten. Efter at jeg har talt med TV2 Bornholm er jeg begyndt at spekulere på, om man kunne finde en model, der gør et sådant anlægsarbejde realistisk, erklærer han og gentager: – Jeg vil meget gerne tale med borgmesteren og hendes embedsmænd.
Bornholms udvikling
Et bud på en løsning
Læserbrev i Bornholms Tidende lørdag 22. maj 2010
Af Carl Otto Koefoed, Nylars
Vi er for få til for meget! Ved forelæggelse af en analyse for ca. 40 år siden blev der blandt andet sagt om landbruget: For mange om for lidt – og manglende uddannelsesmuligheder ville medføre eksport af intelligens, det vil få alvorlige konsekvenser, men det varer længe, før I opdager det. Man rystede på hovedet, men bæstet fik ret.
Hvad kan man lære af det? At det er svært at planlægge i nedgangstider, man vil sandsynligvis konstant være bagefter.
Det er godt for Bornholm, at vi nu har mere stabile politiske forhold, men det, der mangler, er virksomheder, der har indtjening som batter, nye tror jeg ikke på.
Tunnel? Udflytning? Det er det bestående, man skal sætte sin lid til. Skabe gode forhold. Er man for øvrigt klar over, at landbruget er den helt store merværdiskaber? Hvis flere end 60 procent af befolkningen er i pensionsalderen, og der er for få børnefødsler til at beskæftige de jordemødre, man skal have. Det varsler tiltagende problemer.
Omkostningerne er for store til den mulige indtjening. Helt tåbeligt medvirker fagforeningerne til øgede omkostninger – hvor andre mere forsøger at tilpasse sig. Fagforeningerne er nu også blevet en eksportforretning af arbejdspladser. Hvis nu de havde sat lønningerne ned med 10 procent og krævet uændret eller lidt stigende rådighedsbeløb? For eksempel ved blandt andet at nedsætte fødevaremomsen m.m.? Hvad så? Det ville have været noget, der havde gavnet samfundet. Nogen skulle måske regne på det.
Tænk, hvis det viste sig at være en god forretning for alle parter.
Hvad gør Bornholm? Vi skal være flere. Målsætning: Hurtigst mulig 50.000 mennesker. Det bestemmes, at billetprisen Bornholm-Sjælland er 100 kroner både med skib og fly. Med faldende fragtomkostninger. Konsekvens: Masser af pendlere. Det bliver dyrt i starten, men på længere sigt? Alternativet er fortsat øget støtte til Bornholm modsat et mere bæredygtigt Bornholm.
Nytænkning!
Troen på fremtiden
Læserbrev i Bornholms Tidende tirsdag 25. maj 2010
Af Jan Harvest
Forslaget til kommuneplan 2009 er en god drejebog for fremtiden. Visioner og overordnede mål synes ideelle – men der mangler operative, opnåelige mål og mindstekrav til, hvorledes »udbuddet« skal være.
Da alt – desværre – på et eller andet tidspunkt strander på økonomien, så savner jeg et afsnit om økonomi, hvor der seriøst redegøres for forventede indtægter og udgifter – og dermed tydeliggør, hvorledes anlægsudgifter og øgede driftsudgifter til opnåelse af de mange visioner, mål m.v. kan realiseres. Man kan ikke tage planen alvorligt, hvis den økonomiske tro på gennemførelsen ikke er til stede.
Troen på det fine ord! Hidtidige praksis har ikke givet borgerne tro på at man tager den nugældende plan alvorligt – ja, det efterlader det indtryk, at en kommuneplan blot er endnu en fin plan til reolen.
Man taler om en decentralisering, men mener man det? Ja, man antyder faktisk, at der skal decentraliseres helt ud til det faldefærdige overflødige hønsehus i skovkanten. Det lyder ikke realistisk.
Helt tilbage i 1970 ved vedtagelsen af planlovene talte man om en decentral udvikling – men vel og mærke med centre med ca. 15 km afstand. Man bør derfor koncentrere udviklingen i servicecentrene med ca. 15 km afstand – frem for at sprede de sparsomme initiativer overalt til et meningsløst intet uden realistisk grobund. Dette betyder, at alle vil få max. 7-8 km til et rimeligt udbud af såvel privat som offentlig service.
Vi skal handle effektivt og rationelt. Et levende og aktivt Bornholm kræver, at man ikke for enhver pris hele tiden kan være rationel. Men det koster penge og er naturligvis dyrere end blot at koncentrere det hele på et sted. Det gælder også indkøb af varer og ydelser i al almindelighed.
Et levende Bornholm vil derfor altid være dyrere end et prisbevidst, rationelt Bornholm. Er man villig til at give den merpris?
Detailhandelen. Hvis der etableres flere discountbutikker uden for byernes handelscentre, så udmagres detailbutikkerne i bykernerne – der sker butiksdød, og byerne vil så fremstå som kedelige golde gader uden liv. Så vi bestemmer selv – hvad vil vi?
Bæredygtig byudvikling. Naturligvis skal byudviklingen ske planmæssigt – men det kræver også, at kommunen afsætter midler og ressourcer til udarbejdelse af planer, samt løbende ajourfører disse planer, som tiden ellers vil løbe fra. Vi har nok af eksempler på det modsatte, tænk bare på »hullet« i Torvegade i Rønne.
Borgerinddragelse. Såfremt man ønsker borgerinddragelse, så må man også ind imellem bide i det sure æble og følge massive borgersynspunkter (jf. klippesagen i Gudhjem).
Veje. Det vigtigste må være ikke at forringe vejene og stierne. Alt andet må betragtes som luksus i disse tider og henlægges til bedre tider.
Bløde trafikanter prioriteres før hårde, og borgerne »opdrages« til at opføre sig pænere i trafikken med ansvar overfor sine medtrafikanter. Det kan ikke være rigtigt, at alle trafikuheld henvises til manglende forbud, skiltninger osv. – hvor er individets ansvar?
Kollektiv trafik. Det synes himmelråbende naivt at forestille sig en stigende interesse for kollektiv trafik, hvis den forringes og/eller bliver dyrere. Tvært imod bør man som ved alle andre markedsføringer præsentere en virkelig god plan til mindre billetpriser, hvis den skal sælge.
Visioner. Tja, her mangler jeg at få taget fat på at undersøge, om det overhovedet er økonomisk forsvarligt og gennemførligt at få etableret en tunnelforbindelse mellem Bornholm og Sverige – og så på baggrund heraf forkaste tanken eller arbejde videre med den, alt efter hvad undersøgelsen viser.
Det ville da være skønt bare sådan lige at sige »nu tager vi til Sverige« – og starte bilen uden hensyntagen til sejlplaner, flyplaner, meteorologiske forudsigelser, mekaniske komplikationer, sildekasser og hvad ved jeg.
En drøm? Ja, og hvad så, det må vi vel alle have lov til at have (det kaldes også en vision!).
Bornholmstrafikken som tunnelejer?
Læserbrev i Bornholms Tidende lørdag 29. maj 2010
Af Søren Wolff Nybyvej 5, Aakirkeby
Færgefart er dyr, fremgår det af en udtalelse fra formanden for Clipper Group.
Egentlig har det undret mig, at hverken Clipper Group eller Bornholmstrafikken har interesseret sig for en tunnelløsning på trafikken mellem Bornholm og Skåne.
Hvis Folketinget på et tidspunkt tager sagen op og efter en positiv undersøgelse gennemfører projektet, mister Bornholmstrafikken jo det meste af sit forretningsgrundlag.
Derfor er det jo være ganske rimeligt, hvis Trafikken/Clipper Group går ind i projektet og måske ligefrem er med til at finansiere tunnellen og dermed fortsat kan drive forretning på trafikken mellem Bornholm og omverdenen.
Valen ministerstøtte til tunnelplaner
DR Bornholm 18. aug. 2010 kl. 19.44
Ja.
Det var transportminister Hans Christian Schmidt lakoniske svar da han på et borgermøde onsdag aften blev spurgt, om han havde hørt om tunnelplanerne mellem Bornholm og Sverige.
Resten var tavshed, indtil en mødedeltager lidt senere spurgte, om ministeren vil støtte en forundersøgelse, der kan fortælle, hvad en tunnel vil koste.
-Jeg afviser ikke noget, men der er andre ting, der skal på plads på Bornholm først, sagde han, og tilføjede:
-Jeg ser en lille detalje, der kommer til at spille en vis rolle, nemlig økonomien i hele projektet, sagde Hans Christian Schmidt.
S-interesse
Mens ministeren er valen, er Socialdemokraternes trafikordfører Magnus Heunicke lidt mere lun på tanken.
I et svar til Peter Harteg, bestyrelsesmedlem i foreningen Bornholmtunnel skriver Heunicke, at han har drøftet sagen med Jeppe Kofod, Socialdemokraternes bornholmske medlem af Folketinget, og de to kan se perspektiverne i en forundersøgelse, der kan klarlægge grundlaget.
Men, skriver Magnus Heunicke – citat: Vi har imidlertid ikke adgang til pengekassen, men jeg vil drøfte sagen med de andre ordførere, ligesom jeg vil opfordre til, at I tager kontakt til ministeriet. Citat slut.
Skrevet af: Kjeld Pedersen
Tunnelplanen lever
Forening rører på sig
Bornholms Tidende søndag 22. august 2010 kl: 09:30
Prisen på et forstudie forventes at være steget lidt.
René Nordin Bloch, der er formand for Foreningen Bornholmtunnel, har udsendt denne pressemeddelelse:
Foreningen Bornholmtunnel har bedt COWI, som verdens 3 største rådgivningsfirma indenfor tunnelbyggeri, om at komme med et nyt tilbud på et forstudie af, hvad en tunnel mellem Bornholm og Skåne kan komme til at koste at bygge.
I oktober 2006 gav COWI et tilbud på et lignende forstudie, og prisen var 725.000 kr. Det er nu knap fire år siden, og foreningen har arbejdet på at finde disse midler.
Nu vejrer foreningen ny morgenluft og håber på at finde pengene indenfor kort tid, så undersøgelserne snart kan komme i gang.
Prisen på et forstudie forventes at være steget lidt på grund af den generelle prisudvikling.
Af: Dan Qvitzau
Kilde: http://www.bornholmstidende.dk/?Id=18253
Tunnelforening – nyt tilbud og ny strategi
DR Bornholm 22. aug. 2010 09.32
Hvad kommer en tunnelforbindelse mellem Bornholm og Skåne til at koste?
Det finder vi måske snart ud af.
Foreningen Bornholmtunnel har i hvert fald bedt verdens tredje største rådgivningsfirma, COWI, komme med et bud på hvad forstudiet til tunnellen vil løbe op i.
I 2006 kom COWI med et bud på et lignende forstudie. Den lød på 725.000 kroner.
Siden har foreningen arbejdet på at finde de penge.
– Vi har en ny strategi og med et nyt tilbud vil arbejdet se meget mere realistisk ud end det gjorde tidligere, siger René Nordin Bloch, formand for foreningen, som og siger, at foreningen nu vil kontakte trafikministeriet for at søge om midler.
Prisen på et forstudie forventes at være steget lidt på grund af den generelle prisudvikling.
Skrevet af: Hanne Damgaard
Kilde: http://www.dr.dk/Regioner/Bornholm/Nyheder/Bornholm/2010/08/22/092823.htm?rss=true
Tunneltanker fortsætter
TV 2/Bornholm den 22. august 2010 10:49
Foreningen Bornholmtunnel giver ikke op. Foreningen har bedt om et nyt overslag på, hvad et forstudie af, hvad en tunnel vil koste.
Formand for foreningen Bornholmtunnel, René Block, ser optimistisk på mulighederne for at få samlet penge ind til et forstudie af en tunnel mellem Bornholm og Skåne
Det er snart fire år siden, at foreningen Bornholmtunnel fik et tilbud på et forstudie af, hvad en tunnel til Sverige vil koste. Dengang ville forstudiet koste omkring 725.000 kroner, og siden har foreningen arbejdet på at finde disse penge.
Nu har foreningen bedt om et nyt tilbud:
– Nu vejrer foreningen ny morgenluft og håber på at finde pengene inden for kort tid, så undersøgelserne snart kan komme i gang, skriver den i en pressemeddelelse.
Prisen på et forstudie forventes at være steget lidt på grund af den generelle prisudvikling.
Af Anne Stolpe
Kilde: http://www.tv2bornholm.dk/moduler/nyheder/news.asp?id=49786
Lysglimt for enden af Bornholmertunnellen
Af Jacob Ludvigsen
Lokalavisen Bornholm, onsdag den 25-08-10 s. 4
Den faste forbindelse mellem Bornholm og Skåne er rykket et lille stykke frem. På Christiansborg er tanken begyndt at rodfæste sig, og den socialdemokratiske trafikordfører Magnus Heunicke har til foreningen Bornholmtunnels grundlægger skrevet, at han kan se perspektivet og gerne vil undersøge, hvordan der kan skaffes midler til en indledende undersøgelse.
Han har drøftet sagen med folketingsmedlem Jeppe Kofod og vil tage sagen op i kredsen af trafikordførere i folketinget.
Under sit besøg på Bornholm var trafikminister Hans Chr. Schmidt ikke direkte afvisende, men han mente nok, at “andre ting” først skal på plads på Bornholm.
Mere entusiastisk er den tidligere trafikminister Kaj Ikast, som ganske vist foretrækker en bro af hensyn til passagerer med tunnelangst, men grundlæggende anbefaler en fast forbindelse.
Han har via Lokalavisen Bornholm opfordret borgmester Winni Grosbøll til at slå på tråden og få nogle gode råd.
Formanden for Bornholmtunnel, kommunalbestyrelsesmedlem René Bloch Nordin (S), har sammen med bestyrelsesmedlem Anne Margrethe Roesen holdt to møder med ingeniør Carl de Fontenay, Rønne, der netop har markeret 25 års jubilæum som projektleder og betonspecialist i COWI. På det grundlag er en ny rapport fra foreningen ved at se dagens lys.
Foreningen Bornholmtunnel har bedt COWI, som verdens 3 største rådgivningsfirma indenfor tunnelbyggeri, om at fremsætte et nyt tilbud på et forstudie af omkostningerne. For fire år siden lød COWI’s tilbud på 725.000 kr., og det er antagelig blevet lidt dyrere.
Nu bliver det nok snart vores tur
Lokalavisen Bornholm 15/9 2010 side 11.
PÅ TEGNEBRÆDTET.
Tre nye Øresundsforbindelser, en Kattegatbro og en bro til Als. Infrastrukturdrømmene blomstrer i Danmark
AF JACOB LUDVIGSEN
TUNNEL: »Jo mere, der tales om broer og tunneller som en del af Danmarks fremtidige infrastruktur, desto tættere rykker Bornholm på en fast forbindelse,« siger den optimistiske formand for foreningen Bornholmtunnel, det socialdemokratiske kommunalbestyrelsesmedlem René Nordin Bloch, Rønne.
I en opsigtsvækkende fælleserklæring har Københavns overborgmester Frank Jensen og hans kollega, Malmøs Ilmar Reepalu, foreslået en metro mellem de to byer. Udgiften er beregnet til 7 mia. danske kr.
»Det er fremtidens trafik over sundet, for på et tidspunkt vil Øresundsbron blive overbelastet,« mener Jensen.
Lidt nordligere er der behov for både en jernbanetunnel til godstransport og en til persontransport plus en motorvej mellem Helsingør og Helsingborg. En ny rapport fra COWI når frem til, at disse anlægsarbejder vil kunne gøres selvfinansierende og endda vil kunne kaste penge af sig til andre trafikale forbedringer.
Fehmern-broen er allerede sat i gang, og Kattegatbroen er på tegnebrættet, selv om den på ingen måde er vedtaget.
Senest har stærkt kræfter i det sydelige Danmark slået på tromme for en bro mellem Fyn og Als.
»Sydfyn og Sønderjylland vil med en fast forbindelse pludselig få en central beliggenhed, som vil gøre det attraktivt at arbejde og bosætte sig udenfor de nuværende regionale kraftcente som Odense og Trekantsområdet,« skriver regionsrådsmedlem John Lohff i Jyllands-Posten.
»Argumentationen minder om vores,« siger René Bloch, og når andre tilhængere af faste forbindelser kan bringe disse ord ind i trafikdebatten, fremstår drømmen om Bornholmtunnellen mere opnåelig.
Han glæder sig også over, at tidligere trafikminister Kaj Ikast til TV2 Bornholm og Lokalavisen Bornholm har slået til lyd for en fast forbindelse til Skåne.
Hvor er Bornholm på vej hen?
Hvor er de bornholmske mænd og kvinder, som tør tage arven op?
Læserbrev i Bornholms Tidende, mandag den 20. september 2010
Af Anne Margrethe Roesen, Kristendemokraterne
Hvor er Bornholm på vej hen? Det spørgsmål er både aktuelt – og ligger mange på sinde. Dejligt er det med campus og Bright Green Island, lidt raketaffyrings forsøg og lignende. Men hvor er det bornholmske vovemod, kvantespringet, der bringer Bornholm fremad?
I dette årti har vi fejret 350 året for Jens Koefoed og Poul Anckers fjernelse af kommandanten på Hammershus – det betød Bornholms befrielse fra fremmede magter.
Et par andre begivenheder som ændrede meget på øen var stormflodskatastrofen i 1872, som ændrede fiskeriet til et moderne og driftigt erhverv, ligeledes gav jernbanerne et løft til byerne rundt på øen. Alt satte gang i erhverv og udvikling meget bredt i befolkningen. Men hvorfor skal vi ty til historiebøgerne for at finde et sådant fremskridt? Hvor er foregangsmændene/kvinderne i dag?
Det middelmådige er glemt, før havet er færdig med at skylle stranden ren i en efterårsstorm, det vovede, det storladne, det fremsynede, det bliver fejret og nedskrevet i historiebøgerne. Hvor er de bornholmske mænd og kvinder, som tør tage arven op? Er det vores politikere?
Bornholm er i september blevet nævnt blandt de nederste på listen over kommuner med et godt erhvervsliv, det vil sige med folk i arbejde og støtte til nye initiativer.
Der er ligeledes en debat om udkants-Danmark. Her er Vest-Danmark i fokus men ikke Øst-Danmark, måske kun lige i forhold til Øresund, Sverige og en ny forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg.
Stå frem bornholmske politikere og tag et kvantespring. Mangler I mod, så dyk i historien og tag ved lære. Jeg vil opfordre politikerne til at støtte en forundersøgelse af en fast forbindelse til Sverige. Lad os blive koblet på kontinentet med en tunnel eller bro, eller hvad det skal være.
Nogle er bange for at Bornholm vil blive oversvømmet med mennesker, men mon vi vil nå op over de cirka 48.000, der boede her for 50-60 år siden?
Mange af de nulevende bornholmere var børn dengang, mon de oplevede øen som “oversvømmet”, mon ikke de i stedet nød at der var børn i skolen, nogle at lege med, unge mennesker at være sammen med – og at der var liv i byerne også om vinteren?
Udsigten er et befolkningstal på cirka 35.000, hvoraf langt de fleste er ældre, altså pensionister på overførselsindkomst. Det vil sige, at folk ovrefra kan komme fire måneder i sommertiden for at tjene penge, og derefter forlade øen igen – og i øvrigt betale deres skat i en anden kommune end der, hvor de har tjent dem.
Lad os se samme fremsyn hos vores nuværende politikere, som de historien fortæller om – der kan nævnes flere eksempler, men det er ikke hovedsagen, nej, formålet med alle disse ord er at få støtte til en fast forbindelse til Sverige, så Bornholm igen kan opleve vækst og udvikling. Men det kræver mod og ikke middelmådighed.
Gør Bornholm til brohoved mod Polen
Henrik Espersens vision
Bornholms Tidende, tirsdag 12. oktober 2010. Af: Elisabeth Krogh
»Byg en tunnel til Sverige«.
Byg en tunnel til Sverige og grav Nexø Havn ud til både seriøs færgetrafikhavn og i stand til at modtage store trawlskibe.
Det var et af den tidligere direktør for fiskefabrikken Espersen A/S, Henrik Espersens, ambitiøse forslag til ny udvikling for Nexø og Bornholm på et møde i Nexø mandag aften.
Nexø Venstre havde bedt den tidligere direktør komme med et bud på, hvordan der kommer gang i erhvervslivet i Nexø og på østbornholm.
Henrik Espersen bragte på mødet ideen om en tunnel til Sverige på banen.
– En tunnel til Sverige koster ikke mere end et stykke motorvej i Jylland – cirka 5 mia kroner, og da staten i forvejen giver cirka en halv mia om året til at opretholde færgetrafikken til og fra Bornholm, ville en tunnel kunne betale sig allerede efter ti år, sagde Henrik Espersen til de fremmødte venstrefolk og erhvervsfolk fra Nexø.
Realistisk med tunnel?
DR Bornholm den 12. okt. 2010 kl. 13.08
Kommunalbestyrelsen bør få lavet en teknisk undersøgelse, som skal vise om det er realistisk eller ej med en tunnel fra Bornholm til Sverige.
Det sagde den tidligere direktør i Espersen A/S, Henrik Espersen, da han i aftes talte ved et møde i Venstre Nexø
Henrik Espersen fremhæver, at der allerede nu er nogle beregninger fra virksomheden Cowi, som viser at tunnelbyggeriet er både teknisk og økonomisk realistisk, hvis der er en fast korridor af materiale som man man kan lave tunnellen i.
Henrik Espersen sidder selv i bestyrelsen for foreningen Bornholmtunellen, som i første omgang ønsker et forstudie af tunnelprojektet. I 2006 anslog rådgivningsfirmaet Cowi, at det ville løbe op i 725.000 kroner.
Henrik Espersen håber, at en undersøgelse vil vise, at det ER realistisk med en tunnel mellem Bornholm og Sverige:
– Det vil jo være et mægtigt plus for os, hvis vi kan komme afsted når det passer os.
Skrevet af Jens Ørberg.
Et universitet og en tunnel vil øge antallet af indbyggere
Artikel i Lokalavisen Bornholm 20-10-2010
Download som PDF (2.23 MB)
Af Jacob Ludvigsen 20. oktober 2010, 14:00
Step up. Tidligere direktør Henrik Espersen er ikke i tvivl om tunnelen. Og man kan ligeså godt tage skridtet fuldt ud med en undersøgelse, der dels viser om det kan lade sig gøre – og hvad en tunnel koster.
VÆKSTVEJEN: Da Gotland fik et universitet med 2.500 lokale og fjernstuderende, steg indbyggertallet fra 55.000 til 57.000, og målet er 65.000 personer i 2025 for at være en bæredygtig ø med fuld service til borgere og virksomheder. Argumentet fremføres af Henrik Espersen, når han er foredragsholder ved medlemsmøder, hvor man også gerne vil høre mere om Bornholmtunnellen.
Henrik Espersen, der er tidligere direktør i fiskeindustrien, var forleden inviteret af Nexø Venstreforening for at tale til 25-30 medlemmer, der spærrede øjnene op. Alle kan se, at befolkningsudviklingen på Bornholm er negativ, og at det smitter af på erhvervslivet. Midt i 1980’erne toppede vi med 48.000 bornholmere, snart er vi kun 40.000 uden visioner om andet, men målet må være vækst som på Gotland.
»Jeg er godt tilfreds med den lydhørhed, der var i Nexø,« siger Henrik Espersen, som næste gang er indbudt af Rønne Handelsstandsforening for at fremlægge visionerne om et universitet og en tunnel.
Hvis der hersker en vis modstand her og der, og andet ville være mærkeligt, mærker man den ikke i de foreninger, hvor den respekterede erhvervsmand tager ordet og påviser, at det over en årrække vil være fordelagtigt for alle, herunder staten, med en boret tunnel mellem Skåne og Bornholm, en strækning på knap 40 kilometer.
»Foreningen Bornholmtunnel foreslår et forstudie, som det rådgivende bro- og tunnelfirma COWI har tilbudt at udarbejde for mellem trekvart og en million kroner for at konstatere, om der er fast nok undergrund til en billig boret tunnel som på Færøerne, men jeg mener, at vi lige så godt kan gøre det grundigt fra starten for at se om det urealistisk eller realistisk. Der skal tages prøver og foretages seismiske undersøgelser, så vi kan konstatere, om klippemassivet er så fast, at der kan bores. Før ved vi ikke, hvad en tunnel koster,« erklærer Henrik Espersen og påpeger, at en sådan analyse vil koste det samme, som staten giver i tilskud til Bornholmerfærgen på en måned.
Gør som i Schweiz I Schweiz er man ved at anlægge verdens længste tunnel. I denne weekend var der hul igennem, de to boremaskiner mødte hinanden, og nu er der et rør på 57 kilometers længde. Rejsetiden mellem Zürich og Milano reduceres til to en halv time, når forbindelsen åbnes for trafik i 2017. Højhastighedstog vil suse igennem med 250 kilometer i timen, og for godstransporten bliver det også en forbedring, da 1,2 millioner lastbiler årligt passerer over Alperne.
Gotthard-tunnelen bliver verdens længste og er en del af en større tunnelprojekt på i alt 152 kilometer, der skal lette trafikken til og igennem Schweiz.
Henrik Espersen har i det nordøstlige Norge oplevet en fem kilometer lang tunnel fra fastlandet på et sted dybere end Bornholmsgattet til Vardø.
»Der er ingen tvivl om, at den sikrer fortsat bosætning på Vardø med 4.000 indbyggere. På Færøerne er det også afgørende for de mindre øer, at de har fået tunneller og dermed undgår affolkning,« siger Espersen.
Han pegede i Nexø Venstreforening også på, at en ny større Nexø Havn med en tunnel kan blive et brohoved for færger til Baltikum og Polen, da færgeruter normalt er mest lønsomme på de kortest mulige strækninger.
»Er der slet ingen kritiske spørgsmål, når du er ude i forsamlingerne for at tale om Bornholmtunnellen?«
»De gik i Nexø mest på, om Sverige vil være med. Men det kan forhandles. Øresundsbroen er blevet en succes, og der tales om både bro og tunnel mellem Helsingør og Helsingborg.
Nu gælder det om at overbevise vores kommunalbestyrelse og Christiansborg om, at Bornholm har brug for et løft, og at vi fortjener vores andel af investeringerne i veje og jernbaner for at få en positiv befolkningsudvikling på et økonomisk bæredygtigt Bornholm,« siger Henrik Espersen.
Uhhh, hvor ville jeg gerne have en tunnel
Leder i Lokalavisen Bornholm, 03-11-2010 p. 2. Af Michael Berg Larsen.
VISUELT: Jeg kan næsten se det for mig. Toget, der afgår fra perron 26 på hovedbanegården med destination Bornholm Sprængfyldt med ekspertise og knowhow. Grønt knowhow. Vindmølle-knowhow. Elbils-knowhow. Masser af viden om fødevareudvikling. Et tog fyldt med erfaringer om markedsføring, projektledelse, innovation og udvikling.
100 mennesker på vej til arbejde. 100 mennesker på vej til arbejde på Bornholm.
En knytnæve af viden og erfaring. Som drager til Bornholm, fordi det er her det sner. Som drager til Bornholm, fordi det er her de spændende udfordringer er. Som drager til Bornholm fordi det er nemt. Fordi der er en tunnel.
Som drager til Bornholm, fordi de to timers transport kan bruges til at arbejde, holde møder og forberede sig i. Nogle vælger at blive på Bornholm, andre tager hjem samme dag – alt afhængig af deres arbejdsopgaver.
Bornholmertoget er en kørende arbejdsplads, der tilfører os de vidensressourcer, vi ikke har i dag. Vidensressourcer, som kan være med til at udvikle øen og skabe dynamik på det bornholmske arbejdsmarked. En dynamik, som vi her i udkanten af udkantens udkant ikke selv kan skabe – heller ikke selv om vi gør os nok så umage.
Fagre nye verden? En utopisk utopi? Næppe. Men det kræver en tunnel.
Novozymes har gjort det. Lavet en fabrik i Kalundborg, hvor de sysler med at lade mikroorganismer omdanne vores affald til noget, der kan bruges til noget. Hightech kemisk udvikling i et udkantsområde? Ja.
En grøn kontorbus fragter hver dag vidensressourcer fra København til Kalundborg. Et kørende, grønt kontor.
Effektivt og smart med internet, mobiltelefoner og bærbare computere. Det klassiske hvide kontor er i opbrud og har været det et stykke tid. Alternative måder at organisere arbejdet på vinder frem.
Og hvorfor skulle øens mange pendlere ikke gøre det samme – bare den anden vej. Og hvor ville det blive meget lettere og meget mere effektivt for erhvervsliv og kommune, at de ansatte kunne drage til møder i København uden at spilde så meget som en halv time.
Bornholm kunne komme af med sit arbejdkraftoverskud.
Bornholm kunne få tilført den viden og de kompetencer, vi mangler. Man kunne nemt bo på Bornholm og arbejde i København. Uden problemer. Man kunne nemt bo i København og arbejde på Bornholm. Uden problemer.
Men det kræver en tunnel.
En tunnel kan skabe den dynamik, som vi her i udkanten af udkantens udkant ikke selv kan skabe – heller ikke selv om vi gør os nok så umage.
Bornholm med tunnel bedre stillet i snevejr
Lokalavisen Bornholm 20-12-2010
Tunnelformand: Femern og Bornholm kan køre parløb
Lokalavisen Bornholm 09-02-2011
REALISTISK. René Nordin Bloch gratulerer Østersøregionen med den faste forbindelse under Femern Bælt, klar år 2020. Tunnelen til Bornholm kan bygges sideløbende med det anlæg, der nu er vedtaget på Christiansborg.
Af Jacob Ludvigsen
STORMFRIT. – Det er glædeligt, at Folketingets partier efterhånden har indset tunnelernes fordele i forhold til broer, her tænker jeg især på at en tunnel er uafhængig af blæst, frost og sne, siger formanden for foreningen Bornholmtunnel.
Han betragter den netop indgåede aftale om en sænketunnel mellem Danmark og Tyskland som banebrydende for, at der opstår politisk forståelse for, at Bornholms fremtid afhænger af en fast forbindelse. Forligspartierne tæller SF, Socialdemokraterne, de Radikale, de Konservative, Venstre og Dansk Folkeparti.
– Priserne på tunneler har nået et konkurrencedygtigt niveau, transportministeren kalder det en hyldevare. Med de nuværende priser er det blevet økonomisk realistisk med en sænketunnel til Bornholm, siger Nordin Bloch og tilføjer:
– Endnu ved vi jo ikke, om granitten er fast nok til en boret vej mellem Skåne og Bornholm, eller om en sænketunnel er den rette løsning. Derfor er det uforsvarligt rent samfundsøkonomisk, at ikke for længst er afsat penge på finansloven til en forundersøgelse. Vi har trods alt banket høfligt på i snart syv år.
René Nordin Bloch peger på, at Færøerne har undgået sine udkantsproblemer ved at binde øerne sammen med tunneller, og at Danmark vil få flere faste forbindelser. Kattegat og Helsingør-Helsingborg står på ønskesedlen, og derfor er det vigtigt, at Bornholm trænger sig på for ikke at havne bagerst i køen.
Når man alligevel skal aftale en nordlig Øresundsforbindelse med den svenske regering og de skånske politikere, kan man lige så godt inkludere tunnelen mellem Skåne og Bornholm, synes Nordin Bloch. For såvel Skåne som Bornholm vil selve konstruktionsfasen betyde mange tusinde arbejdspladser, se blot hvor glade de er i Rødby ved udsigten til forøget aktivitet.
Tunnelformanden pointerer, at flere bornholmske foreninger efterspørger foredrag om tunnelperspektiverne. Således ser Bornholms Erhvervsråd frem til en planlagt orientering.
København kontra Udkantsdanmark
Læserbrev i Bornholms Tidende, fredag 21. januar 2011. Af: Arne Ipsen, Nærum
[…]
et tager tid at rejse fra Skagen til Gedser, eller Bornholm. Men Danmark er ikke et uoverskueligt land. Takket være de elektroniske medier får vi hurtigt at vide, hvad der sker i Nordjylland og på Bornholm, og hvordan vejret er i Sønderjylland. Det er vigtigt, at transportforholdene mellem hovedstaden og det øvrige land bliver styrket – meget gerne med en tunnel mellem Bornholm og Sverige – og at landsdelene synliggør særpræg, naturværdier og særlige tilbud.
Gyngehøvdingen indtil vi får en tunnel
25-02-2011
Læserbrev i Bornholms Tidende fredag 25. februar 2011 af Folketingskandidat for Socialdemokraterne på Bornholm, Jacob Lund, Stavsdalvej 52, Østerlars
[…]
Og så er det naturligvis vigtigt, at den nye færge bliver en god og stabil færge, der kan transportere os og vore mange turister frem og tilbage over Østersøen, indtil vi forhåbentlig får en tunnel mellem Bornholm og Skåne. Det vil nemlig betyde muligheder for erhvervsudvikling på Bornholm i en grad, som vi ikke har oplevet i de seneste mange år.
Det bornholmske tunnelsyn
Politiken 06-04-2011, Bagsiden, af Jeppe Branner
En gruppe bornholmere har fået et syn. Et fremtidssyn, der skal gøre deres ø landfast med resten af Danmark. Foreningen Bornholmtunnel (bornholmtunnel.dk) har i omkring ti år lobbyet for at få en tunnel til øen, men har – indtil nu – kun tiltrukket lokale mediers opmærksomhed.
Foreningen tæller 125 medlemmer eller omkring 0,3 procent af øens befolkning. Bagsiden er taget en tur til Bornholm for at få os en snak med foreningens formand, René Nordin Bloch.
Da initiativet startede, lød det mest af alt som en dårlig bagsideartikel, og formanden er da også klar over, at det ikke er alle på øen, der tager foreningen lige seriøst.
»De fleste grinede eller smilte noget ad det i starten«.
Men det gør de ikke mere? »Det er min oplevelse, at billedet er vendt de sidste par år. Det skyldes, at vi har været ude med facts fra tilsvarende tunnelbyggerier i Norge og på Færøerne.
Så folk er begyndt at se, at det ikke er det tekniske, og for så vidt heller ikke det økonomiske, der er problemet.
Problemet er politisk«.
Det er ikke spor dyrt? »Det, vi har sjusset os frem til, er, at det bliver et sted mellem 5 og 10 milliarder, alt afhængigt af undergrunden.
Under helt optimale forhold er der tale om en tilbagebetalingstid på ti år«.
Danske politikere kan som bekendt slet ikke få nok af at bygge broer og tunneler. Når det gælder den planlagte forbindelse over Femern Sund, er det dog også den tunge transit af lastbiler fra udlandet, der får regnestykket til at gå op. Men René Bloch tænker stort: I hans verden er en tunnel videre til Polen bestemt ikke en umulighed.
At Bornholm dermed skulle risikere at ende som Østersøens svar på Sprogø, ser han ikke nogen fare for.
»De kan jo bare blive nede i tunnelen, eller måske lige komme op og få luft. De behøver ikke at belaste infrastrukturen på Bornholm. Men samtidig vil vi få turister hertil fra begge sider «.
Den visionære formand understreger, at det er tunnelen til Sverige, der kommer i første række, og at de polske drømmerier står for egen regning.
Han er også med på, at der er en fare for, at Bornholm mister sit særkende og sin identitet som svært tilgængelig ø, hvis tunnelprojektet bliver til virkelighed.
Men han er villig til at gå på kompromis, for alternativet er dystert.
»Vi er nede omkring det befolkningstal, vi havde i år 1900. Og det skræmmer mig meget. Det, der skaber liv og skatteindtægter, det er de mennesker, der bor her permanent. Der er næsten ikke børnefamilier tilbage, og snart begynder vi at mangle elektrikere, murere, kokke, fordi der ikke er nok unge mennesker at tage af«.
At det netop er en tunnel, der skal til for at vende den negative udvikling, mangler foreningen endnu at overbevise politikerne om. Og det er svært, når der kæmpes mod myter plantet af ondsindede tunger. En af de mest sejlivede går på, at tilkørslen til en tunnel ville komme til at ligge dybt inde i den naturskønne Almindingen. Men et sådant scenarie er helt ude i skoven ifølge de beregninger, ingeniørvirksomheden Cowi har lavet for Bornholmtunnel.
Foreningen sætter derfor sin lid til, at politikerne vil tro på facts frem for myter. Og at der kommer handling bag den megen snak om Danmarks trængte randområder.
René Bloch afslører nu, at det intensive lobbyarbejde på de bonede gulve netop i disse dage har båret frugt. Et møde med transportministeren er nært forestående. Formålet med mødet er at få afsat 10-12 millioner til en forundersøgelse, hvor der skal bores, så det kan blive afgjort, hvad undergrunden i farvandet består af. Og hvem ved … Det ville alligevel ikke være mange meter jysk motorvej, ministeren kunne få for de penge.
Viljen til at vende og vinde
Lokalavisen Bornholm 6. april 2011, af Jacob Ludvigsen
ENIGHED. Så længe bornholmerne ikke kan blive enige, har de fred for os på Christiansborg. Er vi for gode til at splitte og for dårlige til at samles om et fælles mål på vej mod fremtid og fremskridt?
FORMANINGEN: »I skal bare være enige om, hvad det er I vil, ellers er der ingen, der gider høre på jer.«
Sådan cirka lyder budskabet fra Christiansborg, når TV2 Bornholm – yderst fortjenstfuldt – vandrer fra kontor til kontor for at spørge, hvad de forskellige partier har tænkt sig at gøre for Bornholm. Politikerne siger det samme med forskellige ord, og bag velviljen anes et smørret grin, for de ved på forhånd, at Bornholm som sådan har ganske svært ved at enes om ret meget andet, end at her er pænt, og at flere ville blive lykkeligere, hvis de flyttede hertil.
Vel, vi kan nok blive enige om, at det ville være fint, hvis vi fik flere tilskud fra staten.
Ganske vist er Bornholm dyrere i drift end det ellers så udskældte Færøerne, men der er altid plads til flere støttekroner, og hvis vi bare kunne få 100.000 kr. pr. mand, ville det lysne. Ifølge lommeregneren er det 4,2 milliarder kroner.
Disse penge kunne bruges til meget godt, for eksempel kunne der blive en fiks lille bil til hver enkelt. Fire milliarder kroner er i øvrigt det beløb, de bornholmske værdier blev nedskrevet med for 20 år siden, da staten smadrede vores banker.
Men det er ikke realistisk, at Danmarks finansforvaltning er i humør til at indsætte 100.000 kr. på vores Nem-konti, selv om der kunne argumenteres for, at vi fortjener en kontant opmuntring. Ja, alene udsigten til en lille lottogevinst til alle ville få rigtig mange til at købe et hus og bosætte sig. det ville sætte sving i ejendomsmarkedet og beskæftigelsen indenfor håndværksfagene.
Enhver kan se, at det er det vitterlige vås. Bornholm får ikke en stor pengegave og har vel egentlig heller ikke fortjent det. Slet ikke, når vi har så svært ved at finde de løsninger, som skal frelse os fra afvandring og udhuling.
Vi kan knytte håb til visionen om den kloge grønne ø, der engang skal gøre os selvforsynende med energi – i forvejen ved vi, at Samsø er nogle sømil længere fremme, når det drejer sig om at skære ned på olie og op for vind og sol og gyllegas.
Vi vil også gerne være en foregangs-ø med virksomheder, der er specialister i fremtidens forsyningssikkerhed, fælles stolthed er et gode, der kan bringe os videre. Men er det noget, vi er så enige om, at vi kan sende vores folketingsmedlemmer afsted med klar besked?
På det alt afgørende transportområde accepterer vi de forudsætninger, der er fastlagt af staten. Det skal koste over 2.000 kr. for en familie at rejse på besøg, og al snak om, at der bure være mildere takster, bliver afvist hurtigere end ordene kan udtales. At det med et statstilskud på 140 millioner om året – ca. 333 kr. pr. bornholmer – skal være så kostbart at lade sig transportere, er gådefuldt for de fleste.
Sangen om en tunnel evner vi heller ikke at synge med ren og klar stemme, og det er da en fordel for Christiansborgs politikere, som dermed slipper for at tage stilling til den vidtløftige tanke. Med nogle få undtagelser er de bornholmske kommunalbestyrelsesmedlemmer ikke i humør til at tale tunnel. De frygter, at Bornholm skal blive til grin, fordi der ikke menes at være passagergrundlag til et så omfattende stykke anlægsarbejde – og de kan ikke forestille sig, at netop en tunnel vil sætte trafikken voldsomt i vejret, fordi den vil gøre det muligt at bo der, hvor man helst vil, og arbejde der, hvor jobbene findes.
Hvis man nu forestiller sig, at 20.000 bornholmere skrev under på, at vi vil have undersøgt mulighederne for en fast forbindelse, ville det velsagtens gøre indtryk – medmindre andre 20.000 lagde navn til en protest mod, at den romantiske sejlads skal falde bort til fordel for 36 kilometer undersøisk vej. Hvis vores folketingsmedlemmer skulle rette henvendelse til det magtfulde trafikudvalg for at sætte gang i en forundersøgelse, ville de blive afkrævet et mandat fra Bornholms befolkning. Uden det får de besked på at pakke sammen og gøre deres hjemmearbejde ordentligt.
De, der stritter imod og egentlig er lidt ligeglade med transportmulighederne, påtager sig et voldsomt ansvar for, at Bornholm rykker endnu længere tilbage i køen og for alvor kan kalde sig udkants- og afviklingsområde.
Spørgsmålet er, om man overhovedet kan tillade sig at stå i vejen for udviklingen? Demokrati og folkestyre, javist, men det indebærer ikke retten til at blokere for den nødvendige revolution af de trafikale forbindelser. Bornholm har brug for en stærk mand eller kvinde, som kan mobilisere fremskridtet og frygtløst gøre op med tilbageskridtet.
Svensk hul igennem for tunnel til Skåne
Lokalavisen 04-05-2011
HÅNDSLAG. Ny forening arbejder for at gøre 1,7 millioner skåningene interesseret i fast forbindelse til Bornholm. ’Vi er samme folk’, erklærer formand Krister Gustavsson, der fører det rød-gule skåneflag på sin hjemmeside.
ØSTERSØ-SOLIDARITET: Foreningen Bornholmtunnel.dk har nu fået en samarbejdspartner på den anden side af havet. Ifølge TV2/Bornholm og den nye organisations hjemmeside bornholmstunneln.com er Krister Gustavsson formand, han har endnu ikke besvaret avisens henvendelse.
For Bornholmtunnel.dk kan initiativet blive begyndelsen til en mere målrettet oplysningsindsats overfor den skånske offentlighed. Den faste forbindelse vil binde de to landsdele tættere sammen, og det kan ikke udelukkes, at den svenske stat en dag kan se en interesse i at være partner i tunnelprojektet.
Bornholms ven hinsidan, Krister Gustavsson, har skrevet disse ord på hjemmesiden:
»En dag kommer det att byggas en tunnel mellan Skåne och Bornholm. Det är billigare med en tunnel istället för färja och mer miljövänligt. Vi i Föreningen Stöd Bornholmstunneln vill tillsammans med Foreningen Bornholmtunnel på Bornholm verka för att det byggs en Bornholmstunnel inom en överskådlig framtid. För att detta ska ske krävs det att det finns en opinion för detta på båda sidor. Flera stora infrastrukturprojekt i södra Skandinavien som t.ex. Öresundsbron, Citytunneln och Stora Bältbron har redan sett dagens ljus. En Bornholmstunnel kommer att vara en del av detta nätverk som kommer att länka ihop södra Skandinavien. Skåningar och bornholmare är samma folk. En tunnel mellan Skåne och Bornholm skulle föra oss närmare varandra igen.«
Appellen slutter:
»Vill du hjälpa till att stödja detta viktiga infrastrukturprojekt ska du bli medlem i Föreningen Stöd Bornholmstunneln. Det kostar inget att bli medlem i föreningen. Du blir medlem genom att skicka ett email till info@bornholmstunneln.com med namn och kontaktuppgifter.«
Hjemmesiden fremhæver, at en tunnel vil spare os for en del af de problemer, som det vilde vintervejr bærer med sig. For at understrege argumentet er der link til Lokalavisen Bornholm, der den 20. december sidste år påpegede, at en undersøisk forbindelse gør os uafhængige af kuling og katamaranfærgeaflysninger.
Skal vi have en jernbanetunnel til Bornholm?
Forening vil have fast forbindelse til solskinsøen. En eventuel jernbanetunnel fra Skåne vil blive mindst 35 kilometer lang
Ekstrabladet 11. maj 2011, af Niklas Roar
‘En dag bliver der bygget en jernbanetunnel mellem Skåne og Bornholm’. Så klokkeklar er indledningen på sitet bornholmstunneln.com. Föreningen Stöd Bornholmstunneln består af en gruppe beboere i primært Skåne og på Bornholm, der ønsker en fast forbindelse mellem solskinsøen og den svenske landsdel, der historisk er tæt knyttet til Danmark.
Men alle, der har en interesse i at gøre Bornholm landfast med Sverige og Dermed også Danmark via Øresundsbroen, er mere end velkomne til at melde sig ind og dermed skabe grobund for et solidt pres på politikerne i de to lande.
Der er dog 35 kilometer mellem Bornholm og Skåne. Til sammenligning er Øresundsforbindelsen, der består af både en tunnel og en skråstagsbro knap 12 kilometer lang.
Bornholmere og skåninger samme folk
Sekretær i Föreningen Stöd Bornholmstunneln, Keyo Ghettson, mener dog heller ikke, at det er noget, der kommer til at ske i dag eller i morgen. Men har tror fuldt og fast på, at drømmen en dag bliver til virkelighed, og fremtidens transport mellem Skåne og Bornholm ikke skal afvikles med forurenende færger eller fly.
– Er det realistisk med sådan en tunnel?
– Det kommer an på, hvem man spørger. Jeg tror det. Jeg tror, at Øresundsforbindelsen har været med til at ændre folks tankegang. Det er naturligvis argumenter for ikke at gøre det. Det er selvfølgelig meget dyrt, og der bor ikke ret mange mennesker på Bornholm. Men vi skåninger og bornholmere er samme folk, og vi kender hinanden.
– Og de nuværende færgeforbindelser er både langsomme og meget lidt miljøvenlige.
Lange udsigter
– Hvad er tidsperspektivet?
– Det er svært at sige. Vi vil arbejde for, at det sker inden for en overskuelig fremtid. Der har længe været snak om en fast forbindelse mellem Helsingør og Helsingborg, men vi håber jo, at man i løbet af de næste årtier vil enten planlægge at bygge eller gå i gang med at bygge tunnellen mellem Bornholm og Skåne. Men vi er fuldt ud bevidste om, at det ikke kommer til at ske i den nærmeste fremtid. Men jo mere vi arbejder for det, jo større er chancen.
– Der er cirka 35 kilometer mellem Skåne og Bornholm. Hvad vil projektet koste?
– Det er dyrt. Jeg har hørt et beløb i omegnen af fem til ti milliarder kroner. Men det må du ikke hænge mig op på. Men der kommer i forvejen mange turister til øen, og jeg er sikker på, at det ville sætte gang i en helt anden trafik og integration. Det vil øge turismen og skabe mere mobilitet blandt pendlere.
Udgifterne endnu ikke klarlagt
– Hvem skal betale?
– Det er jeg vist ikke den rette til at svare på. Men der er jo forskellige måder at finansiere en tunnel. Enten kunn man lade dem, der benytter den, betale, som vi kender det fra Øresundsforbindelsen. Alternativt kunne den svenske og den danske stat tage sig af regningen.
Hvis du vil være medlem, skal du blot sende en mail til info@bornholmstunneln.com med navn och kontaktoplysninger. Det er helt gratis.
Folkemødet i udkantens udkant
Leder i Lokalavisen Bornholm 7. juni 2011
»Kan vi få Folkemødet til at diskutere en fast forbindelse til Bornholm,« undrer Den Pæne Pen sig.
Af Jacob Ludvigsen
POLITISK TURISME. Tusindvis af mennesker samles for at udveksle meninger. Politikerne møder vælgerne – og selv om det ikke bare skal handle om Bornholm, så er der et par spørgsmål. Hvorfor skal vi for eksempel risikere at blive en atomaffaldsø? Og var det ikke en god idé med en fast forbindelse over Østersøen?
BURGUNDIA: Hvis man trækker en snor mellem nordpolen og sydpolen, så går den lige gennem Bornholm. Det fastslår forfatteren Hans Henrik Møller i romanen Burgundia, som Bornholm jo hedder på latin, og det er det samme som Bourgogne, og vi kan godt lide forestillingen om, at det var stormænd fra Bornholm, der drog sydpå og grundlagde produktionen af nogle af de bedste rød- og hvidvine. Vi burde egentlig have egen Bourgogne-import fra vores forfædre, hvis vi ellers kan finde dem.
Nu er vi jo ikke alle rajie bårrijnhålmara, en del af os er førde, og det kan aldrig blive helt så godt som at være født. Men det er noget, vi første, anden og tredjegenerationsbornholmere af etnisk dansk oprindelse har lært at se i øjnene, og efterhånden går det også meget godt, især fordi bornholmernes sprog bliver mere og mere dansk. I den danske skole tog man blidt deres modersmål fra dem, ville de blive til noget måtte de aflægge deres løjerlige tungemål. Hvis man ville være uvenlig, kalder man det dansk kolonipolitik gennem 350 år. Bornholm er Danmarks sidste tropekoloni.
Velkommen til alle, der er ført til Bornholm for at møde folket og til folket, som strømmer til Allinge for at møde deres tjenere, politikerne. Vælgerne vil se, høre og tale med girafferne, der vil vise sig fra deres mest elskværdige side, ikke noget med, at Bertel Haarder hvæser »pis mig i øret«. Man forstår ham egentlig godt, påtrængende hurtigspørgere kan være irriterende, men det gælder jo om at bevare balancen.
Velkommen til en udkant af en udkant af en udkant – af en udkant. Europa er ved at blive en udkant i verden. Danmark er i sig selv et udkantsområde med en hel del udkanter, herunder Bornholm, der er rigtig langt ude. For at det ikke skal være løgn, har Bornholm også sin rangorden: Der er hovedstaden Rønne, resten ender som udkant. Al magt til storbyen.
Først blev de fem bornholmske kommuner og amtskommunen afskaffet. Ved en folkeafstemning, jovist. Det ville næsten ikke kunne mærkes, og der var penge at spare, men selvfølgelig ville servicen blive opretholdt over hele øen, der var intet at frygte, og det var ikke noget demokratisk problem, at der nu kun skulle vælges 27 politikere frem for 108. Nej, så slap vi for overflødig snak, og nu skulle politikerne ikke tænke lokalt, men se på øen som en helhed.
Næste træk er, at storkommunen Bornholm kan spare endnu flere penge ved at bygge et helt nyt rådhus og samle alle kontorer under samme tag. Fælles økologisk frokostordning på tværs af faggrænser og mere kompetencedeling. Skønt computerne netop gør det muligt at have kontorer flere steder.
Når folket spørger politikerne, hvor det nye vidunder-rådhus skal ligge, svarer de modige straks »Rønne« og resten hævder, at det er der endnu ikke taget stilling til. Kan det ligge i Aakirkeby midt på øen? Her er en konsulentrapport nødvendig, og den vil med sikkerhed give det rigtige svar, og så har eksperterne talt.
Bornholm vil gerne være en foregangs-ø og et stolt eksempel for verden på, hvordan et lille samfund kan gøre sig uafhængigt af fossile brændstoffer.Bright Green Island er visionen om den kloge og lyse, grønne ø – måske lysegrønne. Nu kan Bornholm risikere endnu en naturaktivitet, nemlig en fuldblods radioaktiv losseplads fra forsøgsreaktor Risø og nogle sygehuse leveret kvit og frit, for et sted skal det åbenbart fragtes hen og graves ned.
Naturaktiviteten består i den helt naturlige nedbrydning af de radioaktive stoffer, der kan strække sig over nogle få hundrede år. Det er da alligevel spændende at tænke så langt og kunne give noget videre til eftertiden, som den skal værne om og passe på.
En eftermiddag bankede det på døren, det var den nysgerrige mikrofon fra Danmarks Radio, der ville vide, hvad jeg sagde til at få en atomlosseplads min baghave, og først troede jeg at stå overfor en spøgefugl, men da han viste mig et kort over den del af Østermarie, hvor vi kan tænkes at skulle tåle at gøre vor samfundspligt, og jeg så at Brændesmark, vores hjemsted var medregnet i de territoriale krav, valgte jeg at tage det fra den relativt humoristiske side. Bornholm skal opretholde tilværelsen ved at tage gæstfrit mod turister, og det er kun meget særprægede typer, der interesserer sig for at feriere i nærheden af radioaktivt reaktoraffald, uanset hvad eksperterne måtte sige om den begrænsede farlighed. Sådan siger de altid, indtil det modsatte beklageligvis er bevist ved den ulykke, der ikke kunne ske. Men så vil Beredskabsstyrelsen sørge for, at de berørte husstande fremover får leveret drikkevand på plasticflaske, storvasken tager derimod ikke skade af lidt radioaktivt vand, og hvad kropsvask angår, bør man for en tid søge bademuligheder uden for strålingszonen.
Kære gæster! I vil opleve, at bornholmerne taler meget om trafik. Færger og fly er vores livline til det vestligere Danmark, og vi bør egentlig ikke klage, for om nogle dage har vi hele to hurtigfærger af australsk fabrikat. De har forkortet forbindelsen til Danmark og Europa, og om sommeren går det i reglen fint. Men når stormen raser, må vi finde os i aflysninger og forsinkelser, som gør det svært at passe sit arbejde i København -Bornholm har knap 1.000 pendlere, som yder et væsentligt bidrag til kommunekassen.
En folkebevægelse for en fast forbindelse udvikler sig. Vi ønsker, at fagfolk får lov at udføre en grundig undersøgelse af havbundens beskaffenhed, for det ville være fantastisk og det billigste, hvis der kan bores en 36 kilometer lang tunnel mellem Skåne og Bornholm. Nogle finder, at det er mere romantisk at sejle, men så kan de anskaffe sig en lystbåd.
Bornholm er blevet en københavnsk omegnskommune under region Hovedstaden. Så må vi også have krav på en pålidelig og billig trafikbetjening, og med en tunnel åbner der sig nye muligheder for at hindre, at Bornholm fortsætter som et afviklingssamfund. Sidste olding lukker og slukker i 2061.
Bornholm er ikke gået i graven endnu. Vi har meget at byde på: enestående natur, spændende historie, masser af kultur, kulinariske oplevelser og en kreds af iværksættere, der tør sætte noget nyt i gang. Brug tiden til andet end snak, tag omkring og nyd de bornholmske herligheder. Måske vil nogle af de høje herrer og damer erkende, at Bornholm er for dejlig til at forblive en udkant af en udkant af en udkant.
En tunnel løser Bornholms problemer
Man kan ryste på hovedet over de færøske tunneler, men…
Synspunkt i Bornholms Tidende fredag 10. juni 2011
Af Søren R. Wolff, tunneltosse og vinhandler
Den tid, hvor man blev opfattet som en landsbytosse, fordi man talte for de bornholmske tunneltanker, er forbi. Flere og flere har meldt sig under fanerne, og i den bornholmske tunnelforening har man fået en anerkendt kommunalpolitiker, René Bloch, som formand. Der arbejdes seriøst i foreningen på at skabe grundlag for en egentlig undersøgelse af, om et projekt kan gennemføres og til hvilken pris.
Men kigger man sig rundt om i verden, så er der altså bygget tunneler af længder, der overstiger den bornholmske. Vender vi blot blikket mod Færøerne, er der rent faktisk 19 tunneler, der forbinder de mere eller mindre beboede øer. Sammenlagt er disse tunneler på godt 41 km, og der er planer om yderligere fem tunneler på en i alt 45 km., deraf en enkelt på 20 km.
Bornholm ned – Færøerne op
Man kan ryste på hovedet over de færøske tunneler. Men det er mere interessant at se på, hvad de har betydet for Færøernes eksistens som samfund. Det har betydet, at det fortsat er muligt at have beboede øer med kun 40 indbyggere.
Siden man i 1990’erne begyndte at bygge tunneler mellem de 18 øer, er befolkningstallet på vokset fra godt 40.000 til ca. 50.000 indbyggere.
På Bornholm er det i samme periode gået præcis den modsatte vej. Vi nærmer os med hastige skridt 40.000 indbyggere.
Hvis Christiansborg vil hjælpe og gavne Bornholm, er jeg overbevist om, at en biltunnel til Skåne vil være løsningen på mange af vore problemer.
Tilgængeligheden vil blive øget mange gange. Vi vil ikke i samme grad som nu være afhængig af vejret, når vi skal rejse. En del gods vil kunne transporteres til Bornholm via tunnelen, således at Bornholmsfærgen ikke bliver en flaskehals, trafikalt såvel som økonomisk.
Ingen tvivl om, at det også vil være et positivt skridt i den rigtig retning for udvikling af den bornholmske turistindustri.
Dertil kommer, at der rent faktisk findes beregninger, som viser, at en tunnel mellem Bornholm og Skåne kan tilbagebetales – alene af det tilskud staten yder til Bornholmsfærgen i løbet af mindre end 20 år, hvor man ved såvel Øresunds- som Storebæltsforbindelserne regner med betydeligt større åremål, inden de er afdraget.
Modbydelig sejltur
Jeg hører til dem, der glæder mig til, at »Leonora Christina« bliver sat ind på Ystad og dermed øger kapacitet og forhåbentlig også komfort i forbindelse med sejladsen. Men jeg tror aldrig, jeg kommer til at synes, at det er morsomt at sejle med en katamaran, når bølgehøjden er det maksimalt tilladte. Jeg synes, at det kan være en temmelig modbydelig overfart.
I øvrigt har jeg flere gange prist mig lykkelig over, at gamle »Povl Anker« stadig er til rådighed, når dårligt vejr sætter ind om vinteren. Men »Povl Anker« er – navnet til trods – efterhånden en gammel dame, så hvor længe kan vi beholde hende?
Hvor er passagerforeningen?
Derfor er det på høje tid, at man får sat midler af til en undersøgelse af mulighederne for en Bornholmertunnel og derefter iværksat projektering og udførelse.
Det undrer mig egentlig, at man ikke i Bornholms Passagerforening har beskæftiget sig med den mulighed, der vil forkorte rejsetiden mellem Bornholm og København betragteligt.
Man kan vel køre igennem tunnelen på en halv time og har derefter en time til København. I dag skal man regne med en rejsetid på omkring det dobbelte.
Videre til Polen
Det er glædeligt, at der nu er kommet en skånsk støtteforening for Bornholmertunnelen, og måske kan svenskerne på sigt se et yderligere perspektiv i tunnelen, hvis man tænker sig, at der også bygges en tunnel fra Bornholm til Polen, således at en del transport til og fra Skandinavien til den østlige og sydlige del af Europa går den vej og i øvrigt kan aflaste de hårdt belastede sjællandske motorveje.
Ja det perspektiv i sig selv burde være nok til at få en dansk trafikminister til at tænke sig om en ekstra gang, når han bliver stillet overfor de bornholmske ønsker.
Jo mere jeg tænker på perspektiverne jo mere tunneltosse(t) bliver jeg!
Hvad Danmark og Bornholm skal leve af i fremtiden
FORSØGS-Ø. Bornholm har eksperimenteret med lidt af hvert, og Den Pæne Pen vil altid være positiv, også når det går ad Hekkenfeldt til. Nu gælder det om at bruge de kommende dage på at tale om de emner, der er fælles for os alle, og som måske kan bringe os videre. Pennen er optimistisk.
Tirsdag 14-06-2011 kl: 21:17 af Jacob Ludvigsen
Den pæne pen
Lokalavisen Bornholm nr. 24 – 140 – 2011
FREMTID. Har Danmark en fremtid –har Bornholm? Det må vi sandelig håbe. Folkemødet kan måske bringe os lidt nærmere svaret. Den Pæne Pen giver et kort rids af udviklingen. Er Kina en trussel eller en mulighed? Er vi for dvaske i forhold til dem? Og hvilket ord med T beskriver Bornholms muligheder for at undgå en skæbne som udkant?
HALLO-HALLO. Først var vi samlere og jægere, derefter blev vi bønder, fiskere og handelsfolk og håndværkere; udviklingen blev drevet af specialisering og større enheder, og da elektriciteten og forbrændingsmotoren sammen med telegrafen og dampskibene dukkede op, måtte noget vige for det nye. Det er længe siden, vi tog afsked med telefondamen, nu møder vi hende kun, når vi skal klage over en forkert regning.
Landbosamfundet udviklede sig så meget, at det afviklede sig selv, maskinkraft og stordrift krævede ikke det samme folkehold som i hesteplovens tusindårige epoke. Industrialiseringen tog over med udspring i lokale geniers opfindelser, der kunne masseproduceres og transporteres i et omfang, der ikke tidligere havde været muligt. Og før vi fik set os om, var industrien på vej mod øst, og vi måtte trøste os med, at det trods alt var os, der havde den store viden, og at kinamanden var billigere end Ikastpigen.
Snart er kineserne klogere end os, og den viden, de måtte mangle, kan de sagtens købe hos os. Dette er ikke et angreb på Den Kinesiske Folkerepublik, dens folk og regering. Vorherre bevares! Vi har ingen adkomst til at kritisere den måde, hvorpå Kina har hævet sig fra kulturrevolutionens galskab til et industri- og it-samfund med indbygget vækst. Vi har endnu det russisk-kinesiske fællesmarked til gode, men det kan blive en stærk magtfaktor.
Bornholm er en del af Danmark, og Danmark er en del af et synkende Europa med fælles mønt uden fælles økonomisk politik. Danmark er knap så hårdt ramt som Grækenland, Portugal og Irland, men nu går den økonomiske udvikling gradvist baglæns, vi befinder os i recession med udsigt til fald i eksporten og et ubeslutsomt hjemmemarked med permanent uro omkring ejendomme og lånefinansiering plus en banksektor, præget af uærlighed og grådighed. I Kina ville de værste af de bankdirektører, vi har lært at kende siden 2007-8, ikke længere have deres gang på denne jord, så brutale midler undgår vi heldigvis hos os, et sikkert tegn på at vi er mere civiliserede.
Eksporten af svinekød til Japan er så stor, at den kan dække vores indkøb af Toyota, Suzuki, Honda, Mitsubishi og andre mærker fra Solens Rige. Hvis man vil være lidt besk, er det lidt underudviklet, at vi sejler fnugfrit kød tusindvis af kilometer og til gengæld modtager højt udviklet teknik. Selve opdrættet, aflivningen og parteringen er så industrialiseret, som den næsten kan blive, alligevel er der en skævhed i bytteforholdet.
Bornholm bidrager flittigt til svineproduktionen med over 400.000 stykker, svarende til ti grise pr. bornholmer pr. år. De grise, der har fået lov at leve lidt længere med bedre plads og foder, fri luft og halm at lege med, kaldes Bornholmergrise og lanceres som et specialprodukt. Ellers skal man ud på landet til Jørgen Hallegaard og hans pølsemageri, bortset fra ham har fødevareøen Bornholm ikke længere en slagterforretning. Der lå en håndværksslagter i Aakirkeby, men bornholmerne var for dovne til at handle der, og så måtte den lukke. Det er ikke altid de andres skyld, når det går skævt på Bornholm. For tiden rejser kreaturerne til Sjælland for at dø, kun grise kan aflives på Bornholm.
Fiskeriet er en skygge af sig selv, og de sild, der skal røges, er fanget i Kattegat. Både Danmark og Bornholm skal leve af fødevarer, blandt andet. Med selvstændig mølle og lokalt andelsejet mejeri er øen bedre stillet end så mange andre.
For omkring ti år siden blev Bornholm udpeget som it-ø, og Ericsson overvejede at placere et udviklingscenter. 25 millioner kroner blev stillet til rådighed. Det mest synlige resultat var et call-center, der blev indrettet på den skrantende landevejskro i Klemensker. Her skulle arbejdsløse bornholmere opkvalificeres til at kunne passe servicetelefoner for mange forskellige firmaer, og tilskudskronerne fossede i lommen på den tilrejsende iværksætter. På et tidspunkt var den fest forbi, han gik konkurs og såvel callgirls som det modsatte køn stod med håret ned ad nakken. Bagefter viste det sig, at bagmanden havde udført samme nummer i seks andre danske amter, alle steder var det endt med konkurs og gæld til det offentlige. Man havde ikke fundet det fornødent at tjekke manden på forhånd.
Hvad udviklingscentret angår lykkedes det lige akkurat at indrykke en helsideannonce med jobtilbud, hvoraf de fleste var så specialiserede, at de krævede omfattende uddannelse eller import af specialister – kort efter blev Ericsson nødt til at spare, og der var ikke længere mulighed for at gøre Bornholm til den grønne it-ø.
Frit fiber til alle venter de fleste stadig på, men det gælder mange områder i det vestligere Danmark, som vi siger her i det østligste. Og det er en uundværlig motorvej for informationer, men de skal helst have en høj værdi og skabe vækst, da vi ikke kan leve af at spille PlayStation. Dansk producerede mobiltelefoner er en bristet drøm fra det gamle århundrede.
Grøn ø med selvforsyning. Biokraft skulle omdanne gylle til el. Det er ikke gået som ventet, men øgede kapaciteten for det antal millioner pis, der produceres. Bornbiogasol var en plan om at forvandle bioaffald til motorbrændstof, men damen med den hemmelige formel blev sur og gik sin vej efter at være kommet på kant af Danmarks Tekniske Universitet. Men der er flere andre grønne projekter. Kan Bornholm leve af grøn energi? Kan Danmark? Svaret blæser i Vestas-vinden.
Turisme. Jo, og tak fordi I er kommet til folkemødet her lige inden højsæsonen. Tusindvis af iskager vil blive nydt, og der bliver kø på restauranterne. For Bornholm er det et vigtigt erhverv, om end sæsonen er kort, også Danmark som sådan har glæde at tilrejsende, men vi skulle nødigt ende som en slags forlystelsespark for indiske velhavere.
Vi ved, at børn i Asien bliver strengt opdraget i skole og hjem, så de kan blive flittige og dygtige. Vi ved også, at der er megen slaphed i det danske undervisningsvæsen. Er det her, vi skal begynde, hvis Bornholm, Danmark og Europa ikke skal ende som en parentes i verdens historie? Det er noget af det vigtigste, der skal tales om på folkemødet.
For Bornholms vedkommende starter antiudkantsordet med T. T for tunnel.
Slet ingen grund til tunnel-undren
Derfor er det på høje tid, at man får sat midler af til en undersøgelse
Læserbrev i Bornholms Tidende onsdag 15. juni 2011
Af Bjørn Carlsen, formand for Bornholms Passagerforening
Den 10/6 2011 havde Søren R. Wolff fra Aakirkeby et temmelig »dybdeborende« Synspunkt i Bornholms Tidende. Søren R. Wolff underskriver sig selv som vinhandler og tunneltosse. Vi glæder os virkelig meget over, at »tunneltossen« savner vores røst i debatten om en tunnel mellem Bornholm og Sverige. Søren R. Wolff skriver bl.a.:
»Hvor er passagerforeningen?
Derfor er det på høje tid, at man får sat midler af til en undersøgelse af mulighederne for en Bornholmertunnel og derefter iværksat projektering og udførelse.
Det undrer mig egentlig, at man ikke i Bornholms Passagerforening har beskæftiget sig med den mulighed, der vil forkorte rejsetiden mellem Bornholm og København betragteligt«.
Vi har åbenbart ikke været højrøstede nok, for vi har adskillige gange givet udtryk for vores holdning til en tunnel. Men tak for anledningen, Søren R. Wolff, til at få bragt klarhed over, hvor Bornholms Passagerforening står i denne sag.
Siden »Foreningen Bornholmtunnel« blev dannet i efteråret 2006 har Bornholms Passagerforening faktisk haft en »ambassadør« i Tunnelforeningens bestyrelse; og det har vi stadig. Der er alene tale om et forsøg på at sørge for, at synspunkterne kommer gensidigt til udtryk.
Bornholms Passagerforening er – som forening – medlem af Tunnelforeningen, ligesom flere af bestyrelsens medlemmer selv har tegnet et privat medlemskab. Vi har i disse sammenhænge gennem årene deltaget i flere generalforsamlinger.
Den 8/11 2007 holdt vi – i anledning af det forestående folketingsvalg – et borgermøde under overskriften: »Hvordan skal fremtidens transport til og fra Bornholm være? Fly, tunnel, tog, færger?« Og Borgermødet blev holdt i samarbejde med Tunnelforeningen.
I bestyrelsens beretning på vores generalforsamling har vi i flere år omtalt Tunnelforeningen og samarbejdet med foreningen. Vi har i diverse sammenhænge gjort rede for tre synspunkter i relation til muligheden for en tunnel.
1) Der bør hurtigst muligt skaffes midler til at få undersøgt prisniveauet for bygning af en tunnel (og dette er blevet endnu mere aktuelt efter beslutningen om, at der skal bygges en tunnel under Femern Bælt). Dette skal sætte bygningen af en tunnel i relation til fortsatte investeringer i færgedrift; herunder muligheden for en superfærgedrift mellem Rønne og Kastrup.
2) Analysen af bundforholdene/undergrunden skal samtidig klarlægge om der alene (som vi på foreliggende grundlag foretrækker) skal bygges en jernbanetunnel, som kan medbringe en almindelig passagertogstamme samt en togstamme til biler og alle former for gods, svarende til Euro-tunnelen mellem Frankrig og England. Passagererne kan blive i bilerne under togturen under vandet. Togstammen for passagererne skal kunne fortsætte direkte til København.
3) Der skal etableres en »transportkorridor« gennem Sverige, som svarer til, at danske regler gælder i enhver henseende.
Søren R. Wolff giver udtryk for, at en tunnel vil forkorte rejsetiden mellem Bornholm og København betragteligt. Det mener vi ikke at have set beviser for. Derfor tager vi i hvert fald ikke ordet »betragteligt« i vores mund; men det er sandsynligt, at rejsetiden forkortes.
Umiddelbart anser vi dog, at den absolut største gevinst vil være, at rejsetiden i en tunnel ikke vil være afhængig af vejrliget, ligesom driften af et tog ikke kræver ret meget personale, og driftsomkostningerne derfor vil være yderst beskedne. I København kører Metroen – med stor succes – uden personale til at styre toget. Derfor vil der formentlig kunne afgå minimum ét tog i timen i hver retning, ligesom togene vil kunne køre stort set i døgndrift.
Der er nok mange fordele ved en tunnel frem for den nuværende færgedrift, bl.a. miljømæssige, men spørgsmålet er, om det er økonomisk forsvarligt at arbejde for. Dét både bør og skal undersøges – og det overlader vi trygt til Foreningen Bornholmtunnel at få iværksat. Vi skal nok støtte i det omfang, hvor vi har mulighed for det.
Peter Juel Jensen: En tunnel for en bro
P4 Bornholm 08. sep. 2011 16.13
Hvis Folketinget vil bruge flere penge på at undersøge mulighederne for en Kattegattunnel, så bør Bornholm samtidig stille krav om en forundersøgelse af en tunnel til Sverige. Det mener folketingsmedlem Peter Juel Jensen:
– Det bør være prisen for, at man som bornholmer stemmer for, at der laves en forundersøgelse af Kattegat, mener han.
Forundersøgelsen skal give svar på, om det er muligt at lave en tunnel, og hvad det vil koste.
Peter Juel Jensen understreger samtidig, at han kun vil rejse kravet i Folketinget, hvis kommunalbestyrelsen her på øen bakker op.
– Det er vigtigt, at vi snakker med èn stemme, siger han.
62 procent er positive overfor en tunnel
P4 Bornholm 19. sep. 2011 05.37
62 procent af bornholmerne er positive over for tanken om en tunnel til Sverige.
Det viser en meningsmåling fra P4 Bornholm, hvor over 1400 herboende har svaret på, hvordan de har det med tanken om en tunnel.
22 procent, altså lidt over hver femte, er negative over for tunneltanken.
16 procent altså knap hver sjette er lunkne i deres holdning, mens et stort flertal på de 62 procent altså er positive.
Peter Juel kræver kommunalt tunnelmandat
P4 Bornholm 23. sep. 2011 05.58
Tunnelformand og socialdemokrat Rene Bloch ønsker en forundersøgelse af en tunnel til Bornholm, men problemerne i det begynder med hans egen socialdemokratiske gruppe i kommunalbestyrelsen.
Og kommunalbestyrelsen skal på banen med sin støtte. Det mener folketingsmedlem Peter Juel Jensen (V) er nødvendigt, før han kan tage sagen op i Folketinget:
– Der skal ligge et klart mandat fra Bornholm, siger Peter Juel Jensen.
Men Rene Bloch mangler stadig at overbevise alle sine partifæller:
– Der er forskellige holdninger til det, vil jeg ærligt indrømme.
– Men den folkelige opbakning er vigtig, og får vi den, så tror jeg, at vi også kan vende kommunalbestyrelsen, siger Rene Bloch.
En meningsmåling fra P4 Bornholm forleden viste, at 62 procent af bornholmerne synes, at en tunnel er en god ide.
Tunnelundersøgelse bakkes op af øens politikere
P4 Bornholm 18. nov. 2011 06.15
Statspenge til en forundersøgelse af mulighederne for en tunnel mellem Sverige og Bornholm – det er der velvilje over for i kommunalbestyrelsen. Men der er ikke enighed.
Tunnelforeningen har spurgt alle kommunalbestyrelsesmedlemmerne, om de mener, at de bornholmske folketingsmedlemmer skal arbejde for statspenge til en forundersøgelse.
Af de nitten, der har svaret, mener flertallet, at det er en god idé – men fem siger nej.
– For mig at se mangler der lidt mere oplysning om, hvad sådan en forundersøgelse går ud på, siger formanden for tunnelforeningen, René Bloch.
– Hvis kommunalbestyrelsen får mere information blandt andet om økonomien i en forundersøgelse, tror jeg nogle af dem, der i dag siger måske, i stedet vil sige ja, siger han.
Kilde: http://www.dr.dk/P4/Bornholm/Nyheder/2011/11/18/060502.htm
